ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren mener, at det er banken eller realkreditinstituttets opgave, at undersøge om en låntager er skrevet op til en lejebolig, eller kræve at en 60-årig, der vil optage lån med lang afdragsfrihed, skal tage stilling til, hvad der skal ske om 30 år, når afdragsfriheden udløber og lånet skal tilbagebetales

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. november 2024

Besvarelse af spørgsmål 39 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober

2024 efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Spørgsmål:

Er ministeren enig i den udtalelse, som Finanstilsynet er citeret for i artiklen

”Pas på: Stor friværdi kan være umulig at belåne”, bragt i Jyllands-Posten

den 25. maj 2024, om, at ”det snarere er undtagelsen end reglen at bolig-

ejere kan få nedsparingslån”? I forlængelse heraf, hvordan

harmonerer det

med ministerens svar fra december 2023 på BOU alm. del.- spm. 24 (fol-

ketingsåret 2023-24), hvor ministeren gør opmærksom på, at den gældende

regulering gør det muligt at yde lån til nedsparingsformål til f.eks. ældre,

hvor man fraviger kravet om, at låntager skal have økonomi til at servicere

et lån med fast rente for at kunne optage afdragsfri lån?

Svar:

Jeg mener ikke, at der er et generelt problem med, at ældre ikke kan belåne

friværdien i deres bolig.

Data på området peger på, at ældre generelt har gode lånemuligheder. Data

fra Kreditregistret viser således, at låntagere over 60 år i 2023 optog til-

lægslån for ca. 16 mia. kr. ud af den samlede tillægsbelåning på ca. 58 mia.

kr., dvs. godt 27 pct. af den samlede tillægsbelåning, mens låntagere over

60 år kun stod for 17 pct. af den samlede boliggæld i kr. og 18 pct. af de

lån, der blev udstedt i 2023.

Finanstilsynets tal viser desuden, at udlån til ældre i højere grad end til

yngre ydes med afdragsfrihed.

En boligkreditgiver må som udgangspunkt kun tilbyde boligkreditaftaler

med pant i fast ejendom med variabel rente eller lån med afdragsfrihed til

forbrugere med en robust økonomi. Heri ligger, at forbrugeren efter bolig-

kreditgiverens vurdering ville kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån

med fast rente uden afdragsfrihed. Det følger af bekendtgørelsen om god

skik for boligkredit, og formålet er at sikre, at forbrugere vil kunne klare,

at f.eks. renten eller inflationen stiger.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren mener, at det er banken eller realkreditinstituttets opgave, at undersøge om en låntager er skrevet op til en lejebolig, eller kræve at en 60-årig, der vil optage lån med lang afdragsfrihed, skal tage stilling til, hvad der skal ske om 30 år, når afdragsfriheden udløber og lånet skal tilbagebetales

2/2

Ved nedsparingslån fraviger man udgangspunktet om, at låntager skal have

økonomi til at kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne

optage afdragsfrie lån, så længe belåningsgraden er under 60 pct. En fravi-

gelse forudsætter, at boligkreditgiveren vurderer, at ejendommens værdi

ved den afdragsfrie periodes udløb er tilstrækkelig til, at salgsprovenuet

kan indfri lånet fuldt ud, og at forbrugeren har en økonomi til løbende at

servicere lånet.

Det enkelte penge- eller realkreditinstitut afgør selv om den enkelte kunde

kan optage et lån. Der kan derfor forekomme eksempler, også blandt ældre,

der får afslag.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov