ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Sikkerhedsfirma sender overvågning fra danske dagligstuer direkte til Kina, der blev bragt på tv2.dk den 31. januar, 2025

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. marts 2025

Databeskyttelses og EU-

retskontoret

Kenni Elm Olsen

2025-02067

3618817

Besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets

Erhvervsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som

Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar

2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Aviaja Hesby Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Sikkerhedsfirma sender overvågning fra danske dagligstuer direkte til Kina, der blev bragt på tv2.dk den 31. januar, 2025

Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Sikkerhedsfirma sender

overvågning fra danske dagligstuer direkte til Kina”, der blev

bragt på tv2.dk den 31. januar, 2025 og forholde sig til:



Om det er et generelt problem i sikkerhedsbranchen?



Om ministeren har kendskab til virksomheder, der sender

danskernes data til Kina?



Hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har over for

virksomheder, der sender danskernes personoplysninger til

Kina?



Om det offentlige Danmark benytter sig af virksomheder,

varer

eller

ydelser

som

sender

danskernes

personoplysninger til f.eks. Kina?



Om ministeren vil tage nogen skridt - enten her i

Folketinget eller i EU - for at imødegå den kinesiske

overvågning

gennem

forbrugerprodukter,

såsom

overvågningskameraer, gps’er o.l., der fremstilles i Kina og

kan indeholde tvivlsom software?”

Svar

Artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, omhandler et dansk

sikkerhedsfirma, der havde en privatlivspolitik, hvoraf det fremgik, at

billedmateriale fra overvågningskameraer, IP-adresse og telefonnummer

indsamlet hos kunden overføres til virksomheder i Kina. I en efterfølgende

opdatering af artiklen fremgår det, at sikkerhedsfirmaet har oplyst, at der var

en fejl i privatlivspolitikken, og at det således alene er kunders IP-adresser,

der opbevares på en server i Kina, hvorimod anden data opbevares på

servere i Europa.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at databeskyttelsesreglerne

fastsætter en række regler, som regulerer overførslen af personoplysninger

til tredjelande. En virksomhed må således kun overføre personoplysninger

til en modtager i et tredjeland, hvis det kan ske indenfor rammerne af

databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler, herunder

reglerne om overførsel af personoplysninger til tredjelande i

databeskyttelsesforordningens kapitel 5. Formålet med reglerne er at sikre,

at det niveau af databeskyttelse, som gælder i EU, ikke svækkes ved, at

personoplysninger overføres til et tredjeland.

Hvis en virksomhed vil overføre en kundes personoplysninger til en

modtager i et tredjeland, skal virksomheden endvidere som klar hovedregel

Side 2/4

give information herom til den eller de berørte personer, og virksomheden

vil efter omstændighederne endvidere skulle give mere specifik information

om overførslen. Hvis der – ligesom i artiklen – er tale om

personoplysninger, der er indsamlet fra personen selv, skal informationen

som udgangspunkt gives samtidig med, at oplysningerne indsamles, f.eks. i

forbindelse med at et produkt tages i brug.

Datatilsynet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst til

Justitsministeriet, at tilsynet ikke har kendskab til generelle problemer med,

personoplysninger,

som

behandles

dataansvarlige

sikkerhedsbranchen, overføres til Kina. Datatilsynet har ikke af egen drift

ført tilsyn, der kan bidrage med oplysninger herom, ligesom tilsynet ikke

ses at have modtaget klager eller andre henvendelser om dette.

En borger, der mener, at en virksomhed eller en offentlig myndighed

behandler

oplysninger

vedkommende

strid

med

databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om overførsel af

personoplysninger til tredjelande, kan klage til Datatilsynet. Hvis

Datatilsynet finder, at databeskyttelsesreglerne er blevet overtrådt, kan

tilsynet f.eks. udtale kritik eller udstede et påbud om at bringe forholdet i

orden. Afhængigt af omstændighederne i hver enkelt sag kan der imidlertid

også blive tale om at sanktionere den manglende efterlevelse af reglerne

med bøde – enten i kombination med eller i stedet for en af Datatilsynets

korrigerende beføjelser.

Der findes Justitsministeriet bekendt ikke et overblik over, hvilke

virksomheder eller myndigheder der overfører personoplysninger til

tredjelande, herunder Kina. Det skal hertil bemærkes, at sådanne overførsler

– som ovenfor anført – alene kan finde sted indenfor rammerne af

databeskyttelsesreglerne.

For så vidt angår indsatsen for at imødegå kinesisk overvågning gennem

forbrugerprodukter har Justitsministeriet indhentet et bidrag fra Ministeriet

for Samfundssikkerhed og Beredskab, som har indhentet en udtalelse fra

Styrelsen for Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:

”Styrelsen for Samfundssikkerhed bemærker, at der potentielt

kan være risici forbundet med teknologien i kameraer og diverse

andre internetopkoblede enheder.

Side 3/4

Set fra en cybersikkerhedsvinkel er der risiko for, at alt udstyr,

der

indeholder

kameraer,

mikrofoner

eller

netværkskomponenter, kan angribes eller indeholder

sårbarheder, der kan anvendes f.eks. i forbindelse med

cyberspionage. På den baggrund anbefaler Styrelsen for

Samfundssikkerhed, at man generelt har opmærksomhed på

risici forbundet med disse enheder, og at anvendelse sker på

baggrund af en risikovurdering.

For både offentlige og private organisationer er det et væsentligt

spørgsmål, hvad udstyret skal bruges til, hvor det skal anvendes

og i hvilken kontekst. Eksempelvis er nogle organisationer og

medarbejdere, der håndterer eller har adgang til information,

som andre landes efterretningstjenester er interesseret i, særligt

udsatte for spionagetruslen. Med hensyn til brugen af udstyr fra

lande, som Danmark ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde

med, så er det vigtigt at huske, at brugen af disse kan udgøre en

øget sikkerhedsrisiko.

I rådgivningen omkring internetopkoblede enheder fra kinesiske

producenter, herunder udstyr med kameraer, mikrofoner eller

andre sensorer, gør Styrelsen for Samfundssikkerhed

opmærksom på den kinesiske sikkerhedslovgivning, som giver

kinesiske myndigheder beføjelser til at indsamle oplysninger fra

kinesiske selskaber.”

Side 4/4