Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 90
I brev af 28. november 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 90:
Vil ministeren redegøre for, om det er erhvervsskolernes ansvar at
informere virksomheder om muligheden for SPS, når de har elever i
oplæring, og vil ministeren igangsætte initiativer, der sikrer, at
erhvervsskolerne informerer virksomhederne om SPS?
Svar:
Som oplyst til Børne- og Undervisningsudvalget som svar på spørgsmål
231 den 3. maj er det skolens ansvar at sikre, at eleven/lærlingen, der er
bevilget SPS, får den støtte den pågældende har brug for under alle dele
af uddannelsen, også når eleven/lærlingen er i oplæring. Det er således en
del af skolens opgave at informere oplæringsvirksomheden om, at en
elev/lærling har fået bevilget SPS. Dette skal ske i de tilfælde, hvor elev og
skole er enige om, at det er nødvendigt for at planlægge forløbet på
oplæringsvirksomheden.
Oplysninger om diagnoser er helbredsoplysninger, der karakteriseres som
følsomme personoplysninger. Der stilles særlige krav til videregivelse af
følsomme personoplysninger. En skole kan kun videregive følsomme
personoplysninger, når der er et konkret behov for det, og når
videregivelsen
vurderes
objektivt
og
sagligt
nødvendig
for,
at
oplæringsvirksomheden kan varetage opgaver, der relaterer sig til
elevens/lærlingens oplæringsforløb.
Det er ikke givet, at eleven/lærlingen ønsker at videregive oplysninger om
diagnose eller SPS-behov til lærepladsen. Det viser en undersøgelse fra
Danmarks Evalueringsinstitut fra 2023. Der er således et vigtigt hensyn, at
skolerne
ikke
per
automatik
oplyser
oplæringsvirksomheder
om
elevers/lærlinges diagnoser. En videregivelse af disse oplysninger skal
træffes på baggrund af en dialog mellem eleven/lærlingen og skolen.
Som en del af
Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og
sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje
fra januar 2024
blev det aftalt, at regeringen vil indkalde til yderligere forhandlinger om
erhvervsuddannelserne på baggrund af oplæg fra regeringen og på
baggrund af partiernes input. Og at partierne i de kommende
Børne- og Undervisningsministeriet
2. december 2024
Sagsnr.: 24/37669