Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2942663_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 36
I brev af 28. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Katrina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 36:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen påtænker at ændre praksis for
vurderingen af de faglige udvalgs ønsker til ændringer i
erhvervsuddannelserne, så udgiftsdrivende ønsker ikke automatisk bliver
afvist, og ændringer i uddannelserne ikke først træder i kraft flere år efter
behovet på arbejdsmarkedet er opstået?
Svar:
Jeg er optaget af at sikre tidssvarende erhvervsuddannelser af høj kvalitet,
som imødekommer arbejdsmarkedets behov. Derfor har jeg også,
sammen med et bredt flertal i Folketinget, indgået
Aftale om flere socialt-
og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores
sundhedsvæsen og ældrepleje
af januar 2024 samt med alle partier i
Folketinget indgået
Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling
af
juni 2024, hvor der blandt andet afsættes ca. 300 mio. kr. fra 2024-2027 til
grønne udstyrsinvesteringer og grøn efteruddannelse af lærerne på
erhvervsuddannelserne. I tillæg hertil udestår der politiske forhandlinger
om en væsentlig del af de eud-midler, som blev afsat på Finansloven for
2024.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der i dag ikke eksisterer en praksis
for, at udgiftsdrivende ønsker til ændringer af erhvervsuddannelserne per
automatik afvises. Alle ønsker vurderes fagligt og økonomisk forud for
stillingtagen.
De uddannelsesændringer, som ikke er udgiftsneutrale, kan groft skitseret
opdeles i to kategorier: 1) forlængelser af skoleperioder og 2) nye
specialer mv. Når ministeriet udarbejder økonomiskøn for
forlængelser af
skoleperioder,
regnes der på de mekaniske effekter ved at eksisterende
eleverne på uddannelsen får forlænget deres taxameterudløsende
skoleuger. I beregningen af mekaniske effekter tages ikke højde for
ændret adfærd, fx ændringer i antallet af elever på en given uddannelse,
når skoleperioden forlænges.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. november 2024
Sagsnr.: 24/34350
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om regeringens ambitioner om at have erhvervsuddannelser, der understøtter arbejdsmarkedets behov, samt behovet for at uddanne flere faglærte
Når ministeriet foretager økonomiskøn for
nye specialer
tages højde for
substitutionseffekter. Det vil typisk komme til udtryk ved, at der foretages
en vurdering af forventet antal elever på et nyt speciale (udgiftsdrivende),
samt hvilket uddannelsesforløb de elever alternativt ville have tilgået
(mindreudgifter). Ministeriet har dog det princip, at der kun regnes på
substitutionseffekter, hvis der kan redegøres eksplicit for, hvor eventuelle
nye elever kommer fra.
For at kunne gennemgøre udgiftsdrivende ændringsønsker på
erhvervsuddannelserne, skal der findes konkret finansiering. Såfremt der
ikke kan findes finansiering til de udgiftsdrivende ændringer, afvises med
henvisning til manglende finansiering. Det seneste eksempel på
finansiering af et udgiftsdrivende ønske, der er imødekommet, er, at der i
forbindelse med finanslovsforslaget for 2025 er prioriteret 1,3 mio. kr.
varigt til et oprettelse af et nyt speciale i grøn energi og produktion på
procesoperatøruddannelsen.
I forhold til sidste del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at Børne- og
Undervisningsministeriet i øjeblikket arbejder på at afdække, hvordan
mindre ændringer, herunder udgiftsneutrale ændringer, vil kunne
implementeres hurtigere.
Der henvises endvidere til svar på BUU alm. del
–
spørgsmål 37.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye