Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2974050_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. februar 2025
Besvarelse af spørgsmål 101 alm. del stillet af udvalget den 8. januar
2025.
Spørgsmål:
Vil ministeren overveje, om det kunne være fordelagtigt at genbesøge tid-
ligere forslag til Erhvervslivets EU- og Regelforum med en mere fleksibel
tilgang til omkostningsrammer og mulighed for at inkludere skattemæssige
forhold?
Svar:
Regeringen har forholdt sig til spørgsmålet om EU- og Regelforums man-
dat i forbindelse med, at kommissoriet blev opdateret i juni 2023. Her fandt
man ikke grundlag for at udvide mandatet.
Det skal ses i lyset af, at det af kommissoriet fremgår, at EU- og Regelfo-
rum kan stille alle typer af anbefalinger, med undtagelse af anbefalinger
med større skattemæssig provenutab. Forummet kan dog stille anbefalinger
om ændring af regler om skatter og afgifter, hvis det kan sandsynliggøres,
at en skat eller afgift medfører et meget begrænset provenu i forhold til de
administrative omkostninger. Det er ikke forummets opgave at stille skat-
tepolitiske anbefalinger, der kræver finansiering, men derimod at identifi-
cere, hvor byrdefuld lovgivning kan forenkles.
Idet grundlaget for forummets anbefalinger ikke har ændret sig, finder jeg
ikke umiddelbart grundlag for at genbesøge tidligere afviste forslag.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk