BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvilke meromkostninger der vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 216

I brev af 10. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)

stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 216:

Ministeren bedes oplyse, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for

normeringer på forældrebestyrelsesniveau, hvilke meromkostninger der

vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebe-

styrelsesniveau opgjort for hhv. vuggestuer og børnehaver.

Svar:

Der foreligger ikke en model for minimumsnormeringer på forældrebe-

styrelsesniveau

. Til brug for en vurdering af merudgifterne forbundet

med at indføre et lovkrav om minimumsnormeringer på forældrebestyrel-

sesniveau er der derfor taget udgangspunkt i den model for minimums-

normeringer, der ligger til grund for DUT-kompensationen, der følger af

lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som trådte i

kraft den 1. januar 2024.

Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutions-

lignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én pædago-

gisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige

børn (vuggestuer) og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssva-

rende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Mini-

mumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneni-

veau, hvor ledere indgår med 85 pct., og hvor normeringskravet om mini-

mum ét pædagogisk personale pr. tre børn gælder frem til den 1. i måne-

den, efter barnet er fyldt tre år, hvis barnet er flyttet til børnehave. Heref-

ter er der skønnet over de kommunale merudgifter forbundet med en til-

svarende model for minimumsnormeringer opgjort på forældrebestyrel-

sesniveau. Merudgiften for indførelse af minimumsnormeringer på foræl-

drebestyrelsesniveau udgøres således af differencen mellem udgiften til

minimumsnormeringer på kommuneniveau og tilsvarende minimumsnor-

meringer på forældrebestyrelsesniveau.

Børne- og Undervisningsministeriet

7. april 2025

Sagsnr.: 25/07381

En daginstitution kan afhængig af kommunens organisering bestå af flere enheder, hvor

der er én fælles ledelse og forældrebestyrelse for hele daginstitutionen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvilke meromkostninger der vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau

Det følger af gældende lovkrav om minimumsnormeringer på kommune-

niveau, at pædagogisk personale ansat som følge af den statslige pulje til

sociale normeringer (Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutio-

ner med mange børn i udsatte positioner) skal fraregnes i normeringsop-

gørelsen. Denne forudsætning er ligeledes lagt til grund i opgørelsen af

udgiftsskøn i tabel 1.

Med

Aftale om kommunernes økonomi for 2025

er regeringen og KL enige

om at gennemføre en række regel- og forenklingstiltag, herunder forenk-

ling af indberetningspligt til dagtilbudsportalen ift. personaledata på in-

stitutionsniveau. Tiltaget indebærer, at der ikke vil blive opgjort normerin-

ger på institutionsniveau efter 2022. På baggrund af denne ændring er

det ikke med tilstrækkelig sikkerhed muligt at foretage et opdateret skøn

for merudgifter forbundet med normeringer på forældrebestyrelsesni-

veau.

De samlede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebe-

styrelsesniveau er beregnet med udgangspunkt i, at merpersonalebeho-

vet i institutioner, der i 2022 ikke skønnes at leve op til de lovbundne mi-

nimumsnormeringer, fyldes op til de nye minimumsniveauer. Der er såle-

des forudsat, at der ikke omfordeles pædagogisk personale mellem dag-

institutioner med hhv. høj og lav normering. Dette følger det gængse

DUT-princip.

De bagvedliggende beregningsforudsætninger for økonomiskønnet ba-

serer sig på registerdata fra Danmarks Statistik for børn og personale i

kommunale og selvejende daginstitutioner i 2022 opgjort på forældrebe-

styrelsesniveau samt kommunale fordelingsnøgler til brug for fordelingen

af hhv. børn og personale mellem vuggestue og børnehave. Kommunens

centralt placerede pædagogiske personale fordeles endvidere ud på insti-

tutioner i den pågældende kommune efter institutionens børnetal. Da da-

tagrundlaget for børn og personale i privatinstitutioner og institutionslig-

nende puljeordninger ikke er af en tilstrækkelig kvalitet til brug for en op-

gørelse af normeringen heri, er merudgifterne herfor skønnet på bag-

grund af en antagelse om, at disse institutioner har samme normering

som de kommunale og selvejende institutioner i gennemsnit har.

Danmarks Statistik har i 2023 på baggrund af 2022-data valideret og of-

fentliggjort normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner på

forældrebestyrelsesniveau. I valideringen af normeringerne har kommu-

nerne haft mulighed for at afvise normeringer, der ikke vurderedes retvi-

sende. Hertil har Danmarks Statistik afvist normeringer på over hhv. 4

(vuggestuen) og 8 (børnehaven). Som følge heraf er økonomiskønnet fo-

retaget på baggrund af data hhv. med og uden korrektion, hvor afviste

Side 2/3

Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positio-

ner er en sammenlægning af puljerne fra Stærke Dagtilbud og 1.000-dages programmet.

Med den aftalte DUT-kompensation for det gældende lovkrav på kommuneniveau er kom-

munerne allerede blevet kompenseret for at fraregne pædagogisk personale ansat fra pul-

jen afsat med Aftalen om Stærke Dagtilbud. I indeværende skøn er det således alene ind-

regnet, at kommunerne vil skulle kompenseres for, at pædagogisk personale ansat for pul-

jen afsat med 1.000-dages programmet skal fraregnes. Der henvises til BUU alm. del

–

svar

på spm. 200 for yderligere uddybning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om, hvilke meromkostninger der vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau

institutioner i det korrigerede data tillægges den gennemsnitlige norme-

ringer blandt alle resterende institutioner.

I tabel 1 fremgår de skønnede merudgifter ved et minimumsnormerings-

krav på forældrebestyrelsesniveau på baggrund af 2022-data. Skønnet

stammer fra beregningerne i BUU alm. del - endeligt svar på spm. 111

(folketingsåret 2023-2024) og er dertil opregnet til 2025-pl.

Side 3/3

Tabel 1

Skønnede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebestyrelsesniveau

2025-pl

Kommunale merudgifter, mio. kr.

Samlede merudgifter (inkl. forældrebetaling),

mio. kr.

Korrigeret data

635

700

Ukorrigeret data

650

720

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der vil være øget forældrebetaling (nominelt) ved

forudsat uændret forældrebetalingsandel. De anførte skøn omfatter et

minimumsnormeringskrav i hhv. kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner

samt puljeordninger og privatinstitutioner. Der er endvidere forudsat en uændret

stillingsmæssig fordeling af det pædagogiske personale.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik for 2022, Kommunernes og

Regionernes Løndatakontor (KRL), 2023, samt kommunernes budgetindberetninger for

budget 2024.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye