Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2957573_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 75
I brev af 26. november 2024 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 75:
Vil ministeren uddybe, hvorledes regeringen forventer, at en statslig
skolemadsordning vil skabe bedre resultater sammenlignet med de
skolemadsordninger, der allerede findes på lokalt og kommunalt plan?
Svar:
Der findes ikke solide, opdaterede opgørelser over udbredelsen af
eksisterende skolemadsordninger i Danmark. Den nationale
forsøgsordning for skolemad har til formål at tilvejebringe et videns- og
erfaringsgrundlag, som vurderes ikke at kunne blive tilvejebragt på
baggrund af eksisterende lokale skolemadsordninger.
Det skyldes blandt andet, at forsøget i hovedparten skal omfatte
ordninger med fuldt finansiereret skolemad, som aktuelt kun er etableret i
meget begrænset omfang. Med en større udbredelse af fuldt finansieret
skolemad i en periode er forventningen derfor, at der bl.a. kan indsamles
viden om effekterne af fuldt finansieret skolemad i Danmark.
Forsøget vil også omfatte ordninger med delvis forældrebetaling. Der vil
inden for forsøget derfor også være ordninger, der vil minde om
eksisterende løsninger på lokalt og kommunalt plan, men som vil indgå i
en systematisk tilvejebringelse af viden og erfaring.
Børne- og Undervisningsministeriet
17. december 2024
Sagsnr.: 27/37197
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye