Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2993002_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 212
I brev af 4. marts 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Mads Olsen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 212:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange skoler, der ligesom Iværksætter-
akademiet, er skoler med hjemmeunderviste børn, og derfor ikke er klas-
sificeret som friskole, privatskole eller folkeskole? Jf.
artiklen ”Muslimsk
skole undgår friskoletilsyn med særlig konstruktion” dr.dk 4. marts 2025
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommune-holder-ekstra-oeje-med-
muslimsk-skole-der-har-faaet-penge-af
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med den undervisning, bør-
nene får i hjemmet m.v. Børne- og Undervisningsministeriet har blandt
andet derfor ikke et systematisk overblik over omfanget af hjemmeunder-
visning, og under hvilke rammer hjemmeundervisningen foregår.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har dog undersøgt kommunernes
praksis for håndtering af blandt andet tilsyn med hjemmeundervisning i
2024. Resultaterne fremgår af rapporten
Langvarigt fravær, sygeundervis-
ning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud,
som blev
offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside den
19. december 2024.
Rapporten kortlægger omfanget af børn og unge, der modtager hjem-
meundervisning, og viden om kommunens praksis for tilrettelæggelse af
tilsynet med hjemmeundervisning. Rapporten indeholder dog ikke nær-
mere oplysninger om, i hvilket omfang familier med hjemmeunderviste
børn samler eleverne i grupper uden for hjemmet.
Rapporten er vedlagt.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
20. marts 2025
Sagsnr.: 25/06385
Mattias Tesfaye