Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2992167_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. marts 2025
Besvarelse af spørgsmål 137 alm. del stillet af udvalget den 21. februar
2025 efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Ministeren har til Børsen
udtalt, at ”De danske pensionskasser sidder på
enorme opsparinger. Vi har simpelthen brug for, at de kommer op i gear,
og at de i langt højere grad tager risici i deres investeringer, så de kan være
med til at fremtidssikre deres medlemmers arbejdspladser
[…]”. Hvad me-
ner Finanstilsynet, der hører under ministerens ressort, om dette, herunder
hvorvidt det er tilladt efter gældende lovgivning? Ministeren bedes desuden
oplyse, om selskaberne må tilvælge investeringer alene på baggrund af de-
res jobskabelsespotentiale.
Der henvises til artiklen ”Minister
med opsang
til pensionskasser:
“De bliver enormt sure på mig nu”” bragt i Børsen den
20. februar 2025
Svar:
Der er ikke i sig selv et modsætningsforhold mellem at investere risikovil-
ligt og opnå et afkast, der afspejler den risiko.
De danske pensionsselskaber investerer i dag forholdsvis lidt i nye og in-
novative virksomheder (venture/early stage investeringer), jf. tabel 1:
Tabel 1: Pensionsselskabernes investeringer fordelt på aktivklasser
Mia. kr.
Samlede investeringsaktiver
4.001
1.030
Noterede kapitalandele (noterede aktier)
Unoterede kapitalandele (unoterede aktier)
440
Venture/early stage investeringer i danske virk-
1,9
somheder
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Pct.
100,0
25,8
11,0
0,05
Kilder: Finanstilsynet (https://www.finanstilsynet.dk/tal-og-fakta/statistik/statistik-om-sekto-
ren/2024/aug/livsforsikringsselskaber-statistisk-materiale-2023)
samt Forsikring & Pension.
Derfor mener jeg, at pensionsselskaberne i højere grad bør se på mulighe-
derne for at investere i nye og innovative virksomheder samtidig med, at
de opnår et godt afkast til pensionsopsparerne. Det kan f.eks. foregå gen-
nem fonde, der specialiserer sig i at vurdere risiko og afkastpotentiale ved
at investere i nye vækstvirksomheder.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm., om større risikovillighed i pensionsselskabers investeringer er foreneligt med lovkrav om bedst muligt afkast
2/2
Jeg har herudover forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der oplyser føl-
gende:
”Pensionsselskaberne
skal investere deres aktiver, så forsikringsta-
gernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Det
følger af lov om forsikringsvirksomhed.
Det såkaldte prudent person-princip indebærer, at det enkelte selskab
skal sikre sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i selskabets
samlede portefølje. Samtidig må selskabet alene investere i aktiver,
hvor der knytter sig risici, som selskabet kan identificere, måle, over-
våge, forvalte, kontrollere og rapportere om.
Reglerne fastlægger ikke, at selskaberne skal investere i bestemte
kategorier af aktiver. Reglerne er heller ikke til hinder for, at et sel-
skab fastsætter en investeringsstrategi, som tager særlige hensyn,
f.eks. samfundsmæssige hensyn såsom fremtidssikring af danske og
europæiske arbejdspladser. Hovedsagen er, at det skal være i tråd
med kundernes præferencer, samt at investeringsstrategien sikrer
bedst muligt afkast og afspejler det, som selskabet har aftalt med
kunderne.
Det vil sige, at selskabet altid skal varetage kundernes interesser i
forhold til at sikre bedst muligt afkast inden for rammerne af den
indgåede aftale.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov