ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvad provenuet vil være for hver af de fire modeller for ændringer i fondsbeskatningsreglerne, der er fremlagt i Tabel 5.8 i rapporten fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte fra 2024

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt

10. april 2025

J.nr. 2025 - 2777

Til Folketinget

–

Erhvervsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 166 af 14. marts 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvad provenuet vil være for hver af de fire modeller for ændringer i fondsbeskatningsreglerne, der er fremlagt i Tabel 5.8 i rapporten fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte fra 2024

Spørgsmål

Vil ministeren

–

med bidrag fra Finansministeriet og Skatteministeriet

–

redegøre for,

hvad provenuet vil være for hver af de fire modeller for ændringer i fondsbeskatningsreg-

lerne, der er fremlagt i Tabel 5.8 i rapporten fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervs-

støtte fra 2024 (»Fremtidens erhvervsstøtte - Kortlægning, principper og sanering. Afrap-

portering fra fase 1.«, side 103). Tallene bedes opgjort i 2030 tal, og spørgsmålet bedes be-

svaret i tabelform.

Svar

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte vurderer i sin afrapportering, at der er ar-

gumenter både for og imod en sanering af de særlige fradragsmuligheder for fondes al-

mennyttige og almenvelgørende uddelinger. Hvis argumenterne for sanering vægtes hø-

jest, anbefaler ekspertgruppen, at der tages udgangspunkt i en af fire modeller for sane-

ring:

A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almennyttige og almenvelgørende formål

(inkl. forskning)

B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almennyttige og almenvelgørende uddelinger

(ekskl. forskning)

C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør

D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje

På den baggrund peger ekspertgruppen på et saneringspotentiale på 0-3,6 mia. kr. (2023-

niveau), svarende til 0-3,9 mia. kr. opregnet til 2025-niveau. De fire modeller er skaler-

bare, og provenuvirkningen vil således afhænge af en nærmere konkretisering af den en-

kelte model.

I forhold til model A vil en fuld afskaffelse af fradragsretten medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på 4,9 mia. kr. i 2030, hvilket svarer til 3,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

I forhold til model B vil en fuld afskaffelse af fradragsretten (ekskl. forskning og udvik-

ling) medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3 mia. kr. i 2030, hvilket svarer til ca.

2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, da

det ikke pba. Skatteministeriets datasystemer er muligt at opgøre, hvor stor en andel af

fondenes uddelinger, der går til forskning og udvikling.

Såfremt der i model A og B er tale om en begrænsning, og ikke en fuld afskaffelse, af fra-

dragsretten vil provenuvirkningerne afhænge af den konkrete nedsættelse af fradragsret-

ten. Det samme er gældende ved model C og D, hvor provenuvirkningen vil afhænge af

hhv. niveauet for loftet, og hvilken andel der tilbageføres til den statslige pulje.

Det bemærkes, at der ikke forligger et grundlag, der muliggør en vurdering af evt. ad-

færdseffekter, fx at fondene vælger at reducere deres almennyttige uddelinger som følge

af den højere beskatning. Dette indgår derfor ikke i provenuvurderingerne i tabel 1.

Side 2 af 3

Tabel 1. Mulige justeringer af fondsbeskatningsreglerne provenuvirkning i 2030

Mia. kr. (2025-niveau)

Umiddelbart

provenu

Provenu efter

tilbageløb

Provenu efter tilba-

geløb og adfærd

A) Afskaffelse af fradrag for uddelinger til alle

almenvelgørende formål (inkl. forskning)

B) Afskaffelse af fradrag for almenvelgø-

rende uddelinger (ekskl. forskning)

C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for

den enkelte aktør

4,9

3,1

3,9

2,4

3,9

2,4

D) Fuld sanering af skatteordninger og opret-

telse af statslig pulje

Kilde: Ekspertgruppe for fremtidens Erhvervsstøtte, Fremtidens erhvervsstøtte, februar 2024 og Skatteministeriets bereg-

ninger.

Afslutningsvis bemærkes, at minimumsbeskatningsloven, der er baseret på

OECD’s/EU’s minimumsbeskatningsregler og har til formål at sætte en effektiv

bund

under selskabsskatten for store multinationale koncerner, gælder for store multinationale

koncerner med en årlig global omsætning på mindst 750 mio. euro. 10-15 danske er-

hvervsdrivende fonde vurderes umiddelbart at opfylde denne omsætningsgrænse, således

at de potentielt kan blive omfattet af en ekstra beskatning efter minimumsbeskatningslo-

ven.

Det er dog vurderingen, at mange danske erhvervsdrivende fonde opfylder betingelserne

for at være ”nonprofitorganisationer”, der er undtaget fra minimumsbeskatningsreglerne.

Det er blandt andet en betingelse for at være en nonprofitorganisation i minimumsbeskat-

ningsreglernes forstand, at den pågældende enhed ikke, eller næsten ikke, betaler skat af

sin indkomst. En fradragsbeskæring vil indebære, at de fleste fonde vil komme til at betale

skat løbende. Det vil uden yderligere foranstaltninger hindre, at større erhvervsdrivende

fonde kan undtages fra minimumsbeskatningsreglerne. I ovenstående provenuvurderinger

er ikke indregnet evt. effekter af at fondene potentielt omfattes af minimumsbeskatning.

Side 3 af 3