Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 845
Doknr.
129556
Dato
03-04-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 7. marts 2025.
Spørgsmål nr. 67:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af DIU, alm. del - spørgsmål 48-50 om hvorvidt da-
taoverførselsaftalen mellem EU og USA »EU-U.S. Data Privacy Framework« fremadrettet vil
kunne være gældende, redegøre for, hvad ministeren mener om i højere grad at arbejde mod
hybride modeller i det offentlige, hvor følsomme data lagres lokalt i datacentre, mens øvrig
data stadig kan opbevares i forskellige cloud-løsninger som nu?”
Svar:
Offentlige myndigheder er forpligtet til at gøre sig grundige forretningsmæssige, juridiske og
sikkerhedsmæssige overvejelser om, hvordan de opbevarer de data, som de råder over.
Som led heri, kan det være fornuftigt at differentiere i valget af opbevaringsløsning alt efter,
hvor kritisk eller følsom data er. Offentlige myndigheder opbevarer allerede i dag data på for-
skellig vis, herunder eksempelvis via cloudtjenester og på lokale servere. Dertil er det i øvrigt
altid fornuftigt at have exitplaner.
Jeg har generelt tillid til, at offentlige myndigheder gør sig de relevante overvejelser i forhold
til opbevaring af data.
Med venlig hilsen
Caroline Stage