Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2946959_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 48
I brev af 6. november har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 48:
Vil ministeren kommentere henvendelse og præsentation fra Netværket
Mindre Jyske Gymnasier og Fjerritslev Gymnasium om udkantsgymnasiers
økonomiske vilkår, jf. BUU alm. del - bilag 256 (20231) og bilag 39?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddan-
nelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen med finanslovsaftalen for 2025
sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre tilført ca. 190
mio. kr. årligt til ungdomsuddannelserne.
Regeringen er opmærksom på, at der er vidt forskellige vilkår for at drive
uddannelsesinstitutioner i landdistrikter og i de større byer, hvor især den
demografiske udvikling er en væsentlig faktor. Det er særligt i land- og
oplandskommunerne, at der forventes faldende ungdomsårgange. Derfor
forhøjes udkantstilskuddet til 3,8 mio. kr. for alle institutioner i land- og
oplandskommuner.
Samlet betyder taxameterjusteringerne, at 56 institutioner i landkommu-
nerne forventes at modtage 115,0 mio. kr. mere ift. 2023 som følge af ta-
xameterjusteringerne. Heraf forventes 51 institutioner at opleve en til-
skudsstigning på 115,6 mio. kr., mens tilskudsreduktionen for de reste-
rende fem institutioner til sammen forventes at være på 0,6 mio. kr.
Hertil kan det fremhæves, at en betydelig del af udkantstilskuddet i dag
udgøres af midlertidige puljer (46,5 mio. kr. ud af 163,7 mio. kr.), hvoraf
30,0 mio. kr. uden finansloven ville bortfalde i 2025, og de resterende
midler stod til at bortfalde i 2028. Med taxameterjusteringerne afskaffes
de midlertidige puljer, som erstattes med permanente tilskud, herunder et
forhøjet udkantstilskud, hvilket forhåbentligt vil bidrage til større budget-
sikkerhed og forudsigelighed for mindre institutioners økonomi.
Som følge af finanslovsaftalen har konsekvenserne af justeringen af taxa-
meter- og tilskudssystemet ændret sig for en lang række institutioner,
Børne- og Undervisningsministeriet
2. december 2024
Sagsnr.: 24/35351
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om ministerens kommentar til henvendelse og præsentation fra Netværket Mindre Jyske Gymnasier og Fjerritslev Gymnasium om udkantsgymnasiers økonomiske vilkår
herunder Fjerritslev Gymnasium. Mens Fjerritslev tidligere stod til en til-
skudsreduktion, er Fjerritslev Gymnasium nu beregnet til en samlet til-
skudsfremgang på 0,2 mio. kr. ift. 2023.
Netværket Mindre Jyske Gymnasier fremsætter i sin præsentation tre mu-
lige veje til at forbedre vilkårene for de små erhvervsgymnasier i landdi-
strikterne. De to forslag om henholdsvis at gøre størrelse til kriterie for at
modtage udkantstilskud og oprettelse af et skyggetaxameter for mindre
gymnasier er eksempler på den kompleksitet i taxametersystemet, som
regeringen med taxameterjusteringerne ønsker et opgør med. Et af for-
målene med taxameterjusteringerne er at forenkle tilskudssystemet ift. i
dag, så det bliver mere gennemskueligt og lettere at administrere, så res-
sourcerne kan målrettes eleverne.
Derudover foreslår Netværket Mindre Jyske Gymnasier at basere taxame-
tersystemet på klasser frem for årselever. En indførsel af et klassetaxame-
ter vil være en grundlæggende ændring af bevillingssystemet og incita-
mentsstrukturerne på ungdomsuddannelsesområdet. Med det eksiste-
rende system har institutionerne incitament til at tiltrække og fastholde
elever i uddannelse. Ved oprettelsen af et klassetaxameter risikeres det, at
elever betragtes som en ”udgift”, hvilket ikke vil fremme ambitionen om
at få flere unge i uddannelse.
Overgangen til et klassetaxameter vil desuden kræve stillingtagen til defi-
nitionen af en klasse, hvilket tidligere har medført betydelige udfordringer
på det gymnasiale område. Taxametersystemet dækker mange andre ud-
dannelser end de gymnasiale uddannelser, hvorfor en definition af klasser
også vil være nødvendig for klasser på enkeltfagstilbud, erhvervsuddan-
nelser, FGU mv. for at have en ensartet ressourceallokering på tværs af
ungdomsuddannelserne. Endvidere vil der skulle tages stilling til forskel-
lige beregningstekniske, styringsmæssige og administrative modeller for
et klassetaxameter, herunder skolernes mulighed for selv at fastsætte an-
tallet af klasser.
Det er således vurderingen, at det overordnet ikke vil være hensigtsmæs-
sigt at omlægge tilskudssystemet til at være klassebaseret. Derfor har re-
geringen fokuseret sine kræfter på at arbejde videre med at forbedre det
nuværende elevbaserede tilskudssystem.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye