Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 64 alm. del stillet af udvalget den 27. novem-
ber 2024 efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål:
I henhold til den
politiske aftale ”Rød løber for produktionsvirksomheder”
af 21. november 2024, skal virksomheder, som der falder under en af de tre
kategorier i aftalen, kunne få myndighedsgodkendelser inden for 18 måne-
der. Desuden fremgår det af aftalen, at det bliver Erhvervsstyrelsens ansvar
at administrere tilladelserne på tværs af myndigheder, f.eks. miljøgodken-
delser. Hvordan vil ministeren sikre, at tilladelserne kan indhentes inden
for tidsrammen, når kommunerne og f.eks. Miljøstyrelsen allerede er så
pressede, at forældede tilladelser ikke når at blive opdateret i tide? Der hen-
vises til artiklen ”Ikke kun Cheminova: Langt flere virksomheder må ud-
lede miljøfarlige stoffer i strid med loven”, bragt i Ingeniøren den 27. sep-
tember 2024.
Svar:
Det er med Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder aftalt at etab-
lere en one-stop-shop
i Erhvervsstyrelsen under navnet Ӄn indgang til pro-
duktionsvirksomheder”,
der bliver én samlet indgang til myndighedsbe-
handling for de omfattede virksomheder. Med aftalen er der også afsat mid-
ler til sagsbehandling hos en række statslige myndigheder, herunder Miljø-
styrelsen. Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på ERU alm. del spm. 55.
I one-stop-shoppen vil produktionsvirksomhederne bl.a. få én fast kontakt-
person, som skal hjælpe virksomheden gennem de forskellige godkendel-
ser, vejledning om EU-regulering og en samlet procesplan med milepæle
for de enkelte tilladelser. Det forventes på den baggrund, at one-stop-shop-
pen vil bidrage til at lette myndighedernes administrative opgaver forbun-
det med vejledning af virksomhederne, og at myndighederne får mere kva-
lificerede ansøgninger fra virksomhederne fra start, som bl.a. kan være med
til at reducere sagsbehandlingstiderne.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk