Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. marts 2025
Besvarelse af spørgsmål 136 alm. del stillet af udvalget den 21. februar
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren
–
med evt. bidrag fra beskæftigelsesministeren
–
kommen-
tere henvendelse af 12. februar 2025 fra Danske A-kasser om forenkling af
iværksætteraftalen, jf. ERU alm. del - bilag 128?
Svar:
Det fremgår af aftale om Iværksætterpakken, at det nye dagpengeinitiativ
skal udvide dagpengeretten til iværksættere. I praksis bliver der tale om et
alternativ til de gældende optjenings- og beregningsregler. Den nye regel
skal gøre det muligt at tage udgangspunkt i lønmodtagerbeskæftigelse in-
den opstart af selvstændig virksomhed.
Forslaget er udarbejdet i forlængelse af Reformkommissionens anbefaling,
som havde til formål
at styrke sikkerhedsnettet for erfarne lønmodtagere,
så de tør tage springet og blive iværksættere.
Det fremgår eksplicit af afta-
leteksten. Reformkommissionen foreslog, at sikkerhedsnettet for nystar-
tede iværksættere skulle forbedres ved, at de kunne optjene ret til dagpenge
og få beregnet dagpengesats på baggrund af deres indkomst i året inden
start af virksomheden.
Det er beskæftigelsesministeren, der er ressortansvarlig på dagpengeområ-
det. Jeg har derfor indhentet bidrag fra beskæftigelsesministeren, der oply-
ser:
”Det vil kræve en genåbning af aftalen, hvis lovforslaget skal udmøntes
som en forlængelse af
beregningsperioden,
så indtægt fra perioden med
drift af selvstændig virksomhed kan kombineres med forudgående lønmod-
tagerindkomst, som Danske A-kasser foreslår.
Det forventes, at det nye dagpengeinitiativ vil berøre en meget lille mål-
gruppe, da langt størstedelen af alle iværksættere vil kunne opnå dagpen-
geret og/eller en bedre beregningssats ud fra gældende regler. Beregnings-
teknisk er det forudsat, at initiativet samlet set vil vedrøre under 100 fuld-
tidspersoner.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk