Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
2936628_0001.png
2024-25
S 145 endeligt svar
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2024
Strafferetskontoret
2024-13843
3489641
Besvarelse af spørgsmål nr. S 145 fra medlem af Folketinget Betina
Kastbjerg (DD)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 145, som medlem af
Folketinget Betina Kastbjerg (DD) har stillet til justitsministeren den 23.
oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgivningen vedrørende registrering og verificering af personlige oplysninger ved køb af henholdsvis taletidskort og mobilabonnementer hos teleudbydere
Spørgsmål nr. S 145 fra medlem af Folketinget Betina Kastbjerg (DD):
”Hvad mener ministeren om, at kriminelle i Danmark kan gå
ned i et supermarked og købe et anonymt taletidskort, som gør
det muligt for den kriminelle ikke at blive sporet i forbindelse
med kriminelle aktiviteter, fordi de ikke skal opgive deres
personlige oplysninger?”
Svar
:
Jeg ser naturligvis gerne, at politiet har mulighed for at bruge lovgivningens
muligheder for aflytning, teleobservation m.v. til at efterforske kriminalitet.
Det er derfor, vi flere gange har forbedret politiets muligheder herfor. Jeg er
eksempelvis meget glad for, at vi sammen med aftalepartierne kunne
gennemføre bandepakke IV ved lov nr. 665 af 11. juni 2024. Loven udvider
bl.a. politiets muligheder for at foretage telefonaflytning uden krav om
angivelse af et bestemt telefonnummer, men i stedet med angivelse af den
konkrete person, der skal aflyttes.
Lov nr. 293 af 8. marts 2022 indførte retsplejelovens § 786 h. Bestemmelsen
bemyndiger justitsministeren til efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren at fastsætte regler om udbyderes registrering,
indberetning, verificering og opbevaring af nummeroplysningsdata og andre
identifikationsoplysninger samt tilsyn hermed og oplysningspligt. Denne
regel giver mulighed for at afskaffe anonyme taletidskort ved at pålægge
teleudbyderne at registrere og indberette de kunder, der køber anonyme
taletidskort.
Justitsministeriet bemærker dog, at afskaffelsen af anonyme taltidskort
rummer forskellige vanskeligheder af både økonomisk og politifaglig art,
der skal afvejes, før en afskaffelse af anonyme taletidskort kan gennemføres.
I forbindelse med tilblivelsen af lov nr. 291 af 8. marts 2022 udtalte
brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark således bl.a.
følgende:
”Ny-registrering
af taletidskort
Oprettelsen af kunder på taletidskort fungerer ikke som for
andre mobilabonnementer. Taletidskort er ikke-aktiverede SIM-
kort, som er distribueret ud til fysiske udsalgssteder
(byggecentre, tankstationer, dagligvarebutikker, kiosker etc.).
Side 2/5
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgivningen vedrørende registrering og verificering af personlige oplysninger ved køb af henholdsvis taletidskort og mobilabonnementer hos teleudbydere
Kunden skal desuden selv aktivere taletidskortet gennem online
indtastning af kode eller lignende i det takseringssystem,
udbyderen anvender til løbende at kontrollere taletidskortets
saldo.
Der distribueres i Danmark flere hundredetusinde taletidskort
om året på det fysiske marked. Distributionen sker endvidere fra
anslået flere tusinde fysiske salgssteder som f.eks. butikker,
tankstationer, kiosker m.m. De flere hundredetusinde kunder,
der i kortere eller længere tid årligt anvender et taletidskort,
fordeler sig hovedsageligt på ældre, unge og børn, europæere
med arbejde i Danmark samt migranter og turister. Det er hele
dette marked, der potentielt rammes med den foreslåede
regulering, og et krav om ny-registrering vil for en række
eksisterende udbydere af taletidskort medføre en ekstrem
forretningsmæssig omvæltning og negativ økonomisk
påvirkning.
Ny-registrering kræver ny systemudvikling
Hvis det fremadrettet skal være muligt for kunderne at registrere
sig, kræver det, at operatørerne udvikler nye systemer, som
kunderne via selvbetjening kan logge ind i, for at angive de
krævede personlige oplysninger. For at taletidskort skal kunne
sælges i fremtiden, kræves det videre, at systemerne automatisk
kan lave et opslag i CPR-registeret for at verificere kunden.
Denne funktion er ikke udviklet i dag, og den kræver en
grundlæggende omstilling af de eksisterende virksomheders
forretningsgange. Dette kan umuligt nå at blive udviklet og
implementeret til den 1. januar 2022. TI indstiller derfor, at et
eventuelt krav om registrering af nye taletidskort tidligst træder
i kraft 1. januar 2023.
TI skal i øvrigt bemærke, at danske udbydere af taletidskort har
et tæt samarbejde med politiet og f.eks. altid kan oplyse, hvor et
taletidskortkort er købt. Med udgangspunkt i erfaringer fra
andre lande, er det TI’s opfattelse, at tvungen CPR-registrering
næppe får kriminelle borgere til i højere grad at lade sig
registrere. Tværtimod vil det påtænkte krav snarere øge
efterspørgslen på krypterede applikationer, som f.eks. Signal
eller WhatsApp, eller eksempelvis taletidskort fra andre lande.
Begge dele vil utvivlsomt vanskeliggøre politiets arbejde.
[…]
Verifikation af oplysninger for danske statsborgere
Med lovforslaget pålægges operatørerne at verificere nye
brugere af taletidskort, inden tjenesten kan tages i brug. Det
betyder, operatørerne skal være i stand til at foretage en online
registrering og verificering af slutbrugere, der aktiverer deres
Side 3/5
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgivningen vedrørende registrering og verificering af personlige oplysninger ved køb af henholdsvis taletidskort og mobilabonnementer hos teleudbydere
taletidskort. Dette krav og de omfattende omstillinger og
systemudviklinger, det medfører, er således forbundet med
betydelige omkostninger og udviklingstid for selskaberne, da
systemerne skal kunne fungere automatisk, så kunden kan
verificeres i realtid, da kunden således ikke må opnå adgang til
tjenesten, før verificeringen er foretaget. I praksis vil det betyde,
at kunden skal kunne tilgå en aktiveringsside via terminalen som
taletidskortet er sat i for at aktivere kortet - altså opnå adgang til
denne selvbetjeningsside før verificeringen er foretaget.
Verificeringen bør kunne være mulig med oplysninger fra
NemID/MitID.
TI indstiller, at det bør være muligt at kunne tilgå en
selvbetjeningsside hos udbyderen inden verificeringen er
foretaget, samt at det også gøres muligt for kunden at fremsende
den krævede dokumentation for identiteten via SMS/MMS/mail
direkte til udbyderen. Endelig bør det også forud for verificering
være muligt for kunden at ringe til udbyders kundeservice for at
kunne modtage vejledning herom.
Verifikation af oplysninger for udenlandske statsborgere
I lovbemærkningerne står det beskrevet, at verifikation af
udenlandske statsborgere, kan foretages ved kontrol af
billedlegitimation. Da taletidskort skal aktiveres online og virke
med det samme, kan operatørerne dog ikke se, hvordan sådan
en løsning skal kunne fungere i praksis. Der foretages fysisk
salg af taletidskort, men ikke en fysisk aktivering. Taletidskort
kan således sidestilles med eksempelvis salg af
café/oplevelsesgavekort.
Skulle verifikationen ske manuelt ved, at sælgeren af et
taletidskort gennemfører en særlig proces med kopiering og
lagring eksempelvis et pas, onsite-hjælp til kunden med
aktivering af kort m.m. ville dette kræve opkvalificering af
salgspersonale hos de førnævnte tusindvis af butikker,
tankstationer, kiosker m.m. Alene denne opgave er i praksis ikke
mulig at gennemføre. TI er i øvrigt ikke bekendt ikke med
online-registre, hvor udbyderne via en API kan kontrollere
internationale pasnumre eller identitetskort. TI ser således ikke
en løsning med verifikation af udenlandske statsborgere som
gangbar, medmindre det kan foregå digitalt via selvbetjening,
hvor den udenlandske bruger selv kan uploade den krævede
dokumentation.
TI frygter derfor, at salget af taletidskort til udlændinge med
dette lovforslag reelt bliver afskaffet, og at det fremadrettet ikke
længere vil være muligt som udlænding at lande i lufthavnen,
købe et taletidskort og ringe hjem.”
Side 4/5
 DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgivningen vedrørende registrering og verificering af personlige oplysninger ved køb af henholdsvis taletidskort og mobilabonnementer hos teleudbydere
Høringssvaret findes sammen med de øvrige høringssvar som bilag 1 til
lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf. Retsudvalget
2021-22.
Afskaffelse af anonyme taletidskort vil således forudsætte en nærmere
undersøgelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for branchen.
Afskaffelsen af anonyme taletidskort vil også kunne bevirke, at kriminelle i
stedet vælger at bruge krypterede beskedtjenester, hvor politiet ikke har
samme
tekniske
muligheder
for
at
foretage
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden, som hvis der kommunikeres via telefon. Hertil
kommer, at kriminelle relativt let ville kunne omgå et forbud mod anonyme
taletidskort ved at lade taletidskortene indkøbe og registrere af stråmænd
etc.
Justitsministeriet overvejer løbende spørgsmålet om afskaffelse af anonyme
taletidskort, og de ovennævnte overvejelser indgår heri.
Jeg skal bemærke, at spørgsmålet om politiets muligheder for at foretage
indgreb i kommunikationen på krypterede beskedtjenester og lignende i
øvrigt er et selvstændigt problem, som er omfattet af kommissoriet for
Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg, der aktuelt kigger på
mulighederne for at modernisere retsplejelovens regler om tvangsindgreb,
herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Side 5/5