Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2929421_0001.png
Folketingets
Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 4.
oktober 2024 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det anses som relevant, at virksomhe-
der underlagt CSR-direktivet potentielt skal rapportere på op til ca. 1200
målepunkter, når virksomheder underlagt finansiel rapporteringspligt blot
skal rapportere på maksimalt 63 målepunkter?
Svar:
Børsnoterede virksomheder og store virksomheder samt visse finansielle
virksomheder er omfattet af reglerne, der følger af direktivet for virksom-
heders bæredygtighedsrapportering (CSRD). Reglerne er udmøntet i euro-
pæiske rapporteringsstandarder for bæredygtighed (ESRS). I disse standar-
der fremgår der omkring 80 oplysningskrav med samlet set cirka 1100 da-
tapunkter. Virksomheden skal foretage en såkaldt dobbelt væsentligheds-
vurdering af oplysningskravene, for at finde frem til de datapunkter, der er
relevante for dem. Hvilke og hvor mange datapunkter en virksomhed skal
rapportere efter, afgøres derfor af den dobbelte væsentlighedsvurdering.
Det er dermed ikke alle oplysningskrav og datapunkter, en virksomhed skal
rapportere efter. Det egentlige omfang af datapunkter, som de omfattede
virksomheder skal rapportere efter, er svært at skønne over, da erfaringerne
med brug af standarderne for bæredygtighedsrapportering er begrænsede.
Når reglerne om bæredygtighedsrapportering i en periode har været an-
vendt i praksis, vil det være muligt at opgøre antallet af datapunkter, som
omfattede virksomheder i gennemsnit anvender i deres bæredygtighedsrap-
portering.
Antallet af datapunkter, som skal oplyses i den finansielle rapportering, af-
hænger ligeledes af en konkret vurdering af væsentlighed og relevans. En
betydelig andel af de omfattede virksomheder anvender internationale
regnskabsstandarder (International Financial Reporting Standards - IFRS),
når de udarbejder deres finansielle regnskab. Disse standarder har et mar-
kant antal datapunkter, der kun skal oplyses, hvis de er vurderet relevante.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor det anses som relevant, at virksomheder underlagt CSR-direktivet potentielt skal rapportere på op til ca. 1200 målepunkter, når virksomheder underlagt finansiel rapporteringspligt blot skal rapportere på maksimalt 63 målepunkter
2/2
Hvis spørgsmålet henviser til forskellen i krav til rapportering af bæredyg-
tighed under henholdsvis CSRD og disclosure-forordningen, skal det næv-
nes, at disclosure-forordningen udelukkende omfatter finansielle virksom-
heder, såsom kapitalforvaltere og forsikringsselskaber. Disclosure-forord-
ningens hovedformål er at fremme større gennemsigtighed om bæredygtig-
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, herun-
der også på finansielt produktniveau. Denne forordning har derfor et mere
snævert fokus end direktivet for virksomheders bæredygtighedsrapporte-
ring, som gælder for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, og
som favner en større bredde af temaer indenfor bæredygtighed.
Det ligger regeringen meget på sinde at understøtte både de omfattede store
og børsnoterede virksomheders efterlevelse af CSRD og de indirekte be-
rørte SMV’er. Det er derfor centralt for regeringen
at skabe de nødvendige
rammer for virksomhederne til at implementere CSRD på en effektiv måde,
der ikke fører til unødige byrder, og samtidig skaber forudsætningerne for
at tilvejebringe data, der fremmer bæredygtige investeringer.
Der henvises endvidere til besvarelse af EUU alm. del - spm. 112 af 17.
oktober 2024, der beskriver relevante tiltag, som understøtter virksomhe-
dernes arbejde med CSRD.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov