Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2994839_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 214
I brev af 7. marts 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 214:
Kan ministeren oplyse, om det er muligt for de danske folkeskoler at ind-
føre sprogpolitikker, som f.eks. henstiller til, at der tales dansk på skolens
matrikel, medmindre andet er aftalt som led i undervisningen?
Svar:
Det er muligt at indføre regler i skolens værdiregelsæt om, hvilke sprog
samtaler gennemføres på, hvis det er nødvendigt på den enkelte skole af
hensyn til fx trivslen for elever og ansatte.
Det følger af folkeskoleloven § 44, stk. 4, at skolebestyrelsen fastsætter
skolens ordensregler og værdiregelsæt. Skolens ordensregler skal bidrage
til opfyldelsen af folkeskolens formål samt medvirke til at sikre et trygt og
godt læringsmiljø på skolen. Skolens ordensregler udgør de daglige ram-
mer, som elever og personale skal holde sig inden for.
Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og
pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte,
dvs. et godt psykisk undervisnings- og arbejdsmiljø, herunder en overord-
net antimobbestrategi. Retningslinjerne kan således også vedrøre sprog.
Værdiregelsættet og ordensreglerne skal udformes, så det også gælder
for fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre af skolens aktivi-
teter.
Herudover kan kommunalbestyrelsen regulere kommunale institutioners
forhold med hjemmel i såkaldte anstaltsforhold. Det betyder, at kommu-
nen kan træffe nødvendige beslutninger om institutionens drift, fx om
rammerne for elevernes samvær og undervisning på skoler. Kommunal-
bestyrelsens kompetence kan delegeres til skolelederen. Skolelederen er
ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunal-
bestyrelsen.
Regler fastsat af både skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen skal
være båret af saglige hensyn, som fx beskyttelse af skolens sociale fælles-
skab, og må ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til institutionens
formål og virksomhed. Herudover gælder almindelige forvaltningsretlige
Børne- og Undervisningsministeriet
25. marts 2025
Sagsnr.: 25/07221
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om det er muligt for de danske folkeskoler at indføre sprogpolitikker, som f.eks. henstiller til, at der tales dansk på skolens matrikel, medmindre andet er aftalt som led i undervisningen
grundsætninger om bl.a. proportionalitet, dvs. at der skal være en balance
ift., hvor indgribende reglerne er for den enkelte elev i forhold til det hen-
syn, der varetages.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye