Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 171
I brev af 4. februar 2025 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 171:
Ministeren udtaler til Berlingske, at der ikke er noget solidt at stå på, når
det handler om viden til årsagerne bag den stigende tendens med trusler
og voldelig adfærd i landets folkeskoler. Vil ministeren igangsætte initiati-
ver til at få belyst årsagerne bag den stigende tendens med trusler og
voldelig adfærd, så de rette løsninger kan sættes i værk? Der henvises til
artiklen ’Minister reagerer på knytnæveslag, kvælertag og en hverdag
med vold i folkeskolen. »Pilen peger også på os forældre«’, berlingske.dk,
den 3. februar 2025.
Svar:
I foråret 2024 udarbejdede Børne- og Undervisningsministeriet en de-
skriptiv opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skoler, som bl.a. bygger på bidrag fra
Kommunernes Landsforening, Skole & Forældre samt Danmarks Lærer-
forening. Opsamlingen blev udarbejdet på baggrund af flere sager i me-
dierne om elever, der har udvist udadreagerende og/eller grænseover-
skridende adfærd på folkeskoler.
På baggrund af den tilgængelige data i opsamlingen kan der ikke identifi-
ceres en generel stigning i andelen af alvorlige sager. Dog tegnes et bil-
lede af, at der er flere sager end tidligere, hvor elever udviser udadreage-
rende adfærd mod andre børn og voksne. Det er særligt en tendens i ind-
skolingen.
På baggrund af opsamlingen besluttede jeg at revidere bekendtgørelse
om fremme af god orden i folkeskolen (ordensbekendtgørelsen). Den re-
viderede ordensbekendtgørelse trådte i kraft d. 1. januar 2025. Justerin-
gerne skal have mulighed for at blive anvendt i praksis før, at jeg kan tage
stilling til, om der er behov for at iværksætte yderligere for at belyse årsa-
gerne bag udadreagerende og grænseoverskridende adfærd på skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet
3. marts 2025
Sagsnr.: 25/03499