DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. marts 2025

Kontoret for EU-ret og

Databeskyttelse

Katrine Hjortnæs

2025-02392

3649303

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål C

fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Samrådsspørgsmål C:

Mener ministeren, at Meta, der bl.a. ejer Facebook, har gjort

tilstrækkelige

tiltag

for

efterleve

Det

Europæiske

Databeskyttelsesråds hurtig bindende afgørelse af 27. oktober 2023,

og er ministeren tilfreds med niveauet for beskyttelse af brugerne?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Lisbeth Bech-Nielsen

(

Side 1/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

I maj sidste år havde vi et samråd om nogenlunde samme

emne, men det forgangne år har ikke gjort tech-

dagsordenen mindre relevant.

Den seneste udvikling på tech-området i USA gør mig

alvorligt bekymret, og for mig at se er der et større behov

end nogensinde før for at beskytte brugere – og særligt

børn og unge – bedre mod tech-giganternes

forretningsmodeller og alt det skadelige og ulovlige

indhold, som i høj grad findes på sociale medier.

Bedre regulering og skærpet håndhævelse på tech-

området står derfor meget højt på min prioriteringsliste.

Den del kommer jeg tilbage til.

For jeg vil indlede med at sige noget om den afgørelse

om Meta, som Det Europæiske Databeskyttelsesråd

[EDPB] traf den 27. oktober 2023. Og så vil jeg sige

noget om børns muligheder for at oprette sig som brugere

på sociale medier.

[Meta-afgørelsen]

Vi starter med afgørelsen mod Meta.

Side 2/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

Den afgørelse handler om, at Meta overtrådte GDPR ved

at behandle personoplysninger til

adfærdsbaseret

markedsføring

uden et lovligt behandlingsgrundlag.

Adfærdsbaseret markedsføring er målrettede reklamer på

baggrund af indsamling af oplysninger om den enkelte

brugers aktiviteter på internettet.

Meta baserede sin adfærdsbaserede markedsføring på

behandlingsgrundlagene

”kontrakt”

”interesseafvejning”. Men i afgørelsen blev der lagt

vægt på, at behandlingen af personoplysninger ikke var

nødvendig for at opfylde kontrakten mellem Meta og

brugeren, og at Metas interesse i at behandle

oplysningerne ikke oversteg brugernes interesse i, at

behandlingen ikke skete.

Da hverken behandlingsgrundlaget ”kontrakt” eller

”interesseafvejning” kunne bruges, var der ikke et lovligt

behandlingsgrundlag

for

behandling

personoplysninger

til

den

adfærdsbaserede

markedsføring, og behandlingen af personoplysningerne

var derfor ulovlig.

Så spørges der til, hvad Meta har gjort efterfølgende.

Og hertil vil jeg først sige, at det er det irske datatilsyn,

der er den såkaldt ledende tilsynsmyndighed i forhold til

Meta, da Meta i EU har sin hovedvirksomhed i Irland.

Det betyder også, at det i første række er det irske

Side 3/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

datatilsyn, der har kompetencen til at følge op i forhold

til Meta.

Vores eget danske Datatilsyn har oplyst, at Meta efter

afgørelsen har indført en såkaldt ”consent or pay-model”.

Med den model får brugerne flere muligheder at vælge

imellem, når de opretter sig. Den seneste version af

modellen indebærer, at brugere kan vælge mellem tre

modeller:

For det første kan brugeren vælge gratis adgang med

adfærdsbaseret markedsføring.

For det andet kan brugeren vælge gratis adgang med

annoncering med mindre målretning.

Og for det tredje kan brugeren vælge at betale for brug af

Metas tjenester og helt undgå annoncering.

Det er som nævnt først og fremmest det irske datatilsyn,

der vil skulle tage stilling til lovligheden af ”consent or

pay”-modellen, men alle europæiske tilsyn vil blive

inddraget

eventuelle

undersøgelser

eller

foranstaltninger, som det irske tilsyn måtte iværksætte i

den forbindelse.

I forhold til annoncering rettet mod børn og unge har jeg

fået oplyst, at det fremgår af Metas hjemmeside, at

brugere under 18 år i EU og EØS slet ikke får vist

annoncer, når de færdes på Metas platforme. Vi har

Side 4/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

spurgt det irske datatilsyn ind til den nærmere forståelse

af teksten på Metas hjemmeside, og de har bekræftet, at

Meta siden november 2023 har sat

visning af annoncer

på pause for brugere under 18 år i EU. Ikke bare målrettet

annoncering, men

annoncering.

[Brugeroprettelser på sociale medier]

Nu vil jeg så tale lidt om

brugeroprettelser.

For efter databeskyttelsesreglerne så er det sådan, at hver

enkelt

behandlingsaktivitet

skal

have

behandlingsgrundlag. Det betyder også, at et socialt

medie

skal

vurdere

behandlingsaktiviteten

brugeroprettelse

behandlingsaktiviteten

adfærdsbaseret markedsføring

særskilt.

Afgørelsen mod Meta, som jeg netop har redegjort for,

forholder sig til

adfærdsbaseret markedsføring.

Afgørelsen har derfor ikke direkte betydning for selve

brugeroprettelsen

på et socialt medie.

Afgørelsen får

kun

betydning for en brugeroprettelse på

et socialt medie, hvis brugeroprettelsen er betinget af, at

brugeren tillader adfærdsbaseret markedsføring. Det vil

altså sige, at så længe et socialt medie ikke betinger

brugeroprettelsen af, at brugeren tillader adfærdsbaseret

markedsføring, har afgørelsen ingen betydning.

Og som jeg nævnte før, får brugere under 18 år i EU og

EØS slet ikke vist annoncer, når de færdes på Metas

Side 5/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

platforme. Det betyder, at afgørelsen ingen betydning har

for børnenes brugeroprettelser.

Så nu taler vi altså isoleret om

brugeroprettelse,

og der

kan sociale medier umiddelbart pege på to

behandlingsgrundlag,

når

behandler

personoplysninger om f.eks. navn og alder:

kan

for

det

første

pege

på

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a,

som kan bruges, når den registrerede har givet

samtykke

til behandlingen.

kan

for

det

andet

pege

på

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b,

som kan bruges, når behandlingen er nødvendig for at

opfylde en

kontrakt

med den registrerede.

Hvis det sociale medie henviser til et

samtykke

som

behandlingsgrundlag for brugeroprettelsen, så skal

brugeren være fyldt 15 år, før samtykket er gyldigt, og

profilen kan oprettes, og ellers skal barnets forældre give

samtykke på barnets vegne. Det følger af

databeskyttelseslovens § 6, stk. 2 og stk. 3.

Sociale medier henviser imidlertid ofte til, at

behandlingen af personoplysninger som led en

brugeroprettelse sker af hensyn til opfyldelsen af en

kontrakt med brugeren. Og i den forbindelse er det et

Side 6/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

krav, at det reelt er nødvendigt at behandle oplysningerne

for at kunne opfylde kontrakten.

Men når behandlingsgrundlaget er en kontrakt, så gælder

aldersgrænsen på 15 år ikke.

[Kontrakt]

Spørgsmålet om, hvorvidt et barn kan indgå en gyldig

kontrakt reguleres ikke af databeskyttelsesreglerne, men

af aftaleretlige regler. Og der findes ikke aftaleretlige

regler i Danmark, som direkte forbyder, at sociale medier

indgår kontrakter med børn.

Jeg forstår til fulde, at det kan virke mærkværdigt, at børn

kan indgå kontrakter. Men den aldersgrænse, der findes i

værgemålsloven på 18 år, handler om økonomiske

retshandler. Og det er en almindelig og gratis

brugeroprettelse på et socialt medie ikke.

Men det vil regeringen gerne ændre på. Regeringen er

derfor i øjeblikket ved at undersøge, om der inden for

EU-rettens rammer kan fastsættes en aldersgrænse på

f.eks. 15 år for, hvornår sociale medier kan indgå

kontrakter med børn.

Hvis det kan lade sig gøre, kan børn under 15 år ikke

oprette brugerprofiler på sociale medier uden deres

forældres samtykke.

Side 7/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

Jeg vil selvfølgelig ikke gå videre med initiativet, hvis

det vil være i strid med EU-retten, men jeg kan godt

allerede nu afsløre, at jeg mener, at vi skal gå så langt

som overhovedet muligt.

Jeg forventer, at jeg kan fortælle mere om initiativet i

løbet af april måned.

Samtidig glæder jeg mig over, at jeg ser flere og flere

eksempler på engagerede forældre og skoler, der sætter

ind overfor sociale mediers alt for store indflydelse på

vores børn og unges liv. Der er både eksempler på

mobilfri skoler og hensigtserklæringer til forældre, som

skal sikre, at skolens elever under 13 år ikke har profiler

på sociale medier.

[Beskyttes brugerne godt nok]

Men vi er desværre på ingen måde i mål. Og den sidste

del af dagens spørgsmålet har derfor også et meget klart

svar. Jeg bliver nemlig spurgt, om jeg mener, at brugerne

bliver beskyttet godt nok, når de færdes på sociale

medier.

Svaret er nej! Brugere – og særligt børn og unge – bliver

overhovedet ikke beskyttet i det omfang, de burde, når

de færdes på sociale medier.

Internettet

flyder

med skadeligt og ulovligt indhold. Og

vi har set mange eksempler på, hvordan eksempelvis

bander bruger sociale medier til at planlægge alvorlig

Side 8/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

kriminalitet og rekruttere helt unge mennesker til at

udføre bandens beskidte arbejde. For nylig har PET også

været ude at sige, at ekstremister i stigende grad bruger

populære onlineplatforme såsom YouTube, Instagram og

TikTok til at radikalisere og rekruttere. Det er

uacceptabelt.

Det er for mig uforståeligt, at de store tech-virksomheder

ikke er bedre til at rydde op. Og jeg bliver virkelig

bekymret, når jeg ser udviklingen i USA, hvor der fjernes

faktatjekkere og skrues ned for indholdsmoderation. Det

burde være det omvendte, der skete.

Men selv om svaret er klart, så er løsningerne det ikke.

Problemerne er store og viser sig på mange forskellige

områder.

Derfor er regeringen også i fuld gang. Vi har allerede

lanceret og iværksat en række tiltag, som har til formål at

beskytte vores børn og unge bedre på internettet – både

på nationalt plan og i EU-regi.

Digitaliseringsministeren arbejder bl.a. på at få EU til at

indføre aldersverifikation på digitale tjenester – f.eks.

sociale medier – og på at udvikle en såkaldt digital

identitetstegnebog, der skal give mulighed for

aldersverifikation online. Digitaliseringsministeren er

også ved at undersøge mulighederne for at styrke det

danske DSA-tilsyn, som Digitaliseringsstyrelsen

varetager, for derigennem at styrke bidraget til

Side 9/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

Kommissionens

giganterne.

håndhævelsesarbejde

ift.

tech-

På mit eget område har vi arbejdet benhårdt på at slå ned

på digital kriminalitet. Vi har kriminaliseret grooming og

strammet reglerne om sextortion. Vi har også oprettet

Politiets Online Patrulje, der gør en indsats for at sikre

tryghed på internettet samt forebygge og efterforske

kriminalitet på bl.a. sociale medier.

Derudover har regeringen i januar 2025 afsat 80

millioner kroner årligt til bl.a. at styrke kampen mod

alvorlig kriminalitet på krypterede beskedtjenester.

Pengene vil bl.a. gå til oprettelsen af en taktisk enhed i

NSK og indkøb af nye it-værktøjer, som vil forbedre

politiets muligheder for at få adgang til de kriminelles

kommunikation på krypterede beskedtjenester.

Og i oktober 2024 blev regeringen og Red Barnet enige

om at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale

med børn. Initiativerne indgår i et lovforslag, som jeg vil

fremsætte for Folketinget i morgen. Her lægges der bl.a.

op til at skærpe kriminaliseringen af fremstilling,

udbredelse og besiddelse af computergenereret seksuelt

materiale af børn, herunder materiale som f.eks. er skabt

ved brug af kunstig intelligens.

For vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at nye teknologier

baner vejen for nye muligheder for at begå

seksualforbrydelser. Derfor er det også afgørende, at vi

Side 10/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

løbende sørger for, at den strafferetlige lovgivning følger

med udviklingen, og at vi samtidig giver politiet de

rigtige værktøjer, så de effektivt kan efterforske og

identificere gerningspersoner, som begår seksuelle

overgreb mod børn.

Derudover kan jeg fremhæve, at Justitsministeriets

Strafferetsplejeudvalg aktuelt kigger på mulighederne

for at modernisere retsplejelovens regler om

tvangsindgreb, herunder om politiet har det nødvendige

retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye

kommunikationstjenester og beslaglægge digitalt

materiale.

Det er helt afgørende, at politiet har de nødvendige

redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet.

I september 2024 mødtes jeg med mine nordiske

kollegaer med repræsentanter fra Google, Meta, TikTok

og Snapchat for at drøfte misbrug af deres platforme til

organiseret kriminalitet. Mødet udsprang af den kraftige

stigning i rekrutteringen af helt unge mennesker i Sverige

til at begå meget alvorlig kriminalitet i Danmark,

herunder drab.

Mødet blev fulgt op med et nyt møde den 9. december

2024, hvor de fire tech-giganter blev bedt om at

fremlægge handleplaner for, hvordan de vil sikre et trygt

og sikkert onlinemiljø på deres platforme.

Side 11/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

De deltagende nordiske justitsministre var efter mødet

enige om, at der er behov for at gøre mere for at sikre, at

sociale medier ikke fungerer som arnested for alvorlig

kriminalitet. Politiet vil derfor holde faste møder med

tech-giganterne, og jeg vil i løbet af 2025 med mine

nordiske kollegaer afholde endnu et opfølgende møde

med tech-giganterne.

Derudover løfter regeringen dagsordenen om

rekruttering af bl.a. mindreårige på krypterede

beskedtjenester og sociale medier i EU-regi, og politiets

adgang til data vil være et fokus for mig under det danske

EU-formandskab.

På håndhævelsesområdet deltager vi i arbejdet om en ny

forordning på databeskyttelsesområdet, som har til

formål

styrke

samarbejdet

mellem

tilsynsmyndighederne på tværs af EU og dermed

effektivisere håndhævelsen i grænseoverskridende sager,

ligesom vi deltager i forhandlingerne om CSA-

forordningen om forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online.

Derudover er vi som nævnt ved at undersøge

mulighederne for at regulere kontrakter mellem sociale

medier og børn under 15 år, og regeringen vil i starten af

april fremsætte et lovforslag om at udvide

deltagerkredsen i et operativt samarbejde, herunder det

såkaldte ODIN [Operativt Dansk Informations- og

efterretnings Netværk], som bl.a. har til formål at

Side 12/13

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 27/3-25

bekæmpe fjernovergreb mod børn, så vi forhåbentlig kan

komme flere fjernovergreb til livs.

Men vi skal gøre endnu mere. For der er ikke noget, der

tyder på, at tech-giganterne gør det af sig selv.

Og lad mig slå fast. Vi er villige til at skrue på alle de

håndtag, der kan skrues på. Derfor vil vi også sætte fokus

på tech-dagsordenen under det danske EU-formandskab

i efteråret.

Tak for ordet.

Side 13/13