Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2946794_0001.png
Folketingets erhvervsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8204
Doknr.
935172
Dato
02-12-2024
Folketingets erhvervsudvalg har d. 5. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 51 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 51:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke handlemuligheder staten eller kommunerne
har, hvis en professionel erhvervsudlejer - bevidst, ubevidst, tilfældigt eller
systematisk - omgår reglerne for klubværelser i strid med loven for på den
måde at kunne kræve en højere husleje? Ministeren bedes særskilt redegøre
for, om staten eller kommunen via huslejenævnet eller domstolene kan starte
en sag mod en udlejer, der vurderes til at bryde lovgivningen, eller om det
alene er lejerne selv, der vil kunne forsøge at gøre noget ved en udlejers
ulovlige praksis. Hvis det alene er lejerne, der har mulighed for at starte en sag
mod udlejeren, bedes ministeren redegøre for, om hun er enig i, at kommunen
eller staten bør kunne gribe ind, hvis professionelle erhvervsudlejere
gentagende gange og/eller på systematisk vis omgår lejelovgivningen for at
kunne kræve højere huslejer end ellers tilladt.”
Svar:
Forbuddet mod klubværelsesudlejning uden kommunalbestyrelsens samtykke
og reglerne om huslejefastsættelse for værelser er to forskellige regelsæt, der
skal behandles hver for sig.
Hvis en bolig i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller hidtil har været udlejet
som én samlet beboelseslejlighed, må boligen ikke udlejes som enkeltværelser
uden kommunalbestyrelsens samtykke. Forbuddet omfatter alene de
situationer, hvor udlejer ikke selv bebor boligen (”klubværelser”). Reglerne har
karakter af at være en offentligretlige og regulerer derfor forholdet mellem
borgeren og det offentlige (i dette tilfælde kommunen).
Såfremt der sker udlejning af klubværelser uden kommunens samtykke, kan
kommunen politianmelde forholdet. Politiet vil herefter vurdere, hvorvidt der er
grundlag for at føre en sag mod ejeren/udlejeren. Ejeren/udlejeren kan straffes
med bøde for overtrædelsen.
Det er alene op til domstolene at træffe afgørelse om, hvorvidt udlejer har
overtrådt reglerne i disse situationer.
1
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvilke handlemuligheder staten eller kommunerne har, hvis en professionel erhvervsudlejer - bevidst, ubevidst, tilfældigt eller systematisk - omgår reglerne for klubværelser i strid med loven for på den måde at kunne kræve en højere husleje
2946794_0002.png
Tvister om huslejens størrelse er en tvist mellem en lejer og en udlejer. Hvis en
lejer mener, at huslejen er fastsat for højt, kan lejerne vælge at indbringe en
sag herom for huslejenævnet.
En udlejer, der gentagne gange groft har tilsidesat lejelovgivningen eller
boligforholdsloven, f.eks. ved ikke at have efterlevet tre eller flere
huslejenævnsafgørelse inden for en periode på 2 år, kan få frakendt
administrationsretten til lejemålene i en tidsperiode på op til 5 år. Frakendelsen
sker ved dom og sker efter anmeldelse fra huslejenævnet eller Grundejernes
Investeringsfond.
Det er min vurdering, at lovgivningen indeholder de nødvendige redskaber til at
sikre, at lovens regler bliver overholdt. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt se
en model, hvor kommunen eller staten skal have kompetencer til at indbringe
en sag for huslejenævnet og lignende. Huslejenævnet er et tvistenævn, og der
er kommunen eller øvrige offentlige myndigheder ikke en del af en sådan tvist.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af BOU alm. del (2023-2024) – endeligt
svar på spm. nr. 65.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del (2023-2024) – endelig besvarelse af spm. nr. 65.
2