BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om en oversendelse af den omtalte afdækning af udbud, anvendelse og eventuelle nye behov for efteruddannelsestilbud i forhold til den grønne omstilling vedr. flere faglærte til den grønne omstilling (folketingsåret 2023-24)

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Notat om afdækning af eventuelle behov for

undervisernes efteruddannelsestilbud i forhold til den

grønne omstilling

12. september 2024

Sagsnr.: 24/25920

Kontor for Erhvervsuddannelser

MOHNI1

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Indledning og baggrund

Det fremgår af den politiske aftale af 7. juni 2024 om flere faglærte til den

grønne omstilling, at:



Børne- og Undervisningsministeriet vil i forlængelse heraf afdække ud-

bud, anvendelse og eventuelle nye behov for efteruddannelsestilbud i

forhold til den grønne omstilling. Afdækningen skal derudover forholde

sig til anvendelse og erfaring med brug af gæstelærere. Afdækningen

drøftes i Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser.

På denne baggrund har STUK gennemført en fokuseret afdækning med

udgangspunkt i interviews med fem erhvervsskoler på hovedsagligt det

tekniske område

, og med fokus på skolernes arbejde med undervisernes

grønne kompetenceudvikling inden for hhv.:

de tekniske og uddannelsesspecifikke fagligheder

de generiske områder, herunder ”det grønne mindset” samt lærernes

pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Udover grønne efteruddannelsestilbud skulle afdækningen give indblik i

erhvervsskolernes erfaringer med brug af gæstelærere, samt hvilke mulig-

heder og barrierer skolerne ser for øget brug.

Da afdækningen er baseret på interviews med fem erhvervsskoler, skal

der tages højde for, at udsagn og resultater fra interviewene kun gælder

de fem skoler og således ikke giver et udtømmende billede af alle er-

hvervsskoleres arbejde med undervisernes grønne kompetenceudvikling.

Følgende afsnit indeholder en sammenfatning af resultaterne i notatet,

hvorefter resultaterne foldes videre ud i efterfølgende afsnit.

Teglholmsgade 1

2450 København SV

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.stukuvm.dk

CVR-nr.: 29634750

Børne- og

Undervisningsministeriet

Afdækningen blev - ud over det tekniske område - også baseret på et merkantilt område

på en af de frem skoler. Der blev således gennemført to interviews på den pågældende

skole: Et på skolens tekniske område og et på skolens merkantile område.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om en oversendelse af den omtalte afdækning af udbud, anvendelse og eventuelle nye behov for efteruddannelsestilbud i forhold til den grønne omstilling vedr. flere faglærte til den grønne omstilling (folketingsåret 2023-24)

2. Sammenfatning

Alle de interviewede skoler giver udtryk for, at de har stort fokus på den

grønne omstilling – herunder hvilke kompetencer, der kræves dels helt

aktuelt og dels fremover hos deres undervisere. Skolerne er bevidste om,

at den grønne omstilling

er kommet for at blive,

og løbende vil fylde mere

og mere i uddannelsesbilledet. En skole nævner hertil, at den grønne om-

stilling fremover vil blive et konkurrenceparameter for skolerne.

Med undtagelse af en enkelt skole, har alle de interviewede skoler ind-

skrevet den grønne omstilling i deres strategi.

Når det kommer til de aktuelle kompetenceudviklingsbehov, som sko-

lerne og særligt underviserne står overfor, er det centralt at henvise til

denne afdæknings to hovedpunkter – nemlig 1) de tekniske og uddannel-

sesspecifikke fagligheder hos underviserne og 2) de generiske områder,

herunder ”det grønne mindset” samt pædagogiske og didaktiske kompe-

tencer hos underviserne.

Skolerne giver udtryk for, at der på de tekniske uddannelser er et stort og

løbende behov for efteruddannelse i forhold til den grønne omstilling.

Det gælder især på mekanikeruddannelsen, elektronik- og byggeområdet

samt de energirelaterede uddannelser, hvor den teknologiske udvikling

går så stærkt, at det er svært at følge med. Selv om skolerne vurderer, at

de er fulgt godt med udviklingen, kommer der løbende ny teknologi og

viden, hvorpå man skal opdateres.

Billedet er anderledes på de merkantile uddannelser samt uddannelser

som eksempelvis frisør-, maler-, smede- og tandklinikassistentuddannel-

sen, hvor man endnu ikke i væsentlig grad har sat ind i forhold til efterud-

dannelse/kompetenceudvikling.

Den primære årsag til disse forskelle skal ses i lyset af materialer, produk-

ter og energikilder, som er knyttet til uddannelserne. El-biler på mekani-

keruddannelsen, hvor udviklingen ”flyver afsted”, er et godt eksempel.

En anden vigtig faktor for, hvorvidt skoler og uddannelser har grebet den

grønne omstilling, er betinget af om grøn omstilling og bæredygtighed er

skrevet ind i uddannelsesbekendtgørelser og lokale uddannelsesplaner -

herunder om der er opsat mål for omstillingen. Ligesom de faglige udvalg

er involvering har haft betydning.

Hvad angår de generiske områder, herunder at sikre og udvikle ”et grønt

mindset”, er billedet langt mere ensartet. Alle skoler fremhæver her, at

der er et stort behov for at ”det grønne mindset” implementeres og for-

ankres hos underviserne. Det gælder også på de skoler, der allerede har

sat fokus på mindsettet og eksempelvis har indskrevet den grønne om-

stilling i sin strategi.

Side 2/11

Skolerne efterspørger efteruddannelsesmuligheder, der skal sikre dette

mindset, og byder ind med flere forskellige relevante former for disse –

herunder workshops, seminarer, temamøder og konkrete kurser, som

både kan afvikles af dem selv eller i samarbejde med eksterne parter. De

fleste skoler giver udtryk for, at det grønne mindset er et vigtigt funda-

ment, der skal medvirke til en pædagogisk og didaktisk praksis, der griber

den grønne omstilling.

Skolerne fremhæver, at de både har kendskab til og i en vis udstrækning

allerede har anvendt udbud eller forløb, der har opkvalificeret undervisere

i den grønne omstilling – både i de tekniske færdigheder og i forhold til

mindsettet, pædagogikken og didaktikken. Herunder har AMU-kurser,

forløb på eller i samarbejde med erhvervsakademier og professionshøj-

skoler, faglige udvalg, videnscentre samt kurser/forløb/temamøder på

egen skole været i spil.

Eftersom udviklingen går så hurtig på flere uddannelsesområder, er det

svært for skolerne at give klare bud på, hvilke tekniske færdigheder de

konkret får brug for. Dog sætter de fokus på, at det netop skal være i

ovennævnte regi, at kurser, mv. skal gennemføres. Gerne gennem

fonde/projekter og i samarbejde med andre skoler. Igen fremhæves de

faglige udvalg som en vigtig medspiller for skolerne.

Hertil nævner flere skoler, at det vil være fordelagtigt – både når det gæl-

der bred forankring på skolen og hensyn til ressourceforbrug - at forlø-

bene kan foregå lokalt ude på skolerne, tæt på undervisningen.

Dette kan med fordel ske sammen med gæstelærere, der har ekspertise i

den grønne omstilling, ligesom leverandører af teknisk udstyr og virksom-

heder vil være relevante at drage ind.

Endelig er det vigtigt, at ny viden og tilegnelse af nye tekniske færdighe-

der spredes til alle i underviserteamsene og ikke kun til en enkelte eller få,

der bliver sendt afsted på kursus.

Side 3/11

3. Skolernes generelle fokus på den grønne omstilling

Overordnet set giver skolerne udtryk for, at de har stor fokus på den

grønne omstilling – både i et samfundsmæssigt og uddannelsesmæssigt

perspektiv, og at dette fokus er gældende aktuelt men også for den kom-

mende tid.

De fleste af de interviewede skoler har skrevet bæredygtighed og den

grønne omstilling ind i deres strategi.

Der er er dog variationer i graden af fokus, hvilket er betinget af:



hvilke uddannelser og uddannelsesområder, der er tale om

de faglige udvalgs involvering på området

hvorvidt den grønne omstilling specifikt er skrevet ind i bekendtgørel-

serne



hvorvidt der er opsat konkrete mål ift. den grønne omstilling

Side 4/11

Hvad angår forskellen på de enkelte uddannelsers og områders fokus,

hænger graden af opmærksomhed ofte tæt sammen med hvilke værktø-

jer, materialer og produkter, som uddannelserne arbejder med/på.

Størst fokus ses umiddelbart på byggeuddannelserne samt elektriker- (in-

stallation, damp), mekaniker- (elbiler), landbrudsuddannelsen og hotel-

og restaurationsuddannelserne (eksempelvis indgår ”Klima og bæredyg-

tighed” som element i projektfag på GF1 Gastronomi og sundhed på en

skole), mens det i konkret form ikke p.t. fylder så meget på de merkantile

uddannelser samt frisør-, tandklinikassistentuddannelsen og til dels sme-

deuddannelsen.

Selvom om den grønne omstilling konkret ikke fylder så meget i under-

visningen på de merkantile uddannelser på den interviewede skole, har

man også her skrevet bæredygtighed ind i skolens strategi.

Generelt giver skolerne udtryk for, at det er naturligt at tænke den grønne

omstilling ind i uddannelserne – især for en af de interviewede skoler, der

også er en verdensmålsskole.

Enkelte skoler har afholdt temamøder og bæredygtighedskurser, hvor

man havde fokus på den fremtid vi ser ind i forhold til den grønne omstil-

ling. En skole har desuden bygget et nyt energiværksted, hvor den

grønne omstilling er omdrejningspunkt.

4. Nuværende og efterspurgte kompetencer

Overordnet set vurderer skolerne, at de

i rimelig grad

følger med i udvik-

lingen og kompetenceudviklingsbehovet for underviserne, men at der er

behov for løbende – og i stigende grad fremover – at efteruddanne un-

derviserne i forhold til den grønne omstilling.

Som nævnt ovenfor er der dog også her forskel på de enkelte uddannel-

ser og områder.

4.1. De tekniske og uddannelsesspecifikke fagligheder

Forskellen på behov for efteruddannelse mellem uddannelser/områder er

særligt udpræget i forhold til

de tekniske og uddannelsesspecifikke faglig-

heder

hos underviserne.

På

det merkantile område

er behovet umiddelbart ikke så stort, hvilket

hænger sammen med, at ESG-redskabet/-rapporteringer (Environment,

Social og Governance)

umiddelbart er det eneste forhold relateret til den

ESB-redskab/-forhold/-krav (Environment, Social og Governance) refererer til en ramme/et

redskab der kan anvendes til at måle og vurdere på en organisations praksis og perfor-

mance i forhold til opsatte bæredygtighedsprincipper.

grønne omstilling. Den interviewede skole fremhæver i den sammen-

hæng, at der til en vis grad er behov for efteruddannelse på dette om-

råde.

Samlet for

de tekniske uddannelser

vurderer skolerne, at der er et udpræ-

get behov for efteruddannelse på det grønne område. De uddannelser,

der har gennemført mest efteruddannelse på det grønne område, er sam-

tidig de uddannelser, der stadig står med et stort behov for efteruddan-

nelse, fordi udviklingen inden for den grønne omstilling går hurtigt.

Det gælder især auto-, elektronik- og byggeområderne, hvor der er lø-

bende behov for efteruddannelse af underviserne. På mekanikeruddan-

nelsen går udviklingen af elbiler fx så hurtigt, at det er svært at følge med.

Når man som underviser er blevet opdateret og opkvalificeret på den se-

neste tekniske udvikling, er der kort tid efter sket en ny udvikling. På elek-

tronikområdet handler efteruddannelsesbehovet fx om solceller, ventila-

tion, varmepumper og energioptimering, mens det på byggeområdet

omhandler teknologiske fagligheder i forhold til eksempelvis anvendelse

klimavenlige materialer, genbrug og håndtering af asbest og affaldssorte-

ring.

På hele det tekniske område er der fokus på, at underviserne kan have

behov for at opkvalificeres i anvendelsen af de nye maskiner, der løbende

købes ind, herunder at der er nye måder og metoder for vedligehold af

maskiner.

På en række andre uddannelser har der også været fokus på den grønne

omstilling – både i forhold til nuværende og kommende behov. Eksem-

pelvis har der på smedeuddannelsen været fokus på genbrug af materia-

ler for at undgå spild, hvilket også fremadrettet forventes at blive et fokus

på bygningsmaleruddannelsen. For begge uddannelser forventes det, at

der i stigende grad vil komme øget fokus på den grønne omstilling og at

der vil være øget behov for kompetenceudvikling på området.

Derudover vurderer et par af skolerne, at man har fulgt godt med udvik-

lingen på anlægsgartner- og landbrugsuddannelsen. Dette er blandt an-

det sket i kraft af, at bæredygtighed ligger ”som en naturlig del” i uddan-

nelserne med fokus på eksempelvis økologi, biodiversitet naturbeva-

relse/naturpleje. Hertil er bæredygtighed skrevet ind i uddannelsernes

bekendtgørelser.

En skole skal nu i gang med for alvor at sætte den grønne omstilling på

dagsordenen. Den pågældende skole har på de enkelte uddannelser og

på enkelte fag inddraget den grønne omstilling efter de gældende krav,

ligesom enkeltpersoner på skolen har ”båret” den grønne omstilling frem.

Skolen mangler dog stadig at sammensætte et strategisk og koordineret

arbejde i forhold til omstillingen.

Side 5/11

Den pågældende skole påpeger i den sammenhæng, at man er blevet be-

vidst om, at der mangler faglig kompetenceudvikling på det grønne om-

råde for en del undervisere, ligesom skolen nu skal i gang med at ind-

skrive den grønne omstilling i skolens strategi.

4.2. De generiske områder - ”det grønne mindset” samt lærernes pæ-

dagogiske og didaktiske kompetencer

Som nævnt, giver skolerne udtryk for, at den grønne omstilling er i fokus

– herunder at de er bevidste om hvilke tekniske færdigheder, der allerede

udviklet - og

fremover

skal udvikles - hos deres undervisere. Når det

kommer til undervisernes ”grønne mindset” – herunder undervisernes

pædagogiske og didaktiske kompetencer - er skolernes vurdering mere

klar og enslydende: Nemlig at der er et udpræget behov for efteruddan-

nelse.

Årsagerne hertil er følgende:



Der er et udpræget behov for at sikre, at alle undervisere på skolerne

har en

forståelse for vigtigheden og relevansen

for den grønne

omstilling. Dette er til stede på nogle uddannelser, mens det i mindre

grad er til stede på andre uddannelser – jfr. forrige afsnit.



Enkelte skoler gav udtryk for, at det er

nødvendigt at sikre et grønt

mindset som fundament,

før man kan gå videre og fokusere på

hvordan det integreres i de enkelte uddannelser. De fleste skoler på-

pegede dog, at mindsettet kan udvikles sideløbende med, at den

grønne omstilling indgår som en allerede fast del af undervisningen.



Alle underviserne skal have et

fælles billede

af, hvordan den grønne

omstilling indgår i skolens strategi.

Skolerne understregede, at det ønskede mindset skal sikre, at den

grønne omstilling skal være en

integreret del af undervisningen.

Altså ikke noget der nødvendigvis ligger som et separat element,

hvilket er tilfældet for nogle af skolerne/uddannelserne.



Skolerne giver udtryk for, at det er vigtigt at få opbygget et grønt

mindset hos underviserne, da det er

forudsætning for deres pæda-

gogiske og didaktiske arbejde.



Det er samtidig vigtigt, at sikre, at underviserne - og alle i organisati-

onen - følger dette

mindset i bred forstand

for at sikre, at det bliver

en fast del af kulturen på skolen og i undervisningen. Herunder at

principperne fra det pædagogiske arbejde følges alle steder i forhold

til eksempelvis genbrug, madspild, anvendelse af klimavenlige pro-

dukter og affaldssortering. Med andre sikre en

whole system ap-

proach

i hele organisationen.



Underviserne skal klædes på til

løbende at omstille sig

i henhold til

den grønne udvikling – herunder at være opsøgende og orientere sig

mod ny udvikling og mål for den grønne omstilling. Som beskrevet i

forrige afsnit, går den grønne udvikling så hurtig, at der kommer ny

viden og teknologi lige efter man er blevet opdateret. Derfor kan det

være hensigtsmæssigt, at man som underviser løbende tilegner sig

ny viden og tekniske færdigheder – både opsøgende på egen hånd,

men også med henblik på at kunne brede den ny viden ud til sine

kollegaer i et professionelt praksisfællesskab. Sidstnævnte element,

Side 6/11

taler ind i at ledelsen er bevidst om dette, og er med til at opsætte en

ramme for dette.

Opsamlende kan det konstateres, at skolerne udtrykker behov for efter-

uddannelse både i forhold til undervisernes

generiske

(mindset, pædaog-

gik og didaktik) og

tekniske

færdigheder/kompetencer.

På det generiske område er behov særligt udpræget på alle uddannelses-

områder, mens det varierer en del, når det kommer til de tekniske kom-

petencer. Det er svært for skolerne at udpege konkrete tekniske færdig-

heder, hvor der er et særligt udviklingsbehov, da udviklingen går så hur-

tigt. Denne pointe taler igen ind i vigtigheden i at de generiske kompe-

tencer er på plads på alle uddannelser/områder.

Side 7/11

5. Nuværende og efterspurgte udbud

For at perspektivere de nuværende og kommende behov for efteruddan-

nelse, præsenteres med baggrund i interviewene de udbud på den

grønne område, som skolerne kender til og evt. anvender (afsnit 5.1.).

5.1. Nuværende og anvendte tilbud hos de fem skoler

I følgende oversigt fremgår de tilbud, som de interviewede skoler indtil

videre har anvendt. Her skelnes der mellem interne forløb, eksterne forløb

og forløb i samarbejde med eksterne, ligesom tilbuddene opdeles på

”tekniske færdigheder”, på ”mindset – herunder det pædagogiske og di-

daktiske” eller begge dele.

”Udbyder”

Type kompetencer/

færdigheder

Interne forløb

Eksterne forløb

Forløb i samarbejde med

eksterne



Kompetenceudvikling

inden for grøn omstil-

ling i forbindelse med

Femern projektet. Er-

hvervsakademi også

inde over

Div. projekter med Vil-

lum Fonden (+ andre

fonde) i samarbejde

mellem skoler

Kompetenceudvikling i

samarbejde med leve-

randører af varmepum-

per

AI og VR i automekani-

ker – i samarbejde med

Videnscenter

Tekniske færdigheder



AMU-kurser: Solceller og

varmepumper



Certificeringskurser på

automekaniker

Certificeringskurser på

specialer for køler og

varmepumpe

Kurser i ESG-regnska-

ber

Forskellige kurser med

Videncentrene – eks.:

Roroboteknologi

Vegetar- og veganer-

kurser

Div. AMU-kurser

herunder på auto,

elektriker, land-

brugsuddannelsen

Tømre deltager i efter-

uddannelse ift. Asbest

Automekaniker har

haft flere undervisere

på efteruddannelse i El

og Hybrid bil

Modul om bæredyg-

tighed på Diplom i er-

hvervspædagogik



Mindset, pædagogisk og

didaktisk



Temamøder el. lign. om

grøn omstilling



Kursus om bæredygtig-

hed i bred forstand med



(DEP) – professions-

højskoler

Grundlæggende forløb

om bæredygtighed

med Teknologisk Insti-

tut

Erhvervsakademi i Aar-

Side 8/11

hus – herunder ift. hvor

bæredygtighed er på vej

hen?



Grøn omstilling med

UCL - oplæg



Gastrolab

Forløb med faglige ud-

valg – på elektikerudan-

nelse og for kokke og

tjenere

Forløb sammen med

UCL

Projekt med gæstelæ-

rere fra Musicon

Både tekniske færdighe-

der og mindset + pæda-

gogisk og didaktik



Bæredygtighedskurser

De grønne uddannelser

har løbende kørt adskil-

lige forløb

Andre løbende kurser

om grøn omstilling

AMU kursus ”Green

chef”



Som det fremgår af tabellen, er der i overvejende grad flest tilbud/forløb,

der omhandler undervisernes tekniske færdigheder. De gennemføres

hyppigst i samarbejde med eksterne parter og til dels kun som eksterne

forløb.

5.2. Efterspurgte tilbud fra de fem skoler

Som beskrevet i tidligere afsnit, giver skolerne udtryk for at der er et ud-

præget behov for opkvalificering af underviserne i forhold til den grønne

omstilling.

Overvejende efterspørges der forløb, der kan sikre et godt og fælles

mindset hos underviserne, ligesom der udtrykkes behov der udvikler den

pædagogiske og didaktiske praksis.

