Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2979026_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 796
Den 18. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 16. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg
”Kan
ministeren bekræfte, at der er regler i EU, som forhindrer danske producenter i at kalde deres
produkt for ”Rye-Whisky”, selvom der er tale om en whisky lavet på rug?”.
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af “Aftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus”
fra 2004, at Rye Whisky udelukkende må anvendes til at betegne spiritus med oprindelse i Canada.
Betegnelsen Rye Whisky må ikke anvendes for spiritus, der ikke har oprindelse i Canada. Af aftalen
fremgår følgende:
”Ved udløbet af overgangsperioden på to
år fra denne aftales ikrafttrædelsesdato
anerkender Fællesskabet, at Rye Whisky udelukkende betegner spiritus med oprindelse i Canada, og
det tillader ikke, at dette navn bruges som betegnelse for
spiritus, der ikke har oprindelse i Canada”.
Ifølge Kommissionen skal aftalen fra 2004 fortolkes således, at beskyttelsen alene gælder udtrykket på
engelsk. Betegnelsen kan således anvendes på andre sprog, f.eks. ”Rugwhisky”, såfremt produktet
lever
op til kravene i spiritusforordningen 2019/787.
Ifølge Kommissionen er det derudover, under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, i over-
ensstemmelse med aftalen
fra 2004 at henvise til ”rye” for en whisky, der ikke har oprindelse i Canada,
og såfremt den pågældende whisky lever op til spiritusforordningen 2019/787.”
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk