Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 3037
Doknr.
105319
Dato
28-10-2024
Svar på spørgsmål fra Mikkel Bjørn (DF) stillet den 17. oktober 2024.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren redegøre for de opgørelsesmetoder, som Danmarks Statistik anvender i deres
navnestatistikker, herunder hvordan disse metoder sikrer, at navneopgørelserne giver et ret-
visende billede af befolkningens sammensætning? Særligt ønskes en forklaring på, hvordan
ikke-vestlige navne opgøres og præsenteres i statistikkerne, og om der er sket ændringer i
måden, disse data behandles på i de senere år.”
Svar:
Jeg har indhentet svar fra Danmarks Statistik, som oplyser følgende:
”Danmarks
Statistik laver navnestatistik på baggrund af udtræk fra CPR-registeret.
Navnestatistikken vedrørende hele befolkningen tager udgangspunkt i første fornavn og ef-
ternavn til personer, der boede i Danmark i starten af januar i opgørelsesåret. Denne opgø-
relse udkommer i midten af januar hvert år og er kørt på samme måde siden opgørelsens
start i 2002.
Navnestatistikken vedrørende nyfødte tager udgangspunkt i første fornavn og efternavn til
børn født i det foregående år, og som har bopæl i Danmark 1. juli året efter. Denne opgørelse
udkommer i midten af juli hvert år og er kørt på samme måde siden 1996. Før 1996 indeholdt
statistikken kun danske statsborgere, men herefter er alle nyfødte talt med uanset statsbor-
gerskab.
Når top-50-listerne vedrørende navne til nyfødte laves, grupperes fornavne med forskellige
stavemåder. Det vil sige, at for ens navne med flere stavemåder, for eksempel Sophie og So-
fie, er deres antal slået sammen og opgøres under ét antal. I top-50-listerne står grupperede
navne anført med den stavemåde, der er mest benyttet.
Der tages hverken i opgørelsen eller præsentationen særlige hensyn til, hvad man i spørgsmå-
let betegner ikke-vestlige
navne.”
Med venlig hilsen
Caroline Stage