Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
2973623_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 88
Doknr.
118705
Dato
03-02-2025
Svar på spørgsmål fra Louise Brown (LA) stillet den 9. januar 2025.
Spørgsmål nr. 38:
”Vil
ministeren redegøre for, om borgere, der har persondata liggende hos Danmarks Stati-
stik, er vidende om dette?”
Svar:
Danmarks Statistik oplyser mig således:
”Danmarks
Statistik har oplysninger om samtlige personer i Danmark.
Reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 gælder for samt-
lige dataansvarlige, herunder også for Danmarks Statistik. Det følger af disse bestemmelser, at
Danmarks Statistik ved indsamling af personoplysninger skal give personer, der indsamles op-
lysninger om, en række informationer om, hvordan de indsamlede oplysninger behandles.
Når Danmarks Statistik indsamler oplysninger hos personerne selv, giver Danmarks Statistik in-
formationer om, hvordan de indsamlede oplysninger behandles i et oplysningsbrev, der sendes
til personerne samtidig med invitationen til deltagelse i spørgeskemaindsamlingen. I oplys-
ningsbrevet er der et direkte link til Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor personerne kan læse
mere om, hvordan behandlingen af personoplysninger sker. Desuden er der oplyst kontaktper-
soner, som kan svare på øvrige spørgsmål, samt til Danmarks Statistiks databeskyttelsesrådgi-
ver.
Danmarks Statistik indsamler endvidere oplysninger om personer hos andre end personerne
selv, eksempelvis via administrative registre hos offentlige myndigheder. Disse situationer fo-
rekommer på daglig basis og fra et utal af forskellige dataleverandører. Danmarks Statistik har
ligeledes en informationstekst på Danmarks Statistiks hjemmeside, som beskriver, hvordan ind-
samlede personoplysninger behandles. Denne information gives ikke aktivt til samtlige dan-
skere, men kan tilgås på Danmarks Statistiks hjemmeside. Årsagen til, at informationsteksten
ikke sendes aktivt til personer ved modtagelse af data, er, at Danmarks Statistik vurderer, at
undtagelsesbestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, finder an-
vendelse.
Med venlig hilsen
Caroline Stage