Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 37
I brev af 28. oktober har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 37:
Af kronikken ”DA og FH: Der er behov for mere smidige
erhvervsuddannelser” i AvisenDanmark den 16. oktober 2024, fremgår
det, at ønsker til ændringer af erhvervsuddannelserne, der kan tiltrække
flere elever, men samtidig evt. koster noget, per automatik bliver afvist.
Vil ministeren redegøre for, hvordan denne praksis understøtter
regeringens ambitioner om at have erhvervsuddannelser, der
understøtter arbejdsmarkedets behov, samt behovet for at uddanne flere
faglærte?
Svar:
Jeg er meget optaget af at sikre tidssvarende erhvervsuddannelser af høj
kvalitet, som imødekommer arbejdsmarkedets behov. Derfor har jeg
også, sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået
Aftale om flere
socialt- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores
sundhedsvæsen og ældrepleje
af januar 2024, samt med alle partier i
Folketinget indgået
Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling
af
juni 2024, hvor der blandt andet afsættes ca. 300 mio. kr. fra 2024-2027 til
grønne udstyrsinvesteringer og grøn efteruddannelse af lærerne på
erhvervsuddannelserne. I tillæg hertil udestår der politiske forhandlinger
om en væsentlig del af de eud-midler, som blev afsat på Finansloven for
2024.
Det er en misforståelse, at ønsker til ændringer af erhvervsuddannelserne,
der kan tiltrække flere elever på en given uddannelse, og som eventuelt
medfører statslige merudgifter, per automatik afvises. Alle ønsker
vurderes fagligt og økonomisk forud for stillingtagen. Den typiske årsag
til afvisning af et ændringsønske er finansieringsbehovet.
Afsluttende vil jeg understrege, at jeg har stor forståelse og respekt for
den store opgave, arbejdsmarkedets parter har med løbende at tilpasse
indholdet af erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets behov. Det er
dog ikke min opfattelse, at udgiftsdrivende ændringer nødvendigvis altid
er det rigtige svar på at understøtte udviklingen af attraktive
Børne- og Undervisningsministeriet
25. november 2024
Sagsnr.: 24/34350