I forlængelse heraf påpeger stort set alle skoler, at dette kan ske i forskel-

lige regi - herunder:



Udbud hos AMU-udbyder



Udbud hos professionshøjskole eller erhvervsakademi



Udvikling af forløb i samarbejde med

fonde

andre skoler

leverandører/virksomheder

faglige udvalg

videnscenter

interne på egen skole

Hvad angår en opkvalificering af de tekniske færdigheder er det især in-

den for uddannelser, fag og områder, hvor udviklingen går meget hurtig,

at der efterspørges efteruddannelse. Det drejer sig primært om autome-

kaniker, elektronik, energi, byggeri og til dels gastronomi.

Det er ikke umiddelbart muligt at pege på konkrete faglig-tekniske ele-

menter, der efterspørges efteruddannelse på, idet udviklingen går så hur-

tig. Dette ligger dog igen op til, at mindsettet er på plads, og at man som

skole og underviser er klar til at gribe den nye udvikling og dermed efter-

uddannelsesbehov. Dette kalder også på et godt samarbejde med de fag-

lige udvalg, og at de faglige udvalg også kigger proaktivt ind i den

grønne udvikling.

På det merkantile område er det umiddelbart kun i forhold til ESG-red-

skabet/-rapporteringerne (Environment, Social og Governance), at der

mangler en løbende opkvalificering, om end at der også her efterspørges

fokus på mindsettet, idet man ikke præcist ved, hvad der venter om hjør-

net.

Mere konkret

giver en skole udtryk for, at der mangler tilbud til opkvali-

ficering af underviserne på smedeuddannelsen, bl.a. i forhold til anven-

delse af nyt svejseværktøj.

Derudover giver en skole udtryk for, at det er svært at finde noget inden

for gastronomiske område, der matcher det ønskede niveau.

Flere af skolerne fremhæver de tekniske universiteter som relevante ud-

bydere, idet de også forsker i området. Samtidig fremhæves erhvervsaka-

demier som relevante udbydere og samarbejdspartnere.

Det efterspørges desuden, at videnscentrene byder ind med forløb, da de

allerede nu har opbygget viden på det grønne område, og at de derudfra,

kan videreudvikle på kurser, forløb, mv.

En skole påpeger, at de AMU-kurser de har kendt til, og som omhandler

opkvalificering på det pædagogiske og didaktiske område gerne må ligge

på et højere niveau end de hidtil kendte.

For tømrerne og snedkerne vil der fremover også blive behov for efterud-

dannelse i forhold til genbrug, affaldssortering klimavenlige materialer og

beregninger i forhold til dette.

I bred forstand, men særligt på det merkantile område, vil ESG-redska-

bet/-rapporteringerne komme i fokus. På denne baggrund vil det være

aktuelt at der fremover – og i stigende grad - udbydes relevante efterud-

dannelsestilbud.

5.3. Vigtige pointer fra afdækningen af nuværende og efterspurgte

efteruddannelsestilbud

I forlængelse af afdækningen af nuværende og efterspurgte tilbud, er det

relevant at fremhæve nogle pointer, som er vigtige at sætte i spil i kom-

petenceudvikling af underviserne – herunder ved udvikling af efteruddan-

nelsesforløb.

Skolerne fremhæver i den forbindelse følgende pointer:



Det er vigtigt, at ny viden og tilegnede færdigheder fra et kursus/ef-

teruddannelse spredes ud på arbejdspladsen. Kurser giver ofte en iso-

Side 9/11



leret viden. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at alle relevante un-

dervisere, deltager på samme kursus. Alternativt skal det sikres, at un-

derviseren, der har været på kursus, involverer sine kollegaer i den

nye viden.

Der efterspørges mere skræddersyede forløb for de enkelte uddan-

nelser.

Det kan være hensigtsmæssigt at efteruddannelsen sker gennem

flere korte forløb og ved aktionslæring. Herved opleves den ikke så

omfattende og ressourcekrævende, ligesom den bliver mere praksis-

rettet.

Efteruddannelsen kan med fordel foregå lokalt ude på skolerne.

Det anbefales, at ansøge fonde til projekter sammen med andre sko-

ler.

De faglige udvalg er en vigtig medspiller i forhold til efteruddannelse

til den grønne omstilling. Hvis de ikke har involveret sig endnu, vil det

være godt at få sat dem i spil.

Uddannelseslederne skal have viden og indsigt i den grønne omstil-

ling – herunder hvordan de i forlængelse heraf sikrer fokus på dette i

deres teams.

Side 10/11

7. Erfaringer med brug af gæstelærere

Der er forholdsvis stor variation i hvorvidt de fem skoler anvender/har an-

vendt gæstelærere – herunder i forhold til undervisning, der vedrører den

grønne omstilling.

En skole bruger jævnligt gæstelærere. Det kan være en virksomhed, der

kommer på besøg og fremlægger den seneste udvikling. Et eksempel er

et samarbejde med en gastro-koncern, hvor skolen fik præsentation af

hvordan man kan arbejde med linser i gastronomien. Hertil inddrages

timelærere efter behov på områder, hvor skolen selv mangler kompeten-

cer – herunder på specialefag og i den grønne omstilling.

En skole har bl.a. erfaring med gæstelærere gennem projekt, der specifikt

omhandlede bæredygtighed og grøn omstilling. Forløbet gav skolens

egne undervisere god indsigt i det grønne stof, som de kan tage med vi-

deres undervisning fremover.

En skole fremhæver, at de til en vis grad anvender gæsteundervisere, men

at det varierer en del mellem de enkelte uddannelser. Især er det på deres

elektrikeruddannelsen, de anvendes. Det er dog ikke ift. den grønne om-

stilling, at gæstelærerne har været i spil. Dog har der været oplægshol-

dere på besøg for at holde foredrag om den grønne omstilling.

En anden skole anvender gæstelærere i en større udtrækning, men frem-

hæver, at en gæstelærer ikke skal stå alene med undervisningen og der-

for sammen med en underviser fra skolen. Herved klædes egen undervi-

ser på, til at undervise i det pågældende stof.

En skole (merkantilt område) anvender stort set ikke gæstelærere, mens

en anden kun gør det i meget begrænset omfang.

Skolerne er overvejende enige om, at det er relevant at inddrage gæste-

lærere i undervisning, og at det især er relevant at gøre det i forhold til

den grønne omstilling, selv om det endnu kun har været i begrænset om-

gang, det indtil videre er sket.

Side 11/11

Bilag 1: Metode, design og forbehold

Afdækningen skulle ske gennem interviews med fem udvalgte erhvervs-

skoler med tekniske uddannelser spredt på geografi og størrelse.

En af de fem skoler skulle også udbyde merkantile uddannelser, da af-

dækningen også skulle omfatte dette område.

Følgende skoler blev udvalgt og deltog i interviewene til afdækningen:



Mercantec – tekniske og merkantile uddannelser

Hansenberg – tekniske uddannelser

Roskilde Tekniske Skole – tekniske uddannelser

Syddansk Erhvervsskole – tekniske uddannelser

TECHCOLLEGE – tekniske uddannelser

Der blev derfor gennemført seks interviews – nemlig et interview på det

tekniske område på hver af de fem skoler og et interview på det merkan-

tile område.

Interviewene med de fem skoler er baseret på følgende spørgsmål:



Udbud: Hvilke udbydere findes der af efteruddannelsestilbud for de

to typer kompetenceudvikling? Er der geografiske forskelle og/eller

forskelle på tværs af uddannelsesområder?



Anvendelse: I hvilket omfang benytter erhvervsskolerne sig af de for-

skellige udbydere/efteruddannelsestilbud i forhold til hver af de to ty-

per kompetenceudvikling? Hvad benytter skolerne sig mest/mindst

af?



Nye behov: Oplever erhvervsskolerne udækkede behov for nye efter-

uddannelsestilbud for hver af de to typer kompetenceudvikling? I så

fald hvilke?

Interviewene blev gennemført virtuelt primært med uddannelsesledere

fra de fem skoler i perioden den 23.-27. august 2024. Der blev afsat 45

minutter til hver interview.

Da afdækningen blev foretaget ud fra en kvalitativ metode (semistruktu-

rerede interviews) med 5 udvalgte skoler, skal der i notatet tages forbe-

hold for at afdækningen ikke kan give udtømmende billede af, hvilke ak-

tuelle efteruddannelsesudbud, der findes inden for den grønne omstilling

og hvilke konkrete og uddannelses- og fagspecifikke efteruddannelsesbe-

hov, der findes blandt lærerne på de danske erhvervsskoler.

Nærværende afdækning udpeger i stedet en række temaer, der kan give

afsæt for videre drøftelse af de rejste udfordringer, muligheder og behov

på efteruddannelsesområdet for underviserne.