BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Teknisk faktaark

Økonomi- og arbejdsudbudsvirkninger i

Forberedt på Fremtiden V:

Flere i gymnasiet

Med regeringens reformudspil

Forberedt til fremtiden V

lancerer regeringen et forslag

til en ny ungdomsuddannelses- og institutionsstruktur.

Prioritering

Det samlede udspil indebærer merudgifter på 2,3 mia. kr. i 2030 til det nye ung-

domsuddannelses- og institutionslandskab, hvilket er omtrent de varige merudgif-

ter,

jf. tabel 1.

Merudgifterne skal ses i lyset af dels, at det beregningsteknisk er lagt

til grund, at eleverne

i gennemsnit

oplever længere uddannelsesforløb og dels, at der

lægges op til, at taxameterudgiften pr. elev på epx vil være højere end på de under-

visnings- og uddannelsestilbud, der integreres i epx. Forlængelsen af uddannelses-

forløb indebærer øgede driftsudgifter, mindreindtægter fra strukturel beskæftigelse

samt øgede SU-udgifter. Højere taxameterudgifter pr. elev på epx skal bl.a. ses i

lyset af, at eleverne på epx vil modtage både teoretisk og praktisk undervisning og

derfor skal have adgang til udstyr og værksteder samt et tilsvarende behov for

brede undervisningskompetencer. Skønnene afspejler desuden den forudsatte akti-

vitet på uddannelserne, som er behæftet med betydelig usikkerhed.

Med regeringens forslag lægges der samtidig op til en større omlægningen af insti-

tutionslandskabet for ungdomsuddannelserne, hvor nogle institutioner opdeles el-

ler fusioneres. Regeringen vil derfor afsætte 0,6 mia. kr. i gennemsnit over årene

2027-2034, svarende til samlet 4,8 mia. kr., til implementering af epx og omlæg-

ning af ungdomsuddannelses- og institutionslandskabet.

Finansiering

Regeringen lægger op til at tilvejebringe finansiering fra rammen til børn og unge,

der er afsat med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark

samt dele af provenuet fra en reform af SU-systemet på det videregående uddan-

nelsesområde, den økonomiske ramme til styrkelse af erhvervsuddannelserne, ef-

fektivisering af indkøb på de statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner og reser-

ven fra

Aftale om styrket FGU.

Herudover finansieres det samlede udspil af et træk på råderummet på 0,1 mia. kr.

i 2028, 1,8 mia. kr. i 2029 og 1,6 mia. kr. i 2030. Råderumstrækket håndteres inden

for de udgiftsmæssige rammer frem mod 2030 (finanspolitisk råderum) og i kom-

mende økonomiske planer i årene efter 2030.

De økonomiske konsekvenser forbundet med dele af udspillet skal DUT-forhand-

les med kommunerne. En mere udspecificeret økonomitabel fremgår af appen-

diks.

8. oktober 2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Side 2 af 6

Tabel 1

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af

Forberedt på Fremtiden V

Mia. kr. (2025-pl)

(1) Samlede tiltag

- heraf driftsudgifter

- heraf implementering af epx og omlæg-

ning af uddannelses- og institutionsland-

skabet

- heraf arbejdsudbud

(2) Finansiering

Afsatte rammer

- heraf midler fra universitetsreformen

- heraf midler fra SU-reformprovenu

- heraf midler fra forbedret indkøb på selv-

ejende institutioner

- heraf midler fra ramme til styrkelse af er-

hvervsuddannelser

- heraf midler fra FGU-aftale

Råderum

Balance (1) + (2)

2027

-0,04

0,04

2028

-0,3

0,3

0,2

0,08

2029

-2,1

2,1

0,4

0,2

1,8

2030

-2,3

-0,6

-1,7

0,01

2,3

0,7

0,2

0,06

0,00

1,6

2031

-2,6

-1,9

-0,5

-0,2

2,6

0,8

0,2

0,1

0,00

1,8

2032

-2,7

-2,1

-0,08

-0,5

2,7

0,8

0,2

0,1

0,00

1,9

2035

-2,2

-1,8

-0,4

2,2

0,8

0,2

0,1

0,00

1,4

2040

-2,2

-1,8

-0,4

2,2

0,8

0,2

0,1

0,00

1,4

2050

-2,3

-1,8

-0,5

2,3

0,8

0,2

0,1

0,00

1,5

Anm.: Pga. afrundinger summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Beløb over 0,1 mia. kr. er afrundet

til nærmeste 0,1 mia. kr., og beløb under 0,1 mia. kr. er afrundet til nærmeste 0,01 mia. kr.

1) Der lægges op til udmøntning af rammen til børn og unge fra

Aftale om rammerne for Reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark.

2) Der lægges op til udmøntning af rammen til rammen til børn, unge og uddannelse fra SU-reformen.

3) Der lægges op til udmøntning af rammen til styrkelse af erhvervsuddannelserne.

4) Der lægges op til udmøntning af reserven fra

Aftale om Styrket FGU.

Kilde: Egne beregninger.

Elevstrømme og arbejdsudbudsvirkning

Reformen medfører ændringer i det nuværende ungdomsuddannelseslandskab,

hvilket potentielt kan påvirke de unges uddannelsesveje og derigennem det gen-

nemsnitlige uddannelsesniveau i befolkningen. Det vurderes dog ikke muligt på

forhånd at skønne over ændringer i befolkningens uddannelsesniveau på baggrund

af det samlede udspil, hvorfor det beregningsteknisk er lagt til grund, at det sam-

lede udspil ikke medfører ændringer i befolkningens uddannelsesniveau. Dette

skal ses i lyset af, at reformen indebærer en markant omlægning af ungdomsud-

dannelseslandskabet, og at der ikke tidligere er gennemført lignende omlægninger

af ungdomsuddannelserne, der kan lægges til grund for skøn over ændringer i be-

folkningens højest fuldførte uddannelsesniveau. De faktiske elevstrømme er be-

hæftet med betydelig usikkerhed. Virkninger som følge af reformen indregnes i de

mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de realiseres.

Vejene igennem ungdomsuddannelseslandskabet ændres som følge af reformen.

Det betyder, at undervisnings- og uddannelsestilbud påbegyndes – og fuldføres – i

en ændret alder for nogle personer. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at de

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Side 3 af 6

mekaniske forskydninger i uddannelsesforløb påvirker uddannelsessammensæt-

ningen indtil det 35. leveår, men ikke på efterfølgende alderstrin.

Forskydninger af uddannelsesforløb skal ses i lyset af, at som følge af reformen

forudsættes nogle unge at tilgå andre undervisnings- og ungdomsuddannelsestil-

bud. Det indebærer bl.a., at det beregningsteknisk er lagt til grund, at unge, som i

det nuværende ungdomsuddannelseslandskab tilgår hf, eux eller grundforløbets 1.

del på erhvervsuddannelserne, efter omlægningen som udgangspunkt tilgår epx.

Det følger mekanisk heraf, at disse unge

i gennemsnit

er indskrevet på ungdomsud-

dannelserne i længere tid end i det nuværende landskab. Samtidig er det lagt til

grund, at unge, der ikke vil kunne tilgå de treårige gymnasiale uddannelser pga.

skærpede karakterkrav, i stedet tilgår epx, og at varigheden af deres ungdomsud-

dannelsesforløb

i gennemsnit

er omtrent uændret. Yderligere er det lagt til grund, at

unge, der i dag går i almene 10. klassetilbud,

i gennemsnit

påbegynder en ungdoms-

uddannelse i en yngre alder. Endeligt er det lagt til grund, at personer

i gennemsnit

er indskrevet på grundforløbets 2. del på erhvervsuddannelserne i en kortere peri-

ode.

De forskellige tiltag i reformen har således modsatrettede virkninger, hvor ind-

førslen af epx

i gennemsnit

forlænger undervisnings- og uddannelsesforløb, mens

omlægning af 10. klasse og kortere varighed af grundforløbets 2. del

i gennemsnit

forkorter undervisnings- og uddannelsesforløb.

De samlede virkninger af reformen fuldt indfaset reducerer den strukturelle be-

skæftigelse som følge af en senere udtræden på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at

undervisnings- og uddannelsesforløb

i gennemsnit

forlænges, og at unge derfor

i gen-

nemsnit

fuldfører deres uddannelsesforløb i en ældre alder end i det nuværende

landskab.

Reformen har dog en omtrent neutral virkning på den strukturelle beskæftigelse i

2030,

jf. tabel 2.

I 2031 reducerer det samlede udspil den strukturelle beskæftigelse

med 1.200 fuldtidspersoner og med 3.300 fuldtidspersoner i 2032. Denne profil

afspejler primært, at unge forudsættes at tilgå hovedforløbet på erhvervsuddannel-

serne – hvor beskæftigelsesfrekvensen er høj – i en ældre alder, mens modgående

virkninger ved henholdsvis omlægning af 10. klasse og kortere varighed af grund-

forløbets 2. del i mindre grad er indtruffet i omlægningens første år. I 2050 redu-

cerer det samlede udspil den strukturelle beskæftigelse med 1.950 fuldtidsperso-

ner.

Virkningen af det samlede udspil på det strukturelle antal ledige er omtrent neutral

i 2030. Det strukturelle antal ledige reduceres med 100 helårspersoner i 2050.

Dette afspejler, at arbejdsstyrken alt andet lige reduceres, når personer udtræder

på arbejdsmarkedet i en ældre alder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Side 4 af 6

Tabel 2

Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige

2030

Strukturel beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

En ny ungdomsuddannelse

(epx)

Skærpede karakterkrav

Omlægning af 10. klasse

Forkortet grundforløb 2

Ledighed (helårspersoner)

200

2031

-1.200

-2.250

1.050

2032

-3.300

-6.300

100

2.300

600

-50

2035

-1.900

-8.500

150

5.150

1.300

-50

2040

-1.700

-9.250

100

6.050

1.350

-100

2050

-1.950

-11.500

8.000

1.500

-100

Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 personer. Pga. afrunderinger

summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen.

Kilde: Egne beregninger.

Velstandsvirkning

Velstanden målt ved strukturelt BNP kan påvirkes gennem dels ændringer i den

samlede beskæftigelse og dels ændringer i timeproduktiviteten. Reformen vurderes

fuldt indfaset at reducere den samlede beskæftigelse,

jf. tidligere,

hvilket

isoleret set

skønnes mekanisk at have en negativ virkning på velstanden.

Det samlede udspil har til hensigt at styrke attraktiviteten af ungdomsuddannel-

serne og facilitere muligheden for, at alle unge tager en gymnasial uddannelse uan-

set hvilken uddannelsesvej de efterfølgende vælger. Det er bl.a. en ambition for

regeringen, at de unge, der i fremtiden søger en professions- eller erhvervsrettet

uddannelse, får et stærkt udgangspunkt fagligt og menneskeligt, blandt andet såle-

des, at frafaldet mindskes på uddannelserne. Der kan ikke forlods skønnes over

sådanne virkninger af reformen, og der kan tilsvarende være konsekvenser, der

trækker i modsat retning.

Det vurderes dog ikke muligt på forhånd at skønne over ændringer i befolknin-

gens uddannelsesniveau på baggrund af det samlede udspil. Det er derfor meka-

nisk lagt til grund, at det samlede udspil ikke medfører ændringer i befolkningens

uddannelsesniveau,

jf. tidligere.

Det indebærer, at det ikke på forhånd er muligt at

skønne over ændringer i timeproduktiviteten, hvorfor det beregningsteknisk me-

kanisk er lagt til grund, at det samlede udspil ikke medfører ændringer i timepro-

duktiviteten. Det er derfor ligeledes beregningsteknisk lagt til grund, at velstanden

udelukkende påvirkes gennem ændringer i den samlede beskæftigelse.

Det samlede udspil vurderes at have en omtrent neutral virkning på velstanden i

2030, hvorefter velstandsvirkningen i de efterfølgende år er negativ

jf. tabel 3.

2050 vurderes udspillet at reducere velstanden med 1,9 mia. kr.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Side 5 af 6

Tabel 3

Velstandsvirkning målt ved strukturelt BNP

2030

Mia. kr. (2025-niveau)

En ny ungdomsuddan-

nelse (epx)

Skærpede karakterkrav

Omlægning af 10. klasse

Forkortet grundforløb 2

0,1

0,0

0,1

0,0

2031

-0,9

-1,4

0,0

0,6

0,0

2032

-2,1

-4,1

0,1

1,4

0,5

2035

-1,7

-6,6

0,1

3,7

1,1

2040

-1,7

-8,2

0,1

5,3

1,2

2050

-1,9

-10,9

0,0

7,6

1,4

Anm.: Virkningerne er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Pga. afrunderinger summerer alle delsummer ikke

nødvendigvis til totalen.

Kilde: Finansministeriet.

Implementering

Regeringens udspil indebærer, at de første elever kan påbegynde epx i skoleåret

2030/2031, samt at 10. klasse omlægges fra skoleåret 2030/2031. Derudover inde-

bærer regeringens forslag, at skærpede karakterkrav til de treårige gymnasiale ud-

dannelser træder i kraft med virkning fra skoleåret 2030/2031. Endeligt lægger re-

geringen op til, at personer, der har fuldført en studiekompetencegivende uddan-

nelse, herunder epx, kan optages på et forkortet grundforløbets 2. del på erhvervs-

uddannelserne fra sommeren 2032.

Regeringens forslag til et nyt uddannelseslandskab træder i kraft med virkning fra

skoleåret 2030/2031. Det afspejler, at der efter udspillet påbegyndes politiske for-

handlinger om en rammeaftale for de forskellige elementer i en ny ungdomsud-

dannelsesstruktur. Efterfølgende vil der skulle foretages en række udviklings- og

implementeringsopgaver, herunder udarbejdelse af nye fag, nye læreplaner og nye

prøveformer, gennemførelse af en udbudsrunde med efterfølgende tilpasning af

institutioner og faciliteter, inden reformen kan træde i kraft. Regeringen ønsker

desuden, at unge skal kende de nye uddannelsesmuligheder og adgangskrav i til-

strækkelig tid inden afslutning af grundskolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om provenuvirkning samt beskæftigelseseffekt af de enkelte elementer i udspillet Forberedt på fremtiden V

Appendiks: Detaljeret tabel over provenuvirkninger

Tabel 4

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af

Forberedt på Fremtiden V

Mia. kr. (2025-pl)

(1) Samlede tiltag

Omlægning til epx og skærpede kara-

keterkrav

Omlægning af 10. klasse

Forkortelse af grundforløb 2 for ud-

valgte målgrupper

Omlægning af institutionslandskabet

Øvrige tiltag

- heraf ret til FGU

- heraf pulje til efterskoleophold

- heraf afledte virkninger på øvrige

undervisnings- og uddannelsestilbud

mv.

Ramme til implementeringsunder-

støttelse mv.

(2) Finansiering

Afsatte rammer

- heraf midler fra universitetsrefor-

men

- heraf midler fra SU-reformprovenu

- heraf midler fra forbedret indkøb på

selvejende institutioner

- heraf midler fra ramme til styrkelse

af erhvervsuddannelser

- heraf midler fra FGU-aftale

Råderum

Balance (1) + (2)

2027

-0,04

0,04

2028

-0,3

0,3

0,2

0,08

2029

-2,1

2,1

0,4

0,2

1,8

2030

-2,3

-0,4

0,3

-1,7

-0,2

-0,06

-0,02

-0,1

-0,2

2,3

0,7

0,2

0,06

0,00

1,6

2031

-2,6

-2,9

0,7

0,5

-0,5

-0,2

-0,1

-0,05

-0,04

-0,2

2,6

0,8

0,2

0,1

0,00

1,8

2032

-2,7

-3,5

0,9

0,4

-0,08

-0,2

-0,1

-0,05

0,01

-0,2

2,7

0,8

0,2

0,1

0,00

1,9

2035

-2,2

-3,9

1,5

0,6

-0,3

-0,1

-0,05

-0,10

-0,2

2,2

0,8

0,2

0,1

0,00

1,4

2040

-2,2

-4,3

1,8

0,7

-0,3

-0,1

-0,05

-0,1

-0,2

2,2

0,8

0,2

0,1

0,00

1,4

2050

-2,3

-4,9

2,4

0,7

-0,3

-0,1

-0,05

-0,1

-0,2

2,3

0,8

0,2

0,1

0,00

1,5

Anm.: Pga. afrundinger summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Beløb over 0,1 mia. kr. er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., og

beløb under 0,1 mia. kr. er afrundet til nærmeste 0,01 mia. kr.

1) I de første år efter omlægningen vil der være krydseffekter fra hhv. omlægning til epx og omlægning af 10. klasse, som indebærer afledte

virkninger på udgifter til hhv. undervisningstilskud og SU på øvrige undervisnings- og uddannelsestilbud. I disse år er ændringen i udgifterne

henført til de pågældende undervisnings- og uddannelsestilbud. Dette påvirker ikke skønnene efter indfasningsårene.

2) Inkluderer merudgifter til undervisningstilskud ved indførsel af epx samt mindreudgifter til uddannelsestilbud, som omlægges eller

justeres. Derudover indgår ændringer i SU-udgifter samt arbejdsudbud. SU-udgifterne afhænger bl.a. af, hvorvidt eleverne på det pågældende

uddannelsestilbud er over eller under 18 år. SU-udgifterne påvirkes derfor af omlægningen af 10. klasse, da det lagt til grund, at unge, der i

dag går i almene 10. klassetilbud

i gennemsnit

påbegynder en ungdomsuddannelse i en yngre alder efter omlægningen.

3) Indebærer ændringer i undervisningstilskud, SU-udgifter og arbejdsudbud.

4) Midlerne skal ligeledes dække administration, taxameterudgifter, statslig elevstøtte mv.

5) Indebærer bl.a. ændringer i udgifter til efteruddannelse mv. I de første år efter omlægningen vil der være krydseffekter fra hhv. omlægning

til epx og omlægning af 10. klasse, som indebærer afledte virkninger på udgifter til hhv. undervisningstilskud og SU på øvrige undervisnings-

og uddannelsestilbud. I disse år er ændringen i udgifterne henført til de pågældende undervisnings- og uddannelsestilbud. Dette påvirker ikke

skønnene efter indfasningsårene.

6) Der lægges op til udmøntning af rammen til børn og unge fra

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

7) Der lægges op til udmøntning af rammen til rammen til børn, unge og uddannelse fra SU-reformen.

8) Der lægges op til udmøntning af rammen til styrkelse af erhvervsuddannelserne.

9) Der lægges op til udmøntning af reserven fra

Aftale om Styrket FGU.

Kilde: Egne beregninger.