Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2933878_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 18
I brev af 11. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 18:
Vil ministeren redegøre for, hvilke videregående uddannelser de forskel-
lige længder og typer af epx giver adgang til? Herunder bedes om en ud-
tømmende liste over de videregående uddannelser, som man kan få ad-
gang til med en toårige epx.
Svar:
Børne- og Undervisningsministeren har til brug for besvarelse af spørgs-
målet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der
oplyser følgende:
I regeringens udspil
”Forberedt
på fremtiden V” lægges der op til, at en ny,
gymnasial, toårig epx skal kunne tilrettelægges, så den bliver generelt ad-
gangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne, mens epx med en étårig
overbygning bliver generelt adgangsgivende til professionsbacheloruddan-
nelserne. Unge, der gerne vil optages på en akademisk bacheloruddannelse
på universitetet, vil skulle tage en treårig epx samt en udvidet fagpakke,
som typisk vil ligge i forlængelse af det tredje år.
Der lægges også op til, at den toårige epx skal kunne tilrettelægges, så ele-
ver kan opnå adgang til visse professionsbacheloruddannelser, hvis de væl-
ger bestemte gymnasiale fag i løbet af de to år. Dette skal ses i lyset af, at
det i dag er muligt at opnå adgang til visse professionsbacheloruddannelser
ved at bestå bestemte pakker af gymnasiale fagniveauer
også selvom
man ikke har en fuld gymnasial eksamen.
Hvilke specifikke videregående uddannelser eleverne på epx kan opnå ad-
gang til i løbet af uddannelsen på hhv. to eller tre år, afhænger bl.a. af,
hvordan epx tilrettelægges med fag og fagniveauer.
Med regeringens forslag lægges der ikke op til at ændre kravene til bestå-
ede fag og gymnasiale fagniveauer for at få adgang til de enkelte videregå-
ende uddannelser.
Børne- og Undervisningsministeriet
8. november 2024
Sagsnr.: 24/32899
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilke videregående uddannelser de forskellige længder og typer af epx giver adgang til
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye