Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2993655_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 208
I brev af 3. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 208:
Vil ministeren give et bud på en mere inkluderende løsning, hvor alle
elever, uanset læsevanskeligheder, har lige adgang til at vise deres faglige
kompetencer?
Svar:
Ordblindhed er et livsvilkår, som nogle må leve med. Vi skal derfor som
samfund støtte op om dem, der har brug for lidt mere hjælp.
For så vidt angår erhvervsuddannelserne gælder følgende:
Elever på erhvervsuddannelserne, som modtager specialpædagogisk
støtte (SPS) på grund af ordblindhed kan kompenseres med læse-skrive-
teknologi (LST) både i undervisningen og i forbindelse med prøver.
Virkningsfuld undervisning af elever med ordblindhed eller andre læse-
og stavevanskeligheder kan ske på flere forskellige måder. Erhvervssko-
lerne skal tilbyde støtte og vejledning. Skolerne har frihed til selv at orga-
nisere indsatser samt vælge metoder og læremidler til deres indsatser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) formidler, fx på emu.dk, in-
spiration til, hvordan skoler kan arbejde med forskellige effektfulde ind-
satser og organiseringsformer i arbejdet med elever med ordblindhed el-
ler andre læse- og stavevanskeligheder.
I forbindelse med Ordblindepakke IV blev der desuden afsat 5,0 mio. kr.
til at udvikle videns- og inspirationsmateriale samt temadage for lærere
og ledere på blandt andet erhvervsuddannelserne om, hvordan der kan
skabes et ordblindevenligt undervisningsmiljø. I forlængelse heraf udvik-
ler STUK materialer til at understøtte ordblindevenlige læringsmiljøer på
erhvervsskolerne. Det drejer sig blandt andet om vidensnotat med didak-
tiske anbefalinger samt en række webinarer målrettet både ledere, lærere
og vejledere, som udmeldes til skolerne i løbet af 2025 samt anvendeligt
Børne- og Undervisningsministeriet
21. marts 2025
Sagsnr.: 25/06141
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om at give et bud på en mere inkluderende løsning, hvor alle elever, uanset læsevanskeligheder, har lige adgang til at vise deres faglige kompetencer
”hands-on” materiale til skolerne fx PowerPoints til undervisere
med gode
råd, film med praksiseksempler på ordblindevenlig undervisning mv.
Den 5. marts 2025 lancerede regeringen sit tredje udspil om erhvervsud-
dannelserne -
En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne
som
blandt andet indeholder forslag til tre initiativer, som skal styrke arbejdet
med specialpædagogisk støtte (SPS) og sikre blandt andet ordblinde smi-
digere og hurtigere adgang til SPS (se desuden svar på BUU alm. del spm.
206).
Det er således regeringens klare ambition fortsat at styrke forholdene for
elever og lærlinge med ordblindhed.
Med venlig hilsen
Side 2/2
Mattias Tesfaye