Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
2998839_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2025
Kontoret for EU-ret og
Databeskyttelse
Kenni Elm Olsen
2025-03024
3649700
Besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 5. marts
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Aviaja Hesby Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om influencerprofiler i deres helhed ikke er omfattet af privatreglen i GDPR, idet de har et kommercielt sigte
Spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Er ministeren enig med forskerne i, at influencerprofiler i deres
helhed ikke er omfattet af privatreglen i GDPR, idet de har et
kommercielt sigte, og hvis det beror på en konkret vurdering,
hvilke forhold er så afgørende for vurderingen af, hvorvidt den
enkelte influencer er omfattet af privatlivsreglen eller ej, idet der
henvises til den videnskabelige artikel ”Influencere i kollision
med databeskyttelsesreglerne: Ulovlig influencersharenting”,
Erhvervsjuridisk Tidsskrift den 29. januar 2025, hvor lektor i
børneret, ph.d. Anne Mørk og lektor i databeskyttelsesret, ph.d.
Tanja Kammersgaard har undersøgt influencersharenting fra et
juridisk perspektiv?”
Svar
:
1.
Det er ikke noget nyt, at en forældremyndighedsindehaver f.eks. kan
samtykke til, at vedkommendes barn deltager i f.eks. reklamefilm,
photoshoots eller andre aktiviteter med kommercielt sigte.
Den teknologiske udvikling har imidlertid bl.a. betydet, at forældre har en
helt anden adgang til selv at dele billeder af deres børn – med eller uden
kommercielt sigte – og jeg kan helt generelt kun opfordre til, at man som
forælder tænker over, hvilke oplysninger man vælger at offentliggøre om
sine børn, f.eks. på sociale medier.
2.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at databeskyttelsesforordningen
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis sker ved
hjælp af automatisk databehandling, f.eks. deling af personoplysninger på
internettet.
Dog indeholder forordningen en undtagelse – den såkaldte "privatlivsregel"
i artikel 2, stk. 2, litra c – som betyder, at reglerne ikke gælder, hvis
behandlingen af personoplysninger udelukkende sker som led i en personlig
eller familiemæssig aktivitet.
Det afhænger af en konkret vurdering, om deling af personoplysninger er
omfattet af databeskyttelsesforordningen, og den præcise rækkevidde af
privatlivsreglen er i forhold til influenceres deling af oplysninger om egne
børn ikke fastlagt i praksis. Det følger dog generelt om brugen af
undtagelsen af Datatilsynets praksis, at der ved vurderingen af, om en
Side 2/3
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om influencerprofiler i deres helhed ikke er omfattet af privatreglen i GDPR, idet de har et kommercielt sigte
privatpersons offentliggørelse af personoplysninger på internettet kan anses
for at være sket i rent private sammenhænge, skal foretages en konkret
helhedsvurdering af offentliggørelsen, herunder om aktiviteten kan anses
for at være legitim, ligesom der også kan lægges vægt på, om der er tale om
en aktivitet, der anses for sædvanlig i den konkrete sammenhæng. I den
forbindelse kan bl.a. inddrages karakteren af de offentliggjorte oplysninger,
konteksten, hvori oplysningerne er offentliggjort og formålet med
offentliggørelsen. Det kan også indgå i vurderingen, om behandlingen er
uden forbindelse med erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet.
Hvis databeskyttelsesforordningen finder anvendelse, betyder det bl.a., at
behandlingen af personoplysninger skal ske lovligt, rimeligt og
gennemsigtigt. Det indebærer bl.a., at influenceren skal have et lovligt
grundlag for behandlingen. Det er den dataansvarlige (i dette tilfælde
influenceren), der er ansvarlig for at sikre sig, at der et lovligt
behandlingsgrundlag. Det mest relevante behandlingsgrundlag ift. såkaldt
sharenting må antages at være samtykke.
Det vil bero på en konkret vurdering, om forældremyndighedsindehaverens
samtykke på barnets vegne er gyldigt. Det er Justitsministeriets vurdering,
at bl.a. barnets egen holdning og alder samt karakteren af de delte
personoplysninger vil skulle indgå denne vurdering.
Det er Datatilsynet, der påser, at databeskyttelsesreglerne bliver overholdt.
3.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at Medieansvarsudvalget den 28.
januar 2025 har afgivet sine anbefalinger til, hvordan rammerne omkring
mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende med henblik på at styrke
borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed. Udvalget har i den
forbindelse bl.a. drøftet tiltag, der vil kunne styrke ansvaret for nye
medieaktører som f.eks. influencere og bloggere. Der kan henvises til pkt.
4.5 i rapporten, der er vedlagt som bilag til nærværende besvarelse. Det
anføres bl.a., at udvalget er blevet præsenteret for et forventet nævn for etisk
ansvarlige bloggere og influencere i privat regi, og at udvalget støtter
nedsættelsen af dette nævn.
Side 3/3