Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2930046_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 23 alm. del stillet af udvalget den 7. oktober
efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål:
I den politiske aftale om demokratiske selskaber fra den 1. december 2023,
som ministeren stod i spidsen for, fandtes en fordring om at ligestille de
demokratiske virksomheder med de traditionelle virksomhedsformer. Der
er en længere række traditionelle erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer
repræsenteret i Erhvervslivets EU- og Regelforum samt fire kapitalselska-
ber (A/S eller ApS), men ingen der repræsenterer de demokratiske eller
socialøkonomiske virksomheder. Hvordan ser ministeren på muligheden
for at inkludere en organisation, der repræsenterer disse typer af virksom-
heder i forummet?
Svar:
Formålet med den politiske aftale om demokratiske virksomheder fra 1.
december 2023 var at gennemføre en række af de anbefalinger, som ek-
spertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder kom med i juni 2022,
så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder.
En række af initiativerne er allerede blevet gennemført i 2024.
Demokratiske virksomheder er ikke særskilt reguleret og er derfor under-
lagt den samme generelle lovgivning som andre virksomheder og kan frit
organisere sig inden for de eksisterende virksomhedsformer.
Det samme
gør sig gældende for socialøkonomiske virksomheder. Flere af Danmarks
demokratiske virksomheder falder under sektorer, hvis brancheorganisati-
oner er repræsenteret i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Disse tæller
blandt andet forsikrings- og pensionssektorerne, hvoraf demokratiske virk-
somheder udgør store dele af medlemmerne. Flere medlemmer af forum-
met repræsenterer desuden socialøkonomiske virksomheder, og jeg kan op-
lyse, at forummet i år har fremsendt en anbefaling om socialøkonomiske
virksomheder til regeringen.
På den baggrund vurderer jeg, at de demokratiske og socialøkonomiske
virksomheders interesser kan varetages af den nuværende medlemssam-
mensætning i forummet og ser derfor ikke grund til at udvide medlems-
kredsen på nuværende tidspunkt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan ministeren ser på muligheden for at inkludere en organisation, der repræsenterer disse typer af virksomheder i forummet
2/2
Erhvervslivets EU- og Regelforum kan jf. sit kommissorium indhente vi-
den og ekspertbistand fra relevante interesseorganisationer og branchefor-
eninger, ligesom det er muligt at sende forenklingsforslag via forummets
hjemmeside. Brancheorganisationerne for demokratiske virksomheder og
virksomhederne selv kan ligeledes anvende disse muligheder for at bidrage
til indsatsen for at nedbringe byrderne for erhvervslivet, herunder sætte fo-
kus på særlige forhold vedrørende demokratiske virksomheder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov