Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2991778_0001.png
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 1574
18. marts 2025
Børne- og Undervisningsudvalget har den 18. februar 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 192 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål:
”Vil
ministeren oplyse, om der i Ungeløftet er planer for Flexuddannelsens mål-
gruppe, som er unge med kognitive funktionsnedsættelser, der har en Særlig Tilret-
telagt Ungdomsuddannelse (STU) og forventes at kunne indgå på arbejdsmarkedet
fx i et flexjob?”
Svar:
Målgruppen for initiativerne i Ungeløftet er alle unge, som hverken er i job eller
uddannelse, herunder også unge med kognitive funktionsnedsættelser, der ikke er i
job eller uddannelse. Vi ønsker med aftalen at hjælpe flere unge med at realisere
deres potentiale på en arbejdsplads, uddannelse eller andre fællesskaber. For unge i
Ungeløftet, der bor i nærheden af et af de tre steder i landet, hvor flexuddannelsen i
dag udbydes, kan flexuddannelsen være den rette vej, til at blive en del af det arbej-
dende fællesskab.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der med Aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA) for 2025 er
afsat midler til finansiering af et nyt optag på flexuddannelsen i august 2025. For-
søgsbekendtgørelsen med forsøget om flexuddannelsen er derfor blevet forlænget,
og forsøget blev samtidigt udvidet, så alle kommuner kan deltage. Der blev også
med aftalen afsat midler til en analyse, som skal afsøge potentialet for en perma-
nent og landsdækkende forankring af et erhvervsrettet uddannelsestilbud for unge
med kognitive funktionsnedsættelser.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen