Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 159 alm. del stillet af udvalget den 12. marts
2025 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
I februar 2025 er EIFO begyndt at tilbyde et nyt og lempeligere
”Matchlån”, som tilbyder lavere renter til start-ups
i den tidligere udvik-
lingsrejse. Renten er på dette lån, som alene er målrettet start-ups i den
tidlige fase, på cirka 7,7 procent, mens det på øvrige lån er op mod 13 pro-
cent. Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste at sænke renten tilsvarende
på EIFO’s øvrige lånetilbud, så det bliver mere attraktivt for flere virksom-
heder at anvende EIFO’s produkter?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Danmarks Eksport- og Investeringsfond
(EIFO), som har oplyst følgende:
"EIFO tilstræber generelt at prissætte sine
produkter til danske SMV’er så
konkurrencedygtigt som muligt inden for de statsstøtteretlige begrænsnin-
ger samt rammerne i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Mange af EIFOs danske aktiviteter ydes uden statsstøtte. For produk-
ter uden et element af statsstøtte skal EIFO opkræve en pris (i form af rente,
garantipræmie mv.) med forventning om et normalt markedsafkast. Prisen
på lånet eller garantien skal fastsættes på baggrund af en konkret vurdering
af den enkelte virksomheds kreditværdighed, sikkerhedsstillelse mv. og
skal dække både EIFOs omkostninger ved at rejse finansiering til at yde
lånet samt EIFOs øvrige udgifter, herunder både administrationsomkost-
ninger og afdækning af den risiko for tab, der er ved at yde lånet.
Enkelte produkter yder EIFO med statsstøtte ud fra et hensyn om, at der er
særlige forhold, som gør det vanskeligt at rejse den nødvendige finansie-
ring til markedspriser. Det gælder f.eks. matchlån, hvor helt nye, innovative
virksomheder ofte mangler både en dokumenteret track record og tilstræk-
kelig sikkerhedsstillelse. Samtidig kan deres forretningsmodeller være van-
skelige for private investorer og banker at vurdere, hvilket øger finansie-
ringsvanskelighederne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk