Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 216
I brev af 10. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 216:
Ministeren bedes oplyse, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for
normeringer på forældrebestyrelsesniveau, hvilke meromkostninger der
vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebe-
styrelsesniveau opgjort for hhv. vuggestuer og børnehaver.
Svar:
Der foreligger ikke en model for minimumsnormeringer på forældrebe-
styrelsesniveau
1
. Til brug for en vurdering af merudgifterne forbundet
med at indføre et lovkrav om minimumsnormeringer på forældrebestyrel-
sesniveau er der derfor taget udgangspunkt i den model for minimums-
normeringer, der ligger til grund for DUT-kompensationen, der følger af
lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som trådte i
kraft den 1. januar 2024.
Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutions-
lignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én pædago-
gisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige
børn (vuggestuer) og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssva-
rende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Mini-
mumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneni-
veau, hvor ledere indgår med 85 pct., og hvor normeringskravet om mini-
mum ét pædagogisk personale pr. tre børn gælder frem til den 1. i måne-
den, efter barnet er fyldt tre år, hvis barnet er flyttet til børnehave. Heref-
ter er der skønnet over de kommunale merudgifter forbundet med en til-
svarende model for minimumsnormeringer opgjort på forældrebestyrel-
sesniveau. Merudgiften for indførelse af minimumsnormeringer på foræl-
drebestyrelsesniveau udgøres således af differencen mellem udgiften til
minimumsnormeringer på kommuneniveau og tilsvarende minimumsnor-
meringer på forældrebestyrelsesniveau.
1
Børne- og Undervisningsministeriet
7. april 2025
Sagsnr.: 25/07381
En daginstitution kan afhængig af kommunens organisering bestå af flere enheder, hvor
der er én fælles ledelse og forældrebestyrelse for hele daginstitutionen.