Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2927760_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af udvalget den 4. oktober
2024 efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Nykredit/Totalkredit har i den offentlige debat fremført det synspunkt, at
Totalkreditaftalens eksklusivitetsvilkår er afgørende for at sikre enhedspri-
ser i realkreditmarkedet og udlån i yderområderne. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen konkluderer ifm. tilsagnsafgørelsen ”Totalkredits
eksklu-
sivitetsvilkår” af 25. september 2024 følgende: “Styrelsen vurderer endvi-
dere, at det ikke er godtgjort, at realkreditinstitutternes prismodel med en-
hedspriser i sig selv sikrer udlån til kunder i yderkommuner.” samt “Sty-
relsen vurderer sammenfattende, at Nykredit ikke har godtgjort, at bestem-
melserne om eksklusivitet er nødvendige for at opnå de påberåbte men ikke
dokumenterede effektivitetsgevinster i forhold til at undgå ”cherry-pick-
ing” og at undgå individuelle priser.” Er ministeren enig i Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens vurdering? Og kan Ministeren bekræfte, at der også
var enhedspriser på realkreditmarkedet før Nykredit overtog Totalkredit og
indførte konkurrencebegrænsninger igennem Totalkreditaftalen?
Svar:
Fsva. den første del af spørgsmålet henviser jeg til min besvarelse af ERU
alm. del spm. 5 fra indeværende folketingssamling.
Fsva. den anden del af spørgsmålet har jeg forelagt det for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af
Konkurrencerådets afgørelse af 25. september 2024 i punkt
1053-1055 i relation til, om der var enhedspriser på realkreditmarkedet for
privatkunder før fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i 2003:
1053.
Før Nykredit/Totalkredit-fusionen i 2003 var markedet gene-
relt ikke kendetegnet ved eksklusive formidlingsaftaler mel-
lem realkreditinstitutter og pengeinstitutter i relation til for-
midling af lån til ejerboliger og fritidshuse. Pengeinstitut-
terne havde på det tidspunkt en primær samarbejdspartner
men samtidig også aftaler med flere realkreditinstitutter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren er enig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering
2/2
Dette skyldtes formentlig primært, at der på det tidspunkt var
større forskel i realkreditinstitutternes produktudbud, hvor
især Totalkredits udbud af produkter var mere ”enkelt” end
fx Nykredits.
1054.
Men selv om pengeinstitutternes behov for flere samarbejds-
aftaler måske var større forud for 2003 end det vil være i dag,
hvor produktudbuddet er mere ensartet, så gav flere aftaler
på det tidspunkt også pengeinstitutterne mulighed for
”cherry-picking” –
uden at realkreditinstitutterne af den
grund fraveg systemet med enhedspriser.
Eksklusivitet i formidlingsaftaler var således heller ikke forud
for 2003 en forudsætning for enhedspriser. Nykredit har ikke
dokumenteret, hvilke forhold der skulle medføre, at resultatet
af parallelle formidlingsaftaler aktuelt vil være et andet end
forud for 2003.”
1055.
Det er således Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at der også
var enhedspriser for så vidt angår bidragssatserne på markedet for realkre-
ditlån
til private forud for 2003.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov