Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
2968307_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
22. januar 2025
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 27 (Alm.
del) af 11. december 2024 stillet af Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 27
Hvordan vil finansministeren forklare, at ministeren i det endelige svar på DIU alm.
del spm. 217, begrunder egenudvikling af en fællesstatslig lønløsning med, at
Økonomistyrelsen ikke er bekendt med standardsystemer, der kan håndtere
statslige overenskomster, når det fremgår af svarene på hhv. DIU alm. del spm. 217,
2023-24, DIU alm. del spm. 15, 2024-25 og DIU alm. del spm. 18, 2024-25, hvor
der bl.a. henvises til markedsafdækningen og SKI rammeaftalerne 02.18 (It-
løsninger og -projekter) og 02.19 (Fagsystemer), at dette ikke er korrekt? Der
henvises til sagsfremstilling i vedlagte bilag.
Svar
Økonomistyrelsen oplyser, at udviklingen af Statens Løn- og Pensionsløsning (SLP)
er baseret på
Kontrakt om drift og vedligeholdelse, legacy reduktion og udvikling m.v. af Statens
Lønløsning.
Kontrakten blev sat i udbud i juli 2019 på bagkant af en ekstern mar-
kedsafdækning samt et markedsdialogmøde med mulige bydere. Baseret på de ind-
komne prækvalifikationsansøgninger udvalgte Økonomistyrelsen tre ansøgere, som
blev opfordret til at afgive tilbud.
De prækvalificerede leverandører var:
DXC Technology Danmark A/S, med Scott/Tiger A/S, KPMG P/S og
Netcompany A/S som underleverandører
KMD A/S, med IBM Danmark ApS som underleverandør
Silkeborg Data, med CGI Danmark A/S og JN Data A/S som underleve-
randører
I forbindelse med tilbudsafgivelsen valgte én af de tre prækvalificerede leverandører
at afgive tilbud. Økonomistyrelsen indgik i august 2020 kontrakt med DXC om
Kontrakt om drift og vedligeholdelse, legacy reduktion og udvikling m.v. af Statens Lønløs-
ning.
Den igangsatte udvikling i 2024 er en del af kontrakten for hhv. drift, vedlige-
holdelse, legacy reduktion og udvikling af Statens Lønløsning, som blev indgået i
2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om hvorfor ministeriet i maj 2024 ansøger om midler til at udvikle et komplekst lønsystem, når der allerede findes mindst to leverandører, der kan levere en standardløsning, når tidligere svar og dokumentation viser, at standardsystemer til statslige overenskomster eksisterer
Side 2 af 2
I perioden fra kontraktindgåelse i 2020 til igangsættelse af udviklingen i 2024 har
Økonomistyrelsen sammen med leverandørkonsortiet indledningsvist foretaget en
transition af det eksisterende system til leverandørens driftsmiljø mhp. at sikre stabil
drift. Efterfølgende har Økonomistyrelsen i samarbejde med leverandørkonsortiet
foretaget en analyse af bl.a. kernefunktionaliteten i den fremtidige lønløsning som
forberedelse til igangsættelsen af etableringen.
SLP-projektet gennemgik i februar 2024 en risikovurdering i Statens It-råd, som
vurderede projektet til at have en høj risikoprofil grundet projektets størrelse og
kompleksitet og løsningens samfundskritiske karakter. It-rådet kvitterede samtidig
for Økonomistyrelsens tilgang til udvikling af den fremtidige løsning gennem brug
af en standard udbetalingsplatform. Økonomistyrelsen har efterfølgende udarbejdet
et aktstykke, som blev tiltrådt af Finansudvalget i maj 2024. Projektet blev på bag-
grund af tiltrædelsen igangsat i august 2024.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister