BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om hvilke undervisningsmaterialer Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdede som led i aftalen om et opgør med kviklån fra 2019

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

EVALUERING AF

AFTALEN OM ET

OPGØR MED

KVIKLÅN

APRIL 2022

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om hvilke undervisningsmaterialer Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdede som led i aftalen om et opgør med kviklån fra 2019 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om hvilke undervisningsmaterialer Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdede som led i aftalen om et opgør med kviklån fra 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning ................................................................................................................ 5

Sammenfatning ....................................................................................................... 6

3. Udviklingen på markedet for forbrugslån ........................................................... 11

3.1 Datagrundlag......................................................................................................... 11

3.2 Analyse af udviklingen på markedet...................................................................... 12

3.3 Nye eller alternative låneformer ............................................................................ 13

4. Konkurrencen på markedet for forbrugslån ....................................................... 15

4.1 Udviklingen i ÅOP ................................................................................................. 16

4.2 Udvikling i antal udbydere ..................................................................................... 17

5. Virker de tre lofter efter hensigten? .................................................................... 20

5.1 ÅOP- og omkostningsloftet ................................................................................... 20

5.1.1 Undersøgelse af udvalgte forbrugslånsvirksomheder ........................................ 20

5.2 Markedsføringsforbuddene ................................................................................... 22

5.3 Konklusion ............................................................................................................ 26

6. Långivning mellem privatpersoner...................................................................... 27

6.1 Peer2peer-lån ....................................................................................................... 27

6.2 Aktivitet og omfang af låneaftaler .......................................................................... 28

6.2.1 Facebook ........................................................................................................... 28

6.2.2 Låneportaler ....................................................................................................... 31

6.3 Antal långivere ...................................................................................................... 31

6.3.1 Facebook ........................................................................................................... 31

6.3.2 Låneportaler ....................................................................................................... 32

6.4 Køb og salg af gæld og udveksling af oplysninger om låntagere .......................... 32

6.5 Finanstilsynets tilsynsinitiativer og reaktioner herpå ............................................. 33

6.6 Konklusion ............................................................................................................ 34

7. Forbrugertilfredshed............................................................................................. 36

7.1 Undersøgelse af forbrugertilfredsheden ................................................................ 36

7.1.1 Baggrund for og årsager til fortrydelse ............................................................... 36

7.1.2 Afvisning på ansøgning om forbrugslån ............................................................. 37

7.2 Borgerhenvendelser om forbrugslån ..................................................................... 37

7.3 Konklusion ............................................................................................................ 37

8. Et forbud mod markedsføring i forbindelse med sport ..................................... 39

8.1 Behovet for nyt tiltag ............................................................................................. 39

8.2 Konklusion ............................................................................................................ 39

9. EU-retten ................................................................................................................ 40

9.1 Fælles EU-regler ................................................................................................... 40

9.2 Forenelighed med EU-retten ................................................................................. 40

9.3 Konklusion ............................................................................................................ 42

10. Vurdering af forbrugernes kreditværdighed ..................................................... 43

10.1 Formål med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed ................................. 43

10.2 Vejledningen om kreditværdighedsvurdering ...................................................... 43

10.3 Udbydernes forretningsgange for kreditværdighedsvurderinger ......................... 44

10.4 Henvendelser fra forbrugere ............................................................................... 46

10.5

Konklusion .......................................................................................................... 46

11. Undervisning i privatøkonomi ........................................................................... 47

11.1 Grundskoleområdet ............................................................................................ 47

11.1.1 Baggrund ......................................................................................................... 47

11.1.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølgning på aftalen ....... 47

11.2 Den forberedende grunduddannelse (FGU)........................................................ 48

11.2.1 Baggrund ......................................................................................................... 48

11.2.2 Opfølgning på kviklånsaftalen – undervisningsmateriale og -forløb ................. 48

11.3 De gymnasiale uddannelser................................................................................ 49

11.3.1 Baggrund ......................................................................................................... 49

11.3.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølgning på aftalen ....... 49

11.4 Erhvervsuddannelserne ...................................................................................... 49

11.4.1 Baggrund ......................................................................................................... 49

11.4.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølgning på aftalen ....... 50

11.5 Opsummering ..................................................................................................... 50

12.

Gældsrådgivning ................................................................................................ 51

13. Erfaringer med den nye regulering ................................................................... 53

13.1 Høring af interessenter og virksomheder ............................................................ 53

13.2 Generelle bemærkninger .................................................................................... 53

13.3 ÅOP- og omkostningsloft .................................................................................... 54

13.3.1 Forslag om reguleringsmekanisme .................................................................. 54

13.3.2 Hvilke lån, der bør være omfattet af ÅOP- og omkostningsloftet ..................... 54

13.3.3 Udgifter indeholdt i omkostningsloftet samt øvrige bemærkninger ................... 55

13.4 Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler med ÅOP over 25 pct. ...... 56

13.5 Forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler og udbydere af

forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere .......................... 56

13.5.1 Markedsføring af selve virksomheden.............................................................. 56

13.5.2 Markedsføring ’i forbindelse med’ spil eller spiludbydere ................................. 59

13.5.3 Online markedsføring ....................................................................................... 60

13.5.4 Leasing ............................................................................................................ 62

13.5.5 Markedsføring på tv, i det offentlige rum og i radio .......................................... 64

13.5.6 Konkurrenceforvridning i Danmark ................................................................... 65

13.5.7 Dokumentation for nedgang af lån til brug for spil ............................................ 66

13.5.8 Undtagelse af visse virksomheders sponsorering af idræt mv. ........................ 66

13.5.9 Regulering på spilområdet ............................................................................... 67

13.6 Forholdet til EU-retten ......................................................................................... 67

13.6.1 Markedsføringsforbuddenes forenelighed med EU-retten................................ 67

13.6.2 Konkurrenceforvridning i EU ............................................................................ 68

13.7 Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet ........................... 69

13.8 Mindre aggressiv markedsføring af forbrugslån rettet mod unge og udsatte

borgere ........................................................................................................................... 70

13.9 Kreditværdighedsvurderinger .............................................................................. 70

13.10 Effekten af loven ............................................................................................... 71

13.11 Andre eller nye lånetyper .................................................................................. 72

13.12 Øvrige bemærkninger ....................................................................................... 73

Bilag 1. Links samt trafiktal ......................................................................................... 75

Bilag 2. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. .............................. 77

1. INDLEDNING

Den 19. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folke-

parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet samt Nye Bor-

gerlige en aftale om et opgør med kviklån.

Hensigten med aftalen var at skabe større forbrugerbeskyttelse på markedet for usikrede

forbrugslån, der var præget af lån med meget høje omkostninger og tvivlsomme forret-

ningsmodeller. Særligt unge samt udsatte persongrupper risikerede at blive fanget af

uoverskuelige gældsforpligtelser, hvilket man ønskede at forebygge.

Lovgivningen, som implementerede dele af aftalens initiativer, trådte i kraft den 1. juli 2020.

Med den nye lov blev der gennemført tre overordnede tiltag, som skulle forbedre markedet

for forbrugslån. Først og fremmest blev der sat en øvre grænse for ÅOP – årlige omkost-

ninger i procent. I henhold til loven må ÅOP for usikrede forbrugslån ikke overstige 35 pct.

Tidligere var der flere udbydere, som tilbød visse typer forbrugslån – i daglig tale også

kaldt kviklån – med en ÅOP på 700-800 pct. I forlængelse heraf blev der også indført et

omkostningsloft, som sætter en øvre grænse på 100 pct. for, hvad en forbruger maksimalt

kan komme til at betale for det optagede lån. Hermed sikres det, at udbyderne ikke kan

tjene penge på andre omkostninger, såsom rykkergebyrer og øvrige strafrenter.

Endeligt blev et dobbelt markedsføringsforbud introduceret for virksomheder, som udby-

der forbrugslån. For det første må en forbrugslånsvirksomhed, som udbyder kreditaftaler

til forbrugere med årlige omkostninger (ÅOP) på 25 pct. eller derover, som udgangspunkt

ikke markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler uanset aftalernes ÅOP. Desuden

må ingen forbrugslånsvirksomheder eller dennes produkter markedsføres i forbindelse

med spilvirksomheder eller markedsføring af spil. Særligt sidstnævnte forbud har til formål

at stoppe sammenfaldet mellem markedsføring af lån og spil.

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale og lovbehandlingen blev der fremsat

flere ønsker til indholdet af den nærværende evaluering. Der var blandt andet ønske om

at belyse udviklingen og konkurrencen på markedet, om initiativerne virker efter hensigten,

erfaringer med stikprøvekontrollen i forhold til lån på sociale medier, og om der kom flere

udbydere med rentefrie produkter på afbetaling. Ligeledes var der ønsker om, at evalue-

ringen indeholdte data om forbrugslånsmarkedet.

Denne evaluering berører derfor disse emner, og anvender data i det omfang disse er

tilgængelige.

2. SAMMENFATNING

Formålet med aftalen om ’Et opgør med kviklån’ fra december 2019

var at sætte en stop-

per for ublu renter og omkostninger på forbrugerkreditter.

Evalueringen af aftalen viser overordnet, at aftalens formål er opnået. Efter indførelsen af

ÅOP-loftet er lånene med en ÅOP på over 35 pct. ikke længere at finde på markedet.

Ligeledes har aftalens initiativer begrænset markedsføringen af forbrugerkreditaftaler og

forbrugslånsvirksomheder i det offentlige rum samt på adskillige medier, særligt online og

i TV, herunder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Evalueringen er gennemført, ét år efter lovgivningen trådte i kraft, hvor markederne og

dansk økonomi generelt har været påvirket af virkningerne af COVID-19. Det er derfor

tænkeligt, at den effekten af lovgivningen på området endnu ikke har fået fuldt gennem-

slag.

ÅOP- og omkostningsloftet

I aftalen blev der indført et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) i lov om for-

brugslånsvirksomheds § 11 a og over de samlede omkostninger set over hele lånets lø-

betid i lov om forbrugslånsvirksomheds § 11 b. Reglerne gælder umiddelbart for alle ud-

bydere af forbrugslån.

Markedet for forbrugslån består af tre typer af aktører: Banker, forbrugslånsbanker og virk-

somheder med tilladelse som forbrugslånsvirksomheder.

Markedet for forbrugslån har siden lovens ikrafttrædelse ændret sig, så der ikke længere

udbydes lån med meget høj ÅOP, ligesom meget korte lån stort set er forsvundet som

følge af især ÅOP-loftet. I stedet er de lån, som tilbydes i dag, som hovedregel minimum

etårige, og flere af dem løber over både to og tre år.

Samtidig er kreditværdighedsvurderingerne blevet strammet i virksomhederne, og en un-

dersøgelse foretaget af Finanstilsynet viser derudover, at udbydere af forbrugslån generelt

har indført procedurer, der skal sikre, at omkostningsloftet ikke brydes, men at det endnu

er for tidligt at vurdere procedurernes effektivitet.

Samlet set er det vurderingen, at de indførte lofter efterleves i praksis, og at hensigten

med aftalen om at fjerne udbuddet af de såkaldte kviklån er opnået, hvorved forbrugere i

langt mindre grad udsættes for en risiko for overgældssætning som følge af disse lån.

Enkelte virksomheder har indført gebyrer for særlige services, eksempelvis hurtig udbeta-

ling eller løbende kreditværdighedsvurdering, som kan være en omgåelse af ÅOP- og om-

kostningsloftet. Dette spørgsmål er ved at blive prøvet ved domstolene på baggrund af to

politianmeldelser af to forbrugslånsvirksomheder indgivet af Forbrugerombudsmanden.

Markedsføringsforbuddene

Aftalen indførte et markedsføringsforbud i markedsføringslovens § 11 a, hvorefter en for-

brugslånsvirksomhed, som udbyder kreditaftaler til forbrugere med årlige omkostninger

(ÅOP) på 25 pct. eller derover, som udgangspunkt ikke må markedsføre nogen former for

forbrugerkreditaftaler uanset aftalernes ÅOP. Endvidere blev der i markedsføringslovens

Dele af initiativerne i aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om

et opgør med kviklån

af den 19. december 2019 blev

implementeret ved lov nr. 801 af 09/06/2020 Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og

lov om finansiel virksomhed (Opgør med kviklån m.v.).

§ 11 b indført et forbud mod enhver markedsføring af forbrugerkreditaftaler og af forbrugs-

lånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere med visse

undtagelser. Hensigten med sidstnævnte var at få sat en stopper for den aggressive mar-

kedsføring af kviklån særligt i forbindelse med spil.

Med indførelsen af markedsføringsforbuddene i markedsføringslovens § 11 a og 11 b er

låneudbyderens muligheder for at markedsføre deres forbrugerkreditaftaler og forbrugs-

lånsvirksomhed blevet begrænset. En gennemgang af hjemmesider foretaget i forbindelse

med denne evaluering viser således, at størstedelen af låneudbydere i 2021 udbyder for-

brugerkreditaftaler med en ÅOP på lige under 25 pct. Indførelsen af markedsføringsfor-

buddet i markedsføringslovens § 11 b har betydet, at hvis man eksempelvis ser en fod-

boldkamp på tv optræder der ikke reklamer for forbrugerkreditaftaler side om side med

reklamer for spil, som man kunne, før markedsføringsforbuddet trådte i kraft.

Markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b har haft en bred effekt og har

således medført, at størstedelen af udbydere af forbrugslån har måtte reducere deres di-

gitale markedsføring, for at sikre at de overholder forbuddet mod markedsføring i forbin-

delse med spil.

Samlet set vurderes indførelsen af markedsføringsforbuddene i markedsføringslovens §

11 a og § 11 b – i overensstemmelse med den politiske aftale – at have bidraget til at

begrænse markedsføringen af forbrugerkreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i det of-

fentlige rum samt på adskillige medier, særligt online og i tv, herunder i forbindelse med

markedsføring af spil eller spiludbydere.

Konkurrencen og udviklingen på markedet for forbrugslån

Aftalen havde til formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved at tage et opgør med kortfristede

forbrugslån med meget høje låneomkostninger og mindske eksponeringen af reklamer for

forbrugslån i sammenhæng med spilreklamer.

Datagrundlaget for markedet for forbrugslån er endnu sporadisk, idet der først, i takt med

at forbrugslånsvirksomhederne får tilladelse, sker en systematisk indberetning af data. Det

er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt at drage håndfaste konklusioner om udviklin-

gen på markedet siden lovens ikrafttræden.

De overordnede tendenser, der har kunnet observeres, viser store forskelle på, hvordan

de nye regler har påvirket de enkelte virksomheder. Der synes dog at være en generel

tendens til, at især forbrugslånsvirksomhederne har reduceret antallet af udlån eller endog

midlertidigt har suspenderet deres udlånsvirksomhed. Til gengæld er der observeret en

øget markedsføring af muligheden for at sprede betaling af varer og tjenesteydelser, her-

under også dagligvarer, ud over en længere periode – de såkaldte BNPL (buy now pay

later) lån. Disse lån ydes ofte rente- og omkostningsfrit, og er derfor ikke dækket af kredit-

aftalelovens regler om kreditværdighedsvurdering.

Efter indførelsen af ÅOP-loftet er lånene med en ÅOP på over 35 pct. ikke længere at

finde på markedet. Særligt de helt små forbrugslån med løbetid på én måned er forsvundet

ud af markedet. Det skyldes blandt andet, at lånenes eventuelle faste omkostninger med-

fører, at lån med meget kort løbetid vil have en relativt høj ÅOP.

Tendensen er, at stort set alle udbydere indretter sig med en maksimal ÅOP på under 25

pct. for derved at bevare muligheden for at markedsføre deres produkter, hvilket er en

væsentlig lavere ÅOP end før.

Det skønnes, at mellem en tredjedel og halvdelen af de forbrugslånsvirksomheder, der

primært udbød mindre, kortfristede forbrugslån, besluttede at lukke som konsekvens af

indførelsen af henholdsvis ÅOP- og omkostningslofterne samt markedsføringsforbud-

dene. Det skøn er behæftet med usikkerhed, fordi anden regulering samt Finanstilsynets

og Forbrugerombudsmandens tilsyn med virksomhedernes overholdelse af pligten til at

vurdere, om låneansøgere er kreditværdige, også kan have påvirket aktørernes beslut-

ning. Desuden vil der også under normale markedsforhold være til- og afgang af virksom-

heder på et marked.

Der er desuden tendens til, at forbrugslånsvirksomheder og forbrugslånsbanker i dag ud-

byder lån med gennemsnitlig større lånebeløb og gennemsnitligt længere løbetid end før

ÅOP-loftet. Samme tendens er ikke lige så tydelig for bankerne.

Udlån mellem private (Peer2Peer-lån)

På baggrund af aftalen har Finanstilsynet siden 2020 foretaget stikprøver på markedet for

lån mellem private (P2P-lån) samt overvåget udviklingen på markedet. Finanstilsynet har

udarbejdet en analyse på tværs af observerede aktiviteter i lånegrupper på Facebook og

låneportaler på nettet via tilgængelige data suppleret med samtaler med administratorer

af grupper og hjemmesider samt sammenfattet informationer fra de henvendelser, som

Finanstilsynet har modtaget om markedet.

På baggrund af denne analyse vurderes det, at markedet stadig er af begrænset størrelse

og udgør en meget lille del af det samlede marked for forbrugslån i Danmark.

Det vurderes samtidig, at låntagere i altovervejende grad udgøres af personer, som ikke

har mulighed for at optage lån gennem banker, forbrugslånsbanker eller forbrugslånsvirk-

somheder, idet de er registrerede i RKI eller lignende kombineret med personer, som har

behov for hurtige små lån til øjeblikkeligt forbrug.

Der er ikke på nuværende tidspunkt observeret en generel tendens til, at lånemarkedet er

flyttet fra traditionelle lån til P2P-lån som følge af ændringerne i lov om forbrugslånsvirk-

somhed, men der er observeret en tendens til, at markedet for P2P-lån er i vækst.

Et forsigtigt skøn vil være, at den samlede volumen for P2P-lån i Danmark ligger et sted

mellem 1.5 og 5 millioner kr. om måneden svarende til et sted mellem 12 og 60 mio. kr.

om året. Det skal ses i forhold til det samlede marked for forbrugerkredit på ca. 114 mia.

kr. ultimo 2021, dvs. under 1 promille af det samlede marked.

Der er samtidig også observeret en tendens til, at lånene rykker fra Facebook-grupper til

internetportaler, hvor administratorer har bedre mulighed for at kontrollere långivere og

långivere bedre kan skjule deres identitet ved at anvende virksomheder og servere, som

er hjemhørende i udlandet.

Finanstilsynet har fortsat fokus for markedet for P2P-lån.

Forbrugertilfredshed

En undersøgelse foretaget til brug for nærværende evaluering viser, at en relativ stor

gruppe af forbrugere, som har optaget forbrugslån, har fortrudt deres lån (21 pct.). De

adspurgte forbrugere er blevet spurgt ind til en periode som primært strækker sig over en

tid før initiativerne i aftalen om et opgør med kviklån trådte i kraft.

Forbrugere, som har fortrudt deres lån, findes primært blandt yngre forbrugere. 40 pct. af

de mellem 18-25-årige har fortrudt deres lån, mens kun 16 pct. af de 50-59 årige har for-

trudt deres lån.

Det er især forbrugere, som har optaget et lån i en forbrugslånsbank eller hos en for-

brugslånsvirksomhed, som har fortrudt lånet, og den hyppigste grund til at fortryde et lån

(42 pct.) er, at lånet endte med at blive dyrere end forventet.

Finanstilsynet har modtaget et mindre antal borgerhenvendelser (ca. 25) om forbrugslån

inden for det seneste år. Henvendelserne har især omhandlet kvaliteten af kreditværdig-

hedsvurderinger, mens et mindre antal har omhandlet mulige omgåelser af ÅOP- og om-

kostningsloftet. Forbrugerombudsmanden har modtaget en række henvendelser (over

200) fra forbrugere, som har optaget forbrugslån. Godt halvdelen har vedrørt navnlig én

forbrugslånsvirksomheds opkrævning af gebyrer, som ikke er indregnet i ÅOP, mens re-

sten har vedrørt spørgsmål om uansvarlig långivning og om rækkevidden af ÅOP- og om-

kostningsloftet. Det har ikke på den baggrund været muligt at konkludere noget om for-

brugertilfredsheden.

EU-retten

Det fremgår af aftalen, at der fra dansk side skal arbejdes aktivt for, at begrænsningen af

markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at gælde på EU-ni-

veau.

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. juni 2021 forslag til et nyt forbrugerkreditdirek-

tiv

. Forslaget indeholder ikke bestemmelser om forbud mod markedsføring af forbrugslån,

som svarer til de danske regler på området. I forbindelse med forhandlingerne arbejder

Danmark derfor for at begrænse markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed, for ek-

sempel ved at der indføres tilsvarende markedsføringsforbud i forbrugerkreditdirektivet

som i markedsføringslovens § 11 a.

Forpligtigelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i de senere år haft et øget fokus på ud-

lånsvirksomheders forpligtigelse til at foretage en kreditværdighedsvurdering forud for ind-

gåelsen af en låneaftale med en forbruger.

På baggrund af Finanstilsynets gennemgang af ansøgninger om tilladelse til forbrugslåns-

virksomhed vurderes det, at de forretningsgange, som virksomhederne benyttede forud

for udarbejdelsen af Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning om kredit-

værdighedsvurderinger, ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at lån kun blev ydet til

forbrugere, som har været i stand til at servicere lånene. Dette billede bekræftes af, at

Finanstilsynet har og har haft flere sager om mangelfulde kreditværdighedsvurderinger.

Ansøgernes forretningsgange er blevet væsentligt forbedret i forbindelse med behandlin-

gen af ansøgningerne, ligesom de virksomheder, der har fået tilsynsreaktioner af Finans-

tilsynet, har strammet op på deres kreditværdighedsvurderinger.

Kreditværdighedsvurderinger er fortsat et område, som både Finanstilsynet og Forbruger-

ombudsmaden har et særligt fokus på.

Undervisning i privat økonomi

Af aftalen fremgår det, at Børne- og Undervisningsministeriet vil sikre, at der bliver udar-

bejdet undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i

privatøkonomi for at styrke undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ung-

domsuddannelser med henblik på at understøtte gode forbrugsvaner og ansvarlig privat-

økonomi. Der er på baggrund af aftalen om et opgør med kviklån udarbejdet omfattende

undervisningsmateriale og -forløb vedrørende forbrugslån. Det har medvirket til, at der i

dag er et styrket fokus på, at alle børn og unge i de danske folkeskoler og ungdomsud-

dannelser undervises i privatøkonomi, herunder betydningen af optagelse af lån, hvilket

har til formål at understøtte gode forbrugsvaner og ansvarlig privatøkonomi.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit, COM(2021)347 final.

Gældsrådgivning

Af aftalen følger det, at der afsættes 1,25 mio. kr. årligt til en yderligere indsats for gælds-

rådgivning på i alt 5 mio. kr. Midlerne skulle afsættes af Erhvervsministeriet til Vidensfunk-

tionen. Af aftalen mellem Vidensfunktionen og Erhvervsministeriet fremgår det, at Videns-

funktionen inden for formålsangivelsen i dens vedtægter kan disponere over tilskuddet

ydet af Erhvervsministeriet. Af foreningens afrapportering for 2020 fremgår det, at forenin-

gen lykkedes med to ud af deres fire målsætninger. Som nævnt ovenfor blev foreningen

den 29. oktober 2020 etableret som selvstændig forening, hvorved bestyrelsen, bestående

af fem medlemmer, blev valgt og formelt vedtog Vidensfunktionens vedtægter. Herudover

afholdt foreningen den 15. december 2020 et netværksmøde for Vidensfunktionens med-

lemmer, hvor også udviklingsplanen for 2021 blev drøftet.

Interessenthøring

I forbindelse med evaluering er der foretaget en høring af relevante interessenter. Formå-

let med høringen har været at indhente erfaringer med effekter af lovændringen og even-

tuelle afledte problemer, som er af relevans for evalueringen. Høringen tegner overordnet

et billede af, at interessenterne er positive over for de redskaber, der er anvendt i loven.

Flere har pointeret, at der var behov for et indgreb over for de lån, der populært har været

omtalt som kviklån, og at loftet over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkost-

ningsloftet har været hensigtsmæssige redskaber at bruge. Interessenthøringen giver ikke

anledning til lovændringer.

3. UDVIKLINGEN PÅ

FOR FORBRUGSLÅN

MARKEDET

Udbydere af forbrugslån har traditionelt bestået af henholdsvis banker, forbrugslånsban-

ker og forbrugslånsvirksomheder. Herudover har forskellige andre aktører tilbudt lån eller

lignende til kunder, herunder udbydere af P2P-lån på det grå lånemarked, udbydere af

produkter på afbetaling uden omkostninger og udbydere af rente- og gebyrfrie kreditter.

Dette kapitel har til formål at beskrive de generelle tendenser på markedet for forbrugslån,

som kan læses af dels den spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget hos banker, for-

brugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, dels af de observationer af markedet, som

Finanstilsynet løbende foretager.

Årlige Omkostninger i Procent

Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) er et tal, der viser samtlige omkostninger (renter og

gebyrer) ved et lån i procent af det lånte beløb på årsbasis. Formlen for beregning af ÅOP

fremgår af kreditaftaleloven. ÅOP kan benyttes til at sammenligne priser på lån af samme

type/med samme løbetid.

3.1

DATAGRUNDLAG

Analysen af udviklingen på markedet for forbrugslån er generelt udfordret af, at der er

mangelfulde data på området. Hertil kommer, at der i de senere år er taget flere initiativer,

der skal sikre en bedre overholdelse af kreditaftalelovens regler, herunder det øgede fokus

på overholdelse af kravene til en forsvarlig kreditværdighedsvurdering, som Forbrugerom-

budsmanden og Finanstilsynet har haft. Disse initiativer kombineret med markedssituati-

onen gør det vanskeligt at isolere effekterne af aftalen godt et år efter, at aftalens nye

regler er trådt i kraft.

Definitioner af virksomhedstyper

I evalueringen skelnes der mellem pengeinstitutter, forbrugslånsbanker og forbrugslåns-

virksomheder. Pengeinstitutter er traditionelle banker. Forbrugslånsbanker er finansielle

udbydere med banklicens, som har forbrugslån som hovedaktivitet, og som hovedregel

ikke sælger andre typiske bankprodukter. Forbrugslånsvirksomheder dækker de udby-

dere, der alene udbyder forbrugslån, og som ikke er pengeinstitutter eller forbrugslåns-

banker.

I lovgivningen dækker betegnelsen forbrugslånsvirksomheder dog alle udbydere af for-

brugslån.

Banker og forbrugslånsbanker er forpligtede til at indberette data om udlån, mens for-

brugslånsvirksomheder først vil være forpligtede til at levere data, når de har fået tilladelse

fra Finanstilsynet. Mens banker, herunder også forbrugslånsbanker, er forpligtede til at

levere data kvartalsmæssigt, er forbrugslånsvirksomheder kun forpligtede til at levere data

en gang om året. Idet langt hovedparten af de forbrugslån, der ydes i Danmark, ydes af

forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, betyder det mangelfulde datagrundlag,

at det er meget svært at analysere, hvordan markedet har udviklet sig siden lovens ikraft-

trædelse.

Alle virksomheder med tilladelse som forbrugslånsvirksomhed vil, når de bliver godkendt

til at udøve virksomhed, fremadrettet være forpligtet til at rapportere data om udlån. Fi-

nanstilsynet vurderer på den baggrund, at det fra 2023 vil være muligt at indhente data til

analyser af markedet, som vil give et langt bedre grundlag for besvarelse af spørgsmål

om udvikling i markedet mv.

Grundet det manglende datagrundlag udsendte Erhvervsministeriet i sommeren 2021 et

spørgeskema til udvalgte banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder. I

spørgeskemaet blev virksomhederne bedt om at forholde sig til en række spørgsmål i re-

lation til udviklingen i virksomhedernes udlån. Virksomhederne har ikke været forpligtede

til at besvare spørgeskemaet.

Ud af de 80 virksomheder, der modtog spørgeskemaet, har 16 virksomheder besvaret det.

Det er på baggrund heraf svært at opnå et repræsentativt grundlag for en egentlig tilbunds-

gående analyse af udviklingen på markedet siden lovens ikrafttræden. Kombineret med

de generelle observationer om markedet for forbrugslån, som udspringer af Finanstilsy-

nets overvågning, giver besvarelserne imidlertid et billede af en række tendenser, som er

nærmere sammenfattet i kapitlet.

3.2 ANALYSE AF UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Spørgeskemaerne er, som beskrevet ovenfor, kun i begrænset grad blevet udfyldt af ban-

ker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, men de modtagne svar tegner dog

et billede af, at der er store forskelle på, hvordan de nye regler har påvirket de enkelte

virksomheder.

Hvor især de forbrugslånsvirksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, rapporterer om

et fald i såvel antallet af lån og antallet af låntagere, viser data fra banker og forbrugslåns-

banker et mere konstant udlån. Det skal hertil bemærkes, at kun få forbrugslånsvirksom-

heder har valgt at besvare spørgeskemaet, og at størstedelen af de forbrugslånsvirksom-

heder, der har besvaret spørgeskemaet, kun har få udlån. Billedet af, at især forbrugslåns-

virksomheder er blevet påvirkede af de nye regler, er dog i overensstemmelse med Fi-

nanstilsynets generelle indtryk af markedet for forbrugslån, hvor flere forbrugslånsvirksom-

heder enten har rapporteret, at de har reduceret antallet af udlån, eller at de midlertidigt

har suspenderet deres virksomhed i Danmark.

Overordnet har det dog været således, at især forbrugslånsbankerne har haft en stor vo-

lumen af forbrugslån (ca. 75 pct. af de forbrugslån, der samlet udbydes af banker og for-

brugslånsbanker, udbydes af forbrugslånsbankerne). Det har også traditionelt som hoved-

regel været forbrugslånsbanker, der har stået bag de forskellige afbetalingsmuligheder,

der tilbydes kunder, når disse køber varer på internettet eller i en forretning. De almindelige

banker har fortrinsvis udbudt forbrugslån til allerede eksisterende kunder, mens forbrugs-

lånsvirksomhederne har udbudt mindre, hurtige lån.

Hvis dette kombineres med tendenserne fra spørgeskemaerne og de tendenser, der kan

observeres om markedet, at særligt markedet for mindre lån med en kort tilbagebetalings-

periode er reduceret betydeligt. Dette bekræftes af, at Finanstilsynet i sin løbende over-

vågning af markedet ikke har observeret lån med en kortere afbetalingsperiode end et år.

3.3 NYE ELLER ALTERNATIVE LÅNEFORMER

Som del af evalueringen har Finanstilsynet forholdt sig til, hvorvidt lovens ikrafttrædelse

har medført en vækst i alternative låneformer.

Finanstilsynet har observeret en tendens til, at markedet for P2P-lån er i vækst. For en

nærmere gennemgang af dette se kapitel 6.

Finanstilsynet har ikke observeret en tendens til, at der er kommet flere udbydere, som

kun sælger rentefrie produkter på afbetaling, men der synes derimod at være en tendens

til, at markedet for rente- og omkostningsfrie kreditter er i vækst.

Særligt kommer der flere udbydere af de såkaldte BNPL-kreditter (Buy Now Pay Later-

kreditter), hvor man kan splitte betalingen af selv små og dagligdagskøb op, og hvor kre-

ditterne tilbydes rente- og omkostningsfrit. Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen har ingen konkrete data til at underbygge vurderingen, som især er baseret på,

at en større udenlandsk aktør gradvist synes at have øget sin tilstedeværelse i Danmark.

Finanstilsynet advarede dog i februar 2022 imod BNPL-kreditter, der vinder stadig større

udbredelse i Danmark.

Desuden har Forbrugerombudsmanden ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at det

er problematisk, at BNPL-kreditter markedsføres på linje med Dankort og MobilePay, som

blot er betalingsmåder. Dermed kommer BNPL-finansiering til at fremstå som ufarligt – det

vil sige, som om BNPL-kreditter ikke indebærer en risiko for, at forbrugeren efterfølgende

kan komme i betalingsvanskeligheder.

Forbrugerombudsmanden tilkendegav i en sag fra 2017, at det var i strid med god mar-

kedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, at en stor udbyder af BNPL-kreditter

markedsførte finansieret køb af for eksempel en burger eller en hårvoks på sin hjemme-

side. Det var således Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne markedsføring var

egnet til at påvirke særligt økonomisk eller på anden måde sårbare forbrugergrupper – for

eksempel unge – til at fokusere på den lave månedlige ydelse – i stedet for at fokusere på

de risici, der altid er forbundet med at skulle afvikle gæld. Virksomheden fjernede efterføl-

gende markedsføringen fra sin hjemmeside.

I dag ser Forbrugerombudsmanden fortsat eksempler på, at webshops tilbyder finansieret

køb af slik og andre dagligdags fornødenheder.

Hvis en kredit i dag tilbydes rente- og omkostningsfri, kan kreditten blandt andet ydes,

uden at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering, da kreditaftaleloven og lov om

forbrugslånsvirksomheder ikke finder anvendelse. Som anvendelsesområdet for det nu-

værende omkostningsloft i § 11 b i lov om forbrugslånsvirksomheder er formuleret, er

BNPL lån ikke omfattet af loftet.

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. juni 2021 forslag til et nyt forbrugerkreditdirek-

tiv

. Forbrugerkreditdirektivet er i Danmark implementeret i kreditaftaleloven. Med forsla-

get omfattes rente- og omkostningsfrie kreditter af direktivets område, da det lægger op til

at fjerne blandt andet undtagelsen for disse kreditter.

Fra dansk side arbejdes der for, at rente- og omkostningsfrie kreditter omfattes af direktivet

og dermed også de danske regler.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit, COM(2021)347 final.

Dog er der ligeledes fokus på, at anvendelsesområdet for reglerne rammer den rette ba-

lance, således at det fortsat vil være muligt at udstede en faktura med eksempelvis en

betalingsfrist på løbende måned plus syv dage, uden at det kræver kreditværdighedsvur-

dering mv.

4. KONKURRENCEN PÅ MARKEDET

FOR FORBRUGSLÅN

Aftalen om et opgør med kviklån havde til formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved at tage

et opgør med kortfristede forbrugslån med meget høje låneomkostninger og mindske ek-

sponeringen af reklamer for forbrugslån i sammenhæng med spilreklamer.

Loftet over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) og markedsføringsforbuddene har i

sagens natur ændret prisfastsættelsen og dermed konkurrencen på markedet for forbrugs-

lån. Flere udbydere af særligt mindre forbrugslån er umiddelbart lukket som konsekvens

af reglerne, men den præcise konsekvens i forhold til konkurrencen mellem de tilbagevæ-

rende aktører er vanskelig at opgøre, fordi en række andre forhold og tendenser påvirker

markedet, jf. også nedenfor.

Forbrugslånsmarkedet er under en løbende udvikling, der påvirkes både af forbruger-

trends, digitale muligheder og regulering. Tilsynet er desuden generelt blevet skærpet over

de senere år, hvor både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i dag fører tilsyn. Det

har ført til et øget fokus på overholdelsen af blandt andet forpligtelsen til at foretage en

forsvarlig kreditværdighedsvurdering blandt andet i forbindelse med indførelse af krav om

tilladelse til at yde forbrugslån. Dette øgede fokus på pligten til at foretage en forsvarlig

kreditværdighedsvurdering påvirker udbydernes udlånsaktivitet.

Derudover har covid-19-pandemien haft en indflydelse. For det første kan kriseusikkerhe-

den have skabt en øget jobusikkerhed for visse forbrugergrupper, hvilket kan have ført til

en lavere efterspørgsel fra forbrugerne og en ændret udlånspolitik hos forbrugslånsvirk-

somhederne. Dog kan pandemien også have haft en modsatrettet effekt, hvormed forbru-

gerne har optaget flere lån, da tiltag for at sænke pandemiens fremdrift har betydet, at

arbejdspladser har holdt lukket med økonomiske konsekvenser til følge for visse forbru-

gere.

Desuden har mange butikker og kulturelle tilbud i perioder været lukkede under krisen,

hvilket kan have påvirket efterspørgslen efter forbrugslån, men omfanget heraf er usikkert.

Blandt andet var fysiske butikker lukkede, mens internethandlen trivedes. Forbruget steg

for visse produkter, såsom elektronik, gør-det-selv-artikler og dagligvarer, mens forbruget

af mere kulturelle ydelser og oplevelsesydelser, såsom rejser, restaurationsbesøg, biograf

og teater, faldt kraftigt.

Derudover har regeringen efter genåbningen styrket privatforbruget ved at udbetale inde-

frosne feriepenge, hvilket kan have mindsket efterspørgslen efter mindre og mellemstore

forbrugslån.

Markedsføringsforbuddene har haft stor effekt på udbydernes markedsføring særligt via tv

og internettet, jf.

nærmere afsnit 5.2.

Begrænsninger i markedsføringen kan gøre det van-

skeligere for udbyderne af forbrugslån at tiltrække nye kunder, samtidig med at det kan

gøre det vanskeligere for forbrugerne at afsøge markedet, og dermed vælge den bedste

og billigste udbyder.

Effekten af markedsføringsforbuddet i forbindelse med markedsføring af spil eller spilud-

bydere gælder mere end forbrugslån alene, fordi alle udbydere af forbrugslån under ét

afholdes fra markedsføring af brand og logo, hvilket betyder, at virksomheden også er

Se Coronakrise og nedlukning vendte op og ned på danskernes forbrug, Danske Bank, Indsigter, 16. sep. 2020.

omfattet af forbuddet i forbindelse med sin markedsføring af andre produkter end forbru-

gerkreditaftaler. Hvis en virksomhed for eksempel sælger både forbrugerkreditaftaler og

andre produkter under samme brand, så må virksomheden ikke markedsføre dette brand

i forbindelse med spil eller spiludbydere. Markedsføringsforbuddet kan derfor have betyd-

ning for den effektive konkurrence på andre markeder for finansielle produkter.

Nedenfor beskrives udviklingen i ÅOP-niveau for forbrugslån samt antallet af udbydere

nærmere.

4.1

UDVIKLINGEN I ÅOP

Indførelsen af ÅOP-loftet medførte en markant ændring i prisfastsættelsen på markedet,

jf.

Figur 4.1,

der viser et markedsoverblik over ÅOP-niveauerne for mindre forbrugslån. I

2019 var der flere udbydere, der markedsførte små forbrugslån med løbetid på typisk én

måned og med ÅOP på op til 600-800 pct. Der var desuden flere udbydere, herunder ét

pengeinstitut, der udbød forbrugslån med 35-50 pct. i ÅOP.

Figur 4.1 Markedsført ÅOP på mindre forbrugslån hos forbrugslånsvirksomheder

ÅOP

900

800

700

600

500

400

300

200

100

................................................................................................

2019

2020

2021

Anm.: Hver prik i figuren dækker over ét internetdomæne. Figuren er fremstillet ved at gennemgå de

internetdomæner, hvor forbrugerne ansøger om lån. Der er taget udgangspunkt i ÅOP for de mindste

lånebeløb og kortest løbetid hos den pågældende udbyder. Figuren er ikke udtømmende, fordi der

ikke findes egentlige registre over markedet, men vurderes dog at give et tilpas dækkende billede af

markedsudviklingen.

Note: I undersøgelsen af udbydernes internetdomæner indgår én sammenligningshjemmeside. Det

er ikke muligt at optage lån via hjemmesiden, men kun se tilbud på lån, herunder mulig ÅOP for et

lån. Prikken, som dækker over sammenligningshjemmesiden, angiver dermed et lån med den laveste

ÅOP, hjemmesiden henviser til på det pågældende tidspunkt for undersøgelsen.

Kilde: Egen fremstilling baseret på søgning på udbydernes internetdomæner i 2019, 2. halvår 2020

og 1. halvår 2021.

Undersøgelsen af udviklingen på markedet, som beskrives i dette kapitel, bygger på data, der senest er indhentet i sep-

tember 2021.

Figur 4.2 Fokus på 0-50 pct. ÅOP

ÅOP

................................................................................................

2019

2020

2021

Anm.: Hver prik i figuren dækker over ét internetdomæne. Figuren er fremstillet ved at gennemgå de

internetdomæner, hvor forbrugerne ansøger om lån. Der er taget udgangspunkt i ÅOP for de mindste

lånebeløb og kortest løbetid hos den pågældende udbyder. Figuren er ikke udtømmende, fordi der

ikke findes egentlige registre over markedet, men vurderes dog at give et tilpas dækkende billede af

markedsudviklingen.

Note: I undersøgelsen af udbydernes internetdomæner indgår én sammenligningshjemmeside. Det

er ikke muligt at optage lån via hjemmesiden, men kun se tilbud på lån, herunder mulig ÅOP for et

lån. Prikken, som dækker over sammenligningshjemmesiden, angiver dermed et lån med den laveste

ÅOP, hjemmesiden henviser til på det pågældende tidspunkt for undersøgelsen.

Kilde: Egen fremstilling baseret på søgning på udbydernes internetdomæner i 2019, 2. halvår 2020

og 1. halvår 2021.

Efter indførelsen af ÅOP-loftet forsvandt lånene med en ÅOP på over 35 pct. Særligt de

helt små forbrugslån med løbetid på én måned er forsvundet ud af markedet. Det skyldes

blandt andet, at lånenes eventuelle faste omkostninger medfører, at lån med meget kort

løbetid vil have en relativ høj ÅOP.

Trods det generelle markedsføringsforbud i markedsføringslovens § 11 a er der fortsat to

udbydere med en ÅOP på over 25 pct., men tendensen er, at stort set alle udbydere ind-

retter sig med en maksimal ÅOP på under 25 pct., som følge af det generelle markedsfø-

ringsforbud, jf.

Figur 4.2.

Det kan betyde, at nogle forbrugergrupper ikke længere kan få lån, fordi det

kræver en højere rente for at honorere tilbagebetalingsusikkerhed, at loftet kan virke nor-

merende, og endelig at nogle højrentelån bare er sat ned i pris.

4.2 UDVIKLING I ANTAL UDBYDERE

I 2015 gennemførte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den første egentlige kortlægning

af markedet for kviklån, det vil sige mindre, kortfristede forbrugslån, hvor løbetiden typisk

var én måned. Siden da har markedet udviklet sig. Nye aktører er kommet til, mens andre

har forladt markedet af forskellige årsager.

I 2015 kunne udbyderne af forbrugslån groft inddeles i to typer: Udbydere, der fokuserede

på mindre, kortfristede forbrugslån (typisk 2-5.000 kr. med løbetid på én måned), og ud-

bydere med længerevarende, større forbrugslån. De mindre, kortfristede forbrugslån blev

i debatten ofte kaldt

kviklån.

Denne betegnelse er arbitrær, fordi en stor del af de øvrige

forbrugslån også var meget tilgængelige med hurtig udbetaling. De mindre, kortfristede

forbrugslån var kendetegnet ved en meget høj ÅOP på typisk 700-800 pct.

I kølvandet på kortlægningen blev der d. 1. januar 2017 indført en obligatorisk betænk-

ningsperiode på 48 timer for forbrugslån med op til tre måneders løbetid. Dette medførte,

at flere udbydere af én-måneds-lån øgede løbetiden for at undgå betænkningsperioden.

For disse nye lån var ÅOP typisk 150-300 pct.

Den 1. juli 2019 trådte lov om forbrugslånsvirksomheder i kraft. Loven foreskriver, at alle

virksomheder, der yder forbrugslån til forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet

og have forretningsgange, der sikrer, at virksomheden foretager en kreditværdighedsvur-

dering af deres kunder i overensstemmelse med reglerne i kreditaftaleloven og lov om

forbrugslånsvirksomheder, overholder god skik og har processer for fastlæggelse af mål-

gruppe for nye produkter.

Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden ydede forbrugslån, blev omfattet af en over-

gangsordning, så de kunne søge og få en tilladelse fra Finanstilsynet.

Den 1. juli 2020 trådte initiativerne fra aftalen om et opgør med kviklån i kraft, hvormed

blandt andet lån med en ÅOP over 35 pct. blev forbudt.

Udbydere af forbrugslån med en ÅOP over 35 pct. havde derfor to valgmuligheder – enten

at stoppe udstedelse af nye lån eller fortsætte med en låneportefølje, der er tilpasset den

nye regulering.

Det er ikke kendt, hvor mange udbydere der har stoppet udstedelse af nye lån i forbindelse

med indførelsen af ÅOP-loftet og markedsføringsforbuddene. Det følgende er derfor ba-

seret på skøn samt dialog med udbydere og interesseorganisationer.

Dansk Kredit Råd

havde før lovændringen i juli 2020 dannet gruppen

Digitale Långivere,

der bestod af de medlemmer af Dansk Kredit Råd, der udbød forbrugslån. Ultimo

2019/primo 2020 bestod Digitale Långivere af 11 medlemmer, der udbød forbrugslån.

Dansk Kredit Råd har i forbindelse med denne evaluering oplyst, at fem af disse udbydere

valgte at stoppe udstedelse af nye lån med direkte henvisning til indførelsen af ÅOP- og

omkostningsloftet, og siden er yderligere én af udbyderne lukket. Digitale Långivere har

derudover valgt at nedlægge sig selv med henvisning til, at aftalen om et opgør med kvik-

lån havde til formål at forhindre små, digitale forbrugslån.

I forbindelse med denne evaluering har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamlet

oplysninger om ÅOP for mindre forbrugslån via 25 internetdomæner, der blev drevet af 17

udbydere, der alle var aktive primo 2020. En tilsvarende indsamling er gennemført i sep-

tember 2021, hvor tre af udbyderne umiddelbart er lukket.

Dansk Kredit Råd er en forening, der virker som et fagligt og personligt netværk for virksomheder og personer, der arbejder

professionelt med kreditgivning. En mindre del af medlemmerne udbyder forbrugslån.

Dansk Kredit Råd havde 63 medlemmer i 2018, hvoraf de otte beskæftigede sig med forbrugslån, jf. Status på det digitale

lånemarked, brancherapport, Digitale Långivere, Dansk Kredit Råd. I august 2020 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

haft en dialog med formanden for Dansk Kredit Råd, Mikkel Winston, som redegjorde for medlemmerne af Digitale Långivere

samt reaktionen på lovforslag L 149 (opgør med kviklån).

Det skønnes derfor, at mellem en tredjedel og halvdelen af de forbrugslånsvirksomheder,

der primært udbød mindre, kortfristede forbrugslån, valgte at lukke som konsekvens af

indførelsen af henholdsvis ÅOP- og omkostningslofterne samt markedsføringsforbud-

dene. Det skøn er behæftet med usikkerhed, fordi anden regulering samt Finanstilsynets

og Forbrugerombudsmandens øgede tilsyn i perioden også kan have påvirket aktørernes

beslutning. Desuden vil der også under mere normale markedsforhold være til- og afgang

af virksomheder på et marked.

De tilbageværende udbydere har samlet oplevet et betydeligt tilbageslag i bruttofortjene-

sten, jf.

Figur 4.3.

Figur 4.3 Udvikling i bruttofortjeneste, 2018 = indeks 100

120

100

2018

2019

2020

Anm.: Bruttofortjenesten angiver nettoomsætningen fratrukket produktionsomkostninger.

Kilde: Gennemgang af regnskaber for de udbydere, der indgår i Figur 4.1.

Det kan skyldes flere forhold. ÅOP-loftet har medført mindsket indtjening, blandt andet via

lavere udlånsomfang og begrænsede muligheder for at tage høj rente. Desuden medfører

ÅOP-loftet, at udbyderne kan få svært ved at få dækket deres risiko ved forbrugsudlånet,

hvorfor de kan være mere tilbageholdende med at udstede lån. Der er dog også andre

forhold, der kan påvirke udstedelsen af forbrugslån, såsom det øgede fokus på udbyder-

nes kreditværdighedsvurdering i forbindelse med at Forbrugerombudsmanden siden 2019

har behandlet mere end 230 sager om uansvarlig långivning, samtidig med at virksomhe-

derne er blevet underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

5. VIRKER DE TRE LOFTER EFTER

HENSIGTEN?

5.1

ÅOP- OG OMKOSTNINGSLOFTET

I aftalen om et opgør med kviklån blev der indført et loft over de årlige omkostninger i

procent (ÅOP) i lov om forbrugslånsvirksomheds § 11 a og over de samlede omkostninger

set over hele lånets løbetid i lov om forbrugslånsvirksomheds § 11 b.

Formålet med de to lofter er blandt andet at medvirke til at forhindre forbrugeres over-

gældssætning ved at sikre, at udbydere af forbrugslån ikke kan opkræve renter og om-

kostninger, som overskrider henholdsvis 35 pct. i ÅOP og 100 pct. set over hele lånets

løbetid.

Lån med en meget høj ÅOP udbydes ikke længere, som en naturlig følge af ÅOP-loftet.

Det er dog ikke muligt endnu at konstatere, hvorvidt aftalens initiativer – herunder ÅOP-

og omkostningsloftet – har medvirket til at begrænse omfanget af danskere, der ender

med at være overgældssatte. Der vil typisk gå en rum tid, fra en forbruger optager et lån,

til at forbrugeren oplever betalingsvanskeligheder, og forbrugeren kan kategoriseres som

overgældssat.

Det skal blandt andet også ses på baggrund af, at mange økonomisk sår-

bare forbrugere optager nye lån til brug for betaling af de månedlige ydelser på deres

bestående gæld.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden modtager løbende henvendelser fra borgere

om vilkår for forbrugslån. På baggrund af visse henvendelser konstaterede tilsynsmyndig-

hederne, at tre store forbrugslånsvirksomheder havde indført gebyrer for eksempelvis hur-

tig udbetaling af lånebeløbet og hjælp til nemmere løbende vurderinger af kreditværdighed

mv., som ikke blev medregnet i beregningen af ÅOP- og omkostningsloftet. Virksomhe-

derne begrundede det med, at der var tale om tilvalgsordninger, som forbrugerne aktivt

skulle vælge at tilmelde sig. Idet der således var tale om en ordning, som forbrugerne ikke

var forpligtede til at anvende, vurderede virksomhederne, at gebyrer for disse ikke skulle

regnes med i ÅOP- og omkostningsloftet.

Grundet henvendelsernes karakter og det delte tilsynsansvar mellem Finanstilsynet og

Forbrugerombudsmanden er sagerne behandlet af Forbrugerombudsmanden, som har

politianmeldt to af de tre virksomheder, idet Forbrugerombudsmanden vurderede, at ge-

byrerne er en overtrædelse af ÅOP-loftet. Den tredje sag afventer behandling.

Finanstilsynet har ikke registreret henvendelser, der tyder på omgåelse af ÅOP- og om-

kostningsloftet omhandlende andre virksomheder end de virksomheder, der er nævnt

ovenfor.

5.1.1

Undersøgelse af udvalgte forbrugslånsvirksomheder

Finanstilsynet har i 2021 foretaget en undersøgelse af seks forbrugslånsvirksomheders

overholdelse af ÅOP- og omkostningsloftet. Virksomhederne blev udvalgt på baggrund af

I august 2021 afholdte Forbrugerrådet Tænk sammen med Trygfonden en konference om aftalen om et opgør med kviklån.

Oplevelserne, som blev italesat på konferencen, var, at det er for tidligt at udtale sig om, hvorvidt aftalens initiativer har været

med til at forhindre overgældssætning. Det er særligt begrundet i, at der går en periode, fra en forbruger optager et eller flere

lån, før forbrugeren eventuelt ender med at være overgældssat. Det skal også ses i lyset af, at der fortsat er mange forbru-

gere, der i dag oplever at være overgældssat, som har optaget lån før initiativernes ikrafttrædelse.

en vurdering af, hvilke virksomheder der havde den største risiko for ikke at overholde

lofterne. Undersøgelsen har ikke omfattet to virksomheder, hvor Forbrugerombudsman-

den allerede havde igangværende sager på de to virksomheder, som omhandlede de

samme fokusområder som Finanstilsynets undersøgelse.

Undersøgelsen har haft særlig fokus på følgende:



At undersøge, hvorvidt virksomhederne overholdte ÅOP-loftet på 35 pct.



At undersøge, hvorvidt virksomhederne overholdte omkostningsloftet på 100 pct. over

hele lånets løbetid.



At undersøge, hvorvidt virksomhederne havde indført særlige tillægsydelser og geby-

rer i forbindelse med lånets indgåelse, som reelt udgjorde en omgåelse af ÅOP-loftet.

Gennemgangen viste, at virksomhederne alle overholdte ÅOP-loftet på 35 pct. Finanstil-

synet konstaterede imidlertid også, at den ÅOP, som fremgik af virksomhedens hjemme-

side eller i lånebetingelserne, ikke i alle tilfælde var i overensstemmelse med den ÅOP,

som Finanstilsynet kunne udregne.

Flere virksomheder har valgt at have en ÅOP så tæt på 25 pct. som muligt, hvilket har

medført for enkelte virksomheder, der er omfattet af markedsføringsforbuddet på 25 pct.,

en usikkerhed om, hvorvidt forbuddet var overtrådt.

Der er en række forskellige redskaber til beregning af ÅOP. Finanstilsynet anvender det

redskab, som er tilgængeligt til udregning af ÅOP i Excel, men er bekendt med, at ÅOP-

beregnere, der er tilgængelige i andre regnskabssystemer, kan give andre resultater på

grund af for eksempel andre principper for afrunding til to decimaler. Dog vil forskellen i

den beregnede ÅOP være marginal. Der er endvidere en række forskellige ÅOP-bereg-

nere tilgængelige på internettet.

Samlet set er der ikke væsentlig forskel på beregnernes resultater, men såfremt en virk-

somhed lægger sig tæt op ad en grænseværdi (eksempelvis på 24,99 pct.), vil selv mar-

ginale forskelle i beregnerens afrundingsmetode medføre, at en beregning med et andet

redskab vil kunne vise, at virksomheden overskrider grænsen for eksempelvis ÅOP-loftet

eller et af markedsføringsforbuddene på henholdsvis 35 pct. eller 25 pct.

Forbrugerkreditdirektivets

formel for beregning af ÅOP, som fremgår af et bilag til kredit-

aftaleloven, indeholder en afrundingsregel, som indebærer, at hvis et lån har en ÅOP, hvor

tredje decimal ligger under 5, så sker der ikke oprunding. Overtrædelse af ÅOP-loftet for-

udsætter derfor, at et lån skal have en ÅOP, der ligger på 24,995 pct. eller derover.

Finanstilsynet fandt ikke eksempler på, at virksomheder overskred omkostningsloftet på

100 pct. af lånets hovedstol over hele lånets løbetid. Flere af de virksomheder, som indgik

i undersøgelsen, oplyste, at de allerede havde etableret eller var i proces med at udvikle

systemmæssige løsninger for at sikre, at omkostningsloftet ikke blev overskredet. Finans-

tilsynet bemærker generelt, at faktiske overskridelser af omkostningsloftet næppe vil

kunne observeres, før de nye regler har været gældende en længere årrække. Det skyl-

des, at ÅOP-loftet sikrer, at de årlige omkostninger til lånet holdes på et lavt niveau, hvorfor

omkostningsloftet først risikerer at blive overskredet, når lånet løber over en længere pe-

riode.

Generelt konstaterede Finanstilsynet ikke, at virksomhederne havde indført særlige til-

lægsydelser og gebyrer, som ikke blev medregnet i ÅOP- og omkostningsloftet. Dog havde

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF.

en af de undersøgte virksomheder indført et mindre antal gebyrer, som ikke blev medreg-

net i ÅOP- og omkostningsloftet. I overensstemmelse med samarbejdsaftalen mellem Fi-

nanstilsynet og Forbrugerombudsmanden

har Finanstilsynet videregivet informationer

om det pågældende forhold til Forbrugerombudsmanden, der både har kompetence til at

forfølge sagen efter de offentligretlige og civilretlige regler. Forbrugerombudsmanden un-

dersøger på nuværende tidspunkt om virksomheden har overtrådt ÅOP- eller omkost-

ningsloftet.

5.2

MARKEDSFØRINGSFORBUDDENE

Med aftalen om et opgør med kviklån blev der indført et markedsføringsforbud i markeds-

føringslovens § 11 a, hvorefter banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder,

som udbyder kreditaftaler til forbrugere med årlige omkostninger (ÅOP) på 25 pct. eller

derover, som udgangspunkt ikke må markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler

uanset aftalernes ÅOP. Endvidere blev der i markedsføringslovens § 11 b indført et forbud

mod enhver markedsføring af forbrugerkreditaftaler og af banker, forbrugslånsbanker og

forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, med

visse undtagelser.

Formålet med markedsføringsforbuddene var at begrænse låneudbydernes muligheder

for at markedsføre deres produkter, herunder at få sat en stopper for den aggressive mar-

kedsføring af kviklån, særligt i forbindelse med spil.

Efter indførelsen af markedsføringsforbuddene er låneudbyderens muligheder for at mar-

kedsføre deres forbrugerkreditaftaler og virksomhed blevet begrænset, og overordnet set

vurderes markedsføringsforbuddene at have haft den ønskede effekt.

En gennemgang af hjemmesider foretaget i forbindelse med denne evaluering som omtalt

i afsnit 4.1 viser, at størstedelen af låneudbydere i 2021 udbyder forbrugerkreditaftaler

med en ÅOP på lige under 25 pct. Der er alene konstateret to låneudbydere, som i 2021

udbyder forbrugerkreditaftaler med en ÅOP på 35 pct., som er grænsen for ÅOP-loftet. De

øvrige aktører, der udbød forbrugerkreditaftaler med en ÅOP på 25-35 pct. i andet halvår

af 2020, det vil sige umiddelbart efter ikrafttræden af markedsføringsforbuddet, har i første

halvår af 2021 alene udbudt aftaler med ÅOP på op til 25 pct. En enkelt af disse udbydere

har dog umiddelbart stoppet udstedelsen af nye lån.

Som angivet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til ændring af markedsførings-

loven

ville markedsføringsforbuddet i den foreslåede § 11 a, stk. 1, i markedsføringslo-

ven kunne medføre, at nogle virksomheder vil omlægge deres portefølje af forbrugerkre-

ditaftaler, så de ikke udbyder forbrugerkreditaftaler med årlige omkostninger i procent over

25 pct., for at undgå at blive ramt af markedsføringsforbuddet, hvilket vil mindske konkur-

rencen for lovlige forbrugerkreditaftaler med årlige omkostninger i procent under 35 pct.

Gennemgangen af hjemmesider viser således, at størstedelen af virksomhederne har om-

lagt deres portefølje af forbrugerkreditaftaler i overensstemmelse med ovenstående.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har den 2. september 2013 indgået en samarbejdsaftale vedrørende finan-

sielle virksomheder, da myndighederne på flere områder begge er tillagt kompetence til at påse overholdelsen af reglerne.

Samarbejdsaftalen kan findes her:

https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/finansiel-sektor-og-vaekstkapital/finansielle-

forbrugere/

Forslag til Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed

(Opgør med kviklån m.v.), fremsat den 26. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

Indførelsen af markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b har betydet, at hvis

man eksempelvis ser en fodboldkamp på tv, ser man ikke længere reklamer for forbruger-

kreditaftaler side om side med reklamer for spil, som man kunne, før markedsføringsfor-

buddet trådte i kraft.

Markedsføringsforbuddet i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere har

haft stor betydning for låneudbyderens muligheder for at markedsføre både forbrugerkre-

ditaftaler, øvrige produkter og virksomheden selv. Som det fremgår af interessenthørin-

gen

i afsnit 13.4, er markedsføring på især digitale medier som følge af forbuddet yderst

begrænset, da det kan være svært for virksomhederne at sikre, at markedsføring ikke sker

i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Det gælder også markedsføring

af en virksomheds øvrige produkter eller tjenester, da markedsføring heraf også er omfat-

tet af markedsføringsforbuddet, når blot virksomheden udbyder en forbrugerkreditaftale

som en del af virksomhedens sortiment. Det skyldes, at produktmarkedsføring ikke kan

ske uden at markedsføre virksomheden selv.

Erhvervsministeriet har været i dialog med Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn

med overholdelsen af blandt andet markedsføringsloven, herunder markedsføringsforbud-

dene i § 11 a og § 11 b. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at de har behandlet en lang

række forhåndsbeskeder, som vedrører fortolkningen af ordene ’i forbindelse med’ i mar-

kedsføringslovens § 11 b siden markedsføringsforbuddets ikrafttræden.

Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet i flere forhåndsbeskeder, at Forbrugerom-

budsmanden lægger vægt på følgende ved vurderingen af, om § 11, b, stk. 1 er overtrådt:

Om markedsføringen af virksomheder/forbrugerkreditaftaler vises

samtidig

med

markedsføring af spiludbydere/spil.

Om markedsføringen af virksomheden/forbrugerkreditaftaler vises med

et kortere

tidsinterval

forud for eller efter visningen af markedsføring af spiludbydere/spil.

Om markedsføringen af virksomheden/forbrugerkreditaftalen i øvrigt vises på en

sådan måde, at der er

en ikke ubetydelig risiko

for, at forbrugerne bevidst eller

ubevidst kan forbinde markedsføringen med markedsføringen af spiludby-

dere/spil.

Forbrugerombudsmanden har således vurderet, at det ville være i strid med § 11 b, stk. 1,

hvis markedsføringen vises

samtidigt

synligt på tøj, på en væg, i et rum, på samme side

eller på midterste side i en avis eller et blad eller på en hjemmeside.

Det samme gælder, hvis markedsføringen vises på samme reklamestander med et

kortere

tidsinterval,

eller på sider, der kommer umiddelbart efter hinanden i et blad eller en avis,

eller når der scrolles ned i en artikel på en hjemmeside.

For så vidt angår markedsføring af banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksom-

heder/forbrugerkredit på Facebook og Instagram, har Forbrugerombudsmanden afvist at

forhåndsgodkende, at ekskludering af brugere, der har vist interesse for spil eller spilud-

bydere, vil være tilstrækkeligt til at sikre, at markedsføringen ikke ville kunne blive omfattet

af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b. Forbrugerombudsmanden fandt ikke at kunne

forhåndsgodkende markedsføringen, når Facebook ikke havde kvantificeret eller konkre-

tiseret risikoen for markedsføring af virksomheden i forbindelse med markedsføring af spil

eller spiludbydere på anden måde end at oplyse, at risikoen må forventes at være ’meget

begrænset’. Forbrugerombudsmanden har dog samtidig tilkendegivet, at Forbrugerom-

budsmanden næppe vil anse en sag herom for at have så alvorlig en karakter, at Forbru-

gerombudsmanden ville behandle den på eget initiativ.

Erhvervsministeriet har i forbindelse med evalueringen foretaget en interessenthøring og anmodet om bemærkninger ved-

rørende erfaringer med loven siden dens ikrafttrædelse, for så vidt angår det indførte ÅOP-loft, omkostningsloft samt mar-

kedsføringsforbuddene.

Forbrugerombudsmanden har også tilkendegivet, at en virksomhed vil kunne ifalde et an-

svar, hvis virksomheden indgår en annonceaftale med et socialt/digitalt medie, selvom

virksomheden

er bekendt med,

at det sociale/digitale medies annonceringsalgoritme

med

en vis sandsynlighed

vil vise virksomhedens annonce i forbindelse med markedsføring af

spil/spiludbydere til den af virksomheden udvalgte målgruppe eller en del af denne.

For så vidt angår spørgsmålet om tilregnelse, har Forbrugerombudsmanden desuden til-

kendegivet, at en virksomhed/annoncør ikke ifalder et strafansvar for overtrædelse af § 11

b, hvis markedsføringen af virksomheden/forbrugerkreditaftalen vises i forbindelse med

markedsføring af spil/spiludbydere på grund af omstændigheder, som virksomheden/an-

noncøren ikke ved almindelig agtpågivenhed kunne have undgået eller forudset.

Mængden af sager om forhåndsbeskeder hos Forbrugerombudsmanden tyder på og be-

kræfter nogle af svarene i interessenthøringen, som er foretaget i forbindelse med denne

evaluering, om at det har været svært at fortolke forbuddet i markedsføringslovens § 11 b,

herunder i praksis sikre sig, at markedsføring af virksomheden eller forbrugerkreditaftalen

ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

I spørgeskemaundersøgelsen, der er besvaret af udbydere af forbrugslån i forbindelse

med denne evaluering, jf.

kapitel 3,

er der stillet spørgsmål om, hvorvidt virksomhederne

har ændret deres markedsføring af forbrugslån på en række platforme

siden markeds-

føringsforbuddenes ikrafttræden den 1. juli 2020, jf.

Figur 5.1.

Der er spurgt ind til frekvensen på følgende platforme: trykte reklamer, tv-reklamer, fysiske reklamer i det offentlige rum

(for eksempel busreklamer), digitale annonceplaceringer baseret på realtidsauktioner, egne digitale platforme, herunder egne

sociale medier, øvrig digital annoncering, sponsorater i forbindelse med sport og foreningsliv samt andet.

Figur 5.1 Banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheders markedsfø-

ringsfrekvens på forskellige platforme

Øget frekvens

Forbrugslånsvirksomheder

Trykte

reklamer

Uændret frekvens

Reduceret frekvens

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Tv-

reklamer

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Fysiske

reklamer

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Digitale

annoncer

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Egne digitale

platforme

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Øvrige

digitale

platforme

Banker

Forbrugslånsbanker

Forbrugslånsvirksomheder

Sponsora

ter

Banker

Forbrugslånsbanker

25%

50%

75%

100%

Anm.: Virksomhederne er blevet spurgt, om de har ændret deres markedsføringsfrekvens på forskel-

lige platforme siden ikrafttræden af markedsføringsforbuddene den 1. juli 2020. Bemærk, at under-

søgelsen er gennemført blandt et mindre udsnit af virksomhederne. Der er således otte banker og

forbrugslånsbanker og fire øvrige forbrugslånsvirksomheder, der har svaret. Forbrugslånsbanker er

banker, der har forbrugslån som deres primære produkt.

Kilde: Egen fremstilling på baggrund af en spørgeundersøgelse gennemført i august 2021.

Svarene fra banker og forbrugslånsbanker peger overordnet set på en forholdsvis uændret

markedsføringsfrekvens for fysiske, trykte og tv-reklamer, mens omtrent halvdelen af re-

spondenterne har reduceret frekvens, for så vidt angår de digitale markedsføringskanaler.

For forbrugslånsvirksomheder har flere svaret, at de har en reduceret frekvens på tv og

online, mens andre har en reduceret frekvens på alle de platforme, der spørges ind til.

Ingen forbrugslånsvirksomheder har svaret, at de har en øget markedsføringsfrekvens.

5.3

KONKLUSION

Det er vurderingen, at ÅOP- og omkostningsloftet generelt overholdes af virksomhederne.

Virksomhederne, der er omfattet af de nye regler, har kendskab til lofterne, og som ho-

vedregel overholder disse.

Enkelte virksomheder har dog efter lovens ikrafttrædelse indført såkaldte ’tilvalgsordnin-

ger’ eller ’gebyrer’ for forskellige ydelser, som virksomhederne ikke indregner i deres ÅOP-

beregninger. Gebyrerne medfører en risiko for, at virksomhederne overtræder ÅOP- og

omkostningsloftet. To af de pågældende virksomheder er politianmeldt af Forbrugerom-

budsmanden, blandt andet for brud på pligten til at give kreditoplysninger inden låneafta-

lens indgåelse og på ÅOP-loftet.

Flere virksomheder har valgt at lægge sig meget tæt op ad ÅOP-loftet og har markedsført

lån med en ÅOP, der går til den yderste grænse af markedsføringsforbuddet for lån med

en ÅOP på eller over 25 pct. Finanstilsynet har derimod ikke konkret kendskab til virk-

somheder, der har overskredet loftet på 35 pct. Finanstilsynet har orienteret Forbrugerom-

budsmanden om, at der er virksomheder, som i undersøgelsen har ligget meget tæt på

grænsen på 25 pct.

Det er vurderingen, at det endnu er for tidligt med sikkerhed at konstatere, hvorvidt om-

kostningsloftet overholdes, idet de lån, der er indgået under de nye regler, fortsat er så

nye, at de omkostninger, som er løbet på lånet siden dets indgåelse, endnu ikke vil have

oversteget 100 pct. Finanstilsynets undersøgelse viser, at de adspurgte virksomheder en-

ten allerede har implementeret eller er i proces med at implementere digitale spærringer,

som medfører, at omkostninger ikke automatisk kan overstige 100 pct. af lånebeløbet.

Samlet set vurderes det, at indførelsen af markedsføringsforbuddene i markedsføringslo-

vens § 11 a og § 11 b – i overensstemmelse med den politiske aftale – har bidraget til at

begrænse markedsføringen af forbrugerkreditaftaler og udbydere af forbrugslån i det of-

fentlige rum samt på adskillige medier, særligt online og i tv, herunder i forbindelse med

markedsføring af spil eller spiludbydere.

6. LÅNGIVNING MELLEM PRIVAT-

PERSONER

6.1

PEER2PEER-LÅN

Som del af aftalen om et opgør med kviklån blev det besluttet, at udviklingen på markedet

for lån mellem personer (de såkaldte peer2peer- eller P2P-lån) skulle følges nøje. Endvi-

dere blev det besluttet, at lofterne på henholdsvis 35 pct. over de årlige omkostninger i

procent og omkostningsloftet på 100 pct. over hele lånets løbetid også skulle gælde for

forbrugslån uden sikkerhed mellem private.

Finanstilsynet har som del af sin overvågning af markedet for lån mellem personer derfor

foretaget en analyse af lån indgået mellem enkeltpersoner (på de sociale medier og låne-

portaler på nettet). Analysen har haft til formål at kortlægge markedet, at undersøge hvor-

vidt det er i vækst samt at undersøge muligheden for at føre et egentligt tættere tilsyn med

markedet.

Som en udløber af analysen har Finanstilsynet endvidere søgt at iværksætte initiativer i

forhold til de observationer, som analysen har afdækket. Disse initiativer er nærmere be-

skrevet i afsnit 6.5.

Lån mellem private er typisk lån mellem familiemedlemmer eller venner og bekendte. Der

kan dog også forekomme lån mellem private, som ikke kender hinanden, men hvor en

person uden at være erhvervsdrivende låner ud til andre private. I dag udbydes sådanne

lån blandt andet også på Facebook gennem lukkede grupper eller via hjemmesider på

internettet. Tidligere har man også set, at kriminelle grupperinger har foretaget udlån til

private.

Det er umuligt at opnå et fuldstændigt overblik over markedet for lån mellem personer. De

fora og portaler, hvor aftaler om lån indgås, er præget af, at långivere har et stort behov

for at opretholde deres anonymitet. Resultatet er, at kommunikationen i fora og på portaler

er tilrettelagt således, at kun låntager oplyser sin identitet. Långiverne kommunikerer der-

imod ikke i foraene, men kun direkte i privatbeskeder med låntagere og anvender her som

hovedregel falske profiler. Det er derfor kun meget sjældent muligt at identificere långivere.

Finanstilsynet har endvidere konstateret en stigende tendens til, at långivere ikke er en-

keltpersoner, men i stedet et netværk af personer, som skjuler deres identitet bag en eller

flere falske profiler.

Der findes ikke et samlet overblik over omfanget af P2P-lån på nettet. Som udgangspunkt

for analysen har Finanstilsynet derfor haft særlig fokus på at kortlægge markedet for P2P-

lån for at opnå et overblik over, hvordan markedet er indrettet og forsøgt at vurdere, om

det er i vækst.

Finanstilsynet har gennem samtaler med administratorer af enkelte Facebook-grupper

fået kendskab til, at der i visse långivergrupper udveksles lister over låntagere. Heller ikke

disse er imidlertid komplette. Da långivere grundlæggende har en interesse i at forblive

anonyme, er de informationer, som de ligger inde med ikke nødvendigvis nogle, som de

er interesserede i at dele med Finanstilsynet.

For at opnå et overblik har Finanstilsynet derfor været nødsaget til at trække på en række

tilgængelige kilder. Først og fremmest har Finanstilsynet målt aktiviteten i Facebook-grup-

per og på internetportaler med de redskaber, som er tilgængelige for dette. Den målte

aktivitet giver ikke et dækkende billede af markedet, idet meget som sagt aftales direkte

mellem långiver og låntager, men den giver et overordnet billede af, hvor mange aftaler,

der kan forventes at blive indgået. Finanstilsynet har suppleret gennemgangen af data fra

grupper og portaler med samtaler med gældsrådgivere og de administratorer fra grup-

perne, som har reageret på Finanstilsynets anmodninger. Administratorerne har bidraget

med deres erfaringer med markedet og skøn over dets størrelse. Endelig har Finanstilsy-

net i perioden modtaget enkelte borgerhenvendelser om P2P-lån.

6.2 AKTIVITET OG OMFANG AF LÅNEAFTALER

6.2.1 Facebook

På Facebook sker udlånet typisk ved ’låneansøgninger’, hvor en interesseret låntager skri-

ver et opslag i gruppen, hvori de appellerer til potentielle långivere. De nærmere vilkår for

lånet, herunder størrelse, årlige omkostninger i procent (ÅOP) mv., aftales efterfølgende i

privatbeskeder mellem låntager og långiver.

Finanstilsynet har konstateret, at også enkelte potentielle långivere udbyder lån ved al-

mindelige opslag, men disse er meget sjældne. Finanstilsynet har observeret to sådanne

opslag, og begge blev fjernet, efter at Finanstilsynet rettede henvendelse til långiverne og

gjorde opmærksom på reglerne for långivning.

Antallet af lukkede grupper er steget fra ca. 27 til 37 grupper i den observerede periode.

Det skal dog hertil bemærkes, at der ikke eksisterer et samlet overblik over, hvilke grupper

der udbyder lån, og at grupper nedlægges, og nye oprettes løbende. Hertil kommer, at

grupper jævnligt ændrer navn, hvilket gør det svært at foretage en løbende overvågning

af grupperne. Det kan således ikke udelukkes, at antallet af grupper i virkeligheden er

relativt konstant.

Grupperne er meget forskellige i såvel aktivitet som antal medlemmer, ligesom der også

er meget stor forskel på, hvilke regler administratorer i grupperne har sat for medlemmer.

Eksempler på regler i Facebook-grupper, hvor der tilbydes lån



’Din facebook-profil skal være minimum 9 måneder gammel.’

’Låner må ikke være i værgemål eller på anden vis ikke i stand til at indgå en lovlig

aftale.’

’Man må ikke tilbyde at give mere end 50%.’

’Låner, som får aftale om lån, skal lukke sit opslag.’

’Man skal bruge vores låneskabelon.’

’Betaler man ikke tilbage til tiden, bliver man skrevet op i AvitiiTrust.com, som er en

fællesliste for alle udlånere på tværs af grupperne, samt mindre virksomheder.’

’Du må ikke blokere en Admin eller udlåner, det kan medføre blokering.’

Samlet for alle grupper gælder dog, at det kræver en godkendelse fra en administrator at

blive medlem af gruppen. Dette gør det umiddelbart svært for Finanstilsynet at foretage

en egentlig undersøgelse, da kun aktive, reelle profiler, ofte med et krav om, at profilen

skal have en bestemt ’alder’ (som hovedregel to år) for at blive optaget. Dermed er mulig-

hederne for, at Finanstilsynet kan foretage 'mystery shopping' meget begrænset. Finans-

tilsynet har dog i perioden haft adgang til enkelte grupper.

Antallet af medlemmer i de enkelte grupper varierer fra 20 til ca. 6.000 medlemmer. Otte

grupper har medio september mere end 1.000 medlemmer. Der er en tendens til en jævn

stigning i antallet af profiler i de enkelte grupper set over perioden, og der er medio sep-

tember over 37.000 profiler på tværs af grupperne. Det er svært med sikkerhed at fastslå,

hvor mange reelle långivere og låntagere, der er bag profilerne, da der er et stort overlap

af profiler mellem de forskellige grupper. Især långivere skjuler sig ofte bag flere fiktive

profiler. Samtidig er ca. halvdelen af de profiler, Finanstilsynet har registreret medlemmer

af et lånenetværk, som i perioden er rykket fra Facebook til en låneportal (Avitii-lending),

der ikke længere anvender Facebook-grupperne til at formidle lån.

Figur 6.1 Antal profiler i lukkede grupper på Facebook

40.000,00

35.000,00

30.000,00

25.000,00

20.000,00

15.000,00

10.000,00

5.000,00

Kilde: Egen fremstilling på baggrund af Finanstilsynets analyse.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange lån der indgås i grupperne, da aftaler om lån –

som beskrevet ovenfor – sker i private beskeder mellem låntager og långiver.

Det er dog muligt at se, hvor stor aktivitet (antal opslag) der har været i de forskellige

grupper inden for en given periode, da opslag som hovedregel vil være ’ansøgninger om

lån’. Man vil på baggrund af antal opslag med en vis usikkerhed kunne udlede udviklingen

i låneinteressen over tid i de forskellige grupper og dermed også på Facebook som helhed.

Selvom det tal ikke nødvendigvis er helt præcist, kan det give en indikation af, hvilke grup-

per der er mest aktive, og hvor meget aktivitet de har haft. Typisk vil der dog være et krav

i grupperne om, at opslag om lån, der bliver imødekommet, skal slettes, men ved at kom-

binere aktiviteten i grupperne med erfaringer fra de grupper Finanstilsynet har været med-

lem af, kan det anslås, hvor mange låneansøgninger der slås op, og hvor mange af dem

der bliver imødekommet.

På tværs af de observerede grupper kan Finanstilsynet konstatere, at der i hele perioden

har været en tendens til en svag stigning i antallet af daglige opslag. Medio september

2021 kan Finanstilsynet registrere ca. 67 daglige opslag.

Ikke alle opslag vil dog have form af ansøgninger, ligesom det er indtrykket fra de grupper,

som Finanstilsynet har været medlem af, at kun ca. halvdelen af de ansøgninger, der læg-

ges op i grupperne, imødekommes. Langt hovedparten af de opslag, der er lagt op, har

været ansøgninger om små beløb (som hovedregel omkring 1.000 kr.). Dog er der også

ansøgninger om større beløb. Finanstilsynet har ikke haft mulighed for at se, præcis hvilke

lån der bliver imødekommet, men baseret på, hvilke opslag der er blevet slettet, synes det

især at være mindre lån, som bliver indgået. Baseret alene på aktiviteten skønnes det

derfor, at den samlede lånevolumen er meget begrænset.

At lånevolumen er begrænset understøttes af, at ingen af de gældsrådgivere, Finanstilsy-

net har været i kontakt med, har erfaringer med P2P-lån udbudt på sociale medier eller

særlige låneportaler på nettet, der er flyttet fra de sociale medier mv.

Finanstilsynet har forsøgt at supplere skønnet med oplysninger fra kilder i miljøet. Disse

kilder har anslået volumen som værende væsentligt højere. En tidligere administrator for

en af de største Facebook-grupper har anslået den samlede volumen for P2P-lån (samlet

for såvel Facebook-grupper som internetportaler) til et sted mellem 5 og 7,5 mio. kr. om

måneden. Tallet er dog også her behæftet med væsentlig usikkerhed, idet heller ikke ad-

ministratoren har faktiske tal for, hvor mange lån der indgås i dennes eller andre grupper

på Facebook. Dog taler to ting for, at tallet er væsentligt højere end det, som umiddelbart

synes at kunne udledes af gennemgangen af aktiviteten i grupperne: 1) antallet af profiler,

der tilbyder lån på tværs af Facebook-grupper og internetportaler (sandsynligvis ikke un-

der 200, se nedenfor), og 2) det faktum, at mange lån indgås mellem låntagere og långi-

vere, uden at det direkte kan observeres som trafik i grupperne.

Et forsigtigt skøn vil være, at den samlede volumen for P2P-lån i Danmark ligger et sted

mellem 1,5 og 5 mio. kr. om måneden, svarende til et sted mellem 12 og 60 mio. kr. om

året. Det skal ses i forhold til det samlede marked for forbrugerkredit på ca. 114 mia. kr.

ultimo 2021.

Figur 6.2 Antal daglige opslag i lukkede Facebook-grupper

Kilde: Egen fremstilling på baggrund af Finanstilsynets analyse.

Som det også fremgår af ovenstående tabel, er der en generel tendens til vækst i aktivite-

ten i grupperne i perioden, og aktiviteten er i perioden næsten fordoblet fra ca. 30 daglige

opslag i november 2020 til ca. 60 daglige opslag i september 2021. Administratorer, som

Finanstilsynet har været i kontakt med, beretter, at de mærker en stigning i såvel låntagere

som långivere, når der har været historier om lånene i medierne.

Der har i juni 2021 været særlig mange daglige opslag (ca. 72). Det hænger sammen med,

at der i perioden mellem maj og juni er opstået flere nye grupper, og at der er en generel

Kilde: Danmarks Statistik, https://statistikbanken.dk/mpk30. Tabel MPK30 'Forbrugerkredit, ultimo kvartalet efter type'.

tendens til, at der er meget stor aktivitet i nye grupper. Det kan hænge sammen med, at

låntagere, der har et dårligt ry i de etablerede grupper, søger nye, knap så organiserede

grupper. Efterhånden som de nye grupper bliver mere etablerede, falder aktiviteten ofte.

6.2.2 Låneportaler

Låneportaler på nettet tilbyder brugere (låntagere såvel som långivere) at knytte kontakt

til hinanden, som hovedregel gennem fora, der fortrinsvis fungerer på samme måde som

Facebook-grupperne, nemlig ved at der lægges låneansøgninger ud, og at en långiver

herefter kan kontakte låntageren og nærmere aftale vilkår for lånet.

Finanstilsynet har kendskab til fire låneportaler: Avitii-lending, Primutu, Q-Finans og Plata,

der udbyder lån til danskere. Aktiviteten på de fire platforme er formentlig fortsat begræn-

set, men Avitii-lending, der udspringer af de to største og ældste grupper på Facebook,

rapporterer selv om en relativ stor aktivitet. Det forventes som følge heraf, at portalen står

for en væsentlig del af det samlede P2P-udlån i Danmark

Finanstilsynet har modtaget en række henvendelser i 2021, der omhandler Avitii-lending

og fået fortalt, at siden forsøger at hverve andre potentielle långivere til siden.

Portalen Plata har opstillet regler for lån på siden, hvorunder lånene vil være i overens-

stemmelse med regler for ÅOP- og omkostningsloftet.

Det er især potentialet for vækst på disse portaler, der bidrager til, at lån gennem lånepor-

taler på internettet formodes at være vokset væsentligt i perioden. De øvrige to portaler

har ingen eller meget lidt aktivitet. Det bemærkes dog, at Finanstilsynet har modtaget hen-

vendelser fra borgere, der er interesserede i at starte nye portaler op. Det er på baggrund

heraf vurderingen, at markedet for låneportaler på nettet er i vækst og har potentiale for at

vokse yderligere.

Forbrugerkreditdirektivet er under revision, og det er endnu uafklaret, om virksomheder,

der alene formidler lån og de tjenester, som muliggør formidlingen, som eksempelvis so-

ciale medier, bliver omfattet af direktivets regler, ligesom det endnu er for tidligt at udtale

sig om, hvordan sådanne virksomheder i givet fald vil blive reguleret.

6.3 ANTAL LÅNGIVERE

6.3.1 Facebook

Det er usikkert, hvor mange långivere der er på tværs af de forskellige grupper, og hvor

mange af disse, der udøver långivning erhvervsmæssigt. Enkelte grupper og sider beskri-

ver, hvor mange långivere de har. Disse tal er dog behæftet med stor usikkerhed.

Finanstilsynet har fra en administrator i det største lånenetværk modtaget en oversigt over

knap 100 profiler, som administratoren påstår udbyder lån i andre netværk. På baggrund

af denne information er det Finanstilsynets vurdering, at der samlet ikke er under 400

profiler, som udbyder lån på tværs af grupperne og gennem internetportaler. Mange af

långiverne gemmer sig dog bag falske Facebook-profiler, ligesom en faktisk person kan

have adskillige profiler.

Det er uklart, hvor stor en del af profilerne, der har udlån af et omfang, som vil nødvendig-

gøre en tilladelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet har ikke selv mulighed for at undersøge,

hvem der står bag en Facebook-profil eller optrevle et netværk af falske profiler. Det vil

kræve en politimæssig efterforskning. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde, hvor der forelig-

ger oplysninger om, at der i stort omfang ydes lån i strid med reglerne via en profil, kunne

overdrage sagen til politiet. Finanstilsynet har hidtil dog ikke fået informationer, der har

kunnet understøtte en politianmeldelse med henblik på politimæssig efterforskning.

6.3.2 Låneportaler

Mens det af Facebook-grupperne er muligt at se alle medlemmer af en given gruppe, er

det ikke på samme måde muligt at se, hvem der tilbyder lån gennem låneportalerne. Lå-

neportalerne giver dermed de enkelte långivere en større mulighed for at forblive ano-

nyme. Låneportalerne synes da også at være i vækst, netop fordi det giver långiverne

mulighed for en højere grad af anonymitet og dermed beskyttelse end Facebook-grup-

perne. Hertil kommer, at den største portal officielt er hjemhørende i Panama, hvilket bru-

ges af portalens administratorer som argument for, at långivernes anonymitet kan beskyt-

tes.

Finanstilsynet har ikke, ligesom i forhold til Facebook-grupperne, selv mulighed for at un-

dersøge identiteten på de personer eller virksomheder, der yder lån via en låneportal, eller

optrevle et netværk af udlånere. Det vil kræve en politimæssig efterforskning. Finanstilsy-

net vil også her i særlige tilfælde, og hvor der foreligger oplysninger om, at der rent faktisk

er blevet ydet ulovlige lån via en portal i stort omfang, kunne overdrage sagen til politiet,

men Finanstilsynet har hidtil ikke fået informationer, der har kunnet understøtte en sådan

politianmeldelse.

På baggrund af samtaler med administratorer inden for miljøet er det Finanstilsynets vur-

dering, at der blandt de mere end 400 profiler på låneportalerne, som udbyder lån, er

meget stor forskel på omfanget af den enkeltes långivning. Enkelte synes at have en me-

get stor udlånsvolumen og vil sandsynligvis kunne have långivning som egentligt erhverv.

Finanstilsynet har dog ikke konkret information herom, som kan danne grundlag for en

politianmeldelse med henblik på politimæssig efterforskning.

Finanstilsynet er undervejs blevet informeret om, at en del af udlånsvirksomheden sker i

sammenhæng med kriminel virksomhed i form af hvidvask af indtægter fra P2P-lån gen-

nem virksomheder eller fra långivere med banderelationer. Administratorer, som Finans-

tilsynet har talt med, har dog også lagt vægt på, at en stor del af långiverne er almindelige

mennesker med et investeringsbehov. Hertil kommer, at en del af långiverne også er lån-

tagere. Denne type långivere yder sandsynligvis kun meget få og små lån. Det bemærkes,

at Finanstilsynet ikke har mulighed for at efterprøve rigtigheden af ovennævnte oplysnin-

ger og derfor ikke kan indestå for, at disse er korrekte. Finanstilsynet har nævnt problem-

stillingen over for politiet, men de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget, har været

så generelle og ukonkrete, at de ikke umiddelbart har givet anledning til formelt at overgive

dem til politiet.

6.4 KØB OG SALG AF GÆLD OG UDVEKSLING AF OPLYSNIN-

GER OM LÅNTAGERE

Finanstilsynet er bekendt med, at der udveksles oplysninger om låntagere, der ikke har

betalt deres gæld, i forskellige grupper på Facebook, hvor långivere advarer hinanden om

dårlige betalere. Finanstilsynet har ligeledes fået oplyst, at långivere jævnligt kommunike-

rer med hinanden om dårlige betalere, og at flere af disse er blevet udelukket fra lånegrup-

perne. Det vurderes endvidere at være en af hovedårsagerne til, at det kræver en god-

kendelse for at blive medlem af grupperne. Det faktum, at en række dårlige betalere bliver

udelukket fra mange grupper, skønnes endvidere at være en medvirkende årsag til, at

aktiviteten i nye grupper, hvor disse fortsat kan være aktive, er høj, sammenlignet med

aktiviteten i de store og mere veletablerede grupper.

Finanstilsynet er også bekendt med, at gæld bliver købt og solgt på hjemmesider. Det kan

bemærkes, at det umiddelbart er lovligt efter gældende ret at handle med fordringer. Fi-

nanstilsynet fører ikke tilsyn med hjemmesiderne, da det ligger uden for tilsynets myndig-

hed. Finanstilsynet fører endvidere ikke tilsyn med inkassovirksomheder, da tilsynet ligger

hos Politiet og Forbrugerombudsmanden. Såfremt Finanstilsynet skulle blive opmærksom

på sager uden for tilsynets myndighed, overdrager Finanstilsynet disse til den myndighed,

sagen hører under.

6.5 FINANSTILSYNETS TILSYNSINITIATIVER OG REAKTIO-

NER HERPÅ

Finanstilsynet har ikke redskaber til at finde frem til, hvilke personer der står bag fiktive

profiler, ligesom at Finanstilsynet ikke har adgang til privatbeskeder, hvori vilkår mv. for

aftaler mellem låntager og långiver aftales. Finanstilsynet har derfor begrænsede mulig-

heder for at identificere långiverne og vurdere, hvorvidt disse burde søge om tilladelse til

udlånsvirksomhed.

Finanstilsynet har i stedet iværksat en række initiativer med henblik på at understøtte, at

P2P-lån bliver administreret i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at en person eller profil yder lån på portaler eller i Face-

book-grupper, informerer Finanstilsynet i det omfang, det er muligt, denne om regler på

området og anmoder om en redegørelse. Finanstilsynet kan endvidere politianmelde per-

soner, såfremt Finanstilsynet bliver gjort opmærksom på eller på egen hånd konstaterer,

at de foretager sig noget ulovligt – for eksempel foretager hvidvask.

Finanstilsynet har siden november 2020 endvidere løbende observeret markedet med

henblik på dels at kortlægge og dels at undersøge, hvorvidt markedet var i vækst.

I december 2020 fremsendte Finanstilsynet orienteringsbreve til de Facebook-grupper og

internetportaler, som Finanstilsynet havde kortlagt eksistensen af i forbindelse med gen-

nemgangen. I brevene beskrev Finanstilsynet de væsentligste regler på området med

særlig fokus på ÅOP- og omkostningsloftet. Endvidere gjorde Finanstilsynet opmærksom

på, at långivere, der ydede lån, systematisk skulle søge om tilladelse som forbrugslåns-

virksomhed hos Finanstilsynet. Som følge heraf kunne Finanstilsynet konstatere, at der

blev orienteret om reglerne i en række grupper.

Finanstilsynet tog herefter i starten af 2021 kontakt til de to største netværk, Finanstilsynet

havde observeret, som i grupperne eller på internettet i øvrigt orienterede om, hvor mange

långivere de havde, med henblik på at indhente informationer om långiverne. Finanstilsy-

net blev herefter kontaktet af administratorer i de to netværk, som begge var interesserede

i at fortælle mere om markedet generelt, men ikke i at udlevere informationer om långivere

i egne grupper.

Finanstilsynet fik i forbindelse hermed oversendt lister over Facebook-profiler, som admi-

nistratorerne mente udbød lån i andre grupper. Finanstilsynet har efterfølgende overdra-

get listen til SØIK, da informationerne tydede på, at der kunne være tale om lovovertræ-

delser, men en afdækning heraf ville kræve adgang til efterforskningsmetoder, som Fi-

nanstilsynet ikke råder over.

Finanstilsynet har i september 2021 fremsendt nye breve og anmodninger til alle de Fa-

cebook-grupper og låneportaler, som Finanstilsynet har kendskab til fortsat er aktive.

Initiativerne synes at have haft en vis virkning i form af, at reglerne er blevet offentliggjort

i flere grupper, ligesom personer Finanstilsynet har henvendt sig til i hvert fald officielt har

stoppet deres udlånsvirksomhed.

Imidlertid synes det ikke at have en større samlet effekt på markedet, selvom Finanstilsy-

net har modtaget enkelte anonyme henvendelser om, at initiativerne har medvirket til, at

en del ikke-kriminelle långivere har trukket sig fra markedet. Det er i tråd med indtrykket

af, at øget opmærksomhed på markedet kan skræmme enkelte fra at yde lån, men om-

vendt synes at medvirke til, at lånene rykker over på internetportaler, hvor långiverne kan

forblive anonyme.

E-handelsloven, som gennemfører e-handelsdirektivet, regulerer i dag blandt andet plat-

forme, som Facebooks, ansvar og indeholder blandt andet regler om i) ansvarsfritagelse

for mellemmænd, såsom platforme, samt ii) forbud mod at pålægge eksempelvis platforme

en generel overvågningsforpligtelse.

Efter e-handelslovens regler er Facebook ikke ansvarlig for indholdet i for eksempel grup-

perne, som oprettes på platformen. Dog er Facebook forpligtet til til at fjerne indhold fra

platformen, der er i strid med national eller EU-lovgivning.

Hvis Finanstilsynet i forbindelse med deres tilsyn bliver opmærksomme på private, der

åbenlyst udbyder lån i strid med reglerne for lån mellem private eller en platform, der har

et ulovligt formål, vil tilsynet kontakte platformen, med henblik på at indholdet eller gruppen

fjernes.

Administratorerne i de enkelte grupper kræver som udgangspunkt, at alle långivere regi-

strerer sig hos dem. Administratorerne har dermed et overblik over, hvem der udøver lå-

nevirksomhed i grupperne. Administratorerne er derfor at anse som kreditformidlere, da

de faciliterer kontakten mellem en långiver og en låntager og muliggør indgåelsen af låne-

aftalen.

I dag er kreditformidlere ikke forpligtet til at overdrage informationer om låneaktivitet til

Finanstilsynet. Som et resultat af dette kan Finanstilsynet alene anmode formidlere om

oplysninger, samtidig med at Finanstilsynet specifikt gør formidlerne opmærksomme på,

at de ikke er forpligtede til at fremsende disse.

Som nævnt i afsnit 3.3 forhandles der på nuværende tidspunkt om en revision af forbru-

gerkreditdirektivet. Såfremt Kommissionens direktivforslag bliver vedtaget i sin nuværende

form, vil kreditformidlere skulle under tilsyn af en myndighed. Det er endnu ikke fastlagt,

hvilke forpligtelser en kreditformidler skal overholde, eller hvilke oplysninger denne skal

stille til rådighed for en kommende tilsynsmyndighed. Dog vil man fra dansk side arbejde

for, at kreditformidlere også underlægges proportionale forpligtigelser.

6.6 KONKLUSION

På grund af markedets opbygning, herunder især at låneaftaler indgås direkte mellem lån-

tager og långiver gennem private beskeder, er det ikke muligt for Finanstilsynet at gen-

nemføre en egentlig undersøgelse af området eller enkelte udbydere. Finanstilsynet har

dog gennem forskellige initiativer forsøgt så vidt muligt at kortlægge området. Til brug for

denne kortlægning har Finanstilsynet analyseret aktivitet på tværs af Facebook-grupper

og internetportaler via tilgængelige data og suppleret denne analyse med samtaler med

enkelte administratorer af grupper og hjemmesider samt sammenfattet informationer fra

de henvendelser, som Finanstilsynet har modtaget om markedet.

Det er på baggrund af denne analyse Finanstilsynets overordnede vurdering, at markedet

er af begrænset størrelse og udgør en meget lille del af det samlede marked for forbrugs-

lån i Danmark.

Der er ikke på nuværende tidspunkt observeret en generel tendens til, at lånemarkedet er

flyttet fra traditionelle lån til P2P-lån som følge af ændringerne i lov om forbrugslånsvirk-

somhed, men der er observeret en generel tendens til, at markedet for P2P-lån er i vækst.

Der er samtidig også observeret en tendens til, at lånene rykker fra Facebook-grupper til

internetportaler, hvor administratorer har bedre mulighed for at kontrollere långivere og

skjule deres identitet ved at anvende virksomheder og servere, som er hjemhørende i

udlandet.

Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at låntagere i altovervejende grad udgøres af

personer, som ikke har mulighed for at optage lån gennem banker, forbrugslånsbanker

eller forbrugslånsvirksomheder, idet de er registrerede i RKI eller lignende kombineret med

personer, som har behov for hurtige små lån til øjeblikkeligt forbrug.

Finanstilsynet har endvidere haft fokus på at informere om regler for lån mellem private,

ligesom at Finanstilsynet har kontaktet de långivere, som det har været muligt at identifi-

cere, med informationer om regler og opfordring til at blive registreret. Initiativerne har haft

en vis effekt.

Der er eksempler på, at nogle personer, som låner ud via Facebook, har brugt alternative

måder at inddrive misligholdte lån på, for eksempel ved at kontakte familie og bekendte til

den pågældende låneoptager eller møde op på dennes arbejdsplads.

Det er derfor også Finanstilsynets vurdering, at en mere effektiv indsats i forhold til dele af

markedet vil kræve inddragelse af myndigheder med andre redskaber, end dem Finans-

tilsynet er i besiddelse af.

Endeligt pågår der på nuværende tidspunkt et arbejde på EU-niveau, hvor der arbejdes

fra dansk side for, at kreditformidlere – dermed gruppeadministratorer – og Facebook samt

andre låneplatforme nemmere kan holdes ansvarlige for indhold.

Forbrugerombudsmanden vil i 2022 have fokus på området, ligesom Finanstilsynet vil fort-

sætte deres overvågning af udviklingen på markedet. Ligeledes vil Erhvervsministeriet gå

i dialog med Facebook om udviklingen i lån udbudt via mediet.

7. FORBRUGERTILFREDSHED

7.1

UNDERSØGELSE AF FORBRUGERTILFREDSHEDEN

Som led i evalueringen af aftalen om et opgør med kviklån mv. er der foretaget en under-

søgelse af forbrugslån og tilfredsheden hermed. Undersøgelsen er blevet foretaget af

Kantar Gallup, som har spurgt 2119 danskere over 18 år om deres erfaringer med for-

brugslån.

Undersøgelsen har fokus på forbrugere, der har optaget et forbrugslån inden for de sene-

ste tre år (251 respondenter)

Andelen af respondenter, der har optaget et forbrugslån inden for ét år efter initiativerne i

aftalen om et opgør med kviklån trådte i kraft, er en meget lille andel af det samlede antal

respondenter. Det medfører, at undersøgelsens resultater skal læses med det forbehold,

at resultaterne ikke isoleret viser tendensen for forbrugertilfredshed efter initiativerne i af-

talen fik virkning. En del af respondenternes svar kan således været præget af, at de har

haft forbrugslån optaget før loven, herunder særligt ÅOP- og omkostningsloftet, trådte i

kraft.

7.1.1

Baggrund for og årsager til fortrydelse

Undersøgelsen har vist, at 21 pct. af dem, der har optaget et forbrugslån inden for perioden

juli 2018 til juli 2021, har fortrudt. Det skal dog hertil bemærkes, at der er en vis sandsyn-

lighed for, at andelen af respondenter, som har fortrudt, at de har optaget et forbrugslån,

kan stige over tid. Dette skyldes, at de samlede omkostninger ved lånet først bliver synlige

over tid. Idet lånemarkedet er blevet ændret, således at lån i dag næsten udelukkende har

en tidshorisont over et år, medfører dette, at der kan gå længere tid, før lånets samlede

omkostninger bliver synlige for låntager.

Graden af fortrydelsen er højest hos de yngre, hvor 40 pct. af de 18-25 årige har fortrudt.

Gruppen med 50-59 årige har den laveste rate af fortrydelse, hvor 16 pct. har fortrudt. I

gruppen af 26-29 årige er der en overrepræsentation, der har anført kategorien ’Jeg ville

have varen/ydelsen her og nu’ som baggrund for at optage et lån, men undersøgelsen har

ikke konkret afdækket, hvad lånet er blevet brugt til.

Som årsag til, at forbrugeren har fortrudt lånet, angives hovedsageligt, at lånet endte med

at blive dyrere end forudset (42 pct.). Dog svarer 26 pct., at de enten ikke kunne betale

lånet tilbage eller måtte spare mere end forventet på andre ting for at kunne betale lånet

tilbage.

Det er især kunder i forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, der har fortrudt de-

res lån (57 pct.), mens det blandt kunder, som har købt en vare på afbetaling, kun er 8

pct., der har fortrudt deres lån.

Blandt forbrugere, der har taget et lån eller fået en kassekredit i egen bank eller i en anden

traditionel bank, er graden af fortrydelse også væsentligt lavere. Her angiver kun hen-

holdsvis 11 og 22 pct. at have fortrudt lånet.

Undersøgelsen er foretaget fra den 6. juli 2021 til den 31. juli 2021.

7.1.2

Afvisning på ansøgning om forbrugslån

17 pct. af de respondenter, der har ansøgt om forbrugslån inden for det sidste år, svarer,

at de har fået afslag på deres ansøgning. Det er især respondenter, der har ansøgt om

forbrugslån hos en forbrugslånsbank/virksomhed eller i egen bank, der har modtaget et

afslag.

Afslagene er typisk begrundede med, at ansøger har for lav indkomst (21 pct.) eller for

meget gæld (15 pct.).

31 pct. af respondenterne har ikke modtaget en begrundelse for

afslaget.

7.2

BORGERHENVENDELSER OM FORBRUGSLÅN

Finanstilsynet har herudover anvendt data om borgerhenvendelser omhandlende for-

brugslån, som Finanstilsynet har modtaget inden for det seneste år. Disse data er ikke

repræsentative, men viser, hvor mange forbrugere der retter henvendelse til Finanstilsynet

som følge af utilfredshed med optagne forbrugslån samt et overordnet billede af, hvori

utilfredsheden består.

Finanstilsynet modtager løbende henvendelser fra borgere om finansielle virksomheder

mv. I løbet af det seneste år har Finanstilsynet modtaget ca. 25 henvendelser, der om-

handler forbrugslån.

Henvendelserne har især omhandlet kvaliteten af kreditværdighedsvurderinger, men flere

henvendelser har omhandlet nye gebyrer, som virksomheder har indført, efter regler om

loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet trådte i kraft. Hen-

vendelser har omhandlet specifikke virksomheder.

Forbrugerombudsmanden har modtaget mere end 200 henvendelser det seneste år om

tilsvarende emner, ca. halvdelen vedrører en virksomheds indførelse af nye gebyrer og/el-

ler krav om løbende kreditværdighedsvurdering. Desuden har Forbrugerombudsmanden

modtaget henvendelser om aggressiv markedsføring over for forbrugere, der tidligere har

haft betalingsvanskeligheder, samt forespørgsler om rækkevidden af ÅOP- og omkost-

ningsloftet, idet mange forbrugere ikke forstår, at lofterne kun gælder for lån optaget efter

1. juli 2020.

Det er dog vanskeligt at anvende forbrugerhenvendelserne til Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmanden til at udtale sig om udviklingen i forbrugertilfredsheden på området.

Hertil er antallet af henvendelser for få og for specifikt knyttet til enkeltvirksomheder.

7.3

KONKLUSION

En relativ stor gruppe af forbrugere, som har optaget forbrugslån, har fortrudt deres lån

(21 pct.). De adspurgte forbrugere er blevet spurgt ind til en periode som primært strækker

sig over en tid før initiativerne i aftalen om et opgør med kviklån trådte i kraft.

Karakteristisk for forbrugere, som har fortrudt deres lån, er, at de hører til i den yngste

gruppe (18-25-årige), mens kun 16 pct. af de 50-59 årige har fortrudt deres lån. Som be-

grundelse for, at de har fortrudt deres lån, angiver forbrugerne især, at lånet endte med at

blive dyrere end forventet.

Det bemærkes, at Finanstilsynets undersøgelse af forbrugertilfredsheden blev foretaget efter Finanstilsynet og Forbruger-

ombudsmanden og Finanstilsynets vejledning om kreditværdighedsvurdering blev udstedt i april 2021, men angår typisk lån

optaget før vejledningen blev udstedt.

Særligt angiver gruppen af 26-29 årige ’Jeg ville have varen/ydelsen her og nu’, og dermed

mere impulspræget køb som baggrund for at optage et lån, som de efterfølgende har for-

trudt.

Det er især forbrugere, som har optaget et lån i en forbrugslånsbank eller hos en forbrugs-

lånsvirksomhed, som har fortrudt lånet. Forbrugere, der har optaget lån i deres egen bank

eller købt en vare på afbetaling er omvendt mest tilfredse.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har modtaget en række borgerhenvendelser

om forbrugslån inden for det seneste år. Henvendelserne har især omhandlet kvaliteten

af kreditværdighedsvurderinger, mens et mindre antal har omhandlet mulige omgåelser af

ÅOP- og omkostningsloftet. Det har på grund af antallet af modtagne henvendelser og

indholdet i disse ikke været muligt at uddrage konklusioner om forbrugertilfredsheden ud

fra de pågældende henvendelser.

8. ET FORBUD MOD MARKEDSFØ-

RING I FORBINDELSE MED SPORT

8.1

BEHOVET FOR NYT TILTAG

På baggrund af aftalen om et opgør med kviklån blev der i markedsføringslovens § 11 b

indført et forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler og udbydere af forbrugslån i

forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere med visse undtagelser. Forbud-

det skulle understøtte, at forbrugere ikke bliver eksponeret for og optager forbrugerkredit-

aftaler med høje omkostninger til brug for spil.

I og med at betting er tæt knyttet til sport, vil markedsføringsforbuddet ofte have betydning

ved sportsbegivenheder, når der også foretages markedsføring af spil eller spiludbydere.

I forbindelse med aftalen var der også drøftelser om, hvorvidt der var et behov for at ind-

føre et forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler i forbindelse med markedsfø-

ring af sport generelt. Det blev aftalt, at spørgsmålet om at indføre et sådan forbud skulle

inddrages i den aftalte evaluering et år efter lovens ikrafttræden.

I januar 2021 justerede aftaleparterne aftalen om opgør med kviklån for at løse en proble-

matik omkring sponsorater for dansk idrætsliv. Formålet med aftalen var at understøtte

fortsatte sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv. På den baggrund indførtes en

ny undtagelse til forbuddet i markedsføringslovens § 11 b. Konkret blev banker, forbrugs-

lånsbanker og forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer, almen-

nyttige foreninger og fonde undtaget fra markedsføringsforbuddet, hvis virksomheden ikke

udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.

Det indebærer således, at der er åbnet op for muligheden for at markedsføre sig ved for

eksempel sportsbegivenheder i disse særlige tilfælde.

8.2 KONKLUSION

Evalueringen finder, at det indførte markedsføringsforbud i markedsføringslovens § 11 b,

stk. 1, har haft den ønskede effekt, således at der ikke foretages markedsføring af forbru-

gerkreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil, jf.

afsnit 5.2.

Derfor findes der ikke

grundlag for at indføre yderligere forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler i for-

bindelse med markedsføring af sport generelt.

9. EU-RETTEN

9.1

FÆLLES EU-REGLER

Det fremgår af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at der fra dansk side skal

arbejdes aktivt for, at begrænsningen af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed

også kan komme til at gælde på EU-niveau.

Det Europæiske Råd vedtog i februar 2021 sine konklusioner vedrørende den nye forbru-

gerdagsorden, som blandt andet indeholder et afsnit om, at Rådet støtter Europa-Kom-

missionens planer om at revidere forbrugerkreditdirektivet, især med henblik på at styrke

forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke foranstaltninger, der forhindrer mis-

information af forbrugerne, overdreven gældsættelse og social udstødelse, for eksempel

ved at præcisere kravene om kreditværdighed. I forbindelse med udarbejdelsen af råds-

konklusionerne arbejdede Danmark for, at det af rådskonklusionerne kom til at fremgå, at

Rådet opfordrer Europa-Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan beskytte for-

brugere mod overgældssætning, når de indgår visse typer af låneaftaler. Dette med hen-

blik på en styrket forbrugerbeskyttelse i forhold til særligt kviklån.

I forbindelse med evalueringen af forbrugerkreditdirektivet har Danmark på baggrund af

de nationale stramninger i adgangen til kviklån udarbejdet et non-paper, som man på WP

CONSOM den 17. marts 2021 opfordrede andre medlemsstater til at tilslutte sig, hvilket

Grækenland og Belgien har gjort. Finland viste også interesse, men er ikke medunderskri-

vere på non-paperet. I non-paperet foreslås blandt andet at forhindre den omfattende mar-

kedsføring af dyre forbrugslån, som blandt andet foregår online og på tv, for eksempel ved

at begrænse muligheden for at markedsføre forbrugslån med årlige omkostninger på 25

pct. eller mere. Derved vil de nationale regler, som trådte i kraft 1. juli 2020, gælde på EU-

niveau og ikke kun over for dansk etablerede banker, forbrugslånsbanker og forbrugslåns-

virksomheder og dermed styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere.

Som nævnt i afsnit 3.3 fremsatte Europa-Kommissionen den 30. juni 2021 et forslag til et

nyt forbrugerkreditdirektiv. Forslaget indeholder ikke bestemmelser om forbud mod mar-

kedsføring af forbrugslån, som svarer til de danske særregler på området. Regeringen ser

gerne, at reglerne om markedsføring af kreditaftaler styrkes yderligere i direktivet i lyset af

de nyere nationale regler på området for at forhindre den massive markedsføring af dyre

forbrugslån, som primært foregår online, på tv og i det offentlige rum, for eksempel ved at

begrænse muligheden for at markedsføre forbrugslån med årlige omkostninger på 25 pct.

eller mere. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for at styrke direktivets regler om markeds-

føring.

9.2 FORENELIGHED MED EU-RETTEN

I forbindelse med både høringen af lovforslaget samt høringen i forbindelse med denne

evaluering har forskellige aktører stillet spørgsmål ved, om lovgivningen er forenelig med

EU-retten. Der har særligt været rejst spørgsmål ved, om markedsføringslovens § 11 b

går videre end direktivet om urimelig handelspraksis

tillader. Efter direktivet om urimelig

handelspraksis er det efter artikel 3, stk. 9, muligt for medlemslandene at fastsætte mere

Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og op-

hævelse af direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008.

Europa-Parlamentets OG RÅDETS DIREKTIV 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om

urimelig handelspraksis).

vidtgående bestemmelser om urimelig handelspraksis i forbindelse med finansielle tjene-

steydelser. Spørgsmålet er, hvorvidt denne mulighed til at fastsætte mere vidtgående be-

stemmelser er begrænset til produktniveau (finansielle tjenesteydelser), eller om urimelig

handelspraksis

i forbindelse med

finansielle tjenesteydelser også omfatter regler om mar-

kedsføring af banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, der udbyder fi-

nansielle tjenesteydelser.

Efter Erhvervsministeriets vurdering giver direktivet adgang til at fastsætte regler om mar-

kedsføring af banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, der udbyder fi-

nansielle tjenesteydelser.

En ren ordlydsfortolkning af artikel 3, stk. 9, kan umiddelbart pege på, at nationale regler,

som skal kunne gå videre end harmoniseringen i direktivet, jf. artikel 3, stk. 9, kun må

regulere finansielle tjenesteydelser som sådan. Omvendt udelukker ordlyden af direktivet

imidlertid ikke direkte, at der på området for finansielle tjenesteydelser i mere bred forstand

kan fastsættes strengere regler end direktivet.

Efter en formålsfortolkning omfatter undtagelsen efter Erhvervsministeriets vurdering reg-

ler om markedsføring af banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, der ud-

byder finansielle tjenesteydelser. Det understøttes af præambelbetragtning 6, hvorefter

beskyttelseshensynet er forbrugernes økonomiske interesser. Beskyttelse af forbrugernes

økonomiske interesser er et væsentligt omdrejningspunkt for selve direktivet, jf. artikel 1.

Direktivet finder herefter anvendelse på enhver handelspraksis, der påvirker forbrugernes

økonomiske interesser, både før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med

et produkt, jf. artikel 3, stk. 1. Markedsføring af en virksomhed udgør i den forbindelse en

’handelspraksis’ omfattet af direktivets anvendelsesområde, jf. artikel 2, litra d, hvorefter

en handelspraksis er defineret som en handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling,

kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en er-

hvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til for-

brugerne.

Efter Erhvervsministeriets vurdering efterlader en formålsfortolkning således medlemslan-

dene råderum til nationalt at fastsætte de nødvendige sektorspecifikke bestemmelser, der

skal til for at sikre forbrugerne mod urimelig handelspraksis i forbindelse med finansielle

tjenesteydelser og fast ejendom, der påvirker forbrugernes økonomiske interesser. Da en

handelspraksis ikke er begrænset til produktniveau, er bestemmelsen i markedsføringslo-

vens § 11 b efter Erhvervsministeriets opfattelse ikke i strid med direktivet.

Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at bestemmelsen i markedsføringslovens

§ 11 b er i overensstemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis.

Erhvervsministeriet har også bedt Kammeradvokaten vurdere, om markedsføringsforbud-

det i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, går videre, end direktivet om urimelig handels-

praksis tillader. Det er sammenfattende Kammeradvokatens vurdering, at de foreliggende

fortolkningsbidrag ikke entydigt peger på, hvorvidt markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er

i overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i direktivet. Det er imidlertid Kammeradvokatens

samlede konklusion, at der er flest holdepunkter til støtte for, at bestemmelsen ikke går

videre end tilladt efter direktivet, selv om der er tale om et generelt forbud, der rammer

markedsføring af alle forbrugslån og alle banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirk-

somheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere.

9.3 KONKLUSION

Af ovenstående grunde er det fortsat Erhvervsministeriets samlede vurdering, at markeds-

føringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er i overensstemmelse med EU-

retten.

10.

VURDERING AF FORBRUGER-

NES KREDITVÆRDIGHED

10.1 FORMÅL MED VURDERINGEN AF FORBRUGERNES KRE-

DITVÆRDIGHED

Virksomheder, der yder lån til forbrugere, skal efter kreditaftaleloven foretage en kredit-

værdighedsvurdering for at vurdere, om forbrugeren vil være i stand til at betale de forud-

satte afdrag på låneaftalen. Denne vurdering skal foretages, inden de indgår kreditaftalen.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c og lov om forbrugslånsvirksomheder § 9.

Kravet om, at en långiver skal vurdere kundens kreditværdighed og kun yde et lån, hvis

det forventes, at kunden kan tilbagebetale lånet i henhold til aftalen, er det væsentligste

våben mod kampen mod overgældssætning af forbrugerne. Reglerne skal sikre, at man

ikke som forbruger kan stifte mere gæld, end man har mulighed for at tilbagebetale, og

dermed standse en forbruger, der ellers ville være på vej ud i overgældssætning. Det er

derfor af afgørende betydning, at disse regler overholdes.

10.2 VEJLEDNINGEN OM KREDITVÆRDIGHEDSVURDERING

En række sager rejst af Forbrugerombudsmanden kombineret med Finanstilsynets fokus

på de finansielle virksomheders efterlevelse af kravet om kreditværdighedsvurderinger,

blandt andet i forbindelse med ansøgning om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, har

medført en efterspørgsel efter mere specifikke retningslinjer for, hvilke krav kreditværdig-

hedsvurderingerne som minimum skal opfylde. Finanstilsynet har derfor i samarbejde med

Forbrugerombudsmanden udstedt en vejledning om kreditværdighedsvurderinger i foråret

2021.

Vejledningen beskriver de lovmæssige krav til en kreditværdighedsvurdering og indehol-

der anvisninger på, hvordan en sådan kan udarbejdes. Vejledningen indeholder en samlet

beskrivelse af de lovmæssige krav til en kreditværdighedsvurdering, men udgør ikke en

stramning af kravene. Vejledningen stiller ikke krav om, at alle kreditgivere skal anvende

en bestemt metode til at udføre kreditværdighedsvurderinger. Vejledningen udelukker hel-

ler ikke, at der ydes kredit til forbrugere med et lavt rådighedsbeløb, hvis kreditgiveren ud

fra fyldestgørende oplysninger har vurderet, at den pågældende forbruger på baggrund af

sin økonomiske situation vil være i stand til at betale ydelserne, inklusive afdrag, på den

nye kredit.

Det understreges i vejledningen, at kreditgiver altid skal foretage en kreditværdighedsvur-

dering af forbrugeren uanset størrelsen på kreditten. Kreditværdighedsvurderingen skal

tage udgangspunkt i den enkelte forbrugers økonomiske forhold, og til brug for denne skal

kreditgiver indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og

gæld.

Vejledningen specificerer, at disse oplysninger – baseret på kreditgivers skøn – kan ind-

hentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, som for eksempel kreditop-

lysningsbureauer. I vejledningen bliver det slået fast, at simple, udokumenterede erklæ-

ringer fra forbrugeren ikke kan anses for at være fyldestgørende og derfor ikke selvstæn-

digt kan danne udgangspunkt for vurderingerne.

Kreditværdighedsvurderingerne skal baseres på:



Oplysninger om forbrugerens personlige forhold

Oplysninger og dokumentation for forbrugerens indtægtsforhold

Oplysninger og dokumentation for forbrugerens gældsforhold

Oplysninger og dokumentation for forbrugerens udgifter.

De indhentede oplysninger anvendes til at udregne forbrugerens rådighedsbeløb.

Vejledningen opstiller ikke en egentlig ramme for rådighedsbeløbet, men understreger, at

kreditgiver skal vurdere, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i

stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden og stadig opretholde en beskeden levefod.

Som pejlemærke fremhæver vejledningen taksterne fra den til enhver tid gældende gæld-

saneringsbekendtgørelse, som er de beløbsgrænser

, som efter lovgivning muliggør en

beskeden levefod, og som en forbruger skal have som minimum for at opnå lån. Det un-

derstreges dog i vejledningen, at taksterne i bekendtgørelsen ikke kan stå alene, og at

kreditgiver altid skal foretage en individuel vurdering af forbrugere. Der vil således være

tilfælde, hvor en forbruger har været vant til at leve for et rådighedsbeløb under taksten

og derfor kan opnå kredit, også selvom forbrugerens rådighedsbeløb ligger under taksten.

På samme måde vil der være tilfælde, hvor en gennemgang af den enkelte forbrugers

økonomi viser, at forbrugeren har været vant til at have et meget højt rådighedsbeløb og

derfor må forventes at have meget svært ved at omstille sit forbrug til en situation, hvor

rådighedsbeløbet ligger på eller omkring taksten.

Vejledningen åbner op for, at der kan være helt særlige situationer, hvor den enkelte for-

bruger ved at omlægge lån kan forbedre sin økonomi, eller hvor forbrugeren har behov for

eksempelvis en bil for at kunne fastholde sit arbejde, og hvor der derfor kan ydes lån, også

selvom forbrugerens navn står i RKI, eller vedkommende har et meget lavt rådighedsbe-

løb. Det vil dog også i disse tilfælde være et krav, at kreditgiver foretager en individuel

vurdering af forbrugerens økonomi og vurderer, at det nye lån samlet set vil forbedre for-

brugerens økonomi.

10.3 UDBYDERNES FORRETNINGSGANGE FOR KREDITVÆR-

DIGHEDSVURDERINGER

Et væsentligt kriterium for at kunne få tilladelse som forbrugslånsvirksomhed er, at virk-

somheden har forretningsgange eller andre procedurer, der sikrer, at der foretages en

forsvarlig vurdering af låntagerens kreditværdighed i overensstemmelse med § 7 c i kre-

ditaftaleloven. Finanstilsynet har modtaget i alt 52 ansøgninger om tilladelse til at udøve

forbrugslånsvirksomhed. Ansøgningerne har primært været fra virksomheder, der allerede

foretog udlån til forbrugere, da loven trådte i kraft, og derfor blev omfattet af en overgangs-

ordning, hvorefter de kunne fortsætte deres udlånsvirksomhed, mens deres ansøgning

om tilladelse er under behandling.

På baggrund af det materiale, der var vedlagt ansøgningerne, vurderede Finanstilsynet

indledningsvist, at ingen af ansøgerne havde forretningsgange, der sikrede, at virksomhe-

derne foretog en fyldestgørende vurdering af låntagernes kreditværdighed, og dermed at

virksomheden havde processer, der var tilstrækkelige til, at virksomhederne kunne opnå

en tilladelse.

Taksterne er pr. 1. januar 2022 6.800 kr. pr. måned for enlige, 11.530 kr. for et par og for hjemmeboende børn under 18

år mellem 1.860 kr. og 3.410 kr.

Efter dialog med Finanstilsynet har ca. 10 virksomheder valgt at trække deres ansøgning

tilbage og indstille evt. udlånsvirksomhed. De fleste af de øvrige ansøgere har efterføl-

gende tilrettet deres ansøgninger og blandt andet fremsendt nye procedurer for udarbej-

delsen af kreditværdighedsvurderinger.

Finanstilsynet har derfor på nuværende tidspunkt givet tilladelse til 20 virksomheder og

har 22 åbne ansøgninger. Ved gennemgangen af ansøgninger har Finanstilsynet forelø-

bigt vurderet, at ca. 15 virksomheder fortsat har processer, som gør, at de ikke lever op til

lovgivningens krav. Disse virksomheder har modtaget eller vil modtage et afslag i høring.

Virksomhederne har herefter mulighed for at dokumentere, at de har ændret deres pro-

cesser, således at de nu er i overensstemmelse med krav på området, og at procedurerne

er implementeret hos virksomheden. Såfremt virksomhederne ikke kan gøre dette, vil de

modtage et endeligt afslag på deres ansøgning.

De væsentligste mangler i de modtagne forretningsgange for kreditværdighedsvurderinger

kan sammenfattes i følgende overordnede temaer:

Oplysninger om kunden

De fleste virksomheder havde ikke oplyst tilstrækkeligt om, hvilke oplysninger de indhen-

tede om forbrugeren med henblik på at vurdere dennes kreditværdighed, eller hvordan

oplysningerne blev anvendt.

Finanstilsynet vurderede, at de metoder, som virksomhederne oplyste, at de anvendte til

at indhente og kontrollere oplysninger om forbrugerens økonomiske forhold, ikke nødven-

digvis sikrede et retvisende billede af forbrugerens indtægter og udgifter, og dermed ikke

gav et fyldestgørende grundlag for vurdering af forbrugerens kreditværdighed.

Rådighedsbeløb

De fleste virksomheder krævede et minimumsrådighedsbeløb til dækning af variable ud-

gifter, for at forbrugeren kunne godkendes til lånet. Minimumsrådighedsbeløbet varierede

virksomhederne imellem, men generelt var de minimumsrådighedsbeløb, der blev oplyst

efter Finanstilsynets vurdering for lave. Nogle virksomheder oplyste, at de opererede med

et meget lavt minimumsrådighedsbeløb på lidt over 1.000 kr., mens langt de fleste lå mel-

lem 3.000 til 5.000 kr.

Som nævnt angiver vejledningen ikke et minimumsrådighedsbeløb, men peger på, at tak-

sterne i gældssaneringsbekendtgørelsen kan tjene som et pejlemærke, når virksomheden

skal vurdere, om kunden er kreditværdig til at optage et lån.

Hvornår en kunde betragtes som kreditværdig

Som nævnt ovenfor oplyste langt de fleste virksomheder, at de anvendte forbrugerens

rådighedsbeløb til at vurdere, hvorvidt kunden var kreditværdig. Levede kunden op til virk-

somhedens krav til minimumsrådighedsbeløb, blev kunden godkendt.

De fleste virksomheder oplyste endvidere, at de foretog opslag i forskellige debitorregistre

for at kontrollere, om kunden var registreret som dårlig betaler. Enkelte virksomheder op-

lyste, at de accepterede kunder, som var registrerede som dårlige betalere, men langt

størstedelen oplyste, at de automatisk afviste kunder, som var registrerede i for eksempel

RKI.

Finanstilsynet har i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne været i dialog med

virksomhederne. Her har særligt kvaliteten af de beskrevne processer for kreditværdig-

hedsvurderinger været et væsentligt element.

Det er Finanstilsynets vurdering, at den udarbejdede vejledning om kreditværdighedsvur-

deringer og dialogen med de virksomheder, der har haft vilje til at styrke deres processer,

har medvirket til, at disse virksomheders kreditværdighedsvurderinger er blevet væsentligt

forbedrede.

10.4 HENVENDELSER FRA FORBRUGERE

Finanstilsynet modtager løbende henvendelser fra borgere om vilkår for forbrugslån. Fi-

nanstilsynet vurderer alle henvendelser, og såfremt henvendelserne giver anledning til

det, tager Finanstilsynet sagen op med den pågældende virksomhed.

Finanstilsynet har fire verserende sager om kreditværdighedsvurderinger, hvor Finanstil-

synet vurderer, at virksomhedernes forretningsgange for udarbejdelse af kreditværdig-

hedsvurderinger ikke lever op til de krav, som fremgår af kreditaftaleloven. I sådan tilfælde

vil Finanstilsynet give virksomhederne et påbud om at ændre og forbedre deres forret-

ningsgange. Hvis virksomhederne ikke lever op til Finanstilsynets påbud, vil tilsynet kunne

politianmelde virksomhederne, med henblik på at de kan straffes med bøde.

Forbrugerombudsmanden behandler og modtager ligeledes løbende henvendelser fra

borgere om overgældssætning og mangelfulde kreditværdighedsvurderinger. Det gælder

dog særligt i forhold til låneaftaler indgået før aftalens indgåelse.

10.5 KONKLUSION

På baggrund af den gennemgang, Finanstilsynet har foretaget af ansøgninger om tilla-

delse til forbrugslånsvirksomhed, er det Finanstilsynets vurdering, at de forretningsgange,

som virksomhederne havde opstillet forud for udarbejdelsen af Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurderinger, ikke har været tilstræk-

kelige til at sikre, at lån kun blev ydet til forbrugere, som har været i stand til at servicere

lånene.

Dette billede bekræftes af, at Finanstilsynet har flere verserende sager om mangelfulde

kreditværdighedsvurderinger. Derfor er det også fortsat et område, som både Finanstilsy-

net og Forbrugerombudsmanden har et særligt fokus på.

Endeligt er det vurderingen, at kravet om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, herunder

at flere er omfattet af krav om at foretage kreditværdighedsvurdering, har haft den ønskede

effekt ved at skabe mere ordnede forhold på området, hvormed nogle virksomheder såle-

des ikke længere er på markedet mere. Ligeledes har Forbrugerombudsmanden og Fi-

nanstilsynets vejledning om kreditværdighedsvurdering samt skærpet tilsynsindsats ført til

en effektiv efterlevelse af kravet.

11.UNDERVISNING

NOMI

PRIVATØKO-

Af aftaleteksten fremgår det, at Børne- og Undervisningsministeriet vil sikre, at der bliver

udarbejdet undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannel-

ser i privatøkonomi for at styrke undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler

og ungdomsuddannelser med henblik på at understøtte gode forbrugsvaner og ansvarlig

privatøkonomi.

Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for evalueringen af aftalen udarbejdet en

status på materialerne, som er udarbejdet på baggrund af aftalen, og er udgivet på emu.dk

på områderne grundskole, den forberedende grunduddannelse (FGU), de gymnasiale ud-

dannelser og erhvervsuddannelserne.

Se bilag 1 for links til udgivne materialer samt trafiktal.

11.1 GRUNDSKOLEOMRÅDET

11.1.1 Baggrund

I Fælles Mål for matematik og samfundsfag er der en række kompetenceområder, hvor

flere af disse relaterer sig til privatøkonomi. I matematik er det blandt andet lån og renter.

Undervisningen kan blandt andet vedrøre hverdagsøkonomi, herunder køb, budget, rabat,

tilbudssammenligninger, for eksempel beregning af ÅOP, og vurdere komplekse tilbud,

hvori der for eksempel indgår bindingsperioder.

I samfundsfag er økonomi et bindende kompetenceområde, og eleverne skal her opnå

viden om økonomiske muligheder for den enkelte og konsekvenserne af forskellige øko-

nomiske valg, for eksempel i forhold til uddannelse, arbejde, indtægt, forbrug og låntag-

ning.

I relation til ovenstående findes der flere undervisningsmaterialer og koncepter, som be-

skæftiger sig med temaet privatøkonomi i matematikundervisningen. Skolerne vælger

selv, hvilket undervisningsmateriale de anvender i undervisningen. Som eksempler på re-

levant undervisningsmateriale i forhold til privatøkonomi kan fremhæves følgende:



Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening har udviklet konceptet Pen-

geuge. Formålet med Pengeugen er at højne børn og unges finansielle forståelse

gennem undervisning i privatøkonomi. Målgruppen er grundskolen 7.-9. klasse.



Center for Undervisningsmidler har udarbejdet et undervisningsforløb om privatøko-

nomi i faget matematik rettet mod 8-10. klasse.

11.1.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølg-

ning på aftalen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har på baggrund af aftalen om et opgør

med kviklån udgivet en række materialer på emu.dk.

En artikel er målrettet undervisning på mellemtrinnet (4-6. klasse) og handler om, at ele-

verne skal tage ansvar for deres finansielle dannelse. Artiklen linker til undervisningsma-

terialet Peng’ Pong, hvori der skitseres øvelser til eleverne, der udfordrer dem på deres

vaner, får dem til at reflektere over deres prioriteringer og italesætter dilemmaer, de kender

fra deres egen hverdag. Materialet passer ind i matematikfagets formål. Eleverne skal

udvikle matematiske kompetencer og færdigheder, så de kan begå sig i situationer, hvor

fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundslivet kalder på finansiel forståelse. Artiklen er

udviklet i samarbejde med Danske Skoleelever.

En anden artikel er udviklet i samarbejde med Pengeuge.dk og Finans Danmark. Artiklen

sætter fokus på, hvorvidt det er en god ide at købe på afbetaling eller tage et forbrugslån.

Hvis unge tager de forkerte økonomiske beslutninger, kan det få uoverskuelige økonomi-

ske konsekvenser, som rækker langt ind i voksenlivet. I forlængelse af denne artikel er der

udgivet to undervisningsforløb til udskolingen i fagene matematik og samfundsfag.

11.2 DEN FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE (FGU)

11.2.1 Baggrund

På den forberedende grunduddannelse (FGU) indgår privatøkonomi som kernestof i ma-

tematik (der er obligatorisk for alle elever) samt i faget PASE (privatøkonomi, arbejds-

pladslære, samarbejdslære og erhvervslære), der er obligatorisk på to ud af tre spor. På

det tredje spor kan det vælges til.

Undervisningen i PASE sigter blandt andet mod, at eleven skal kunne forvalte problem-

stillinger inden for privatøkonomiske områder, som eksempelvis egen økonomi, skattefor-

hold, løn- og ansættelsesforhold og forsikringer. Forbrugslån, herunder renter, ÅOP og

gældsmæssige faldgrupper, indgår som et fagligt mål.

Fagene er under udvikling, ligesom de øvrige fag i uddannelsen. Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet mødtes i sommeren 2020 med de tre forlag (Systime, Gyldendal og

Praxis), som har engageret sig i udvikling af materialer til FGU. Mødet indeholdt generelt

orientering og drøftelse af didaktik og prøveformer i FGU, herunder også i faget PASE.

Alle tre forlag har udarbejdet undervisningsmaterialer til matematik og PASE, hvori privat-

økonomi indgår.

11.2.2 Opfølgning på kviklånsaftalen – undervisningsmateriale og

-forløb

Som beskrevet ovenfor er faget PASE under udvikling, hvorfor der ikke endnu er udviklet

særskilt materiale som følge af aftalen.

Der er derimod udmøntet forskellige puljer, hvor FGU-institutionerne skal udvikle forskel-

lige undervisningsforløb, der herefter bliver delt på emu.dk. Der er i den forbindelse udvik-

let flere forløb, som understøtter arbejdet med at udvikle undervisning i privatøkonomi in-

den for fagene PASE og matematik. Derudover er flere forløb under udvikling.

STUK følger udviklingen af materialer til fagene matematik og PASE.

11.3 DE GYMNASIALE UDDANNELSER

11.3.1 Baggrund

På stx/hf indeholder matematik på alle niveauer elementer af privatøkonomi: Rentesreg-

ning, renteformel, opsparings- og gældsannuitet samt bearbejdning af autentisk datama-

teriale. Det er et fagligt mål i matematik, at eleverne skal kunne ’demonstrere og formidle

viden om matematikanvendelser inden for udvalgte områder, herunder behandling af pro-

blemstillinger udsprunget af dagligliv og samfundsliv’.

Samfundsfag (stx, hf, hhx og htx) indeholder økonomi, det vil sige samfundsøkonomi. I

vejledningerne til samfundsfag nævnes, at der med fordel kan tages udgangspunkt i pri-

vatøkonomiske forhold, som for eksempel løn, forbrug og renter af lån, når eleverne skal

lære om samfundsøkonomiske sammenhænge.

På hhx indeholder matematik finansiel regning; rente- og annuitetsregning, amortisering

og restgældsbestemmelse. I vejledningen er det uddybet blandt andet som forståelse af

begreberne ydelse, rente, rentefod, terminer, gennemsnitlig og effektiv rente samt bestem-

melse af restgæld for et annuitetslån på et givet tidspunkt.

På hhx indgår der desuden et såkaldt økonomisk grundforløb. Dette forløb har det over-

ordnede tema privatøkonomi. En central del af fagets kernestof er det private budget, ind-

komst, lån (inkl. forbrugslån), opsparing, forbrug, skat, udbud og efterspørgsel.

Endelig er der på hhx i international økonomi – ud over et makroøkonomisk fokus – også

et mikroøkonomisk fokus, der tager afsæt i husholdningernes og virksomhedernes beslut-

ninger og de samfundsøkonomiske virkninger heraf.

11.3.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølg-

ning på aftalen

På baggrund af aftalen om et opgør med kviklån har de gymnasiale fagkonsulenter i STUK

udarbejdet materiale til de gymnasiale uddannelser i flere fag med fokus på forbrugslån

og privatøkonomi. Der er desuden udgivet et antal artikler, der beskriver arbejdet med

privatøkonomi og peger mod relevante ressourcer på nettet, for eksempel foreningen WE-

Grow, Finans Danmark, TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk.

11.4 ERHVERVSUDDANNELSERNE

11.4.1 Baggrund

I grundforløbets første del (forbeholdt elever direkte fra grundskolen) omfatter det obliga-

toriske fag

samfund og sundhed

blandt andet økonomiske forhold med fokus på privat-

økonomi.

Et mål i faget er, at eleven kan forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes

levevilkår og sundhed, herunder blandt andet privatøkonomiske forhold.

På grundforløbets anden del (forløb for alle elever) har hver af de ca. 100 uddannelser,

ud over de erhvervsfaglige kompetencer, valgt forskellige af de mere almenfaglige grund-

fag, hvor der i undervisningen kan trækkes paralleller til privatøkonomiske forhold:



I faget afsætning og virksomhedsøkonomi er fokus rettet mod økonomiske processer

og forretningsforståelse i en virksomhed.

I faget samfundsfag er det økonomiske fokus rettet samfundsøkonomiske forhold,

herunder sammenhængen mellem samfundets økonomi og den offentlige og private

sektors økonomi.



I faget matematik er fokus på at foretage matematisk modellering til løsning af enkle

og sammenhængende praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund. Der

indgår desuden et arbejde med et erhvervsfagligt emne og for elever, der gennem-

fører faget som valgfri aktivitet, kan der vælges emner fra hverdag eller samfund i

stedet for et erhvervsfagligt emne.

11.4.2 Undervisningsmateriale og -forløb udarbejdet som opfølg-

ning på aftalen

På baggrund af aftalen om et opgør med kviklån er der udarbejdet undervisningsmateriale

i privatøkonomi, som kan indgå i erhvervsfaget ’Sundhed og samfund’ på grundforløbets

1. del og som valgfag på erhvervsuddannelserne. Der findes et forløb, der specifikt handler

om kviklån, og et forløb om grundlæggende privatøkonomi. Sidstnævnte forløb sætter fo-

kus på betydningen af at kunne opstille et realistisk budget og tage ansvar for egen øko-

nomi.

11.5 OPSUMMERING

Der er på baggrund af aftalen om et opgør med kviklån udarbejdet omfattende undervis-

ningsmateriale og -forløb vedrørende forbrugslån.

Det har medvirket til, at der i dag er et styrket fokus på, at alle børn og unge i de danske

folkeskoler og ungdomsuddannelser undervises i privatøkonomi, herunder betydning af

optagelse af lån, hvilket har til formål at understøtte gode forbrugsvaner og ansvarlig pri-

vatøkonomi.

12.

GÆLDSRÅDGIVNING

I løbet af 2018-2019 samarbejdede flere rådgivningsorganisationer, herunder Forbruger-

rådet Tænk, om at udvikle en selvstændig juridisk forening, med henblik på at bedrive

vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning til udsatte persongrupper. Dette lykkedes i

2020, hvor Den Nationale Vidensfunktion for Frivillig og Vederlagsfri Økonomi- og Gælds-

rådgivning (herefter Vidensfunktionen) formelt blev etableret som forening. Hensigten med

etableringen af Vidensfunktionen var, og er fortsat, at skabe et fagligt miljø, hvori viden og

værktøjer kan deles for at understøtte den videre økonomi- og gældsrådgivning, som tager

afsæt i den tidligere udviklede kvalitetsmodel.

Af aftalen om et opgør med kviklån følger det, at der afsættes 1,25 mio. kr. årligt til en

yderligere indsats for gældsrådgivning på i alt 5 mio. kr. Midlerne skulle afsættes af Er-

hvervsministeriet til Vidensfunktionen.

Der blev desuden den 21. november 2019 indgået aftale om reserven til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, hvor der blev afsat 55 mio. kr. til en

styrket gældsrådgivningsindsats i perioden 2020-2023. Vidensfunktionen modtager i den

forbindelse ligeledes en bevilling fra Socialstyrelsen.

Af det aftalemæssige grundlag mellem Vidensfunktionen og Erhvervsministeriet fremgår

det, at Vidensfunktionen inden for formålsangivelsen i dens vedtægter kan disponere over

tilskuddet ydet af Erhvervsministeriet.

Som en del af Vidensfunktionens vedtægter, og derved betingelsen for det ydede tilskud,

følger det, at foreningen skal sikre udviklingen samt efterlevelsen af ovenfor nævnt kvali-

tetsmodel, som består af en typologi over flere rådgivningstyper, og herunder hørende

kvalitetsstandarder inden for fem temaer. Arbejdet med at understøtte denne udvikling

omfatter blandt andet et tæt samarbejde mellem foreningens medlemmer samt ønsket om

at få tilknyttet en akkrediteringsmulighed for frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsråd-

givninger. Herudover fremgår det, at foreningen har til formål at styrke samarbejdet og

herved vidensdelingen blandt de aktører, der på baggrund af kvalitetsmodellen udbyder

frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning. Det kontinuerlige arbejde med kva-

litetsmodellen skal sikre, at dens anvendelse løbende optimeres, og at der kan gennem-

føres eventuelle tilpasninger, såfremt erfaringerne fra praksis tilsiger det.

Vidensfunktionens arbejde i 2020 blev ved den stiftende generalforsamling rammesat i

medfør af en udviklingsplan for 2020. Udviklingsplanen tilsagde, at foreningen skulle etab-

leres som en selvstændig forening. Dernæst skulle der etableres en fremtidig sekretari-

atsfunktion, og en udviklingsplan for 2021 skulle tillige udarbejdes. Endeligt blev det sat

som en målsætning for 2020, at der skulle afholdes et netværksmøde for Vidensfunktio-

nens medlemmer.

Af foreningens afrapportering for 2020 fremgår det, at foreningen lykkedes med to ud af

deres fire målsætninger. Som nævnt ovenfor blev foreningen den 29. oktober 2020 etab-

leret som selvstændig forening, hvorved bestyrelsen bestående af fem medlemmer blev

valgt, og formelt vedtog Vidensfunktionens vedtægter. Herudover afholdte foreningen den

15. december 2020 et netværksmøde for Vidensfunktionens medlemmer, hvor også den

fremadrettede udviklingsplan for 2021 blev drøftet. Mødet, hvorpå 22 medarbejdere/frivil-

lige for 13 medlemsorganisationer deltog, gav endvidere mulighed for at erfaringsudveksle

aktørenes individuelle håndtering af covid-19. Mødet gav dermed anledning til at udnytte

de synergier, der er opstået i forbindelse med samarbejdet.

I medfør af udviklingsplanens øvrige målsætninger udpegede bestyrelsen i januar 2021

Forbrugerrådet Tænk til at varetage Vidensfunktionens sekretariatsfunktion frem til udgan-

gen af 2023. Kort efter blev foreningens udviklingsplan for 2021 ligeledes godkendt i slut-

ningen af januar. Sekretariatsfunktionen var i drift og fuldt bemandet pr. 1. maj 2021. I

løbet af 2021 har Vidensfunktionen haft større fokus på udviklingen af kvalitetsmodellen

for økonomi- og gældsrådgivning, der fungerer som et fundament for foreningens arbejde.

Kvalitetsmodellen, som blev skabt i efteråret 2018, har ikke siden udarbejdelsen set nogle

substantielle ændringer, og det har desuden endnu ikke været fastlagt, hvorledes med-

lemsorganisationerne konkret skulle anvende netop nævnte model.

Som følge heraf har Vidensfunktionens arbejde i 2021 været væsentligt præget af at af-

dække, hvor kvalitetsmodellen faktuelt blev anvendt i praksis. Det vil sige, hvorledes med-

lemsorganisationerne har anvendt kvalitetsmodellen, og hvilke ambitioner de har haft med

denne. Afdækningen har skulle bidrage til at klarlægge, hvilke opgaver og indsatser Vi-

densfunktionen skulle have fokus på for at understøtte medlemsorganisationernes frem-

adrettede arbejde med kvalitetsmodellen. Samarbejdsaktiviteter for medlemsorganisatio-

nerne har således været i højsædet, og de væsentligste mål for 2021 har overordnet været

at udvide samarbejdet, vidensdelingen samt udvikle uddannelsesmateriale til fordel for

medlemmer af Vidensfunktionen. Dette har indebåret et ønske om oprettelsen af et såkaldt

projektledernetværk, og foreningen har senest i efteråret 2021 inviteret til temaseminar for

privatpersoner. Omdrejningspunktet for temaseminaret har været at give deltagerne ny

viden fra forskningen og inspiration til indsatser, der kan forebygge og afhjælpe problemer

med økonomi og gæld. Desuden har foreningen i 2021 haft enkelte målsætninger af or-

ganisatorisk karakter. Blandt andet har det været et ønske at etablere et simpelt website,

som har skulle udlægge kontaktoplysninger samt en kort beskrivelse af Vidensfunktionens

arbejde. Dette har dog endnu ikke været muligt at realisere.

Vidensfunktionen er fortsat i etableringsfasen/vækstfasen, og det videre arbejde vil såle-

des fortsætte i 2022, hvor samarbejdet blandt de frivillige foreninger og organisationer skal

styrkes yderligere, og arbejdet skal fortsætte hen imod, at flere opnår økonomisk balance

i deres privatforbrug.

Af Vidensfunktionens årsrapport fra 2020 fremgår det, at der i løbet af opstartsfasen i slut-

ningen af 2019 androg sig udgifter på 112 t.kr. Som følge af den forholdsvis korte eksi-

stenstid i 2020 har Erhvervsministeriet i forlængelse heraf tilsluttet sig Vidensfunktionens

ønske om, at regnskabet for 2020 blev udskudt, og at der i stedet blev udført en samlet

revision for regnskaberne af 2020-2021. Vidensfunktionen vil således fremlægge den

fulde revision for begge år i løbet af 2022.

Desforuden skal det nævnes, at Vidensfunktionen i medfør af aftalegrundlaget har forplig-

tet sig til at opfylde flere forskellige aktiviteter på årsniveau. Disse aktiviteter indebærer

blandt andet 4-6 bestyrelsesmøder samt gennemførelse af en generalforsamling. Herud-

over omfatter aftalen ca. fem netværksmøder samt projektledelse af 3-4 initiativer årligt,

hvorunder der foreligger en konkretisering af opgaverne. Af mere formel karakter skal Vi-

densfunktionen endvidere afgive to rapporter og delregnskaber til bevillingsgiver, herunder

Erhvervsministeriet og Socialstyrelsen. Afslutningsvist skal der præsenteres én årlig års-

rapport, budget og foreningsregnskab. Bevillingerne til Vidensfunktionen fordrer således,

at ovenstående forpligtelser efterleves og er derved en forudsætning for den kontinuerlige

støtte frem mod 2023.

13.

ERFARINGER MED DEN NYE

REGULERING

13.1 HØRING AF INTERESSENTER OG VIRKSOMHEDER

I forbindelse med nærværende evaluering er der foretaget en høring af relevante interes-

senter. Formålet med høringen har været at indhente erfaringer med effekterne af lovæn-

dringen og eventuelle afledte problemer, som er af relevans for evalueringen.

Høringen blev udsendt til en bred kreds af 214 potentielle interessenter, heriblandt myn-

digheder samt forbruger-, erhvervs- og interesseorganisationer.

Der er sideløbende med

denne høring udsendt et spørgeskema til banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirk-

somheder, hvori disse har mulighed for at komme med bemærkninger til evalueringen.

Der er modtaget svar fra 23 af de hørte modtagere. Af disse har seks tilkendegivet, at de

ikke har ønsket at give bemærkninger til evalueringen. De væsentligste bemærkninger fra

de hørte parter gennemgås og kommenteres nedenfor.

13.2 GENERELLE BEMÆRKNINGER

Høringen tegner overordnet et billede af, at interessenterne er positive over for de redska-

ber, der er indført i loven. Det fremhæves af flere, at de er enige i, at der var behov for et

indgreb over for de lån, der populært har været omtalt som kviklån, og at loftet over de

årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet har været hensigtsmæssige red-

skaber at bruge.

Således konstaterer Den Social Retshjælp, at ÅOP- og omkostningsloftet bidrager til en

større gennemskuelighed i lånevilkår for forbrugerne, mens Forbrugerrådet Tænk finder

det helt afgørende, at rentelofterne

som minimum fastholdes på det aktuelle niveau, da

lofterne giver et incitament til en bedre kreditværdighedsvurdering. Denti konstaterer i de-

res høringssvar, at de er meget glade for renteloftet.

Den Nationale Vidensfunktion for Frivillig og Vederlagsfri Økonomi- og Gældsrådgivning

(herefter Vidensfunktionen), Dansk Erhverv, Finans Danmark, Finans og Leasing samt

Forbrugerrådet Tænk giver udtryk for, at evalueringen finder sted for tidligt i forhold til at

kunne kommentere på effekten af de nye initiativer.

Den Social Retshjælp og Forbrugerrådet Tænk ser gerne yderligere stramninger, mens

Dansk Erhverv, Finans Danmark og Finans og Leasing mener, at de nuværende regler er

for stramme og kommer med anbefalinger til, hvordan reglerne kan lempes for bestemte

lånetyper.

Finansforbundet finder generelt, at de nye lovregler i det store hele har fungeret efter hen-

sigten.

Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at de ikke har stødt på informationer, der giver anled-

ning til at tro, at de indførte lofter ikke overholdes i markedet.

Bilag 2 indeholder en oversigt over hørte interessenter.

Det antages, at Forbrugerrådet Tænk henviser til ÅOP- og omkostningsloftet.

13.3 ÅOP- OG OMKOSTNINGSLOFT

13.3.1 Forslag om reguleringsmekanisme

Finans Danmark og Finans og Leasing efterspørger en reguleringsmekanisme, så ÅOP-

loftet følger den generelle renteudvikling.

Kommentar

I forbindelse med den politiske aftale om opgør med kviklån blev det besluttet at indføre

et ÅOP-loft. Det indgår ikke i aftalen, at ÅOP-loftet skal reguleres i henhold til markeds-

renten eller lignende. Hertil kommer, at det af hensyn til entydigheden og gennemsigtig-

heden for forbrugerne er mest hensigtsmæssigt, at der er tale om et fast loft frem for et

loft, der varierer i takt med ændringer en referencerente eller ændringer i pristallet. Det

bør således først være i en situation, hvor der er sket væsentlige og varige ændringer i

renteniveauet, at det vil være relevant at ændre loftet og politisk fastlægge, hvor det bør

ligge.

13.3.2 Hvilke lån, der bør være omfattet af ÅOP- og omkostnings-

loftet

Finans Danmark opfordrer til, at der bliver indført en definition på de forbrugslån, som

aftalekredsen bag kviklånsreguleringen ønsker at begrænse. Konkret foreslår Finans Dan-

mark, at kviklån defineres som kreditaftaler, der lever op til følgende to forudsætninger:



Hvor ÅOP er på 25 pct. eller derover og med en løbetid på højst to år, eller



Hvor der ikke er ydet pant til sikkerhed for kreditaftalen.

Finans og Leasing foreslår, at lån sikret mod pant eller ejendomsforhold ligestilles med

sikkerhed i fast ejendom, som er undtaget ÅOP- og omkostningsloftet.

Finans og Leasing bemærker endvidere, at omkostningsloftet rammer skævt i forholdet

mellem kassekreditter og kreditkort/kontokort, idet kreditkort og kontokort reelt ikke er side-

stillede med kassekreditter. Dette skyldes, at kreditkort og kontokort typisk har en løbende

tilbagebetalingsforpligtelse, hvilket medfører, at de i praksis bliver omfattet af omkost-

ningsloftet. Finans og Leasing foreslår på baggrund heraf, at ordene ’der ikke skal være

fuldstændig indfriet inden en dato, der er fastlagt på forhånd’ udgår af bestemmelsen i §

11 b, stk. 2, nr. 2. Dette vil medføre, at såvel kassekreditter som kreditkort/kontokort ge-

nerelt vil blive undtaget for omkostningsloftet.

Kommentar

Lån med pant i fast ejendom er typisk lån med meget lang løbetid (20-30 år), mens lån

med ejendomsforbehold eller pant i en løsøregenstand vil have en kortere løbetid. Det er

netop lån med en kortere tidshorisont end boliglån, der er genstand for ÅOP- og omkost-

ningsloftet. Det forhold, at disse lån sikres ved ejendomsforhold eller løsørepant, medfører

ikke, at forbrugerens beskyttelsesbehov ikke er det samme som ved andre kortfristede

lån.

Formålet med at indføre et generelt ÅOP- og omkostningsloft var at sikre, at forbrugslån

ikke kunne udbydes med meget høje renter og gebyrer. Der blev dermed fastsat en

grænse i lovgivningen for, hvad der er rimeligt at kræve en forbruger betaler i ÅOP og i

samlede omkostninger for et lån. Hvis anvendelsesområdet for ÅOP- og omkostningsloftet

begrænses, for eksempel for kun visse lånetyper, indebærer det en væsentlig risiko for, at

initiativerne i aftalen ikke vil komme til at få den ønskede effekt. Der var i forbindelse med

forhandlingerne af aftalen en politisk enighed om, at anvendelsesområdet skulle være til-

strækkeligt bredt med henblik på at sikre aftalens initiativer ikke kunne omgås ved kreativ

produktudvikling.

En definition, som den Finans Danmark lægger op til, vil betyde, at meget få af de for-

brugslån, der udbydes i dag, vil kunne defineres som ’kviklån’ og falde ind under de nye

regler. Det er ud fra den løbende overvågning af markedet Finanstilsynets generelle erfa-

ring, at udbydere af forbrugslån lægger sig så tæt op af de grænser, der fastlægges i

lovgivningen som muligt. Der vil derfor være en væsentlig risiko for, at udbydere af for-

brugslån vil søge at målrette vilkår for de udbudte forbrugslån, således at de lige præcis

ikke falder ind under reglerne. Erfaringerne fra reglerne om en betænkningsperiode viser,

at visse udbydere valgte at ændre deres produkter, så de ikke blev omfattet af betænk-

ningsperioden, hvorfor det vurderes, at risikoen for omgåelse af en definition af kviklån er

reel.

I forhold til kassekreditter og kreditkort/kontokort (revolverende kreditter) er de blevet side-

stillet i loven. Hvis revolverende kreditter skal undtages, uanset om de skal være indfriet

inden en bestemt dato eller ej, vil det indebære en bredere undtagelse end tilsigtet.

13.3.3 Udgifter indeholdt i omkostningsloftet samt øvrige bemærk-

ninger

Finans Danmark anbefaler, at omkostningsloftet beregnes ud fra

’lånets hovedstol eller

kredittens maksimum’

frem for som i dag ud fra det samlede kreditbeløb, mens Finans og

Leasing opfordrer til, at omkostningsloftet ikke bør omfatte misligholdelsesomkostninger.

Finans og Leasing mener, at princippet for opgørelse af omkostninger under omkostnings-

loftet er i strid med princippet i Kreditaftalelovens § 16, stk. 3, nr. 2, om opgørelse af ÅOP.

Finans Danmark finder, at den model, der anvendes ved ÅOP-beregningen, hvor også

oprindelige etableringsomkostninger og allerede erlagte renter indregnes i ÅOP ved en

forlængelse af aftalen (genforhandling), er i strid med kreditaftalelovens og forbrugerkre-

ditdirektivets krav til ÅOP-beregning. I forlængelse heraf finder Finans Danmark, at regler

for, hvilke omkostninger der skal indregnes i omkostningsloftet, medfører, at pengeinsti-

tutter i en lang række tilfælde er afskåret fra at kunne tilbyde forbrugere forlængelse af

lån/kreditaftaler. Finans Danmark foreslår, omkostningsloftet kan nulstilles ved forlængel-

ser, så længe kreditbeløbet ikke forhøjes.

Forbrugerrådet Tænk finder det afgørende, at rentelofterne som minimum fastholdes på

det aktuelle niveau.

Kommentar

Det fremgår af lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, at § 16 i kreditaftaleloven finder

anvendelse ved beregning af ÅOP. Denne bestemmelse angiver blandt andet den formel,

som finder anvendelse, ligesom den angiver, hvilke forudsætninger der skal lægges til

grund ved beregningen af ÅOP.

Det fremgår af bemærkningerne til § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomhed, at ÅOP skal

beregnes ved aftalens indgåelse. Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål 7 i

forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, at

’en

aftale om henstand skal an-

ses som en kreditaftale, der supplerer den oprindelige kreditaftale. Derfor vil hele aftale-

komplekset både den oprindelige aftale og tillægsaftalen om henstand skulle iagttage hen-

holdsvis ÅOP- og omkostningsloftet, hvorfor beregningen af omkostningsloftet inkluderer

alle renter og omkostninger betalt efter indgåelsen af den oprindelige kreditaftale.’ Lovens

forarbejder forudsætter derfor, at omkostninger fra en oprindelig kreditaftale medregnes

ved beregning af ÅOP- og omkostningsloftet ved en supplerende kreditaftale.

Den rejste problemstilling knytter sig ikke til formlen for ÅOP, men angår anvendelse af

loftet i forhold til lån, som genforhandles, efter at reglerne er trådt i kraft. Beregningsmo-

dellen for ÅOP-loftet vurderes derfor heller ikke at være i strid med hverken kreditaftalelo-

ven eller forbrugerkreditdirektivet, som ikke indeholder krav om et ÅOP-loft og derfor ikke

regulerer disse forhold.

Hvis omkostningsloftet ikke omfatter misligholdelsesomkostninger vil det svække omkost-

ningsloftets effekt. Formålet med omkostningsloftet er netop at forebygge overgældssæt-

ning ved at forhindre, at låntagere med begrænset betalingsevne bliver pålagt en lang

række gebyrer, såsom forskellige rykkergebyrer og strafrenter. Omkostningsloftet omfatter

misligholdelsesomkostninger, fordi omkostningsloftet har til formål at sikre en effektiv

grænse for, hvor meget forbrugeren skal betale for en kreditaftale, også selvom forbruge-

ren misligholder aftalen.

Finanstilsynets overvågning af markedet for forbrugslån har desuden vist, at det er en

udbredt praksis at opkræve store etableringsgebyrer i stedet for renter i forbindelse med

indgåelse af låneaftaler. En ændring i grundlaget for beregning af omkostningsloftet, som

medfører, at omkostningsloftet skal beregnes ud fra hovedstolen i stedet for det samlede

kreditbeløb, vil svække betydningen af omkostningsloftet, ligesom det vil være muligt at

omgå omkostningsloftet ved at øge etableringsgebyrer og sænke renten.

13.4 FORBUD MOD MARKEDSFØRING AF FORBRUGERKRE-

DITAFTALER MED ÅOP OVER 25 PCT.

Dansk Erhverv konstaterer, at markedsføringsforbuddet for lån med en ÅOP over 25 pct.

reelt betyder, at ÅOP-loftet er 25 pct. og ikke 35 pct. Det finder Dansk Erhverv er for lavt

sat især i forhold til små lån med kort løbetid.

Kommentar

Den løbende overvågning af markedet for forbrugslån samt denne evaluering har vist, at

ÅOP på de udbudte forbrugslån som altovervejende hovedregel ligger lige under loftet på

25 pct., men visse forbrugslånsudbydere tilbyder lån med en ÅOP på mellem 25 og 35

pct..

13.5 FORBUD MOD MARKEDSFØRING AF FORBRUGERKRE-

DITAFTALER OG UDBYDERE AF FORBRUGSLÅN I FOR-

BINDELSE MED MARKEDSFØRING AF SPIL ELLER SPIL-

UDBYDERE

13.5.1 Markedsføring af selve virksomheden

Dansk Erhverv mener fortsat, at markedsføringsforbuddet går for vidt, når også annonce-

ring alene med virksomhedens navn eller logo er forbudt. Der kan således være virksom-

heder, der forhindres i at annoncere med indlånsprodukter, investeringsrådgivning eller

lignende, da virksomhedens navn eller logo fremgår af annonceringen. Det har hele tiden

været og er fortsat opfattelsen, at den form for annoncering ikke udgør en risiko for over-

gældssætning af danske forbrugere. Efter Dansk Erhvervs opfattelse vil det ovenstående

problem kunne løses ved, at det alene bliver forbudt at reklamere for konkrete forbrugslån

i forbindelse med spil, mens reklame for virksomheden fortsat tillades.

Danske Annoncører og Markedsførere anfører, at det ikke kun er ulovligt at markedsføre

et kortfristet forbrugslån nær spilreklamer. Det er også ulovligt at markedsføre virksomhe-

den bag, eller for en bilimportør, en leasingaftale for en bil, hvis den aftale bliver finansieret

gennem en virksomhed, som også udbyder kortfristede forbrugslån.

Generelt oplever Danske Annoncører og Markedsføreres berørte medlemmer store be-

grænsninger i deres muligheder for at lave bred imagemarkedsføring på især tv og digitale

medier. Det har ført til et generelt omsætningstab og til en lavere effektivitet for øvrige

medieinvesteringer. Samtidig har indgrebet gjort det vanskeligere at informere bredt om

tiltag, der ikke er direkte salgsrettede, som eksempelvis ændringer i kundeservice eller

nye digitale initiativer.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening støtter hensigten med loven i

forhold til forbuddet mod markedsføring af kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af

spil eller spiludbydere, men finder, at de nye regler i markedsføringsloven lægger ansvaret

det forkerte sted og rammer for bredt – og desværre nok også uden at kunne forventes at

have den ønskede effekt på, om spillemisbrug bringer sårbare borgere i økonomisk uføre.

Bestemmelsen i markedsføringslovens § 11 b umuliggør i meget vidt omfang pengeinsti-

tutternes muligheder for at foretage branding og markedsføring, hvilket i sidste ende også

begrænser konkurrencen. Det rammer også produkter helt uden relation til forbrugerkre-

ditter, som for eksempel indlånsprodukter, investerings- og pensionsprodukter, og det

umuliggør pengeinstitutternes adgang til at markedsføre finansielle produkter og branding

af pengeinstitutterne på væsentlige digitale medier.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening finder, at markedsføringslo-

vens § 11 b, stk. 1, bør ændres således, at forbuddet begrænses til alene at omfatte egent-

lig produktmarkedsføring af forbrugslån (kerneområdet for eventuel finansiering af spil)

samt virksomheder, der hovedsageligt forbindes med forbrugslån. Forbuddet bør ikke om-

fatte enhver markedsføring af alle pengeinstitutters andre produkter eller den generelle

branding af et pengeinstitut. Alternativt bør det være tilladt at markedsføre produkter, der

ikke relaterer sig til forbrugslån. § 11 b, stk. 2, i markedsføringsloven kan udvides til at

omfatte andre produkttyper, som indlånsprodukter, børneopsparing, pensionsprodukter,

investeringsprodukter, forsikringsprodukter, leasing mv. Samtidig foreslås det, at lån, der

er øremærket et bestemt formål og dermed ikke kan bruges til spil, i lighed med boligkre-

ditaftaler undtages fra § 11 b. Energisparelån og lån til energirigtige biler er relevante ek-

sempler herpå. Endvidere bør undtagelsen for boligkreditaftaler i § 11 b, stk. 2, udvides til

at undtage realkreditinstitutter generelt for at sikre en entydig afgrænsning. Realkreditin-

stitutter er defineret som forbrugslånsvirksomheder, men de må alene udbyde realkredit-

lån, og der er reelt ingen risiko for, at realkreditlån benyttes til at finansiere et spillemisbrug.

Det er derfor unødigt restriktivt, at et realkreditinstituts generelle branding af virksomheden

skal begrænses.

Kreativitet og Kommunikation påpeger, at man som minimum i forbindelse med evaluerin-

gen bør fritage markedsføring af virksomheder fra forbuddet mod at optræde i forbindelse

med markedsføring af spil og spiludbydere, når man ikke har forbudt den direkte kobling

mellem af markedsføring af kreditaftaler/forbrugslånsvirksomheder og markedsføring af

spil/spiludbydere. Man mener ikke, at det er proportionalt, at simpel brand-markedsføring

skal forbydes, som det sker i loven nu. Kreativitet og Kommunikation stiller sig tvivlende

over for, hvorvidt det er i sådanne situationer, at forbrugerne som direkte eller indirekte

effekt ledes ind i dårlige låneforhold. Dette underbygges også af, at der netop er tale om

en flersidet regulering, hvorfor de konkrete lån hos virksomhederne også er begrænsede

i forhold til blandt andet ÅOP, hvorfor man altså ikke kun sætter ind over for markedsfø-

ringen.

VISA

bemærker, at ændringerne til markedsføringsloven disproportionalt påvirker virk-

somheder, som udbyder forbrugerkredit som en ud af en bredere vifte af tjenester, idet

ændringerne finder anvendelse på hele virksomheden i stedet for kun forbrugslån eller

virksomheden. Den nuværende anvendelse forhindrer finansielle institutioner, som udby-

der forbrugslån, i at markedsføre andre dele af deres virksomhed, som ikke har nogen

forbindelse til kviklån eller forbrugslån. Det øger sandsynligheden for, at forbrugere kan

gå glip af produkter og tjenester, som ikke relaterer sig til kviklån, men som kunne være

værdifulde og fordelagtige for dem.

VISA opfordrer til, at de tidligere ændringer af markedsføringsloven evalueres, således at

forbuddet begrænses til markedsføring af kviklån i forbindelse med markedsføring af spil,

i stedet for også at finde anvendelse på enhver markedsføring foretaget af en virksomhed,

der udbyder forbrugerkreditaftaler.

Dansk Erhverv finder det fortsat problematisk, at detailhandelsvirksomheder, der udbyder

finansiering via en samarbejdspartner, risikerer at blive ramt af markedsføringsforbuddet,

hvis blot samarbejdspartneren i anden sammenhæng udbyder lån med en ÅOP på 25 pct.

eller derover, også selvom alle de lån, der udbydes i samarbejde med den konkrete de-

tailhandelsvirksomhed, har en ÅOP-sats under 25.

Kommentar

Hensigten med den politiske aftale om markedsføringsforbuddet i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere, som er indført i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1,

har været, at det skal omfatte alle, der markedsfører forbrugerkreditaftaler, uanset om der

er tale om en bank, forbrugslånsbank, forbrugslånsvirksomhed eller andre, der udbyder

forbrugerkreditaftaler.

Det har derudover været hensigten, at forbuddet skulle omfatte både markedsføring af

forbrugerkreditaftaler og udbyderne af forbrugslån. Som følge heraf gælder forbuddet

også branding af virksomheden, og derudover er det en konsekvens, at markedsføring af

andre produkter og tjenester, som virksomheden udbyder ud over forbrugerkreditaftaler,

såsom pensionsprodukter, børneopsparingskonti m.fl., omfattes af forbuddet. Det skyldes,

at produktmarkedsføring ikke kan ske, uden at der foretages markedsføring af virksomhe-

den.

Markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er indført som et totalfor-

bud, med visse undtagelser, og omfatter dermed alle, der markedsfører kreditaftaler. Dette

har været hensigten, blandt andet for at sikre at det ikke er muligt at omgå reglen. De

indførte undtagelser til forbuddet er således også begrænset og omfatter de tilfælde, som

aftaleparterne har været enige om, herunder boligkreditaftaler, kreditkøb og på baggrund

af seneste lovændring sponsorater til idræt mv. Det har således ikke været hensigten at

indføre yderligere undtagelser til forbuddet, såsom andre produkttyper og øremærkede

lån.

For så vidt angår kommentaren om markedsføring af realkreditinstitutter, er Erhvervsmini-

steriet enig i, at et realkreditinstitut anses som en forbrugslånsvirksomhed, hvorfor de på

tilsvarende vis som banker og andre virksomheder, der udbyder forbrugerkreditaftaler, er

omfattet af markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1. Der er dog i

den politiske aftale taget klart stilling til, at det skal være muligt at markedsføre boligkre-

ditaftaler, uanset om denne markedsføring sker i forbindelse med markedsføring af spil

eller spiludbydere. I og med at realkreditinstitutter alene udbyder lån med sikkerhed i fast

ejendom og ikke udbyder andre former for forbrugslån, er det Forbrugerombudsmandens

VISA har indgivet høringssvar på engelsk. Høringssvaret er oversat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og gengivet

på dansk.

vurdering, at realkreditinstitutter lovligt kan foretage markedsføring af både virksomheden

og boligkreditaftaler, jf. markedsføringslovens § 11 b, stk. 2.

For så vidt angår, at detailhandelsvirksomheder, der alene formidler finansieringskøb med

en ÅOP under 25 pct., kan blive omfattet af markedsføringsforbuddet på baggrund af den

bagvedliggende virksomheds udbud andet sted end hos den pågældende detailvirksom-

hed, skal det bemærkes, at formålet med den politiske aftale har været at ramme alle

virksomheder, som i deres sortiment udbyder forbrugerkreditaftaler med en ÅOP på 25

pct. eller derover, uanset om disse benytter sig af samarbejdspartnere, såsom detailhan-

delsvirksomheder, som kan foretage markedsføring af forbrugerkreditaftaler til fordel for

både samarbejdspartneren og virksomheden. Hvis detailhandelsvirksomheder tillades

markedsføring i denne situation, vil det være fordelagtigt og give en konkurrencemæssig

fordel for banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder i modsætning til andre

udbydere af forbrugslån, som ikke gør brug af samarbejdspartnere, og som grundet deres

sortiment af kreditaftaler omfattes af markedsføringsforbuddet.

13.5.2 Markedsføring ’i forbindelse med’ spil eller spiludbydere

Kreativitet og Kommunikation bemærker, at man med loven ramte og rammer en række

brancher/sektorer hårdt, så for eksempel de helt klassiske banker, som ellers ikke typisk

betragtes som udskældte, når vi taler kviklån, undlader at markedsføre sig i rigtigt mange

sammenhænge. Det har således konsekvenser for deres kerneforretning og deres mulig-

hed for at markedsføre sig, men også en lang række underliggende aktører (for eksempel

reklame-, kommunikations- og mediebureauer og annonceudbydere, som for eksempel

medierne). Loven er mere end blot et opgør med de produkter, mange vil være enige om

at kritisere.

Den konkrete ordlyd i markedsføringslovens § 11b, stk. 1, har givet anledning til stor for-

tolkningstvivl og på baggrund af de diskussioner og konklusioner, der er blevet draget, så

er den et udtryk for en større begrænsning af den kommercielle ytringsfrihed, end formålet

må tilsige er rimeligt. Hvis man i stedet forbød den direkte kobling af markedsføring af

kreditaftaler og markedsføring af spil og spiludbydere, ville man i højere grad ramme de

situationer, som lovgivningen er sat i verden for at gøre op med.

Den måde, annoncer indkøbes på digitalt, giver ofte ikke mulighed for, at annoncøren

kender de omkringliggende annoncer, og da det er udbyderne af forbrugslån, der er an-

svarssubjekt, er det derfor dem, der må trække sig helt fra en lang række annoncerings-

former for at undgå tilfældige placeringer ’i forbindelse med markedsføring af spil og spil-

udbydere’. Dette skaber en skævvridning og en begrænsning for ellers lovlige produkter,

som er disproportional. Man må som bank kunne lave annoncering på for eksempel Fa-

cebook uden bekymringer for, hvorvidt en forbruger der scroller i sit newsfeed, som det

næste ser en tilfældig reklame for eksempelvis en spilvirksomhed. Kreativitet og Kommu-

nikation mener, at man som bank, forbrugslånsbank og forbrugslånsvirksomhed skal

kunne indkøbe for eksempel bannerannoncer i realtid på lige fod med alle andre – også

selvom det betyder, at der på en given side kan være et banner for både en spilvirksom-

heds produkt og en udbyder af forbrugslån – det afgørende må være, hvorvidt der er ko-

ordineret denne placering, hvilket vi mener, er der, det reelle forbud bør effektueres.

VISA bemærker, at begrebet ‘i forbindelse med’ er uklar og kan fortolkes udvidende til at

forhindre markedsføring til samme sportsevent som spil, selvom der ikke er nogen forbin-

delse mellem udbyderen af forbrugslån og spiludbyderen. Samtidig forhindrer en udvi-

dende fortolkning enhver markedsføring på reklameskilte, på print eller sociale medier,

hvor der er tilstødende markedsføring, i tilfælde af at den tilstødende markedsføring er

foretaget af en spiludbyder.

Kommentar

Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med overholdelsen af markedsførings-

forbuddet i markedsføringslovens § 11 b. Det er således op til Forbrugerombudsmanden

at fortolke, hvornår markedsføring af forbrugerkreditaftaler eller virksomheder sker ’i for-

bindelse med’ markedsføring af spil eller spiludbydere. Det vil

bero på en konkret vurde-

ring. Der henvises til afsnit 5.2 for nærmere beskrivelse af Forbrugerombudsmandens for-

tolkning af

’i

forbindelse med’.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget

, at markedsføring ’i forbindelse

med’ for

eksempel gælder ved markedsføring i reklameblokke, som programsponsorat

eller som produktplacering. Flere programmer med indbyrdes sammenhæng skal i den

forbindelse ses som en helhed. Det vil således ikke være tilladt at placere reklamer for

udbydere af forbrugslån eller forbrugerkreditaftaler i et optaktsprogram til et program, der

er sponsoreret af eller indeholder reklameblokke med markedsføring af spil eller spiludby-

dere.

Der har været et politisk ønske om at begrænse markedsføringen af forbrugerkreditaftaler

og banker, forbrugslånsbanker og forbrugslånsvirksomheder, så der hverken online, i det

offentlige rum, på tv mv. foretages markedsføring i forbindelse med spil eller spiludbydere.

Det fremgår således af aftalen om et opgør med kviklån, at:

’Det

vil være den enkelte

udbyder af forbrugslåns ansvar at sikre sig, at ovenstående overholdes, og de ikke køber

reklametid eller anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af spiludbydere el-

ler spil.’

Det bemærkes, at det er op til Forbrugerombudsmanden og i sidste ende domstolene ud

for en konkret vurdering at afgøre, om en given markedsføring af forbrugerkreditaftaler

eller udbyder af forbrugslån sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere

og dermed er forbudt i medfør af markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.

13.5.3 Online markedsføring

Danske Annoncører og Markedsførere bemærker, at det især er investeringerne i de digi-

tale medier, der er blevet omfordelt. Som Danske Annoncører og Markedsførere har haft

lejlighed til at forklare tidligere, bliver langt størstedelen af de digitale medier i Danmark,

herunder også reklameplads på sociale medier, indkøbt automatiseret (programmatisk

indkøb). I den internationalt fastsatte programmatiske indkøbsprotokol er det ikke muligt

at undgå samplacering af brancher, man ikke ønsker skal markedsføre sig på samme site.

Det er ikke realistisk at tro, at Facebook, Google og IAB Techlab, der ejer indkøbsproto-

kollen, vil påføre resten af verden en mere omstændelig indkøbsproces blot for at tækkes

et isoleret, dansk politisk indgreb.

Danske Annoncører og Markedsførere har tidligere haft lejlighed til at gøre Erhvervsmini-

steriet, Folketingets Erhvervsudvalg og også erhvervsministeren opmærksomme på, at

det i praksis betyder, at de af markedsføringsforbuddet berørte virksomheder også uden

for ’kviklånsbranchen’ derfor i praksis er afskåret fra at benytte sig af de mest almindeligt

forekommende former for markedsføring på digitale og sociale medier.

I det omfang medlemmerne har markedsført sig digitalt, er det i stedet sket gennem direkte

indkøb, der er kendetegnet ved manglende mulighed for at målrette annoncering og ved

væsentligt højere indrykningspriser og derfor også lavere effektivitet og forringet afkast.

Dansk Erhverv bemærker, at de vedtagne ændringer (undtagelsen vedrørende sponsor-

aftaler med sportsklubber og foreninger) ikke har løst det problem, at det især i forbindelse

Forslag til Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed

(Opgør med kviklån m.v.), fremsat den 26. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup),

2019/1 LSF 149.

med markedsføring på elektroniske medier er umuligt for virksomhederne at sikre sig, at

deres annoncer ikke vises sammen med eller i forlængelse af reklamer for spil, og dermed

risikerer virksomhederne at overtræde markedsføringslovens regler. Det betyder i praksis,

at udbydere af forbrugslån – der allerede er underlagt det nye ÅOP- og omkostningsloft –

forhindres i at markedsføre deres produkter på elektroniske medier.

Danske Medier påpeger, at det vidtgående forbud mod enhver markedsføring af udbydere

af forbrugslån eller kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere

har medført store udfordringer for såvel medier og annoncører på især det digitale område.

Som påpeget i tidligere høringssvar, bemærker Danske Medier, at salg og køb af digital

annonceplads i høj grad er automatiseret og afvikles i realtid, hvilket vil sige, at det er

umuligt for virksomheder (annoncører) at sikre, at køb af annonceplads ikke overtræder

markedsføringsforbuddet, da de aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i

samme sekund, eller hvilke annoncer der efterfølgende måtte blive placeret i tilknytning til

deres. Dertil er kombinationerne af reklamer, der vises på en webside typisk meget dyna-

misk og forskellig fra bruger til bruger. Da det er uforholdsmæssigt ressourcetungt og i

øvrigt ikke praktisk muligt helt at sikre sig mod overtrædelser af det meget vidtgående

markedsføringsforbud, er de annoncebærende medier nødsaget til at fjerne annoncer fra

udbydere af forbrugslån for at undgå en potentiel ulovlig reklamekombination.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening finder, at reglerne fortsat umu-

liggør pengeinstitutternes adgang til markedsføring på væsentlige digitale medier. Uanset

at det er udtalt, at pengeinstitutterne nok kan finde en god løsning i forhold til de digitale

medier, er faktum, at pengeinstitutterne ingen mulighed har for at påvirke algoritmestyrin-

gen på de store platforme som Google, Facebook m.fl. Resultatet er derfor, at pengeinsti-

tutterne som følge af kviklånslovgivningen har måttet begrænse markedsføringen på de

digitale medier.

For at undgå sammenfald med bettingreklamer er det muligt kun at købe annonceplads

på hjemmesider, der aktivt arbejder på ikke at have betting. Det er der imidlertid kun efter

Finans Danmarks og Finanssektorens arbejdsgiverforenings opfattelse et fåtal af hjem-

mesider i Danmark, der gør. Det begrænser, hvem og hvor mange pengeinstitutterne kan

nå ud til – altså en negativ effekt på både dækning og effekt. Det indebærer en højere pris,

og pengeinstitutterne har derfor en ringere ROI (Return of Investment).

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening finder, at markedsføringslo-

vens § 11 b, stk. 1, bør ændres således, at forbuddet begrænses til alene at omfatte egent-

lig produktmarkedsføring af forbrugslån (kerneområdet for eventuel finansiering af spil)

samt udbydere af forbrugslån, der hovedsageligt forbindes med forbrugslån. Således bør

forbuddet ikke omfatte enhver markedsføring af alle pengeinstitutters andre produkter eller

den generelle branding af et pengeinstitut, hvis det pågældende pengeinstitut ikke hoved-

sageligt forbindes med forbrugslån.

Finans og Leasing henviser til, at de allerede under høringen i foråret 2020 tydeligt gjorde

opmærksom på, at det i praksis ikke vil være muligt at opfylde kravet i markedsføringslo-

vens § 11 b om at undgå sammenblanding med reklamer for lån versus reklamer for gamb-

ling på de sociale medier.

Det er helt uholdbart, at bestemmelsen har den virkning, at finansielle virksomheder må

afholde sig fra generel markedsføring af deres brand, markedsføring af andre produkter

end forbrugslån som for eksempel indlån og leasing og for den sags skyld også markeds-

føring af forbrugslån, som ikke er målrettet gambling. Denne begrænsning går ud over

udbuddet og gennemsigtigheden om priser på finansielle produkter til direkte skade for

forbrugerne i form af dårligere konkurrence end ellers.

Finans og Leasing opfordrer derfor til, at markedsføringslovens § 11 b fjernes, alternativt

at bestemmelsen indskrænkes til et målrettet forbud mod lån, der er bestemt til at blive

brugt på gambling og markedsføres som sådan.

Kreativitet og Kommunikation bemærker, at den måde, annoncer indkøbes på digitalt, ofte

ikke giver mulighed for, at annoncøren kender de omkringliggende annoncer, og da det er

udbyderne af forbrugslån, der er ansvarssubjekt, er det derfor dem, der må trække sig helt

fra en lang række annonceringsformer for at undgå tilfældige placeringer ’i forbindelse

med markedsføring af spil og spiludbydere’. Dette skaber en skævvridning og en begræns-

ning for ellers lovlige produkter, som man mener er disproportional.

Man må som bank kunne lave annoncering på for eksempel Facebook uden bekymringer

for, hvorvidt en forbruger, der scroller i sit newsfeed, som det næste ser en tilfældig re-

klame for eksempelvis en spilvirksomhed. Kreativitet og Kommunikation mener, at man

som virksomhed skal kunne indkøbe for eksempel bannerannoncer i realtid på lige fod

med alle andre – også selvom det betyder, at der på en given side kan være et banner for

både en spilvirksomheds produkt og en udbyder af forbrugslån – det afgørende må være,

hvorvidt der er koordineret denne placering, hvilket Kreativitet og Kommunikation mener,

er der, det reelle forbud bør effektueres.

Kommentar

Der har været et politisk ønske om, at markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens §

11 b, stk. 1, skal gælde uanset valgte medie, heriblandt digitale og sociale medier.

Erhvervsministeriet henviser til, at der i forbindelse med den politiske aftale var enighed

om, at det er den fysiske eller juridiske person, der foretager markedsføringen af forbru-

gerkreditaftalen eller virksomheden, der er ansvarlig for overholdelse af markedsførings-

forbuddet. Det fremgår således af aftaleteksten, at:

’Det

vil være den enkelte udbyder af

forbrugslåns ansvar at sikre sig, at ovenstående overholdes, og de ikke køber reklametid

eller anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af spiludbydere eller spil.’

Forbuddet har, baseret på branchens tilbagemeldinger, haft den konsekvens, at nogle

virksomheder ikke kan markedsføre sig på digitale medier i det omfang, de ønsker. De

henviser til, at de nuværende metoder til køb af onlineannoncer ikke tillader, at den enkelte

udbyder kan sikre sig, at markedsføringen af forbrugerkreditaftaler eller udbydere af for-

brugslån ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Forbuddet mod markedsføring i forbindelse med spil har ramt udbydernes markedsfø-

ringsmuligheder i høj grad, især online. Dette skyldes, at markedsføringsforbuddet blev

affattet på en måde, så det undgås, at virksomheder kan omgå reglen, jf. intentionen i den

politiske aftale.

13.5.4 Leasing

De Danske Bilimportører henviser til deres høringssvar af 26. februar 2021 til forslag til lov

om ændring af lov om markedsføring. Det er fortsat De Danske Bilimportørers opfattelse,

at markedsføringslovens § 11 b er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis. Hvis

regeringen trods denne usikkerhed om bestemmelsens gyldighed fortsat ønsker at fast-

holde forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, opfordrer De Danske Bilimportører til, at

markedsføring af privatleasingaftaler, på samme måde som kreditkøb, undtages fra for-

buddet. Det skal dels sikre, at forbrugerbeskyttelsen ikke forringes, dels at den danske

praksis i mindre grad strider mod EU-retten.

De Danske Bilimportører bemærker dog med tilfredshed, at Forbrugerombudsmanden i

en forhåndsbesked den 3. august 2021 til De Danske Bilimportører netop har meddelt, at

hvis der er en aftale mellem sælgeren og udbyderen af forbrugslån om helt eller delvis

finansiering af købet, er markedsføring af kreditaftaler og virksomheder i forbindelse med

markedsføring af spil og spiludbydere lovlig. Dermed bekræftes det, at såkaldte ’blanko-

lån’, som ydes med henblik på køb af biler, er undtaget forbuddet i markedsføringslovens

§ 11 b, stk. 1. Dette gælder dog kun, hvis kreditten ydes til køber på grundlag af en aftale

mellem sælger og virksomheden.

I forbindelse med forhåndsbeskeden bemærker De Danske Bilimportører, at i forhold til

privatleasing er det fortsat ikke lovligt at markedsføre en leasingaftale i forbindelse med

markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis leasingudbyderen udbyder andre forbruger-

kreditaftaler end kreditkøb (for eksempel fritstående lån). De Danske Bilimportører be-

mærker endvidere, at Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked peger på, at hvis lea-

singudbyder (ud over leasing) alene udbyder kreditkøb (som beskrevet ovenfor), er det

også lovligt at markedsføre en leasingaftale i forbindelse med markedsføring af spil eller

spiludbydere.

Ovenstående bidrager samlet set til at afhjælpe/mindske de problematikker vedrørende

markedsføringsforbuddet, som De Danske Bilimportører har fremhævet i det vedlagte hø-

ringssvar.

De Danske Bilimportører mener endvidere, at de begrænsninger i fortolkningen af loven,

der kan udledes af ovenstående, bør fremgå direkte af loven. Den omfatter strafbelagte

bestemmelser, hvorfor selve lovteksten ikke bør give anledning til tvivl om, hvornår den

overtrædes.

Bilbranchen bemærker, at de nye regler om markedsføring af lån er et anerkendelsesvær-

digt opgør med de dyre kviklån. Umiddelbart har de dog haft konsekvenser, der ikke synes

at være tiltænkt. Forbrugerombudsmanden har som nævnt gjort det klart, at reklamer for

leasing i forbindelse med reklamer for spil i visse tilfælde ikke er lovligt. Bilbranchen er

uforstående over denne fortolkning af reglerne og ser gerne, at reglerne bliver ændret,

således at der kan reklameres for leasing i samme omfang som billån.

Finans og Leasing bemærker, at såfremt der ikke for nærværende er politisk vilje til at

fjerne markedsføringslovens § 11 b, bør der i det mindste ske en tilføjelse til undtagelsen

i stk. 3 om leasing af motorkøretøj (og for den sags skyld leasing af andre aktiver). Det

skyldes efter Finans og Leasings opfattelse alene en lapsus/forglemmelse, at det ikke blev

medtaget i loven allerede sidste år.

Kommentar

Markedsføringsforbuddet

i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere i mar-

kedsføringslovens § 11 b

gælder alle virksomheder, der udbyder forbrugerkreditaftaler,

uanset hvilke produkter eller tjenester virksomheden i øvrigt udbyder.

Erhvervsministeriet henviser til, at der i forbindelse med den politiske aftale var enighed

om et totalforbud alene med undtagelse af kreditkøb. Det fremgår således af aftaleteksten,

at der er

’… enighed om at forbyde, at der i det offentlige rum kan reklameres for kontante

forbrugslån og virksomheder, der udbyder kontante forbrugslån, samtidig med eller i for-

længelse af markedsføring af spil og spiludbydere.’

Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med overholdelsen af blandt andet markeds-

føringslovens § 11 b, har mulighed for at give forhåndsbeskeder. Som De Danske Bilim-

portører og Bilbranchen bemærker, har Forbrugerombudsmanden givet en række for-

håndsbeskeder, hvor der redegøres for mulighederne for lovlig markedsføring. Der henvi-

ses til de konkrete forhåndsbeskeder.

13.5.5 Markedsføring på tv, i det offentlige rum og i radio

Danske Annoncører og Markedsførere bemærker, at markedsføringsforbuddene for de

danske tv-kanaler betyder, at de ikke må vise reklamer for spil i samme blok som reklamer

for udbydere af kortfristede forbrugslån, reklamer for banker og leasingreklamer for bilim-

portører, som ikke finansierer deres leasingaftaler gennem et eget leasingselskab, men i

stedet gennem et samarbejde med en finansiel udbyder, der også udbyder kortfristede

forbrugslån.

Tv-kanalerne kan kun lave denne adskillelse ved at henvise tv-reklamer for spil til én blok

og tv-reklamer for ’kviklånsudbydere’, banker og bilimportører, der har været så uheldige

ikke at organisere deres leasingselskaber rigtigt, til en anden blok. Da tv-kanalerne agerer

som virksomheder, er det størrelsen af mediekøbet, som afgør, hvem der får de gode

placeringer.

Spilbranchen er en langt større kunde hos tv-kanalerne, end ’kviklånsudbydere’, banker

og uheldige bilimportører er. Derfor bliver spilreklamerne vist på de bedste placeringer,

mens de tre andre brancher bliver henvist til dårligere placeringer med dårligere dækning

og dårligere effekt. Nogle af Danske Annoncører og Markedsføreres medlemmer kompen-

serer for dette ved at betale tv-kanalerne et tillæg for særplaceringerne i gode reklame-

blokke, hvor de så at sige køber sig fri for at blive vist samtidigt med spilreklame. Dette er

en meget dyr løsning, da det får indkøbsprisen på tv-mediet til at stige væsentligt.

TV2 Danmark A/S bemærker, at bestemmelsens upræcise formuleringer i praksis gør det

umuligt at vurdere rækkevidden af det indførte markedsføringsforbud. Denne usikkerhed

har resulteret i, at TV 2 DANMARK A/S er ophørt med at indgå alle former for program-

sponsoraftaler med både spil- og udbydere af forbrugslån.

Dette skyldes primært, at en programsponsor også skal krediteres i de programtrailere,

der udsendes for det sponsorerede program. Disse trailere placeres i sendefladen, når der

er behov for at udfylde sendetiden, og de har grundlæggende ingen indholdsmæssig sam-

menhæng med det øvrige programsatte indhold og dertilhørende reklameblokke. Det er

imidlertid ikke muligt systemmæssigt at sikre, at en trailer for et program sponsoreret af

for eksempel Nordea ikke bliver vist umiddelbart inden en reklameblok, der indeholder en

reklame for eksempelvis Danske Spil. Det skal dog samtidigt understreges, at en program-

trailer altid vil være adskilt fra reklameblokken af den lovpligtige reklameintro/outro, der

netop skal sikre en adskillelse af det redaktionelle og kommercielle indhold.

TV 2 DANMARK A/S har grundlæggende sympati for de hensyn, der ligger til grund for

indførelsen af markedsføringslovens § 11 b, men det upræcise ordvalg bevirker efter vores

opfattelse, at forbuddet i realiteten kommer til at gælde for et langt større område, end det

var tiltænkt, og hvad formålet tilsiger. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at indgreb i

den kommercielle ytringsfrihed generelt bør overvejes nøje og som minimum baseres på

empiri og dokumenteret årsagssammenhæng.

Danske Medier bemærker, at de såvel før som efter lovens ikrafttrædelse har peget på, at

de indførte og vidtgående markedsføringsforbud ikke står i rimeligt forhold til det, der sø-

ges opnået med indgrebet, ligesom det har alvorlige konsekvenser for erhvervsdrivendes

muligheder for at reklamere for lovlige ydelser i det offentlige rum. Dette er fortsat forenin-

gens opfattelse.

Danske Medier påpeger endvidere, at markedsføringsforbuddet i § 11 b, stk. 1, i praksis

har medført et påbud om en tidsmæssig adskillelse af de to typer af reklamer på adskillige

timer for radioreklamer, hvilket begrænser radioernes mulighed for reklameafvikling væ-

sentligt.

Danske Medier forklarer, at på de lokale kommercielle radiostationer er programmer typisk

delt op i en flade, som typisk varer 3-4 timer. Dette betyder, at begrebet ’indbyrdes sam-

menhæng’, som anvendes i lovforarbejderne, i praksis indfører et de facto krav om en

tidsmæssig adskillelse af reklameblokkene på mange timer, når der sælges reklameplads

til henholdsvis en bank og en spiludbyder.

I evalueringen af markedsføringsforbuddet bør denne uforudsete konsekvens for radio-

erne inddrages og forsøges løst, for eksempel med en mere nuanceret afgrænsning af

begrebet ’indbyrdes sammenhæng’, der giver mulighed for at vise en bankreklame og en

spiludbyderreklame i to adskilte reklameblokke – men i den samme programflade, når

denne løber over flere timer.

Kommentar

Markedsføringsforbuddet i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere i mar-

kedsføringslovens § 11 b gælder alle steder, uanset hvilket medie markedsføringen finder

sted.

For så vidt angår bemærkningerne til markedsføring på tv og programsponsorering, hen-

vises der til, at det af aftalen om et opgør med kviklån fremgår, at

’Aftalepartierne

er lige-

ledes enige om, at der indføres et totalforbud mod markedsføring af enhver form for kon-

tante forbrugslån og af virksomheder, der udbyder kontante forbrugslån, i forbindelse med

markedsføring af spilleudbydere eller spil på tv. Det indbefatter, at der ikke må markeds-

føres kontante forbrugslån, herunder forbrugslånsudbydernes brands, på tv i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere. Dette forbud gælder, hvor markedsføringen

af forbrugslånsudbyderne eller spilmarkedsføringen sker enten som tv-reklame, som pro-

gramsponsorat eller som produktplacering.’

For så vidt angår bemærkningerne til markedsføring i radio, vil der være tale om en konkret

vurdering af, om der lovligt kan foretages markedsføring af kreditaftaler og udbyder af

forbrugslån i en programflade, som løber over flere timer, når der også markedsføres spil

eller spiludbydere i samme programflade. Det er op til Forbrugerombudsmanden og i sid-

ste ende domstolene ud fra en konkret vurdering at afgøre, om markedsføringsforbuddet

er overtrådt.

13.5.6 Konkurrenceforvridning i Danmark

Danske Annoncører og Markedsførere bemærker, at for deres medlemmer i banksektoren

er markedsføringsforbuddene særligt konkurrenceforvridende på investeringsområdet.

Her er indlån i form af kombinerede opsparings- og investeringskonti blevet meget popu-

lære de seneste år, så bankerne i dag er i direkte konkurrence om borgernes indlån med

virksomheder, som eksempelvis Nordnet, der ikke er underlagt markedsføringsforbud-

dene og derfor opnår en væsentlig konkurrencemæssig fordel.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening bemærker, at ændringen af

markedsføringsloven medfører en betydelig konkurrenceforvridning internt i den finan-

sielle sektor virksomhederne imellem, idet de få pengeinstitutter, der ikke udbyder for-

brugslån, og forsikrings- og pensionsvirksomheder frit kan markedsføre investerings- og

pensionsprodukter samt brande egen virksomhed.

Kommentar

Forbuddet mod at markedsføre virksomheden (for eksempel brandmarkedsføring) gælder

alene i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, jf. markedsføringslovens

§ 11 b, stk. 1. En virksomhed, som også udbyder eksempelvis investerings- og pensions-

produkter, kan således frit markedsføre disse produkter samt branding af virksomheden,

så længe markedsføringen ikke sker i forbindelse med markedsføring af spil eller spilud-

bydere.

Markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, gælder for alle virksom-

heder, der udbyder forbrugerkreditaftaler, uanset om virksomheden i øvrigt udbyder andre

typer af tjenester.

Det betyder, at virksomheder, som blot udbyder én forbrugerkreditaftale, er omfattet af

forbuddet og dermed ikke kan foretage markedsføring af virksomheden i forbindelse med

markedsføring af spil eller spiludbydere. Da produktmarkedsføring ikke kan foretages

uden markedsføring af virksomheden, er det korrekt, at dette bevirker, at virksomheder

begrænses i at markedsføre øvrige produkter, som konkurrerende virksomheder lovligt

kan foretage, såfremt de ikke udbyder forbrugerkreditaftaler. Forbuddet er udformet på

den måde, så det undgås, at virksomheder kan omgå reglen, jf. intentionen i den politiske

aftale.

13.5.7 Dokumentation for nedgang af lån til brug for spil

Danske Medier opfordrer til, at ministeriet som led i evalueringen foranstalter en undersø-

gelse af, hvorvidt forbuddet mod markedsføring af udbydere af forbrugslån/kreditaftaler og

spil/spiludbydere i det samme ’reklamerum’ reelt har medført en tydelig nedgang i indgå-

elsen af forbrugslån og derved en nedgang i antallet af forbrugere, der oparbejder en væ-

sentlig gæld som følge af lån til brug for spil.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at en sådan undersøgelse falder uden for rammerne af

denne evaluering.

13.5.8 Undtagelse af visse virksomheders sponsorering af idræt mv.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening bemærker, at loven er revideret

således, at der er gennemført lempelser vedrørende sponsorering i forhold til idræt, al-

mennyttige foreninger og fonde, men undtagelsen har et snævert omfang, idet der ikke

blev lavet undtagelser i forhold til sponsorering af for eksempel kulturinstitutioner, og der

blev ikke lempet på reglerne for markedsføring af sponsorater på digitale medier. Undta-

gelsen er på flere punkter uklar og skaber tvivl.

Det foreslås på den baggrund, at § 11 b, stk. 4, udvides således, at sponsorater gøres

bredere, så sponsorater af andet end idræt eller almennyttige foreninger og fonde, herun-

der sponsorater af kulturinstitutioner, såsom museer, koncerthuse og kulturhuse, ligeledes

bliver undtaget. Undtagelsesbestemmelsen i § 11 b, stk. 4, bør endvidere gælde i forhold

til venue-/arenasponsorater, bandereklamer indgået med et bureau eller lignende og pri-

vate sportsbegivenheder. I forhold til valg af medie for markedsføring af sponsorater bør

undtagelsesbestemmelsen udvides, således at der i forhold til markedsføring af sponso-

rater via digitale kanaler ikke kun bør være mulighed for markedsføring på egen hjemme-

side og ’egne sociale medier’. Bestemmelsen bør udvides, således at der er mulighed for

markedsføring generelt på digitale medier uden begrænsninger.

Kommentar

Det fremgår af aftaleteksten ved kviklånsaftalen og sponsorater af idræt og almennyttige

foreninger, at aftaleparterne var enige om at justere markedsføringsforbuddet således, at

forbuddet ikke gælder sportssponsorater af klubber eller hold og sponsorater af almennyt-

tige foreninger og fonde, såfremt forbrugslånsudbyderen ikke udbyder lån med ÅOP over

25 pct.

Aftalen og den efterfølgende lovændring løser den problematik, der blev rejst fra branchen,

om at sportsklubber og lignende ikke kunne blive sponsoreret af den lokale bank, hvis

klubben samtidig har haft sponsorater fra spiludbydere.

Samtidig var der politisk ønske om, at opgøret med kviklån fra december 2019 blev fast-

holdt. Lovændringen havde på den baggrund alene til formål at sikre sponsorindtægter til

dansk idræts- og foreningsliv. Det har således ikke været hensigten at indføre en undta-

gelse for sponsorering af eksempelvis kulturinstitutioner eller at indføre yderligere undta-

gelser for markedsføring af sponsorater på digitale medier.

13.5.9 Regulering på spilområdet

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening bemærker, at i stedet for at

søge en effekt via restriktioner på pengeinstitutternes markedsføring i bred forstand burde

man fra lovgivers side regulere reklamer mv. fra spiludbyderne og spil.

Finans og Leasing kalder på en generel erkendelse af, at lovlige lån ikke skal være under-

lagt markedsføringsbegrænsninger. Overdrevent spil, som kan føre til ludomani, må først

og fremmest håndteres i ’spille-verdenen’. Finans og Leasing opfordrer derfor konkret til,

at erhvervsministeren foranlediger, at repræsentanter for de finansielle virksomheder, her-

under Finans og Leasing, aktivt inddrages i drøftelser på spilleområdet, som Skattemini-

steriet og Spillemyndigheden er ressort for.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at reguleringen af spil ikke falder under denne evaluerings

område. For seneste initiativer på spilleområdet henvises til 'Aftale

om nye rammer for

spilmarkedet #1',

som støttes af et bredt flertal i Folketinget.

13.6 FORHOLDET TIL EU-RETTEN

13.6.1 Markedsføringsforbuddenes forenelighed med EU-retten

Danske Annoncører og Markedsførere bemærker, at indgrebene ikke er proportionale

med den ønskede effekt af lovgivningen. En effekt, som vel at mærke allerede blev fuldt

opnået med det indførte ÅOP-loft. Derfor er markedsføringsforbuddene ikke blot urimelige

over for de uskyldigt ramte virksomheder, de udgør også en overtrædelse af EU-retten,

herunder især hensynet til den kommercielle ytringsfrihed.

De Danske Bilimportører fastholder de principielle synspunkter, der er fremsat, for så vidt

angår uoverensstemmelserne i forhold til EU-retten på området. Det er fortsat De Danske

Bilimportørers opfattelse, at markedsføringslovens § 11 b er i strid med direktivet om uri-

melig handelspraksis.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening bemærker, at der til trods for

Kammeradvokatens ’Notat vedrørende markedsføringslovens § 11 b’ af 3. februar 2021

fortsat er tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er i strid med direktivet om urimelig handels-

praksis. Det er desuden tvivlsomt, om § 11 b, stk. 1, er i overensstemmelse med grund-

rettighederne i EU-Chartret samt bestemmelserne i TEUF om varernes fri bevægelighed

(artikel 34-36), den fri etableringsret (artikel 49), tjenesteydelsernes fri bevægelighed (ar-

tikel 56) samt andre EU-retlige regler og principper, herunder anden EU-retlig sektorlov-

givning. Det er som bekendt ikke nærmere afklaret, men er relevant for at sikre, at Dan-

mark overholder de EU-retlige forpligtelser. Erhvervsministeriet bør derfor indgå i en reel

dialog med EU-Kommissionen herom.

Finans og Leasing bemærker, at det også taler for en fjernelse af markedsføringslovens §

11 b, at Kammeradvokatens vurdering af forholdet til EU-retten fra foråret 2021 efterlader

tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er i strid med EU-retten.

TV 2 DANMARK A/S anbefaler, at forbuddet mod markedsføring af udbydere af forbrugs-

lån og kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere genovervejes.

Det bør i disse overvejelser indgå, om forbuddet i sin nuværende udformning er blevet så

bredt, upræcist og disproportionalt, at indgrebet reelt er i strid med harmoniseringskravet

i direktivet om urimelig handelspraksis.

Kommentar

Der henvises til afsnit 9.2 om foreneligheden med EU-retten. Som det fremgår heraf, er

det fortsat Erhvervsministeriets vurdering, at markedsføringslovens § 11 b er i overens-

stemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis. Derudover er det fortsat Erhvervs-

ministeriets vurdering, at begge markedsføringsforbud i markedsføringslovens § 11 a og

§ 11 b er i overensstemmelse med EU-retten.

13.6.2 Konkurrenceforvridning i EU

Dansk Erhverv bemærker under henvisning til deres kritik i deres oprindelige høringssvar,

at udenlandske virksomheder, der markedsfører sig digitalt overfor danske forbrugere,

ikke rammes af loftet på 25 pct. i deres markedsføring – modsat de danske. Det skævvri-

der markedet til skade for danske virksomheder. På den baggrund opfordrer Dansk Er-

hverv endnu engang til, at reglerne i markedsføringsloven ændres således, at det vil være

muligt for danske virksomheder at annoncere for lån med en ÅOP på op til 35 pct. i alle

medier og via alle salgskanaler og ikke som i dag, hvor lån med en ÅOP mellem 25 og 35

pct. alene kan markedsføres i virksomhedens egne butikslokaler eller på virksomhedens

egen hjemmeside. Dette vil skabe lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske

virksomheder.

Danske Medier finder anledning til atter at fremhæve betydningen af den konkurrencefor-

vridning, der sker ved indførelsen af et nationalt forbud, der for så vidt angår annoncering

via internettet og online tjenester ikke vil gælde for erhvervsdrivende, der er etableret i et

andet EU/EØS-land som følge af afsenderlandsprincippet i e-handelsloven. At det ifølge

Erhvervsministeriet vil være muligt at træffe foranstaltninger over for danske erhvervsdri-

vende, der forsøger at omgå forbuddet, er i og for sig underordnet, da den konkurrence-

forvridning, der kan opstå, alt andet lige vil ske i form af udenlandske – og ikke danske –

virksomheder, der via annoncering på online tjenester, internettet og tv-kanaler vil kunne

visse reklamer for danske forbrugere i strid med det danske markedsføringsforbud.

Finans Danmark og Finanssektorens arbejdsgiverforening finder, at markedsføringslo-

vens § 11 b har en betydelig konkurrenceforvridende effekt, idet man fra politisk side har

valgt at begrænse den generelle imagemarkedsføring af pengeinstituttet, og dermed giver

man pengeinstitutterne dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter og medier

samt begrænser pengeinstitutternes mulighed for at komme med hurtig og vigtig informa-

tion til forbrugerne på de sociale medier. Tilsvarende begrænser bestemmelsen pengein-

stitutternes mulighed for at konkurrere på lige vilkår ved afsætning af produkter som for

eksempel pension, forsikring og investering med danske og udenlandske virksomheder,

der udbyder sådanne produkter uden at være omfattet af reglerne.

Finansforbundet og Fagbevægelsens hovedorganisation mener, at et styrket europæisk

samarbejde på dette område er vejen frem. Det understreges blandt andet af, at virksom-

heder etableret i et andet EU/EØS-land i udgangspunktet kun skal overholde etablerings-

landets offentligretlige lovgivning ved markedsføring rettet mod forbrugere, der for eksem-

pel er bosat i Danmark.

Finansforbundet og Fagbevægelsens hovedorganisation bemærker, at medlemslandene

har vidt forskellige lovgivninger, og en større grad af ensretning vil skabe større klarhed

samt gøre det sværere for udlånsvirksomheder at lave ’forum shopping’ og udnytte de for

dem mest fordelagtige nationale vilkår. Desuden er det ikke altid let at finde ud af, hvor et

kviklånsfirma – der jo som regel er internetbaseret – har hjemsted, og hvilken forbruger-

beskyttelse der gælder. Finansforbundet henviser til, at de tidligere blandt andet har fore-

slået at etablere et fælles EU-mærke, der angiver disse oplysninger, så man som mulig

kunde hurtigt kan orientere sig om forskellige udbyderes forhold. Fagbevægelsens hoved-

organisation henviser til samme forslag.

Kommentar

Det fremgår af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at aftaleparterne er enige om,

at der fra dansk side skal arbejdes aktivt for, at begrænsningen af markedsføringen af

forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at gælde på EU-niveau. Der henvises til

afsnit 9.1 om fælles EU-regler, hvoraf det fremgår, at Danmark særligt i forbindelse med

evalueringen af forbrugerkreditdirektivet har arbejdet for dette og i de igangværende for-

handlinger af direktivet vil arbejde herfor.

13.7 ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER

FOR ERHVERVSLIVET

Danske Medier bemærker, at markedsføringsforbuddet har en mærkbar konsekvens for

ikke blot virksomhedernes annonceringsmuligheder, men også for annonceefterspørgslen

og derved annonceomsætningen for de private annoncebærende medier.

Danske Medier har til brug for denne evaluering indhentet oplysninger om medlemmernes

annonceomsætning fra såvel udbydere af forbrugslån/kreditaftaler til forbrugere (banker

mv.) samt spilvirksomheder. De indkomne resultater indikerer, at lovændringen ikke har

medført nedgang i annoncering fra spilvirksomheder, men at flere medier med betydelig

annonceomsætning fra udbyderne af forbrugslån har oplevet en væsentlig nedgang på

ca. 30 pct. fra denne sektor.

Danske Annoncører og Markedsførere bemærker, at det er lykkedes at indhente skøn, der

ligger væsentligt over Erhvervsministeriets eget skøn over de økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet i forbindelse med fremsættelsen af L 149. Dengang anslog ministeriet, at

der var tale om bagateller, hvorfor man ikke i forarbejdet til lovpakken behøvede at gen-

nemføre den mere dybdegående analyse af følgevirkningerne, ministeriet ellers ville være

forpligtet til. Danske Annoncører og Markedsførere oplyser, at skadevirkningen for blot ét

af deres medlemmer ligger på anslået op til 110 mio. kr. månedligt, hvilket er langt over

bagatelgrænsen.

TV2 Danmark A/S bemærker, at det i praksis har kunne konstateres, at markedsførings-

lovens § 11 b har haft betydelige negative økonomiske og administrative konsekvenser,

som også anført i høringssvar af 7. februar 2020 til det oprindelige lovforslag.

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender, at markedsføringsforbuddene har haft administrative og

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsministeriet vurderede i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, at mar-

kedsføringsforbuddene ville kunne få økonomiske konsekvenser for udbyderne af for-

brugslån, da virksomheders mulighed for eksponering af forbrugerkreditaftaler begræn-

ses, om end der ikke er tale om direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser ligesom ek-

sempelvis skatter, afgifter og tilskud mv., og som derfor ikke er omfattet af kravet om kvan-

tificering.

Erhvervsministeriet vurderede endvidere, at de samlede administrative omstillingsomkost-

ninger for udbyderne af forbrugslån ville være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke blev kvan-

tificeret.

13.8 MINDRE AGGRESSIV MARKEDSFØRING AF FORBRUGS-

LÅN RETTET MOD UNGE OG UDSATTE BORGERE

Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at der fortsat i et vist omfang på de enkelte lånesites

reklameres med hurtig godkendelse og udbetaling inden for få timer. Dette vurderes reelt

set som en omgåelse af intentionerne bag 48 timers-reglen fra januar 2017. Til sammen-

ligning er det for eksempel i Norge ikke lovligt at reklamere for, hvor hurtigt et lån kan

udbetales, da det frister til impulsiv låntagning.

Det er Forbrugerrådet TÆNKs vurdering i forhold til markedsføring, at det formentlig bi-

drager til mere lånoptagning. Det er deres frivillige rådgiveres oplevelse, at borgere, som

får nej til at låne hos en given udbyder, ikke nødvendigvis vil søge ud i andre lånemulig-

heder, herunder de dyrere lån eller det grå lånemarked, hvis de ikke i forvejen er opmærk-

somme på muligheden. Her spiller aktiv markedsføring en rolle i at ’skubbe til’ en be-

vidsthed om, at der findes andre muligheder, man kunne afsøge. Derfor er det et vigtigt

element i at forebygge overgældssætning at begrænse markedsføringen i det offentlige

rum relativt meget.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at den såkaldte 48-timersregel falder uden for rammerne

af denne evaluering.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte i 2018 forbrugslånsmarkedet efter indfø-

relse af betænkningsperioden

, hvor det blandt andet blev konkluderet, at efter betænk-

ningsperiodens indførelse opstod der en række nye

’hurtige’

låntyper med længere løbe-

tider end tre måneder, som derfor falder uden for definitionen af kortfristede forbrugslån.

Erhvervsministeriet bemærker, at der i forbindelse med arbejdsgruppemøder om Kommis-

sionens forslag til det nye forbrugerkreditdirektiv er fremsat ønske fra visse medlemsstater

om regulering af udbydernes muligheder for markedsføring af, hvor hurtigt et lån kan ud-

betales. Regeringen har endnu ikke taget stilling til et sådan forslag.

13.9 KREDITVÆRDIGHEDSVURDERINGER

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at selvom det teknisk set ligger uden for rammerne af

loven, udgør Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets vejledning om udarbejdelse af

kreditværdighedsvurderinger en helt central del af den samlede regulering af forbrugslåns-

markedet.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ERU/bilag/209/1902280/index.htm

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at de kreditværdighedsvurderinger, der foretages i dag,

ikke er gode nok, og at der derfor bør følges tæt op på, om procedurerne for kreditværdig-

hedsvurderinger bliver overholdt.

Denti kritiserer vejledningen for at opstille retningslinjer, som er dyre og gør det svært at

yde lån. Denti foreslår i stedet, at det bliver muligt at automatisere processen yderligere

med inspiration fra Sverige.

Dansk Erhverv opfordrer til, at udbyderne af forbrugslån sikres adgang til alle de oplysnin-

ger, der kan sikre en grundig og tilbundsgående kreditværdighedsvurdering.

Kommentar

Kreditværdighedsvurderinger er formelt ikke omfattet af evalueringen af lov om forbrugs-

lånsvirksomhed. Kreditværdighedsvurderinger er dog sammen med ÅOP- og omkost-

ningsloftet en væsentlig del af indsatsen for at modvirke overgældssætning.

Finanstilsynet har været opmærksom på, at ikke alle lånudbydere har foretaget en tilstræk-

kelig kreditværdighedsvurdering, inden de har ydet et lån. På baggrund heraf og som følge

af en efterspørgsel efter mere konkrete retningslinjer udarbejdede Finanstilsynet i samar-

bejde med Forbrugerombudsmanden i foråret 2021 en ny vejledning om udarbejdelse af

kreditværdighedsvurderinger. Vejledningen er baseret på de krav, som fremgår af lovgiv-

ningen på området. For en nærmere beskrivelse af vejledningens indhold og formål hen-

vises til evalueringens afsnit 10.1.

Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af ansøgninger om tilladelse til forbrugs-

lånsvirksomheder haft særlig fokus på de procedurer, som virksomhederne har beskrevet

i deres ansøgninger, ligesom Finanstilsynet løbende har fokus på, hvordan låneudbydere

foretager kreditværdighedsvurderinger. Finanstilsynet vil også fremadrettet i sit tilsyn af

virksomhederne følge op på, hvordan procedurerne bliver omsat i praksis.

De oplysninger, som låneudbydere forventes at indhente, gennemgå og dokumentere i

forbindelse med processen, kan alle indhentes af låneudbyderne enten direkte eller gen-

nem forbrugeren. Finanstilsynet har ikke kendskab til, hvordan processen er tilrettelagt i

Sverige, eller hvilke oplysninger det er muligt at indhente direkte uden om forbrugeren.

Finanstilsynet vil gå i dialog med Finansinspektionen med henblik på at indhente erfarin-

gerne herom.

13.10 EFFEKTEN AF LOVEN

Finansforbundet bemærker, at organisationen langt hen ad vejen var positivt stemt over

for de tiltag, der fremgik af aftalen, da den blev vedtaget. Det er Finansforbundets opfat-

telse, at de nye lovregler i det store og hele har fungeret efter hensigten.

Den Sociale Retshjælp bemærker, at forbrugslån kun udgør en mindre andel af udsatte

borgeres samlede gæld. Et opgør med overgældssætningen vil kræve en yderligere ind-

sats på flere forskellige områder. Den Sociale Retshjælp vurderer, at selvom loven som

udgangspunkt har positive effekter, er der låneudbydere, der har fundet nye måder, hvorpå

de kan opkræve store gebyrer hos kunderne. Den Sociale Retshjælp uddyber ikke i deres

høringssvar, hvilke udbydere der er tale om. Den Sociale Retshjælp opfordrer i forlæn-

gelse heraf til, at der i forbindelse med evalueringen tages stilling til kreative omgåelser af

reglerne, såsom gebyrer, der ikke indregnes i ÅOP- og omkostningsloftet, og at yderligere

tiltag til at begrænse udbredelsen af disse drøftes.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der fortsat er en stor og stigende søgning til gælds-

rådgivningen, hvilket ikke peger på et mindre omfang af overgældssætning.

Forbrugerrådet Tænk peger endvidere på, at der, som Forbrugerrådet Tænk ser det, fort-

sat er vækst i forbrugslånsbranchen og i indtjeningen. Forbrugerrådet Tænk konstaterer

dog også, at der – selvom der fortsat er et relativt bredt udbud af kreditter – ikke længere

er de samme meget høje og problematiske renteniveauer som før 1. juli 2020.

Den Nationale Vidensfunktion for Frivillig og Vederlagsfri Økonomi og Gældsrådgivning

bemærker, at rådgivningen generelt ikke har set en nedgang i antallet af henvendelser fra

borgere, der er udfordrede af deres gæld, og at behovet for rådgivning er stort og fortsat

stigende.

Kommentar

Finanstilsynet har i forbindelse med sit tilsyn konstateret, at ÅOP- og omkostningsloftet

generelt overholdes, jf. afsnit 5.1 herom.

Finanstilsynet har dog konstateret, at enkelte långivere har indført gebyrer mv., der ikke

indregnes i ÅOP- og omkostningsloftet, og derfor potentielt kan være en omgåelse af

disse. Forbrugerombudsmanden har i to tilfælde indgivet politianmeldelser af de pågæl-

dende låneudbydere. Det er ikke Finanstilsynets vurdering, at låneudbydere i en bredere

kreds har indført særlige gebyrer i forbindelse med indførelsen af regler om ÅOP- og om-

kostningsloftet. Finanstilsynet er dog opmærksom på, at der er en risiko for, at låneudby-

dere vil søge at omgå ÅOP- og omkostningsloftet. Finanstilsynet vil derfor også fremad-

rettet undersøge, om låneudbyderne overholder regler for ÅOP- og omkostningsloftet i sit

løbende tilsyn.

Hvad angår bemærkningerne om antallet af henvendelser til gældsrådgivningerne, be-

mærkes, som nogle organisationerne også selv noterer andre steder i deres høringssvar,

at den gæld, som gældsrådgiverne får kendskab til, vil være gæld, fra før de nye regler

trådte i kraft. Det er således på nuværende tidspunkt vanskeligt at konkludere, hvorvidt de

nye regler vil medføre færre henvendelser til gældsrådgiverne.

13.11 ANDRE ELLER NYE LÅNETYPER

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der findes andre produkter på forbrugslånsmarkedet,

som kan være problematiske i forhold til overgældssætning. Det gælder for eksempel for

låneprodukter udbudt af ViaBill og Klarna.

Forbrugerrådet Tænk bemærker endvidere, at mængden af gældssager, hvor der er op-

taget lån på det private lånemarked, er stærkt begrænset og på niveau med tidligere, mens

Finans og Leasing bemærker, at presseomtale tyder på, at markedet for lån mellem private

er i vækst. I forlængelse heraf giver Finans og Leasing udtryk for, at markedet for private

lån generelt bør omfattes af kreditaftaleloven. Finans og Leasing opfordrer endvidere Er-

hvervsministeriet til at foretage en nærmere undersøgelse af området.

Kommentar

Markedet for forbrugslån er under løbende forandring, og nye og alternative lånekilder

opstår. Det er endnu for tidligt at konkludere på, hvordan det øgede udbud af rente- og

omkostningsfrie kreditter vil påvirke overgældssætningen. Hvis det forslag til nyt forbru-

gerdirektiv, der foreligger, bliver vedtaget i sin nuværende form, vil der fremover være krav

om, at også omkostningsfri låneprodukter, som ViaBill og Klarna, vil skulle overholde ÅOP-

og omkostningsloftet og være omfattet af krav om kreditværdighedsvurderinger.

Finanstilsynet har i 2020-2021 foretaget en undersøgelse af omfanget af markedet for

private lån. For en nærmere gennemgang af undersøgelsen, herunder udviklingen i mar-

kedet, henvises til kapitel 3.2. Finanstilsynet vil fortsat løbende følge udviklingen på mar-

kedet. Det er på nuværende tidspunkt Finanstilsynets vurdering, at markedet er af meget

begrænset størrelse set i forhold til markedet for forbrugslån generelt.

13.12 ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Finansforbundet og Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at der er behov for

at indføre en klar rådgivningsforpligtelse også for forbrugslånsvirksomheder.

Finansforbundet og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener endvidere, at der er be-

hov for styrket europæisk samarbejde for at harmonisere reglerne på tværs, særligt i en

tid hvor mange lån optages digitalt.

I forlængelse heraf bemærker Finans Danmark, at de foreslåede ændringer i forbruger-

kreditdirektivet giver alle lande mulighed for at indføre egne udgaver af et rente-/ÅOP-

og/eller omkostningsloft, hvilket vil gøre det svært for den enkelte forbruger at overskue,

hvilke regler der gælder for det enkelte lån.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at der bliver iværksat en systematisk data- og evidens-

indsamling, så det bliver muligt at få bedre aggregerede data og statistikker om markedet

for forbrugslån.

Dansk Erhverv anbefaler, at der bliver fokuseret på at øge undervisning i privatøkonomi.

Generelt finder Dansk Erhverv, at fokus i mindre grad burde rettes mod at begrænse

mængden af udbudte lån og i højere grad rettes mod at sikre, at lån alene bliver ydet til

forbrugere, der kan betale lånene tilbage.

Kommentar

Forbrugslånsvirksomheder er ligesom finansielle virksomheder underlagt krav om at

handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Forbrugslånsvirksomheder er dog ikke om-

fattet af en rådgivningsforpligtelse svarende til, hvad der gælder for finansielle virksomhe-

der. Finansielle virksomheder kan dog udbyde produkter med standardiseret information

med lille eller ingen tilknyttet individuel rådgivning. Da kravene til kreditværdighedsvurde-

ring og det gældende ÅOP- og omkostningsloft vurderes at være det væsentligste værn

mod overforgældning, vurderes det ikke nødvendigt at indføre en rådgivningsforpligtelse

for forbrugslånsvirksomheder.

Det er afgørende at sikre, at lån alene ydes til forbrugere, der er i stand til at betale lånene

tilbage. Netop derfor har Finanstilsynet, i samarbejde med Forbrugerombudsmanden, haft

særlig fokus på at understøtte, at kvaliteten af de kreditværdighedsvurderinger, som låne-

udbydere anvender som udgangspunkt for beslutningen om at yde lån, bliver forbedret.

Finanstilsynet vil fremadrettet, som del af sit tilsyn med sektoren have særlig fokus på,

hvordan kreditværdighedsvurderingerne bliver anvendt af de enkelte låneudbydere.

Som også bemærket i afsnit 13.11 pågår der i fælleseuropæisk regi forhandlinger om et

nyt forbrugerkreditdirektiv. Direktivet lægger i sin nuværende form op til, at alle medlems-

stater skal udarbejde og implementere retningslinjer for rente-/ÅOP- og omkostningslofter.

Det har dog ikke været muligt på nuværende tidspunkt at opnå en fælles regulering af

lofterne, hvorfor det forventeligt vil være op til de enkelte medlemslande at beslutte, hvor-

dan lofterne konkret skal udmøntes i det enkelte medlemsland.

Banker og forbrugslånsbanker er forpligtede til, at indberette data til Kreditregistreret,

mens forbrugslånsvirksomheder ikke har haft samme pligt. Det betyder, at der for nærvæ-

rende ikke findes et komplet datasæt over forbrugslån. Forbrugslånsvirksomheder vil dog,

når de opnår tilladelse til forbrugslånsvirksomhed, skulle indberette data til Kreditregistre-

ret fra 2022. Det er derfor forventningen, at der fra 2023 vil være et langt bedre datagrund-

lag for analyser af forbrugslånsmarkedet, end tilfældet er i dag.

BILAG 1. LINKS SAMT TRAFIKTAL

Besøgstallene dækker perioden fra 1.10.2020 til 1.10.2021

Materiale udarbejdet til grundskoleområdet

Artikel fra Finans Danmark:

https://emu.dk/grundskole/matematik/tal-og-algebra/viden-

om-en-sund-privatoekonomi-er-ikke-kun-voksne?b=t5-t9-t192

Antal besøg: 669, antal sidevisninger: 804

Forløb:

https://emu.dk/grundskole/matematik/tal-og-algebra/viden-om-penge?b=t5-t9-

t192

Antal besøg: 275, antal sidevisninger: 301

Forløb:

https://emu.dk/grundskole/matematik/tal-og-algebra/styr-paa-dine-penge?b=t5-

t9-t192

Antal besøg: 364, antal sidevisninger: 387

Artikel om Peng´Pong:

https://emu.dk/grundskole/matematik/sproglig-udvikling/eleverne-

vil-tage-ansvar-deres-finansielle-dannelse?b=t5-t9-t192

Antal besøg: 84, antal sidevisninger: 86

Materiale udarbejdet til de gymnasiale uddannelser

Materialerne om privatøkonomi kan findes på fagsiderne for matematik og samfundsfag:

https://emu.dk/stx/matematik/privatoekonomi

https://emu.dk/stx/samfundsfag/privatoekonomi?b=t6-t1865

Artikel om finansiel dannelse:

https://emu.dk/stx/samfundsfag/privatoekonomi/finansiel-

dannelse-paa-de-gymnasiale-uddannelser?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg: 14, antal sidevisninger: 15

Nyhed fra TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk:

https://emu.dk/stx/samfundsfag/privato-

ekonomi/overblik-over-unges-oplevede-adgang-til-stoette-og-hjaelp-til-deres?b=t6-t1093-

t5407

Antal besøg: 12, antal sidevisninger: 12

Artikel om We Grow:

https://emu.dk/stx/samfundsfag/privatoekonomi/finansiel-dannelse-

unge?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg: 10, antal sidevisninger: 10

Artikel om privatøkonomi:

https://emu.dk/stx/matematik/modellering/materialer-om-

kviklaan-og-om-privatoekonomi?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg:15, antal sidevisninger: 17

Artikel fra Finans Danmark:

https://emu.dk/stx/matematik/modellering/viden-om-en-sund-

privatoekonomi?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg: 5, antal sidevisninger: 5

Forløb om Kviklån, 1:

https://emu.dk/stx/matematik/modellering/kviklaan-og-bereg-

ning?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg: 13, antal sidevisninger: 13

Siderne er udgivet på forskellige tidspunkter, men herunder vises et samlet antal sidevisninger i den angivne periode.

Desuden vises antal besøg på siderne. Hvis en side er blevet vist flere gange i samme besøg, tæller det kun én gang. Derfor

er besøgstallene lavere end antallet af sidevisninger.

Forløb om Kviklån, 2:

https://emu.dk/stx/matematik/modellering/forloeb-om-kviklaan-og-

laanetilbud?b=t6-t1093-t5407

Antal besøg: 5, antal sidevisninger: 5

Materiale udarbejdet til erhvervsuddannelserne

Forløb om kviklån:

https://emu.dk/eud/samfund-og-sundhed/forloeb-om-kviklaan?b=t437-

t4910-t1439

Antal besøg: 59, antal sidevisninger: 74

Forløb om budget:

https://emu.dk/eud/samfund-og-sundhed/budget-forloeb-om-skabe-

overblik-og-faa-oekonomisk-styring?b=t437-t4910-t1439

Antal besøg:16, antal sidevisninger: 23

BILAG 2. OVERSIGT OVER HØRTE

ORGANISATIONER, MYNDIGHEDER

M.V.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektfor-

ening, Alkohol og Samfund, AMGROS, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Bane Danmark, Begravelse Dan-

mark, Bilbranchen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Bryggeriforeningen,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Børnerådet, CBS, CEPOS, Clean Clothes

Campaign, CO-Industri, Computershare, Coop, DAFINA, Danmarks Aktive Forbrugere,

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskeriforening, Dan-

marks Fotohandler Forening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks

Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk

Aktionærforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbran-

cheråd, Dansk Bilhandler Union, Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligva-

releverandør Forening, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM), Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Investor Relations For-

ening – DIRF, Dansk Iværksætter forening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Management Råd, Dansk Markedsføring

/ Danish Marketing Association, Dansk Metal, Dansk Retursystem, Dansk Skovforening,

Dansk Standard, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklæd-

ning, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Bil-

udlejere, Danske Busvognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske Forsikringsfunktionæ-

rers Landsforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Malermestre, Danske Maritime,

Danske Medier, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbu-

reauers Brancheforening, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser

A/S, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæge-

forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Den

Sociale Retshjælp, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Det Økologiske Råd, Det

økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, DSB, DSK - De Samvirkende

Købmænd, DTL - Danske Vognmænd, Ecolabel (en del af Fonden Dansk Standard), Ejen-

domsforeningen, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, e-nettet, Experian, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Fair Trade, Falck, FDFA – Foreningen af Danske Forsikrings-

mæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, FDIM -

Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDM - Forenede Danske Motorejere, FEHA -

Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehus-

udlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, FinansDanmark, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbru-

gerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Danske Inkassoadvokater, Foreningen af Forretningsførere for Udenland-

ske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/Jesper Siddique Olsen, Dan-

ske Bank, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer/For-

eningen af Statsautoriserede revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for

platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæg-

lerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet,, FSR – danske revisorer,

Garantiformuen, HK, Horesta, Arbejdsgiverorganisation, Huset Markedsføring, Hånd-

værksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Indsamlingsorganisationernes Brancheorgani-

sation (ISOBRO), Ingeniørforeningen, Intertrust (Denmark), Investeringsfondsbranchen,

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, ITEK, Komiteen for god selskabsledelse, Kommu-

neKredit, Kommunernes Landsforening, Kreativitet og Kommunikation, Kromann Reu-

mert, Kuratorforeningen, Kvinderådet, Københavns Byret, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

Matercard Payment Services Denmark A/S, Metroselskabet, Midttrafik, Mybanker,

NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain As-

sociation, Nærbutikkernes Landsforening, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening,

Patrade Legal ApS, Postnord Juridiske afdeling, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Radio- og tv-nævnet, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Roskilde Universitetscenter, Rådet

for Samfundsansvar og Verdensmål, Sex og Samfund, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejds-

giverforening, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Syddansk Universitet, Sydtrafik,

Søsportens Brancheforening/Danboat, Tandlægeforeningen, TEKNIQ Installatørernes

Organisation, Teleindustrien, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Dan-

mark, TV 2 DANMARK A/S, Udbetaling Danmark, Vin og Spiritus Organisationen I Dan-

mark (V.S.O.D.), VISA, VP Securities A/S, Western Union, Ørsted, Aalborg Universitet,

Aarhus BSS.

Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger til høringen:

Bilbranchen

Dansk Erhverv

Danske Annoncører og Markedsførere

Danske Bilimportører

Danske Medier

Den National Vidensfunktion for Frivillig og Vedlagsfri Økonomi- og gældsrådgivning

Den Sociale Retshjælp

Denti

FDM

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forbrugerrådet Tænk

Kreativitet og Kommunikation

TV2 Danmark

Visa

Evaluering af aftalen om et op-

gør med kviklån

Publikationen kan hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

ISBN elektronisk udgave: 978-87-786-2378-8

Design:

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf 3392 3350

[email protected]

www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf 33 92 33 50

[email protected]