Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2024
Svar på spørgsmål 57 alm. del stillet af udvalget den 8. november
2024 efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan passagerrettighederne er på de dan-
ske færger drevet af kommunerne sammenlignet med øvrig offentlig
transport i Danmark, såsom tog og busser? Og vil ministeren redegøre
for, hvor mange aflysninger der skal til på en færge før, at man ikke læn-
gere sikrer borgerne en retfærdig hverdag, jf. artiklerne "Aflysning efter
aflysning rammer færgestrækning: 'En katastrofe'" bragt af B.T. den 15.
juli 2024 og "Færgeaflysninger rammer højsæson: - Det er jo en katastro-
fe" bragt af TV 2 Øst den 14. juli 2024, jf. TRU am. del - svar på spm.
25?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen,
som har oplyst følgende:
”EU-forordning
1177/2010 har til formål af sikre passagererne en række
rettigheder ved køb af billetter til sørejser med bl.a. færger, herunder fær-
ger drevet af kommunerne. Rettighederne er knyttet til nærmere definere-
de hændelser som fx aflysning af en færgeoverfart eller forsinkelse af en
færges afgang eller ankomst i forhold til sejlplanen. Hertil kommer ret-
tigheder ved skader på passagerer og skader på eller bortkomst af deres
baggage under en sørejse.
Forordning 1177/2010 kan efter hændelsernes art og omfang give passa-
gererne et krav på bl.a. refusion af billetprisen, rejseomlægning, forplej-
ning og indkvartering samt erstatning i tilfælde af deres død, tab af før-
lighed eller tab af ejendele under en sørejse.
Det bemærkes, at forordningen ikke indeholder bestemmelser, som giver
passagererne rettigheder i forbindelse med sørejser, som de ikke har købt
billetter til. Endvidere giver forordningen dem ikke et krav på erstatning
for ustabil færgedrift og afvigelser fra sejlplanen fremkaldt af f.eks. man-
gel på kvalificerede søfarende, hårdt vejr eller leverancestop af vitale
reservedele.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk