Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Dato: 10-04-2025
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh: taar
Sagsnr.:2025 - 3736
Dok. nr.: 320673
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 163 (Alm. del), som Folketingets Erhvervs
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2025. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 163:
”Vil
indenrigs- og sundhedsministeren - med bidrag fra erhvervsministeren -
kommentere henvendelsen af 24/1-25 fra Fonden sundhed.dk International om
uheldige erhvervsmæssige konsekvenser ifm. sundhedsreformen, jf. ERU alm. del -
bilag 113?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har spurgt sundhed.dk, om
sammenlægningen af bl.a. sundhed.dk i Digital Sundhed Danmark vurderes at have
konsekvenser for Fonden sundhed.dk Internationals eksistens.
Sundhed.dk oplyser, at en samlet fondsbestyrelse siden 3. marts 2025 har stået bag
en beslutning om at udskrive sundhed.dk af fondens navn og formål. Det sker via
ændring af fondens vedtægter. Vedtægtsændringerne er aktuelt i proces hos
fondsmyndighederne. Sundhed.dk’s udtræden af fonden har ingen sammenhæng
med den forestående etablering af Digital Sundhed Danmark. Sundhed.dk’s
udtræden af fonden ville således have været en realitet uanset den forestående
etablering af Digital Sundhed Danmark.
Det kan supplerende oplyses, at lignende opgaver varetages af Healthcare Denmark,
der er et offentligt-privat partnerskab, der netop har til formål at øge kendskabet til
den danske styrkeposition inden for sundhed, life science og velfærdsteknologi,
herunder forbedre udlandets kendskab hertil. Derudover skal der, jf. aftalen om
sundhedsreformen, etableres et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation med
forankring i Digital Sundhed Danmark, som netop skal medvirke til at styrke udvikling
og udbredelse af innovative sundhedsløsninger, hvilket også forventes at kunne have
positiv effekt på eksporten af danske løsninger på sigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde