Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2991129_0001.png
Teknisk faktaark
Økonomi- og arbejdsudbudsvirkninger af
Politisk aftale om en ny
erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse
Med aftalen
Politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse
om-
lægges ungdomsuddannelses- og institutionslandskabet til en ny struktur.
Prioritering
Aftalen indebærer merudgifter på 2,3 mia. kr. i 2030 til det nye ungdomsuddannel-
ses- og institutionslandskab, hvilket er omtrent de varige merudgifter,
jf. tabel 1.
Merudgifterne skal ses i lyset af dels, at det beregningsteknisk er lagt til grund, at
eleverne
i gennemsnit
oplever længere uddannelsesforløb og dels, at der lægges op
til, at taxameterudgiften pr. elev på epx vil være højere end på de undervisnings-
og uddannelsestilbud, der integreres i epx. Forlængelsen af uddannelsesforløb in-
debærer øgede driftsudgifter, mindreindtægter fra strukturel beskæftigelse samt
øgede SU-udgifter. Højere taxameterudgifter pr. elev på epx skal bl.a. ses i lyset af,
at eleverne på epx vil modtage både teoretisk og praktisk undervisning og derfor
skal have adgang til udstyr og værksteder samt et tilsvarende behov for brede un-
dervisningskompetencer. Skønnene afspejler desuden den forudsatte aktivitet på
uddannelserne, som er behæftet med betydelig usikkerhed.
Med aftalen lægges der samtidig op til en større omlægning af institutionslandska-
bet for ungdomsuddannelserne, hvor nogle institutioner opdeles eller fusioneres.
Der afsættes derfor 0,6 mia. kr. i gennemsnit over årene 2027-2034, svarende til
samlet 4,8 mia. kr., til implementering af epx og omlægning af ungdomsuddannel-
ses- og institutionslandskabet.
Finansiering
Finansieringen tilvejebringes bl.a. fra den økonomiske ramme til styrkelse af er-
hvervsuddannelserne, effektivisering af indkøb på de statsligt selvejende uddan-
nelsesinstitutioner og reserven fra
Aftale om styrket FGU.
Med aftalen ændres reglerne fra 2030 og frem, så der fremadrettet kun ydes stats-
ligt tilskud til efterskoleophold op til og med 41 uger pr. elev pr. skole i 8., 9. og
10. skoleår. Provenuet anvendes til at finansiere en pulje, der skal understøtte at
elever fra familier med en relativt lav husstandsindkomst, kan modtage tilskud til
ophold på efterskoler og frie fagskoler i det 10. skoleår.
Som en del af
Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser
fra 2016 blev der afsat 56,5
millioner kroner årligt fra 2025 og frem til en pulje til kvalitetsudvikling mv. til de
gymnasiale uddannelser. Med aftalen omprioriteres midler fra puljen til kvalitets-
udvikling mv. til de gymnasiale uddannelser til aftaleøkonomien fra 2027-2029.
18. februar
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
2991129_0002.png
Side 2 af 7
Herudover finansieres aftalen af et træk på råderummet på 0,08 mia. kr. i 2028, 1,9
mia. kr. i 2029 og 2,0 mia. kr. i 2030. Råderumstrækket håndteres inden for de ud-
giftsmæssige rammer frem mod 2030 (finanspolitisk råderum) og i kommende
økonomiske planer i årene efter 2030.
De økonomiske konsekvenser forbundet med dele af aftalen skal DUT-forhandles
med kommunerne og regionerne. En mere udspecificeret økonomitabel fremgår
af appendiks.
Tabel 1
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af
Politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet
gymnasieuddannelse
Mio. kr., 2025-pl
(1) Samlede tiltag
- heraf driftsudgifter
- heraf implementering af epx og om-
lægning af uddannelses- og institutions-
landskabet
- heraf arbejdsudbud
(2) Finansiering
Afsatte rammer
- heraf midler fra forbedret indkøb på
selvejende institutioner
- heraf ramme til styrkelse af erhvervs-
uddannelser
- heraf midler fra Aftale om styrket FGU
- heraf Børne- og undervisningsministe-
riets ramme
Kvalitetsudviklings midler til de gymna-
siale uddannelser
Ændret tilskudsregler for kursusvarighe-
den på efterskolerne
Råderum
Balance (1) + (2)
2025
-10
0
-10
0
10
10
0
0
0
10
0
0
0
0
2026
-10
0
-10
0
10
10
0
0
0
10
0
0
0
0
2027
-90
-60
-40
0
90
0
0
0
0
0
60
0
40
0
2028
2029
2030
2031
2032
2035
2040
2050
-320 -2.190 -2.280 -2.700 -2.760 -2.280 -2.280 -2.330
-60
-60
-610 -1.920 -2.140 -1.850 -1.850 -1.840
-550
-230
-80
-530
0
-430
0
-430
0
-490
-270 -2.130 -1.680
0
0
10
320 2.190 2.280 2.700 2.760 2.280 2.280 2.330
190
190
0
0
0
60
0
190
190
0
0
0
60
0
270
200
60
4
0
0
10
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
80 1.940 2.000 2.300 2.340 1.870 1.860 1.910
0
0
0
0
0
0
0
0
Anm.: Pga. afrundinger summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Beløb over 5 mio. kr. er afrundet til
nærmeste 10 mio. kr., og beløb under 5 mio. kr. er afrundet til nærmeste hele mio. kr. Der udestår vurdering af evt.
arbejdsudbudsvirkninger af puljen til efterskoleophold, som udbores ifm. udmøntningsmodel. Evt.
provenumæssige konsekvenser heraf håndteres inden for den afsatte reserve til nye tiltag, opfølgning mv.
Kilde: Egne beregninger.
Elevstrømme og arbejdsudbudsvirkning
Aftalen medfører ændringer i det nuværende ungdomsuddannelseslandskab, hvil-
ket potentielt kan påvirke de unges uddannelsesveje og derigennem det gennem-
snitlige uddannelsesniveau i befolkningen. Det vurderes dog ikke muligt på for-
hånd at skønne over ændringer i befolkningens uddannelsesniveau på baggrund af
aftalen, hvorfor det beregningsteknisk er lagt til grund, at aftalen ikke medfører
ændringer i befolkningens uddannelsesniveau. Dette skal ses i lyset af, at aftalen
indebærer en markant omlægning af ungdomsuddannelseslandskabet, og at der
ikke tidligere er gennemført lignende omlægninger af ungdomsuddannelserne, der
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
Side 3 af 7
kan lægges til grund for skøn over ændringer i befolkningens højest fuldførte ud-
dannelsesniveau. De faktiske elevstrømme er behæftet med betydelig usikkerhed.
Virkninger som følge af aftalen indregnes i de mellemfristede fremskrivninger, i
takt med at de realiseres.
Vejene igennem ungdomsuddannelseslandskabet ændres som følge af aftalen. Det
betyder, at undervisnings- og uddannelsestilbud påbegyndes – og fuldføres – i en
ændret alder for nogle personer. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at de me-
kaniske forskydninger i uddannelsesforløb påvirker uddannelsessammensætningen
indtil det 35. leveår, men ikke på efterfølgende alderstrin.
Forskydninger af uddannelsesforløb skal ses i lyset af, at som følge af aftalen for-
udsættes nogle unge at tilgå andre undervisnings- og ungdomsuddannelsestilbud.
Det indebærer bl.a., at det beregningsteknisk er lagt til grund, at unge, som i det
nuværende ungdomsuddannelseslandskab tilgår hf, eux eller grundforløbets 1. del
på erhvervsuddannelserne, efter omlægningen som udgangspunkt tilgår epx. Det
følger mekanisk heraf, at disse unge
i gennemsnit
er indskrevet på ungdomsuddan-
nelserne i længere tid end i det nuværende landskab. Samtidig er det lagt til grund,
at unge, der ikke vil kunne tilgå de treårige gymnasiale uddannelser pga. skærpede
karakterkrav, i stedet tilgår epx, og at varigheden af deres ungdomsuddannelses-
forløb
i gennemsnit
er omtrent uændret. Yderligere er det lagt til grund, at unge, der
i dag går i almene 10. klassetilbud,
i gennemsnit
påbegynder en ungdomsuddannelse
i en yngre alder. Endeligt er det lagt til grund, at personer
i gennemsnit
er indskrevet
på grundforløbets 2. del på erhvervsuddannelserne i en kortere periode.
De forskellige tiltag i aftalen har således modsatrettede virkninger, hvor indførslen
af epx
i gennemsnit
forlænger undervisnings- og uddannelsesforløb, mens omlæg-
ning af 10. klasse og kortere varighed af grundforløbets 2. del
i gennemsnit
forkorter
undervisnings- og uddannelsesforløb.
De samlede virkninger af aftalen fuldt indfaset reducerer den strukturelle beskæfti-
gelse som følge af en senere udtræden på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at under-
visnings- og uddannelsesforløb
i gennemsnit
forlænges, og at unge derfor
i gennemsnit
fuldfører deres uddannelsesforløb i en ældre alder end i det nuværende landskab.
Aftalen har dog en omtrent neutral virkning på den strukturelle beskæftigelse i
2030,
jf. tabel 2.
I 2031 reducerer aftalen den strukturelle beskæftigelse med 1.200
fuldtidspersoner og med 3.300 fuldtidspersoner i 2032. Denne profil afspejler pri-
mært, at unge forudsættes at tilgå hovedforløbet på erhvervsuddannelserne – hvor
beskæftigelsesfrekvensen er høj – i en ældre alder, mens modgående virkninger
ved henholdsvis omlægning af 10. klasse og kortere varighed af grundforløbets 2.
del i mindre grad er indtruffet i omlægningens første år. I 2050 reducerer aftalen
den strukturelle beskæftigelse med 1.950 fuldtidspersoner.
Virkningen af aftalen på det strukturelle antal ledige er omtrent neutral i 2030. Det
strukturelle antal ledige reduceres med 100 helårspersoner i 2050. Dette afspejler,
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
2991129_0004.png
Side 4 af 7
at arbejdsstyrken alt andet lige reduceres, når personer udtræder på arbejdsmarke-
det i en ældre alder.
Tabel 2
Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige
2030
Strukturel beskæftigelse
(fuldtidspersoner)
En ny ungdomsuddannelse
(epx)
Skærpede karakterkrav
Omlægning af 10. klasse
Forkortet grundforløb 2
Ledighed (helårspersoner)
200
0
0
200
0
0
2031
-1.200
-2.250
0
1.050
0
0
2032
-3.300
-6.300
100
2.300
600
-50
2035
-1.900
-8.500
150
5.150
1.300
-50
2040
-1.700
-9.250
100
6.050
1.350
-100
2050
-1.950
-11.500
50
8.000
1.500
-100
Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 personer. Pga. afrunderinger
summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Der udestår vurdering af evt.
arbejdsudbudsvirkninger af puljen til efterskoleophold, som udbores ifm. udmøntningsmodel.
Kilde: Egne beregninger.
Velstandsvirkning
Velstanden målt ved strukturelt BNP kan påvirkes gennem dels ændringer i den
samlede beskæftigelse og dels ændringer i timeproduktiviteten. Aftalen vurderes
fuldt indfaset at reducere den samlede beskæftigelse,
jf. tidligere,
hvilket
isoleret set
skønnes mekanisk at have en negativ virkning på velstanden.
Aftalen har til hensigt at styrke attraktiviteten af ungdomsuddannelserne og facili-
tere muligheden for, at alle unge tager en gymnasial uddannelse, uanset hvilken
uddannelsesvej de efterfølgende vælger. Det er bl.a. en ambition, at de unge, der i
fremtiden søger en professions- eller erhvervsrettet uddannelse, får et stærkt ud-
gangspunkt fagligt og menneskeligt, bl.a. således, at frafaldet mindskes på uddan-
nelserne. Der kan ikke forlods skønnes over sådanne virkninger af reformen, og
der kan tilsvarende være konsekvenser, der trækker i modsat retning.
Det vurderes dog ikke muligt på forhånd at skønne over ændringer i befolknin-
gens uddannelsesniveau på baggrund af aftalen. Det er derfor mekanisk lagt til
grund, at aftalen ikke medfører ændringer i befolkningens uddannelsesniveau,
jf.
tidligere.
Det indebærer, at det ikke på forhånd er muligt at skønne over ændringer i
timeproduktiviteten, hvorfor det beregningsteknisk mekanisk er lagt til grund, at
aftalen ikke medfører ændringer i timeproduktiviteten. Det er derfor ligeledes be-
regningsteknisk lagt til grund, at velstanden udelukkende påvirkes gennem ændrin-
ger i den samlede beskæftigelse.
Aftalen vurderes at have en omtrent neutral virkning på velstanden i 2030, hvoref-
ter velstandsvirkningen i de efterfølgende år er negativ
jf. tabel 3.
I 2050 vurderes
aftalen at reducere velstanden med 1,9 mia. kr.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
2991129_0005.png
Side 5 af 7
Tabel 3
Velstandsvirkning målt ved strukturelt BNP
2030
Mia. kr. (2025-niveau)
En ny ungdomsuddan-
nelse (epx)
Skærpede karakterkrav
Omlægning af 10. klasse
Forkortet grundforløb 2
0,1
0,0
0,0
0,1
0,0
2031
-0,9
-1,4
0,0
0,6
0,0
2032
-2,1
-4,1
0,1
1,4
0,5
2035
-1,7
-6,6
0,1
3,7
1,1
2040
-1,7
-8,2
0,1
5,3
1,2
2050
-1,9
-10,9
0,0
7,6
1,4
Anm.: Virkningerne er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Pga. afrunderinger summerer alle delsummer ikke
nødvendigvis til totalen.
Kilde: Finansministeriet.
Implementering
Aftalen indebærer, at de første elever kan påbegynde epx i skoleåret 2030/2031,
samt at 10. klasse omlægges fra skoleåret 2030/2031. Derudover indebærer afta-
len, at skærpede karakterkrav til de treårige gymnasiale uddannelser træder i kraft
med virkning fra skoleåret 2030/2031. Endeligt indebærer aftalen, at personer, der
har fuldført en studiekompetencegivende uddannelse - herunder epx, kan optages
på et forkortet grundforløbets 2. del på erhvervsuddannelserne fra sommeren
2032.
Det nye uddannelseslandskab træder i kraft med virkning fra skoleåret 2030/2031.
Det afspejler, at der vil skulle foretages en række udviklings- og implementerings-
opgaver, herunder udarbejdelse af nye fag, nye læreplaner og nye prøveformer,
gennemførelse af en udbudsrunde med efterfølgende tilpasning af institutioner og
faciliteter, inden reformen kan træde i kraft.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
2991129_0006.png
Appendiks: Detaljeret tabel over provenuvirkninger
Tabel 4
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af
Politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet
gymnasieuddannelse
Mio. kr. (2025-pl)
(1) Samlede tiltag
1
Omlægning til epx
2
3
2025
-10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-10
0
2026
-10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-10
0
2027
-90
0
0
0
-40
-10
0
0
0
0
-10
-50
-50
2028
2029
2030
2031
2032
2035
2040
2050
-320 -2.190 -2.280 -2.700 -2.760 -2.280 -2.280 -2.330
0
0
0
0
0
0
-380 -2.750 -3.450 -3.810 -4.170 -4.800
250
-10
670
510
-550
-340
-140
-100
-40
-40
-20
-250
-100
860 1.480 1.840 2.380
410
-80
-290
-140
-110
10
-40
-20
-200
-60
640
0
-390
-140
-110
-90
-40
-20
-210
-70
660
0
-400
-140
-110
-100
-40
-20
-200
-60
700
0
-400
-140
-110
-100
-40
-20
-200
-70
Omlægning af 10. klasse
Forkortelse af grundforløb 2 for udvalgte mål-
grupper
3
Omlægning af institutionslandskabet
Øvrige tiltag
- heraf ret til FGU
- heraf pulje til ophold på efterskoler og frie fag-
skoler
4
- heraf afledte virkninger på øvrige undervis-
nings- og uddannelsestilbud mv.
5
- heraf afskaffelse af deltagerbetaling til gymna-
siale enkeltfag og almen voksenuddannelse
- heraf håndtering af ansøgere til gymnasiale ud-
dannelser
Ramme til implementeringsunderstøttelse
mv.
- heraf reserve til nye tiltag, understøttelse af og
opfølgning på epx-reformen og ekspertgruppen
for stx, htx og hhx mv.
6
(2) Finansiering
Afsatte rammer
- heraf midler fra forbedret indkøb på selvejende
institutioner
- heraf ramme til styrkelse af erhvervsuddannel-
ser
- heraf midler fra Aftale om styrket FGU
- heraf Børne- og Undervisningsministeriets
ramme
Kvalitetsudviklingsmidler til de gymnasiale ud-
dannelser
Ændret tilskudsregler for kursusvarigheden på
efterskolerne
Råderum
Balance (1) + (2)
-270 -2.130 -1.680
-10
0
0
0
0
-10
-40
-40
-10
0
0
0
0
-10
-40
-40
-250
-60
-30
-130
-20
-20
-210
-30
10
10
0
0
0
10
0
0
0
0
10
10
0
0
0
10
0
0
0
0
90
0
0
0
0
0
60
0
40
0
320 2.190 2.280 2.700 2.760 2.280 2.280 2.330
190
190
0
0
0
60
0
190
190
0
0
0
60
0
270
200
60
4
0
0
10
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
350
200
150
4
0
0
60
80 1.940 2.000 2.300 2.340 1.870 1.860 1.910
0
0
0
0
0
0
0
0
Anm.: Pga. afrundinger summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Beløb over 5 mio. kr. er afrundet til nærmeste 10
mio. kr., og beløb under 5 mio. kr. er afrundet til nærmeste hele mio. kr
1) I de første år efter omlægningen vil der være krydseffekter fra hhv. omlægning til epx og omlægning af 10. klasse, som
indebærer afledte virkninger på udgifter til hhv. undervisningstilskud og SU på øvrige undervisnings- og uddannelsestilbud.
I disse år er ændringen i udgifterne henført til de pågældende undervisnings- og uddannelsestilbud. Dette påvirker ikke
skønnene efter indfasningsårene.
2) Inkluderer merudgifter til undervisningstilskud ved indførsel af epx samt mindreudgifter til uddannelsestilbud, som
omlægges eller justeres. Derudover indgår ændringer i SU-udgifter samt arbejdsudbud. SU-udgifterne afhænger bl.a. af,
hvorvidt eleverne på det pågældende uddannelsestilbud er over eller under 18 år. SU-udgifterne påvirkes derfor af
omlægningen af 10. klasse, da det lagt til grund, at unge, der i dag går i almene 10. klassetilbud
i gennemsnit
påbegynder en
ungdomsuddannelse i en yngre alder efter omlægningen.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om provenu- og beskæftigelseseffekter som følge af aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse af 18/2-2025
Side 7 af 7
3) Indebærer ændringer i undervisningstilskud, SU-udgifter og arbejdsudbud.
4) Midlerne skal ligeledes dække administration, taxameterudgifter, statslig elevstøtte mv. Der udestår vurdering af evt.
arbejdsudbudsvirkninger af puljen til efterskoleophold, som udbores ifm. udmøntningsmodel. Evt. provenumæssige
konsekvenser heraf håndteres inden for den afsatte reserve til nye tiltag, opfølgning mv.
5) Indebærer bl.a. ændringer i udgifter til efteruddannelse mv. I de første år efter omlægningen vil der være krydseffekter
fra hhv. omlægning til epx og omlægning af 10. klasse, som indebærer afledte virkninger på udgifter til hhv.
undervisningstilskud og SU på øvrige undervisnings- og uddannelsestilbud. I disse år er ændringen i udgifterne henført til
de pågældende undervisnings- og uddannelsestilbud. Dette påvirker ikke skønnene efter indfasningsårene.
6) Der afsættes en reserve til nye tiltag, understøttelse af og opfølgning på epx-reformen og ekspertgruppen for stx, htx og
hhx mv. af reformen. Der er endvidere afsat midler i reserven til at dække mindreindtægter til arbejdsudbud forbundet
med pulje til ophold på efterskoler og frie fagskoler.
Kilde: Egne beregninger.