Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
2958579_0001.png
Digitaliseringsminister Caroline Stages talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Åbent samråd om tilgængelighed i
ministeriernes systemer
12/12 kl. 14-15
Folketinget, lokale S-092
8 minutter
Besvarelse af Samrådsspørgsmål A:
”Hvad kan ministeren oplyse om regeringens
planer for at sikre en høj grad af
tilgængelighed både i ministeriernes eksterne
og interne systemer, så f.eks. synshæmmede
el.lign. kan arbejde med systemerne?”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF) og Kim Edberg Andersen
(DD).
Udvalget for Digitalisering og It
Talens formål
Publikum og programpunkt
Det talte ord gælder
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0002.png
Samrådsspørgsmål A
Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for at sikre en høj grad af
tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks.
synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Kim Edberg
Andersen (DD).
1
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0003.png
[Indledning]
Tak til spørgerne for samrådsspørgsmålet, som berører et
vigtigt emne.
For som digitaliseringsminister er jeg meget optaget af, at
digitalisering ikke ekskluderer borgere fra vores samfund.
For mig er målet klart. Vi skal sigte efter et samfund, hvor
alle, der
vil
være digitale,
kan
være digitale.
Jeg vil derfor gerne kvittere overfor udvalget for at sætte
fokus på vigtigheden af tilgængelighed i ministeriernes
systemer.
[Tilgængelighed er vigtigt for os alle]
Først vil jeg tillade mig at uddybe, hvorfor tilgængelighed er
vigtigt.
For hvorfor taler vi overhovedet om tilgængeligheden af
myndigheders eksterne og interne systemer?
Det er fordi, tilgængelighed kan gøre det muligt for borgere,
der lever med funktionsnedsættelser, at anvende
hjemmesider og apps.
Dermed bliver det muligt at deltage i samfundet og på
arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre.
Der kan være mange årsager til, at man oplever udfordringer
med det digitale i kortere eller længere perioder.
Man kan få en hjernerystelse. Eller man kan leve med et
synshandicap.
En borger med nedsat syn kan have behov for at en
skærmlæser til at læse højt fra en hjemmeside.
Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden er gjort tilgængelig, så
den fungerer sammen med et hjælpeværktøj som fx en
skærmlæser.
Men det er desværre ikke altid tilfældet, at tilgængelighed er
tænkt ind i systemerne.
2
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0004.png
Vigtigheden af digital tilgængelighed blev endnu tydeligere
for mig, da jeg for nyligt mødtes med Dansk Blindesamfund
for at drøfte, hvilke udfordringer deres medlemmer oplever
som borgere i et digitalt samfund og medarbejdere på et
digitalt arbejdsmarked.
Det er derfor en problemstilling, jeg tager meget alvorligt.
Teknologien er lavet
af
mennesker. Vi skal sikre, at vi også
laver teknologi
til
mennesker. Til mennesker med forskellige
behov.
Spørgerne har efterspurgt ”regeringens
planer for at sikre en
høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og
interne systemer”.
Jeg vil derfor først redegøre for, hvilken lovgivning der
regulerer området. Derefter vil jeg komme ind på, hvad
regeringen gør for at sikre en høj grad af tilgængelighed.
[Lovgivningen om webtilgængelighed]
Tilgængeligheden af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer reguleres af webtilgængelighedsloven og
udbudsloven.
I webtilgængelighedsloven er udgangspunktet, at alt indhold
på offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer skal være tilgængeligt for personer med
funktionsnedsættelser. For eksempel synshandicap eller
motoriske udfordringer.
Det betyder fx, at borgere skal kunne navigere på
myndigheders websteder med et tastatur og ikke en mus,
eller at man skal kunne få læst information højt af en
skærmlæser.
Loven omfatter websteder og mobilapplikationer, som bliver
tilgået af offentligheden, fx MitID, Skat.dk eller Sundhed.dk.
Reglerne gælder også nyere webbaserede interne sags- og
fagsystemer, der bliver anvendt af en lukket gruppe. Fx af
medarbejdere på en offentlig arbejdsplads.
3
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0005.png
Erhvervsministeriet har oplyst mig, at det følger af
udbudsloven, at når det offentlige køber ind
og det gælder
også it-systemer
så skal de tekniske specifikationer
fastsættes, så de tager hensyn til adgangsmulighederne for
mennesker med handicap.
Samlet set betyder det, at vi allerede gennem eksisterende
lovgivning har gode muligheder for at sikre, at myndigheders
websteder og apps er tilgængelige. Både de eksterne
systemer
altså dem, som tilgås af offentligheden - og de
interne fagsystemer.
[Myndigheders efterlevelse af loven]
Rigsrevisionen afgav i 2024 en beretning om digital
tilgængelighed i staten og regionerne.
Her blev det vurderet, at ministerierne og regionerne ikke
fuldt ud havde sikret, at deres websteder er tilgængelige for
borgere med handicap eller funktionsnedsættelser.
Det er vigtigt, at alle offentlige myndigheder efterlever
webtilgængelighedsloven, så borgere med
funktionsnedsættelser kan indgå i samfundet og på
arbejdspladserne på lige fod med andre.
I sidste ende er det myndighedernes eget ansvar at sikre, at
de lever op til kravene i webtilgængelighedsloven. Også her
gælder sektoransvarsprincippet.
Jeg vil derfor også kraftigt opfordre til, at alle myndigheder
efterlever loven og er opmærksomme på at tage de
nødvendige hensyn.
Det vil tilsynet i Digitaliseringsstyrelsen følge op på.
Hvis man som myndighed bliver gjort opmærksom på, at der
er noget, som ikke fungerer, skal man selvfølgelig hurtigst
muligt rette op.
[Tilsyn med tilgængelighed]
Rigsrevisionen havde i sin beretning tre kritikpunkter af
Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af
webtilgængelighedsloven.
4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0006.png
Digitaliseringsstyrelsen har reageret på kritikken. Der er
igangsat tiltag for at skærpe tilsynsindsatsen.
Tilsynet modtog blandt andet kritik for tilsynets grundlag. At
tilsynets overblik over relevante websteder var
ufuldstændigt.
Digitaliseringsstyrelsen har på baggrund af kritikken
implementeret nye metoder til at sikre, at relevante
websteder i videst muligt omfang indgår i det overblik,
hvorfra Digitaliseringsstyrelsen udtager websteder til tilsyn.
For det andet har Digitaliseringsstyrelsen fra 1. september
2024 indført en bredere evaluering af websteder, hvor man i
modsætning til tidligere nu evaluerer på
alle
krav i den
europæiske standard for tilgængelighed.
Det sidste kritikpunkt handlede om Digitaliseringsstyrelsens
brug af alle lovens sanktioner. Digitaliseringsstyrelsen vil fra
2025 i højere grad udstede påbud, ligesom styrelsen vil følge
op på, om påbud efterleves.
Jeg forventer, at de nye initiativer, der er sat i gang hos
Digitaliseringsstyrelsen, vil bidrage til øget overholdelse af
loven.
[Afrunding]
Jeg vil gerne slutte af med igen at slå fast, at jeg betragter
tilgængelighed af digitale løsninger som særdeles vigtig både
for den enkelte og for samfundet som helhed.
Digitalisering kan netop hjælpe borgere, der fx lever med
funktionsnedsættelse, med at kunne indgå på en
arbejdsplads.
Men det kræver, at myndigheder sørger for, at deres
systemer er gjort tilgængelige.
Vi har allerede et godt udgangspunkt for at kunne stille krav
om tilgængelighed til myndigheder gennem
webtilgængelighedsloven og udbudsloven.
5
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. december 2024 om regeringens planer for at sikre en høj grad af tilgængelighed både i ministeriernes eksterne og interne systemer, så f.eks. synshæmmede el.lign. kan arbejde med systemerne
2958579_0007.png
I sidste ende er det de enkelte myndigheder, der har
ansvaret for, at de lever op til kravene i lovgivningen.
Med et nyt og skærpet tilsyn forventer jeg, at loven i højere
grad efterleves.
Tak for at sætte fokus på tilgængeligheden af ministeriernes
eksterne og interne systemer.
Tak for ordet.
6