Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 220
I brev af den 12. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Sigurd Agersnap
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 220:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen har forholdt sig til DM's
analyse "Teknologiforståelse i folkeskolen - der mangler midler til at føre
de politiske visioner ud i livet", hvoraf det fremgår, at det er langt dyrere
at indføre digital teknologiforståelse i allerede eksisterende fag som be-
sluttet, sammenlignet med at indføre det som obligatorisk fag på mel-
lemtrinnet og valgfag i udskolingen? Der henvises til DM's analyse af 13.
januar 2025
https://dm.dk/media/141hvnnx/teknologiforstaaelse-i-folke-
skolen_pol-vision-til-reel-laering-1.pdf
Svar:
Jeg mener, det er afgørende, at vores børn og unge bliver klædt på til at
forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, digitali-
sering har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund.
Jeg henviser til svar på BUU alm. del 219 for status på arbejdet med at
implementere teknologiforståelse i folkeskolens undervisning.
Regeringen har ikke forholdt sig konkret til DM’s analyse af ”Teknologi-
forståelse i folkeskolen - der mangler midler til at føre de politiske visio-
ner ud i livet”. Med
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
–
frihed og
fordybelse
af den 19. marts 2024 blev folkeskoleforligskredsen enig om at
implementere en ny faglighed i folkeskolen. Det er første gang i mere end
30 år, at folkeskolen får et helt nyt fag. Med implementering af teknologi-
forståelse som nyt valgfag og integreret i eksisterende fag, tager vi et vig-
tigt skridt i forhold til at understøtte børn og unges forståelse for digitale
teknologier og digitale dannelse.
Med denne model har vi i folkeskoleforligskredsen fundet en ambitiøs
model med en god balance, hvor børn og unges teknologiforståelse og
digitale dannelse understøttes, men uden forlængelse skoledagen eller
reduktion af timetallene i eksisterende fag.
Børne- og Undervisningsministeriet
1. april 2025