Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2930032_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 14 alm. del stillet af udvalget den 7. oktober
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at der hurtigst muligt udarbejdes en vejledning, der
gør det klart, hvilke pligter danske virksomheder skal leve op til som følge
af forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almin-
delighed?
Svar:
Det er vigtigt for forordningens implementering, forbrugersikkerheden og
den samlede regelefterlevelse, at erhvervslivet ved, hvad forordningens
krav betyder for de danske virksomheder.
Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at de løbende har orienteret relevante bran-
cher om de kommende ændringer i forordningen. Sikkerhedsstyrelsen har
ligeledes afholdt et webinar for brancheorganisationer og virksomheder
den 31. oktober 2024.
Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet skriftligt vejledningsmateriale, der re-
degør for forordningens krav og anvendelsesområde, som er tilgængeligt
på styrelsens hjemmeside. Derudover står Sikkerhedsstyrelsen til rådighed
med vejledning ved tvivlsspørgsmål om den nye forordning og afventer i
øjeblikket uddybende guidelines fra EU-Kommissionen, der vil blive gjort
tilgængelige på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk