Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 34 alm. del stillet af udvalget den 21. oktober
2024 efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om der på baggrund af tilgængelige data i pe-
rioden 2000-2024 kan konstateres en sammenhæng mellem den årlige re-
gionale produktivitetstilvækst og investeringer i elinfrastruktur på tværs af
landets fem regioner? Ministeren bedes i denne forbindelse vurdere, hvor-
vidt det nordjyske produktivitetsefterslæb kan tilskrives knaphed eller ka-
pacitetsudfordringer med det nordjyske elnet.
Svar:
Regeringen ønsker, at der skal være attraktive og konkurrencedygtige ram-
mevilkår for at etablere og udvide produktion i hele Danmark, så vi har de
bedste forudsætninger for at fastholde og tiltrække produktionsvirksomhe-
der og industriarbejdspladser. Det skal bidrage til at skabe vækst i hele lan-
det, blandt andet i landdistrikterne, hvor produktionserhvervene står for en
væsentlig del af beskæftigelsen.
Derfor har regeringen netop præsenteret et forslag om en rød løber for pro-
duktionsvirksomheder. Med den røde løber vil regeringen oprette en one-
stop-shop, der skal sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces ved
etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter samt udpege nye industri-
parker forbeholdt produktionserhverv. Det skal sikre bedre vilkår og booste
væksten i industrien.
Virksomheders produktivitet er påvirket af en lang række faktorer, blandt
andet innovation og teknologisk udvikling, arbejdskraft, kapitalinvesterin-
ger, strukturelle rammebetingelser mv. Derfor er det vanskeligt at isolere
effekten af investeringer i elinfrastruktur fra andre faktorer, der kan bidrage
til regionale forskelle i produktiviteten.
Erhvervsministeriet er ikke bekendt med data eller analyser, der undersøger
sammenhængen mellem investeringer i elinfrastruktur og produktivitets-
væksten i landets fem regioner nærmere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk