BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om talepapir fra samrådet den 14.11.24 om, børnene i Randers Kommune får den rigtige hjælp, når Randers Kommune ifølge forslaget til kommenenes budgetaftale for 2024-2027 som udgangspunkt ikke længere vil visitere elever i indskolingen (0.-3. klasse) til specialundervisning, jf. BUU alm. del samrådsspm. C

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Samrådsspørgsmål C

–

Åbent

Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)

Samråd er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Taletid

Tid og sted

Seks min.

14. november 2024 kl. 10:15 i lokale 2-133

Side 1/8

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om talepapir fra samrådet den 14.11.24 om, børnene i Randers Kommune får den rigtige hjælp, når Randers Kommune ifølge forslaget til kommenenes budgetaftale for 2024-2027 som udgangspunkt ikke længere vil visitere elever i indskolingen (0.-3. klasse) til specialundervisning, jf. BUU alm. del samrådsspm. C

Contents

1. Indledning ...........................................................................................2

2. Vedrørende Randers Kommunes forslag .................................2

3. Omstilling af almenområdet.........................................................4

4. Regeringens initiativer ....................................................................6

5. Afslutning ............................................................................................7

1. Indledning

•

Tak til Charlotte Broman Mølbæk fra SF for spørgsmålet.

***

2. Vedrørende Randers Kommunes forslag

•

Indledningsvis vil jeg fremhæve, at jeg ikke har kendskab

til Randers Kommunes budgetaftale ud over det materi-

ale, som spørgeren henviser til. Og så at aftalen er ind-

gået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre

og Konservative i Randers.

•

Det er også vigtigt for mig at fremhæve, at folkeskolen er

et kommunalt ansvar. Og det er op til den enkelte kom-

mune at prioritere, hvordan ressourcer til undervisnings-

området anvendes

–

men selvfølgelig inden for lovens

Side 2/8

rammer. Det har jeg en klar forventning om, at kommu-

nerne er i stand til.

•

Af Randers Kommunes budgetmateriale fremgår det, at

Randers kommune ”som

udgangspunkt ikke længere vil

visitere elever i indskolingen

–

altså 0.-3. klasse - til speci-

alundervisning.”

•

Jeg lægger særlig vægt på,

at de skriver ”som

udgangs-

punkt”.

Det er en væsentlig formulering. Fordi den aner-

kender, at der fortsat vil være børn med behov for et

vidtgående specialpædagogisk tilbud.

•

Hvis Randers Kommune på forhånd afskar alle børn fra at

få specialundervisning, ville det ikke være lovligt. Men det

ser heller ikke ud til at være tilfældet her.

•

Der bliver spurgt

til min holdning til ”den

slags budgetaf-

taler, hvor kommunen prioriterer økonomi over barnet”.

•

Man kommer selvfølgelig ikke til at høre hverken mig el-

ler, håber jeg, fremtidige undervisningsministre sige, at

kommuner skal prioritere økonomi over barnet. De skal

tage udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering

af barnets behov.

•

Men kommunerne skal også prioritere deres økonomi.

Og hvis det gøres klogt, behøver der ikke altid være no-

gen modsætning mellem det økonomisk bedste og det

bedste for barnet.

***

Side 3/8

3. Omstilling af almenområdet

•

Andelen af elever, som modtager et specialundervis-

ningstilbud, har i de senere år været stigende på lands-

plan og nåede i skoleåret 2022/23 sit højeste i 12 år med

6,5 pct. af eleverne i et specialundervisningstilbud.

•

Mange kommuner rapporterer om stigende udgifter til

specialundervisning. Kommunernes Landsforening esti-

merede sidste år, at omtrent hver fjerde krone i folkesko-

len anvendes på det segregerede specialundervisnings-

område.

•

De tilbud er dyre, og det er en økonomiske udfordring

mange steder. De penge, der bruges her, kan ikke samti-

dig bruges på den almindelige folkeskole.

•

Derfor risikerer det almindelige område at blive udfor-

dret, hvilket igen kan føre til, at flere elever får behov for

specialundervisning. Det er en selvforstærkende og nega-

tiv spiral, man kan komme ind i.

•

Mange kommuner og skoler er i gang med at styrke de

inkluderende læringsmiljøer i almenundervisningen, så de

bl.a. er i stand til at tilbyde elever med særlige behov et

skoletilbud, der imødekommer deres behov.

•

Jeg har rundt om i landet set mange inspirerende tiltag til

at styrke folkeskolen og til at flytte flere menneskelige og

økonomiske ressourcer ind i det almene skoletilbud.

Side 4/8

•

I Østjylland fx i Aarhus, hvor de har oprettet det, de kal-

der NEST-klasser, som er en måde at danne skoleklasser

på, hvor distriktsbørn og børn med autisme eller autisme-

lignende vanskeligheder går i samme klasse og indgår

med lige deltagelsesmuligheder i det samme fællesskab.

•

Eller længere nordpå

–

Morsø Kommune

–

hvor kommu-

nen efter inddragelse af forældrene har hjemtaget elever

fra specialundervisningstilbud i andre kommuner til deres

egne distriktsskoler, hvor der i stedet er blevet investeret i

opbygningen af nogle stærkere børnefællesskaber tæt på

det almindelige folkeskoleområde.

•

Jeg hæfter mig også ved, at Randers Kommune ikke

blindt vil sende flere elever med særlige behov ind i den

almene indskoling uden at styrke almenområdet. I deres

budgetaftale skriver de,

at de vil investere i ”en

forstærket

inklusionsindsats og kompetenceudvikling i indskolingen.”

Blandt andet ved at prioritere midler til tolærerordninger i

indskolingen.

•

Arbejdet med at sikre økonomisk stabilitet for almenom-

rådet er en forudsætning for at imødekomme elevernes

behov.

•

Fordi det er ikke nødvendigvis altid bedst for børn med

særlige behov at blive flyttet ud af den almene undervis-

ning. De bliver skilt fra deres venner, og de får heller ikke

automatisk et tilbud, der forbedrer deres trivsel eller de-

res faglige evner. Elever, der har gået på specialskoler,

Side 5/8

klarer sig

–

desværre

–

generelt dårligere senere i livet

end tilsvarende elever på det almene område.

•

Jeg vil dog gerne understrege, at der både i dag og frem-

over vil være elever, som har brug for et segregeret spe-

cialundervisningstilbud, og de skal have et tilbud af høj

kvalitet.

•

Vi skal på samme tid have gode specialundervisningstil-

bud og et stærkt og favnende almenområde. Den ba-

lance er et grundlag for at give alle børn det undervis-

ningstilbud, de har behov for.

***

4. Regeringens initiativer

•

En inkluderende folkeskole med et stærkere almenom-

råde skabes i et tæt samspil mellem lokal omstilling

–

som er i gang mange steder, og jeg betragter budgetaf-

talen i Randers som en del af det

–

og nationale tiltag.

•

Derfor har regeringen sammen med folkeskoleforligs-

kredsen taget en række initiativer til at styrke folkeskolen.

•

Med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra foråret

bliver pædagogisk psykologisk rådgivning styrket, der bli-

ver prioriteret økonomi til specialpædagogiske kompe-

tencer, og vi styrker indsatsen i dansk og matematik for

de mest udfordrede elever

–

og mange andre ting.

Side 6/8

•

I de kommende måneder kommer der også en række an-

befalinger fra flere forskellige sider, der på forskellige må-

der handler om det, vi taler om i dag.

•

Trivselskommissionen kommer inden længe med deres

anbefalinger. Der er også nedsat en ekspertgruppen om

justeringer af støttereglerne i folkeskolen. Og så har

Børne- og Undervisningsministeriets egen vidensenhed

for børn og unge med særlige behov (VIBUS) også anbe-

falinger på vej.

•

Med økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening blev den kommunale ser-

viceramme også øget med 3,4 mia. kr. Det skulle også

gerne give kommunerne mulighed for at styrke folkesko-

lens almenområde. Jeg kan også se, at mange kommuner

har benyttet sig af de muligheder for at prioritere folke-

skolen i budgetterne for 2025.

***

5. Afslutning

•

Jeg håber

–

og jeg tror også

–

at kommunerne er i stand

til at vende udviklingen lokalt understøttet af de natio-

nale tiltag, jeg nævnte før

–

og selvfølgelig inden for lo-

vens rammer.

•

Jeg håber faktisk også, at Randers Kommune kan være en

af dem.

Side 7/8

•

Tak for ordet.

***

Side 8/8