ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

30. oktober 2024

Bilag til besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 2.

oktober 2024 efter ønske fra Louise Elholm (V).

Oversigt over revisionsbestemmelser

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-

keder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love jf.

Lov nr. 1547 af 19. december 2017

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov

om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, hvis der i praksis

viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i for-

bindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af værdipapi-

rer eller udstedere. Bestemmelsen i § 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske

og fysiske personer omfattet af lov om kapitalmarkeder, der årligt skal be-

tale et grundbeløb til Finanstilsynet. Det fremgår af bemærkningerne til be-

stemmelsen i stk. 2, nr. 10, at grundafgiften ikke er differentieret for for-

skellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da Finanstilsynet skal god-

kende prospekterne efter det samme regelsæt, uanset hvilket type værdipa-

pir det drejer sig om, skønnedes det på tidspunktet for lovens fremsættelse,

at der ikke ville være stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige

typer af prospekter. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der opleves umiddelbart en væsentlig forskel i tidsanvendelse på de for-

skellige typer af prospekter i dag. Dertil kommer, at der med Listing Act

forventes at blive indført nye prospekttyper med forskellige krav til forma-

lia.

Finanstilsynet er i gang med at se nærmere på det eventuelle behov for et

nyt prospektafgiftssystem, herunder dels en differentiering af afgiftsni-

veauet for behandling af forskellige typer prospekter og dels administrati-

onen i forbindelse med inddrivelsen af afgifterne. I den forbindelse er Fi-

nanstilsynet i dialog med relevante nabolande med henblik på at få inspira-

tion.

Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (eksportkontrolloven) jf.

Lov nr. 1732 af 1. december 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

2/11

I forbindelse med behandlingen af lov nr. 1732 af 1. december 2020 lovede

erhvervsministeren, at der efter en periode ville ske en evaluering af brugen

af uvarslede kontrolbesøg på eksportkontrolområdet. Ved evalueringsfri-

sten d. 1. december 2022 havde Erhvervsstyrelsen endnu ikke foretaget no-

gen uvarslede kontrolbesøg, hvorfor evalueringen blev udskudt.

Som følge af en politisk prioritering om opgavebortfald er det nu besluttet,

at Erhvervsstyrelsens hjemmel til at foretage kontrolbesøg, herunder uvars-

lede besøg, ophæves, hvorfor der ikke længere er behov for en evaluering.

Bekendtgørelse af lov om screening af visse udenlandske direkte inve-

steringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven) jf. LBK nr.

1256 af 27. oktober 2023

Af de almindelige bemærkninger til forslaget fremgår følgende om loveva-

luering: Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes

en rapport om erfaringerne med den nye lovgivning. Erhvervsministeriet

vil derfor, hvis lovforslaget vedtages, udarbejde en sådan rapport til Folke-

tinget. Rapporten kan f.eks. indeholde en overordnet beskrivelse af loven,

herunder især lovens formål og anvendelsesområde, en statistisk analyse af

udviklingen i sager, fordelt på bl.a. sagstyper, sektorer og lande, synspunk-

ter fra relevante interessenter samt den generelle udvikling på området i

andre lande.

Erhvervsministeriet vil til brug for rapporten foretage en høring af interes-

seorganisationer, advokater, forskere m.v., der har berøring med ordnin-

gen. Erhvervsministeriet vil endvidere indhente oplysninger fra udvalgte

lande med nationale screeningsordninger samt inddrage erfaringer fra EU-

samarbejdet på området, hvor Kommissionen senest den 12. oktober 2023

skal foretage en evaluering af FDI-forordningen med henblik på at under-

søge, hvordan forordningen fungerer, og hvor effektivt den virker.

Erfaringerne ovenfor kan danne baggrund for overvejelser om, hvorvidt der

eventuelt er behov for at præcisere eller ændre reglerne. Evalueringen vil

blive iværksat i 2023, således at resultaterne af Kommissionens evaluering

af FDI-forordningen vil kunne indgå i og sammenholdes med den danske

evaluering af loven. Rapporten om evalueringen af loven vil herefter blive

oversendt til Folketinget.

Efter investeringsscreeningsloven skulle evalueringen iværksættes i 2023.

Erhvervsministeren orienterede den 10. oktober 2023 ERU om udskydelse

af iværksættelsen af evalueringen til medio 2024 bl.a. mhp. at kunne ind-

drage EU-Kommissionens erfaringer og forslag til revision af FDI-forord-

ningen i den danske evaluering af investeringsscreeningsloven. Evaluerin-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

3/11

gen af investeringsscreeningsloven blev igangsat i marts 2024 med en of-

fentlig høring. Erhvervsstyrelsen er i gang med at udarbejde evaluerings-

rapporten.

Evalueringsrapporten vil blive oversendt til Folketinget. Der er ikke fastsat

en frist for oversendelsen af rapporten.

Lov om bogføring jf. Lov nr. 700 af 24. maj 2022

Det følger af betænkningen, at erhvervsministeren, i god tid inden reglerne

for de personligt ejede virksomheder forventes sat i kraft, vil indkalde par-

tierne til politiske drøftelser om implementeringen af kravet om digital bog-

føring og om nye digitale muligheder. I den forbindelse skal Erhvervsmi-

nisteriet belyse, hvor velfungerende markedet for udbydere af digitale bog-

føringssystemer er, herunder hvor mange udbydere af digitale bogførings-

systemer der er registreret hos Erhvervsstyrelsen og deres gældende prisni-

veauer og eventuelle gratisløsninger for små virksomheder. Derudover skal

Erhvervsministeriet efter inddragelse af erhvervsorganisationer og udby-

dere oplyse, hvordan implementeringen er gået for de regnskabspligtige

virksomheder, og i hvilket omfang virksomheder med personlig hæftelse

allerede har omstillet sig til digitale bogføringssystemer. Der er ingen frist

angivet, men det ønskes trådt i kraft 1. januar 2026, hvorfor det skal være i

god tid inden da.

Lov om ændring af årsregnskabsloven jf. Lov nr. 695 af 24. maj 2022

Det følger af den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision,

at aftalepartierne er enige om at mødes 2 år efter lovens ikrafttræden for at

drøfte udviklingen på området, herunder om der på baggrund af Skattesty-

relsens nyeste viden om regelefterlevelsen er behov for en revidering af,

hvilke risikobrancher der skal være omfattet af initiativ 1, om indførelse af

krav om revisorerklæring efter eget valg for flere virksomheder i risiko-

brancher, således at de mest risikofyldte brancher omfattes af initiativet.

Der vil i den forbindelse blive udarbejdet et oplæg til aftalepartierne om,

hvilke risikobrancher der på baggrund af det objektive, konstaterbare

grundlag foreslås omfattet af kravet. Det er derefter tanken, at risikobran-

cherne vil blive revideret hvert andet år, i takt med at Skattestyrelsen får ny

viden om regelefterlevelsen. Det skal sikre, at de mest risikofyldte brancher

løbende omfattes af initiativet. Partierne noterer sig ydermere, at regerin-

gen har igangsat et arbejde for at afklare eventuelle smuthuller ved katego-

rierne for risikobrancher.

Af § 135, stk. 8 fremgår det, at Erhvervsministeren fastsætter efter forhand-

ling med skatteministeren regler om, hvilke brancher der klassificeres som

risikobrancher…”.

De specifikke brancher blev fastsat ved bekendtgørelse

i 2023.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

4/11

Ministeriet vil rette henvendelse til Skatteministeriet, om hvorvidt de har

nogle ønsker til ændringer, til brug for revisionen af bekendtgørelsen gæl-

dende for regnskabsår 2025-26.

Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data jf. Lov nr. 438 af 8. maj

2018

Det følger af bemærkningerne til forslaget, at en evaluering bør ske efter

machine learning er udviklet og implementeret. Evalueringen skal blandt

andet se på om beføjelserne i loven er tilstrækkelige, eller om der bør ind-

føres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.

Ved lov nr. 438 af 8. maj 2019 om Erhvervsstyrelsens behandling af data,

fik Erhvervsstyrelsen beføjelser til blandt andet at indsamle og behandle

oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt offentligt tilgængelige

kilder.

Baggrunden herfor var et ønske om at imødegå organiseret svindel med

moms og afgifter, hvorefter det var essentielt, at der indførtes en intelligent

kontrol med virksomhedsregistrering, der skulle give Erhvervsstyrelsen

mulighed for, at styrelsen allerede inden registreringen kunne stoppe de

virksomheder, der med stor sandsynlighed havde til hensigt at begå svig

med moms og afgifter.

Det følger af de almindelige lovbemærkninger til loven, at det efter er tids-

rum, hvor anvendelsen af machine learning er udviklet og implementeret

bør evalueres, om de nuværende beføjelser er tilstrækkelige, eller om der

bør indføres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har siden vedtagelsen af loven haft god erfaring med at

anvende beføjelserne i forbindelse med styrelsens machine learning indsats

dels i forhold til virksomhedsregistrering, men også senere i forbindelse

med kontrollen vedrørende svig med covid-19 kompensationsordningerne.

På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen således opnået en erfaring, der

gør det muligt for styrelsen at evaluere loven primo 2025.

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om et indre marked for digitale tjenester jf. Lov nr. 1765 af 28. decem-

ber 2023

Nærmere angivet i lovens almindelige bemærkninger bl.a. afsnit 3.2.3.3.

Koordinatoren for digitale tjenesters aktiviteter finansieres til og med 2025

delvis ved bevilling på finansloven. På baggrund af opnåede erfaringer med

tilsynsaktiviteten i 2024, gennemfører Erhvervsministeriet en evaluering af

såvel finansieringsbehovet som måden i 2025.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

5/11

Bekendtgørelse af lodslov (Lodsloven) jf. LBK nr. 352 af 12. april 2016

Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i

2014, at moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil

blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere æn-

dringer i lodsloven blive vurderet.

På vegne af Søfartsstyrelsen udarbejdede Rambøll og Blue Consulting af

Søfartsstyrelsen rapporten ”Evaluering af modernisering af lodsområdet”,

som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014, herunder udviklingen

i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots økonomi samt prisudviklin-

gen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og Blue Consulting har været i

offentlig høring i 2019.

Der har de senere år pågået et servicetjek af reguleringen på lodsområdet.

Dele af servicetjekket er afsluttet, mens det udestår at se på behovet for

justering af IMO’s lodsanbefaling om brug af lods gennem de danske stræ-

der.

Lov om ændring af søloven og tinglysningsafgiftsloven (Søloven) jf.

Lov nr. 1548 af 19. december 2017

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at lovforslaget

bl.a. har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor

ved at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.

Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med hen-

blik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven har

bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position som

en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første bestemmelse

i lovforslaget.

Evalueringen er endnu ikke færdiggjort grundet lav datamængde. De sene-

ste tal vil blive tilføjet, herunder indeværende års tal, og derefter vil den

blive oversendt til Erhvervsudvalget. Det forventes at oversendelse vil ske

i løbet af 2025.

Lov om maritim fysisk planlægning jf. Lov nr. 615 af 8. juni 2016

Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende. Havpla-

nen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal dog

ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig plan-

revision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk planlægning

stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres mindst hvert

10. år.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

6/11

Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller, hvis der måtte være

behov for det.

Oversigt over lovovervågning og/eller lovevaluering

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester jf. Lov nr. 801

af 7. juni 2022

Loven indeholder ikke revisionsbestemmelser, men der er givet tilsagn om

evaluering i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår således

af bemærkningerne, at effekterne af lovforslaget løbende skal evalueres,

når tilgængelighedskravene er trådt endeligt i kraft fra den 28. juni 2025.

Det skyldes, at der er tale om omfattende krav til mange forskellige typer

af produkter, tjenester og virksomheder. Endvidere er det af afgørende be-

tydning, at lovforslaget fungerer efter hensigten, og at personer med han-

dicap oplever en forbedring af tilgængelighedsfunktionaliteter i de produk-

ter og tjenester, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundet.

Derudover fremgår det at bemærkningerne til lovforslaget, at det under alle

omstændigheder vil være hensigtsmæssigt, at der i forlængelse af Kommis-

sionens rapport om anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet i medlems-

landene, som skal foreligge senest 28. juni 2030, foretages en evaluering af

implementeringen af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret.

Ressortansvaret for tilgængelighedsloven er delt mellem Erhvervsministe-

riet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Justitsministeriet og Trans-

portministeriet. Under Erhvervsministeriet er Finanstilsynet, Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen ressortan-

svarlige myndigheder. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på vegne af Fi-

nanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel sta-

bilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om vær-

dipapirhandel m.v. og ligningsloven jf. Lov nr. 334 af 31. marts 2015

og Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige an-

dre love jf. Lov nr. 706 af 8. juni 2018

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er vedta-

get som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct. af

realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018, herunder i

lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede passiver til dan-

ske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for gældsinstrumen-

ter i Europa.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

7/11

Evalueringen er bl.a. gengivet i forslaget til lov nr. 706 af 8. juni 2018. Det

følger af bemærkningerne til § 1, nr. 21, at der skal foretages en ny evalu-

ering senest i 2021 i lyset af bl.a. de nye Basel-standarder.

Implementeringen af Basel-standarderne på EU-plan er blevet forsinket,

hvorfor der ikke i 2021 var et klart billede af konsekvenserne af implemen-

teringen for de danske realkreditinstitutter. Den finansielle forligskreds be-

sluttede derfor at udskyde evalueringen af gældsbufferen til 2. halvår af

2022, så evalueringen i overensstemmelse med det aftalte kan inddrage ef-

fekterne af Baselstandarderne. Implementeringen af Baselstandarderne var

imidlertid endnu ikke på plads i 2. halvår 2022, hvorfor evalueringen ikke

blev igangsat.

Evalueringen blev igangsat ultimo 2023, da Baselstandarderne forelå. Det

bemærkes, at der i sammenhæng med dette review også foretages en eva-

luering af subordinationskravet, jf. lovbemærkningerne til § 267 c i lov om

finansiel virksomhed.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme jf. Lov nr. 651 af 8. juni 2017

I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016, fremgår

det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil foretage en eva-

luering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være fokus på myndig-

hedernes og virksomhedernes anvendelse af den risikobaserede tilgang,

som kan give væsentlige lettelser i byrderne for virksomhederne, samt på

hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af hvidvask og finansiering af

terrorisme i Danmark.

Evalueringen blev aftalt gennemført samtidig med FATFs næste evaluering

af Danmark, der på daværende tidspunkt forventedes gennemført i

2020/2021. Den finansielle forligskreds tiltrådte derfor i efteråret 2020, at

udskyde evalueringen, så den gennemføres samtidig med FATFs evalue-

ring. I forlængelse heraf skal bemærkes, at FATF i indeværende år har be-

sluttet, at 5. evaluering af Danmark rykkes således, at FATF’s evaluering

af Danmark planlægges påbegyndt i november 2026.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskre-

ditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. jf.

Lov nr. 667 af 8. juni 2017

Det fremgår af aftalen mellem den daværende regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennem-

sigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar 2017, at hvis

der er låneprodukter med særlige udfordringer, f.eks. hvis rente og margi-

nal ikke er adskilt, eller gebyrer og finansielle omkostninger ikke er adskilt,

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

8/11

bør der findes løsninger, der sikrer, at disse låneprodukter omfattes af vars-

lings- og indfrielsesreglerne for realkreditlån og realkreditlignende lån i lov

om finansiel virksomhed på en hensigtsmæssig måde. Loven trådte i kraft

den 1. juli 2017.

Der er pr. oktober 2024 ikke låneprodukter, der har aktualiseret behovet for

at finde nye løsninger.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og

–aktiviteter

jf. Lov nr. 1155 af 8. juni 2021

Det fremgår af pkt. 2 i betænkning 207 af 20. maj 2021 over forslag til lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at er-

hvervsministeren i besvarelsen af spørgsmål 1 har givet tilsagn om, at der

i overensstemmelse med aftalen i den finansielle forligskreds tre år efter

ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget udarbejdes en evaluering af, om

der er fundet den rette balance mellem direktivnær implementering og vi-

dereførelse af de nationale særregler, der ikke vedrører aflønning.

Det blev desuden oplyst, at den finansielle forligskreds vil blive inddraget

i og orienteret om evalueringen. I besvarelsen af spørgsmål 2 oplyste er-

hvervsministeren desuden, at der i forbindelse med evalueringen vil være

anledning til at gennemføre et nabotjek på relevante områder, og at resul-

tatet heraf kan indgå i evalueringen. Det fremgår af svaret på spørgsmål 2,

at Finanstilsynet vil afdække de retlige rammer for accessoriske tjeneste-

ydelser og praksis herfor i andre lande (nabotjek) med henblik på at vurdere

mulighederne for at give fondsmæglerselskaber en videre adgang til acces-

soriske tjenesteydelser end, hvad der følger af MiFID II. Loven trådte i

kraft 26. juni 2021.

Evalueringen er igangsat i oktober 2024 og forventes afsluttet i 2025.

Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (eksportkontrolloven) jf.

Lov nr. 1231 af 18. december 2012

I forhold til Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Euro-

pæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande

m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af

visse produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v.): så fremgår det

af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at erhvervsministeren vil følge

udviklingen (overvågning) på området. Hvis der på et tidspunkt viser sig

behov for en stramning af reglerne, vil erhvervsministeren overveje at

fremsætte forslag til ændring af loven, så også groft uagtsomme overtræ-

delser af forbuddet kan straffes.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

9/11

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om overtræ-

delse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt anvendelse,

hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.

Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt anven-

delse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og frem-

stilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige overtrædelser af

forbuddet kan straffes.

Der er endnu ikke opstået et behov for at ændre på reglerne, men ministeren

følger fortsat udviklingen.

Lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven (Indførelse af

mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolun-

dersøgelser i private hjem m.v.) jf. lov nr. 207 af 15. februar 2021

Ændringen af konkurrenceloven havde til formål at implementere det så-

kaldte ECN+-direktiv i dansk ret. ECN+-direktivets formål er bl.a. at sikre

en hurtig og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Lovændringen

trådte i kraft den 4. marts 2021.

Formålet med evalueringen er at følge op på, om loven har virket efter hen-

sigten, jf. svar til Folketinget på spørgsmål nr. 41 og Folketingets Er-

hvervsudvalgs betænkning afgivet den 28. januar 2021.

Erhvervsministeren har den 6. november 2023 meddelt Folketingets Er-

hvervsudvalg, at ministeren mener, at evalueringen af konkurrenceloven og

implementeringen af ECN+-direktivet skal udskydes med f.eks. to år, dvs.

fem år efter lovens ikrafttræden, da der på dette tidspunkt i højere grad vil

være erfaringer med anvendelsen af de nye regler.

Folketingets Erhvervsudvalg vil som forudsat blive inddraget i udarbejdel-

sen af kommissoriet for evalueringen. Evalueringen forventes herefter at

ville blive afrapporteret med en redegørelse til udvalget i foråret 2026.

Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i

landbrugs- og fødevareforsyningskæden jf. Lov nr. 719 af 27. april

2021

Det følger af forarbejderne, at loven løbende skal monitoreres, og at der

skal samles op herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden. Formålet

er at undersøge, om den danske implementeringsmodel kan have nogle util-

sigtede konsekvenser.

Evalueringen forventes offentliggjort af KFST inden udgangen af 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

10/11

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinsti-

tut (bekendtgørelsen om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom

som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer) jf. Lov nr. 1166

af 8. juni 2021

Det fremgår af betænkningen til L 175 afgivet af Erhvervsudvalget den 20.

maj 2021, at erhvervsministeren inden udgangen af 2023 skal foretage en

undersøgelse af den nye lovgivning.

Det fremgår således af betænkningens politiske bemærkninger, at efter lov-

givningen er implementeret i 2022, vil erhvervsministeren inden udgangen

af 2023 undersøge, hvorvidt der er sket forringelser i adgangen til realkre-

ditfinansiering til industri- og produktionsejendomme.

Loven trådte i kraft den 8. juli 2021 med virkning fra 8. juli 2022, og finder

anvendelse på realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligatio-

ner, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter, som

udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som ydes på grundlag

heraf.

Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske kreditinstitutters udste-

delse af realkreditobligationer her i landet og de realkreditlån, som ydes på

grundlag heraf.

Evalueringen er afsluttet og sendt til ERU den 21. januar 2024.

Oversigt over solnedgangsklausuler

Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne

i landdistrikterne jf. Lov nr. 870 af 21. juni 2022

Det fremgår af lovens § 23, at der kan ikke gives statsgaranti efter denne

lov til ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen, jf. § 10, er modtaget efter

den 1. juli 2025.

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det, at statsgarantiordningen

efter denne lov dermed er tidsbegrænset og udløber den 1. juli 2025, hvor-

efter der ikke længere kan ansøges om nye aftaler om statsgaranti under

ordningen.

Loven har således en solnedgangsbestemmelse, hvorefter det ikke er muligt

at benytte ordningen, som etableres med lovforslaget, efter 1. juli 2025.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse

11/11

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det videre, at formålet med

den foreslåede bestemmelse er, at modellen for en statsgaranti på den yder-

ste del af boliglån i landdistrikterne skal evalueres i samarbejde med myn-

digheder og interesseorganisationer i den finansielle sektor.

Regeringen har i regeringsgrundlaget imidlertid forpligtet sig til at forbedre

og permanentgøre ordningen med statsgaranterede boliglån i landdistrik-

terne, så der fortsat vil være gode muligheder for at bosætte sig i hele lan-

det.