Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2989837_0001.png
TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Samrådsspørgsmål I og J
–
Åbent
Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
Samråd er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Charlotte Broman Mølbæk
(SF)
Taletid
Tid og sted
Ca. syv min.
12. marts 2025 kl. 10.00-11.00 i lokale 2-133
Samrådsspørgsmål I
Hvordan vil ministeren sikre, at folkeskolen kan inkludere flere børn i almenundervisningen uden
at det bliver en spareøvelse, der påvirker børn, lærere, pædagoger og forældre negativt? Hvilke
rammer mener ministeren, der skal etableres på skolerne, og hvilke initiativer vil regeringen tage
for at understøtte skolerne i denne proces?
Samrådsspørgsmål J
Kan ministeren redegøre for, hvilke erfaringer fra inklusionsreformen i 2012 ministeren vil an-
vende for at undgå tidligere fejl, når ministeren og KL taler om, hvordan kommunerne fremover
skal inkludere flere børn i almen-undervisningen?
Samrådet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF).
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0002.png
Indhold
1. Indledning ...........................................................................................1
2. Inklusion er både fagligt og økonomisk fornuftigt ..............1
3. Omstillingen kræver en indsats hele vejen rundt .................3
4. Omstillingen kræver tid og prioriteringer ...............................6
5. Afslutning ............................................................................................7
1. Indledning
•
Tak til formanden for ordet og tak til Sigurd Agersnap og
Charlotte Broman Mølbæk fra SF for spørgsmålene.
***
2. Inklusion er både fagligt og økonomisk fornuftigt
•
Når regeringen har en ambition om, at den almindelige
folkeskole skal kunne mere for flere, skyldes det både
faglige og økonomiske hensyn. Og selvfølgelig først og
fremmest af hensyn til børnene.
•
Fordi flyttes børnene ud af deres lokale folkeskole, bliver
de også skilt fra deres venner.
•
Og de får ikke automatisk et tilbud, der forbedrer deres
trivsel og deres faglige evner. Undersøgelser viser des-
Side 1/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0003.png
værre, at elever på specialskoler
–
i gennemsnit selvfølge-
lig
–
har højt fravær og generelt klarer sig dårligere se-
nere i uddannelseslivet.
•
Kun cirka hver tiende elev fra segregerede specialunder-
visningstilbud bliver tilbageført til almenskolen i løbet af
deres skoletid.
•
Både i dag og fremover vil der være elever, som har brug
for segregeret specialundervisning, og de skal have et til-
bud af høj kvalitet. Det kan der selvfølgelig ikke være to
synspunkter om.
•
Men som udgangspunkt mener jeg, at det er bedst for de
fleste at blive i folkeskolens almindelige fællesskaber.
•
Samtidig er en inkluderende folkeskole også økonomisk
den bedste måde at bruge pengene på til gavn for bør-
nene.
•
Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at ca. en fjer-
dedel af de samlede udgifter til folkeskolen anvendes på
de segregerede specialundervisningstilbud. Det er de til-
bud, der underviser cirka 7 pct. af eleverne.
•
De penge, der bruges på specialundervisningstilbud, kan
ikke samtidig bruges på almenområdet. Det giver sig selv.
Derfor risikerer almenområdet også at blive udfordret.
Det tror jeg, mange kommuner kan nikke genkendende
til. Det er der i hvert fald mange skoler, der kan. Hvilket
Side 2/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0004.png
igen kan føre til, at flere elever får behov for specialun-
dervisning. Og så har vi den selvforstærkende negative
spiral, vi har talt om så mange gange.
•
Kommunerne skal derfor prioritere deres økonomi. Jeg
argumenterer ikke for at bruge færre penge på skolen. Vi
er sådan set tilhængere af at bruge flere penge på skolen.
Men jeg argumenterer for, at vi prioriterer den økonomi,
vi afsætter til skolen, Og hvis det gøres klogt, behøver der
ikke at være en modsætning mellem det økonomisk bed-
ste og så det, der er det bedste for den enkelte elev.
•
Og når vi taler om den enkelte elev, skal vi huske på, at
der er både de elever, der har behov for noget specialun-
dervisning, og dem, der ikke har. Vi skal huske på dem
alle sammen.
3. Omstillingen kræver en indsats hele vejen rundt
•
Jeg er også bevidst om, at omstillingen til en mere inklu-
derende folkeskole er en svær øvelse, der stiller krav til
alle aktører i og omkring skolen.
•
Samtidig kræver omstillingen, at der skrues på flere for-
skellige knapper samtidig både fra national og lokal side.
Det er noget, vi er
•
i gang med, og som i virkeligheden har været i gang i
noget tid.
Side 3/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0005.png
•
Fra
nationalt hold
er der brug for at skabe de nødven-
dige rammer. Det gælder selvfølgelig økonomi, men det
gælder også lovgivning, og det gælder viden.
•
Derfor har vi med flere politiske aftaler iværksat initiativer
og afsat midler til folkeskolen.
•
Det handler selvfølgelig dels om økonomi. Fx blev der
med
Aftale om kommunernes økonomi for 2025
givet et
historisk løft til velfærden i kommunerne, så der bl.a. er
mulighed for at styrke folkeskolen.
•
Med økonomiaftalen for 2025 blev der også igangsat et
samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet
og KL, som har fokus på kompetenceudvikling inden for
klasseledelse og specialpædagogik, på at udbrede gode
eksempler og på at etablere et ordentlig datagrundlag for
kommunernes udgifter til specialundervisning.
•
Med
Aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram
fra marts
2024 er der afsat midler og aftalt konkrete lovændringer,
der skal styrke almenområdet. Det handler om PPR, det
handler om at prioritere specialpædagogiske kompeten-
cer tæt på eleverne, styrke indsatsen i dansk og matema-
tik for dem, der er mest udfordrede i de to fag, og så
selvfølgelig oprettelsen af skolens timebank, der erstatter
det, vi tidligere kaldte understøttende undervisning, og
som skal give mere lokal frihed til at prioritere fx holdde-
ling eller tolærerundervisning, som har vist sig at være to
effektive tiltag, når det handler om succesfuld integration.
Side 4/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0006.png
•
Samtidig handler det om at sikre de rigtige lovgivnings-
mæssige rammer. Derfor arbejder en lovforberedende
ekspertgruppe for tiden på at se på, om vi har de rette
regler for specialundervisning. Det handler bl.a. om den
her 9-timers regel, som vi også har diskuteret af et par
omgange.
•
Jeg nævnte også, at det handler om viden. Inden længe
offentliggør Børne- og Undervisningsministeriets videns-
enhed for børn og unge med særlige behov et fagligt
grundlag, der vil give et mere solidt vidensgrundlag at stå
på, når det kommer til at skabe en folkeskolen, hvor flere
børn kan inkluderes i almenundervisningen. Det var nok
noget af det, vi manglede for 12-13 år siden, da den så-
kaldte inklusionslov blev gennemført.
•
Endelig handler det også om den generelle omstilling og
kultur. Vi må kan jo ikke alene fra Christiansborg tro, at vi
kan gøre det hele hen over natten. Reel forandring tager
tid
–
særligt i folkeskolen
–
og skal forankres hos de men-
nesker, som skal udføre den i praksis.
•
Da inklusionsloven blev gennemført for godt ti år siden,
var der ting, der gik skævt, bl.a. fordi man maste den
igennem fra oven. Og forventede en forandring fra dag
ét.
•
Folkeskolen er et fælles ansvar, og omstillingen skal ske
løbende og i samarbejde med de aktører, der har deres
hverdag i skolen. Derfor er tilgangen også anderledes nu.
Side 5/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0007.png
Det handler først og fremmest om at understøtte det ar-
bejde, der allerede er i gang, og som sker lokalt.
•
Jeg har selv rundt om i landet set efterhånden mange in-
spirerende tiltag til at styrke folkeskolen og til at få flyttet
ressourcerne tilbage til det almene skoletilbud.
•
Jeg tror derfor, at mange kommuner er i stand til at
vende udviklingen
–
særligt hvis vi understøtter det tål-
modigt og strategisk fra national side.
4. Omstillingen kræver tid og prioriteringer
•
Det er også vigtigt at huske at sige, at inklusionsloven fra
2012 ikke var en total fiasko
–
den lykkedes faktisk med
nogle ting.
•
Der blev gennemført et inklusionseftersyn i 2016, der bl.a.
viste, at omstillingen til øget inklusion betød, at flere ele-
ver var blevet en del af almenundervisningen, uden at det
havde påvirket elevernes faglige resultater nævneværdigt,
og at der var positive tendenser i forhold til elevernes
trivsel.
•
Men inklusionsloven lærte os også, at hvis det skal lykkes
at skabe en mere inkluderende folkeskole, skal der ske
flere ting på samme tid.
•
Det kræver, at både skoleledelse, medarbejdere og foræl-
dre, men også politikere kommunalt og nationalt har tål-
modighed og anerkender, at omstillingen tager tid og
skal ske gradvist med afsæt i lokale forhold.
Side 6/7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 12/3-25 om inklusion i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. I og J
2989837_0008.png
•
Det er også derfor, at frisættelsen er vigtig for regerin-
gen. Vi tror ikke på
’one
size fits all’. Men at der skal være
frihed til forskellighed.
•
Det kræver samtidig, at vi fra politisk side nøje overvejer,
hvor mange nye øvrige initiativer, vi søsætter i en over-
gangsperiode, hvor der arbejdes intensivt på mange sko-
ler med den her omstilling til en mere inkluderende folke-
skole.
***
5. Afslutning
•
Til slut. Jeg tror på, at det kan lykkes at inkludere flere
børn i almenundervisningen, hvis vi griber det rigtigt an.
•
Jeg er sådan set enig i det, man kan høre i tonen i sam-
rådsspørgsmålene, nemlig at hvis tilgangen er, at vi skal
til at spare nogle penge, så er det dømt til at gå galt. Det
må handle om børnene.
•
Og ved at rykke tættere sammen om folkeskolen. Ved at
iværksætte en bred og grundig indsats, hvor der både
opbygges ny viden og igangsættes en bred vifte at initia-
tiver. Så tror jeg på, at det her kan lykkes. Og først og
fremmest ved at være tålmodige.
•
Tak for ordet.
***
Side 7/7