Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2921883_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 5
I brev af 3. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 5:
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for voksen- og
efteruddannelsestilbuddene, herunder VUC, som følge af regeringens
forslag til den nye gymnasieuddannelse epx?
Svar:
Det er en vigtig prioritet i arbejdet med en ny uddannelsesstruktur, at der
fremadrettet er gode uddannelsestilbud til voksne, som har behov for
opkvalificering og løft af basale færdigheder eller supplering på
gymnasialt niveau. Det er ligeledes vigtigt, at der på
voksenuddannelsesområdet sikres en god geografisk dækning og en
tilstrækkelig elevvolumen på de enkelte institutioner, så de er fagligt og
økonomisk bæredygtige.
Der vil fortsat være brug for en fleksibel gymnasial vej til at opnå
studiekompetence til videregående uddannelse. Regeringen foreslår
derfor, at hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag, der gør det
muligt at sammensætte fleksible forløb tilpasset kursistens behov, så
kursisterne også fremover kan opnå forskellige niveauer af
studiekompetence. Gymnasiale enkeltfag vil kunne udbydes på
institutioner med anden undervisning på gymnasialt niveau, ligesom der
lokalt vil kunne findes andre løsninger.
Det fremgår derfor af regeringens udspil, at fagligt og økonomisk
bæredygtige institutioner, som i dag er et VUC, fortsat vil kunne udbyde
voksenuddannelser og gymnasiale enkeltfag. Det kan man eksempelvis
forestille sig kan gælde i landets største byer.
Derudover er det vigtigt for regeringen, at der også fremover bliver
udbudt voksenuddannelser som almen voksenuddannelse (avu),
forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblindeundervisning for
voksne (obu). Men det vil foregå i et nyt organisatorisk set-up med
mulighed for at sikre stabilitet og god geografisk dækning. Regeringen
foreslår, at udbuddet af voksenuddannelser i udgangspunktet bliver
varetaget af de institutioner, som udbyder arbejdsmarkedsuddannelser
Børne- og Undervisningsministeriet
15. oktober 2024
Sagsnr.: 24/31939
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om konsekvenserne for voksen- og efteruddannelsestilbuddene som følge af regeringens forslag til den nye gymnasieuddannelse epx
(amu), således at de voksenpædagogiske kompetencer samles mhp. at
sikre volumen og faglig bæredygtighed.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye