Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2962431_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 95
I brev af 2. december 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 95:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til kønsopdelt bøn på friskoler,
og hvilke konkrete initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at der
ikke opstår parallelsamfund på friskoler? Der henvises til ” Muslimsk
fri-
skole afsløret: Lavede kønsopdelt bøn i timen, hvor piger skulle tie”, bt.dk,
den 2. december.
Svar:
Frie grundskoler skal overholde frihed og folkestyre-kravet, som indebæ-
rer, at skolerne i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke
elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. (friskoleloven).
Frie grundskolers ret til at give undervisning, der stemmer overens med
skolernes egen overbevisning og værdigrundlag, herunder religiøse livs-
anskuelser, skal altså foregå inden for rammerne af frihed og folkestyre-
kravet.
Der er således ingen tvivl om, at undervisning i kønsopdelt bøn er helt
uacceptabelt og i strid med lovgivningen. Det hører ikke hjemme på en
grundskole i Danmark, at eleverne ikke har lige deltagelsesmuligheder i
undervisningen.
Hvis en skole ikke overholder lovgivningen på området, kan Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, der har ansvaret for det statslige tilsyn med de
frie grundskoler, give påbud til skolen om at rette op på de givne forhold.
I særligt alvorlige eller gentagne tilfælde kan skolen også udtages til
skærpet tilsyn, og i sidste instans har styrelsen hjemmel til at træffe afgø-
relse om bortfald af tilskud eller retten til at være en fri grundskole.
Børne- og Undervisningsministeriet
16. december 2024
Sagsnr.: 24/37887
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvorfor regeringen accepterer, at en skole som Helsingør Privatskole kan drive undervisning, der systematisk undertrykker piger og strider mod alt, hvad vi forbinder med danske værdier som ligestilling og frihed
Reglerne på området understøtter altså allerede i dag, at der gribes ind
over for skoler, der ikke efterlever reglerne, herunder frihed og folkestyre-
kravet.
I den konkrete sag om Helsingør Privatskole, som spørger henviser til, har
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet da også grebet ind over for det
konkrete tilfælde, hvor styrelsen i én lektion med undervisning i faget reli-
gion observerede, at eleverne skulle bede en bøn, hvor de blev kønsop-
delt.
Styrelsen har oplyst, at de gav skolen et påbud om fremadrettet at sikre
ligestilling mellem kønnene. I skolens partshøringssvar over påbuddet op-
lyste skolen, at de fremadrettet vil adskille undervisning og bøn og alene
tale med eleverne om, hvordan bøn foregår i praksis. Styrelsen blev i
denne dialog betrygget i, at skolen havde forstået og fremover ville efter-
leve reglerne om kønsligestilling.
Når det er sagt, så ser mit ministerium løbende på, om reglerne på områ-
det er, som de skal være, eller om der er behov for stramninger.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye