Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 167
I brev af 29. januar 2025 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
og ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kastbjerg (DD) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 167:
Vil ministeren kommentere på, at flere skoler og uddannelsesinstitutioner
rundt om i landet den 28. januar 2025 modtog en mail med forskellige
trusler, herunder bombetrusler? Vil ministeren desuden redegøre for,
hvilke retningslinjer der gælder for skoler i denne type sager, herunder
hvorfor skolerne har reageret så forskelligt på truslerne? Der henvises til
artiklen ”Flere skoler
har modtaget truende mail
–
politiet undersøger sa-
gen”, dr.dk, den 28. januar 2025.
Svar:
Jeg ser med stor alvor på de trusler, som flere skoler og uddannelsesinsti-
tutioner modtog den 28. januar 2025. Det skaber naturligvis utryghed og
frygt, når nogen koordinerer trusler mod skoler og uddannelsesinstitutio-
ner på denne måde. Det skal vi ikke acceptere. Jeg opfordrer derfor skoler
og uddannelsesinstitutioner til at anmelde det til politiet, hvis de har
modtaget eller modtager trusselsmails eller øvrige trusler.
Det overordnede ansvar for beredskabet i forbindelse med denne type
trusler ligger hos bl.a. politiet og redningsberedskabet. På Børne- og Un-
dervisningsministeriets område følger det af undervisningsmiljøloven, at
elever og studerende har ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøloven stiller dog ikke
krav til, hvordan denne ret sikres eller reguleres. Det er derfor op til lokal
vurdering, hvordan dette udmøntes.
Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet to vejledninger, der er
forankret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og som kan understøtte
det lokale arbejde med kriseberedskab og forebyggelse af trusler.
Publikationen
”Sikkerhed
og kriseberedskab
–
råd og vejledning til skoler
og uddannelsessteder” har til formål at skabe overblik over viden og give
anbefalinger om forebyggelse samt håndtering af alvorlige hændelser i
grundskolen og på ungdomsuddannelser. Publikationen henvender sig
primært til ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, som i
Børne- og Undervisningsministeriet
20. februar 2025
Sagsnr.: 25/02775