Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 170
I brev af 31. januar 2025 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann An-
dresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 170:
Vil ministeren oplyse, om ministeriet vurderer, at den korte skoledag, som
Mulernes Legatskole reklamerer med, lever op til lovgivningen på gymna-
sieområdet, herunder om det er vurderingen, at de tilladte 20 pct. virtuel
undervisning kan bruges til, at eleverne arbejder selv derhjemme uden
adgang til deres underviser? Vil ministeren desuden forholde sig til, om
det er hensigtsmæssigt, at gymnasierne begynder at konkurrere om at til-
byde gymnasieeleverne mindre undervisning, hvor en uddannet undervi-
ser er til stede sammen med dem?
Svar:
Jeg har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som fører fagligt til-
syn med de gymnasiale uddannelser, om et svarbidrag, og styrelsen oply-
ser følgende:
”Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet kan oplyse, at der i lovgivningen
for de gymnasiale uddannelser ikke er noget til hinder for, at en institu-
tion vælger at tilrettelægge dele af undervisningstiden som virtuel under-
visning uden fysisk tilstedeværelse af lærer og elever, herunder op til 20
pct. af uddannelsestiden i hvert fag i studieretningsforløbet.
Undervisningsbegrebet i lovgivningen giver de enkelte institutioner fri-
hedsgrader i forhold til det nærmere indhold og tilrettelæggelse af un-
dervisningstiden, der
–
ud over af elevernes forberedelse
–
suppleres af
elevernes selvstændige skriftlige arbejde (fordybelsestiden), jf. lov om de
gymnasiale uddannelser.
Samtidig skal eksisterende krav til den samlede undervisningstid for et
gymnasialt forløb overholdes for den enkelte elev.
Det er rektors ansvar at sikre, at kvaliteten af undervisningens indhold,
struktur og timetal overholdes.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. februar 2025
Sagsnr.: 25/03172