Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 18 alm. del stillet af udvalget den 7. oktober
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke oplysninger der skal fremgå på hjemmesiden
hos virksomheder, der sælger gevindsæt til f.eks. byggemarkeder som følge
af forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almin-
delighed?
Svar:
GPSR-forordningens artikel 19 stiller krav til erhvervsdrivendes forpligtel-
ser i forbindelse med fjernsalg, fx på hjemmesider.
For produkter, der markedsføres online eller ved andre former for fjernsalg,
skal følgende oplysninger være angivet tydeligt der, hvor produkterne ud-
bydes til salg, fx på hjemmesider:
•
fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke, samt postadressen og den elektroniske adresse, hvor fabrikan-
ten kan kontaktes
•
navn, postadresse og elektronisk adresse på en person, der har ansvaret
for produktet, hvis fabrikanten ikke har adresse inden for EU
•
oplysninger, så produktet kan identificeres, bl.a. et billede og oplysnin-
ger om produkttype
•
nødvendige advarsler eller sikkerhedsoplysninger, som skal anbringes
på produktet eller emballagen eller i et dokument, der leveres sammen
med produktet
De erhvervsdrivendes forpligtelser, jf. forordningens artikel 19, i forbin-
delse med salg, finder dog som udgangspunkt ikke anvendelse, når produk-
tet alene sælges fra én erhvervsdrivende til en anden (fx fra en producent
til et byggemarked) og dermed ikke er målrettet forbrugerne.
Udgangspunktet er, at hvis en forbruger kan købe produktet online, så skal
virksomheden, der bringer det i omsætning eller gør det tilgængeligt, over-
holde artikel 19 om oplysninger i købsøjeblikket. Forbrugere defineres i
den sammenhæng som en fysisk person, der ikke handler som led i den
pågældendes erhverv, forretning, håndværk eller profession.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk